Atuagagdliutit - 16.04.1970, Blaðsíða 8

Fra
LÆSERNE
Sælg Danmark
Under denne overskrift skri-
ver Arnaluk Lynge i Egedes-
minde avis „Ausiak":
Ausiak skrives af folk, som måske
■er oprigtige i deres ønske om et
organ til fremme af kommunika-
tionen beboerne imellem,' men
som i sidste ende alligevel blæ-
ser det hele et langt stykke, fordi
den dag nok skal komme, hvor
man som i gamle dage sidder
foran TV i en komfortabel læne-
stol og nyder hele verdens under-
gang. Der siges så meget i Ausiak,
som man ikke nærmere reflekte-
rer på, fordi det er sagt af en,
som egentlig forsvinder lige så
ubemærket, som han kom.
Men måske er det netop ham,
kontormanden på kæmnerkonto-
ret, der kommer fil at sige en
hel del, fordi han kommer de rig-
tige steder! Måske er det netop
pædagogen, der kommer til at af-
nalunaeKutanik iluarsaineK
pitsaunerpåK.
pilertornerpåmik tunitississa-r-
toK. iluarsagkat tamarmlk ku-
larnavéricusigkat.
1. kl. urreparation.
Ekspres levering.
Garanti på alle reparationer.
TIK-TAK
Kirkegade 18
6700 Esbjerg Danmark.
Følg med tiden
køb et Automatisk
SEIKO
Kvalitetsur med dag, dato.
Stødsikret. — Vandtæt.
Skjult stillekrone.
Helstål....... kr. 369,—
Guldbelægning .... kr. 389,—
Sæt X
Uret med verdens garanti.
Bestil det! Og se det!
10 dages returret.
THE GREENLAND MAIL
ORDER CORP.
Box 530 . 3900 Godthåb
sige dommen'over det grønland-
ske sprog, fordi. han kommer de
rigtige steder!
Det har altid været et himmel-
råbende handicap, at et folkeslags
fremtid diskuteres på et sprog,
det selvsamme folkeslag ikke for-
står. Det er på dansk, det hele
foregår, og det er den danske
hjerne, der dominerer diskussio-
nen. Man snakker om grønlæn-
derne, over grønlænderne og til
grønlænderne, men aldrig med
grønlænderne. Man ser det gang
på gang, bl. a. når det drejer sig
om debatbøger om Grønland. Er
Mads Lidegårds skrifter nogen-
sinde udkommet på grønlandsk?
Vil den nyeste debatbog, national-
museets „Grønland i fokus", no-
gensinde blive tilgængelig på
grønlandsk, selv om den indehol-
der nye aspekter om Grønlands
fremtid? Jeg tror det næppe. Jeg
tror heller ikke, at disses ud-
givere skænker den majoritet af
ikke dansk-talende i Grønland en
tanke. Derfor er det kunstigt at
tale om, at grønlænderne ikke
deltager eller vil deltage i di-
skussionen om deres fremtid. Den
majoritet har set i øjnene, at det
er nytteløst at sige noget, fordi
man skal høres på dansk, før det
kan accepteres. Derfor har de
måttet gå over til den passive
modstand — tavshed er guld. Der-
for er der splittelse blandt Grøn-
lands befolkning. De grønlæn-
dere, der kan dansk, er blevet
vante til at boltre sig på dansk og
sige deres meninger og finde di-
skussionsfæller hos andre dansk-
talende (enten danske eller grøn-
lændere). De føler sig bedrevi-
dende i forhold til dem, der kun
taler grønlandsk, fordi de føler,
at disse bl. a. ikke har viden om
diskussionens gang, hvilket jo er
rigtigt, fordi den foregår på
dansk.
Jeg tror, vi har mistet megen
fantasi ved tabet af denne majo-
ritet, der ser sig nødsaget til kun
at sige sin mening i en bran-
dert, når man er løst fra sine
hæmninger.
Den mangel kan føles overalt.
I det unge demokrati, vi har her,
mangler vi netop den majoritet,
der aldrig sætter sit kryds på
stemmesedlen. Så hvilken grøn-
landsk politiker vil påstå, ait den
grønlandske befolkning står bag
ham, når han siger et eller andet?
Det grønlandske demokrati står
på et så spinkelt grundlag, at en
politiker ikke burde sige noget,
før han har været til fuldemik
i en kreds, han ikke normalt fær-
des i. Han burde konsuletere de
mennesker, der står og spytter
ved opslagsskuret, for de siger no-
get helt andet En grønlandsk po-.
litiker har ikke de muligheder, et
almindeligt skandinavisk demo-
krati ville skænke ham. Han bur-
de egentlig sige den mening, han
kan få hos den, der ikke stemte
på ham! Stemmeprocenter f. eks-
ved et folketingsvalg ligger om-
kring 50. Lad os sige, han af de
50 % vælges af de 20, og de 30
fordeles på tre andre kandidater.
Hvad så med de andre 50 °/o, som
ikke har mulighed for at stem-
me, fordi de er tvunget til den før
omtalte passive modstand? Hvor-
dan kan politikeren så tillade sig
ait give udtryk for de 20 %’s me-
ninger mod de resterende 80 ®/o
anderledes tænkende? (Dette være
sagt med særlig brod mod Lars
Chemnitz).
Jeg håber, det er klart, at de-
mokratiet er (også!) importeret
fra Danmark, og det duer (heller!)
ikke.
I de sidste par år har man vil-
let bøde på manglerne ved at
danne farveløse upolitiske par-
tier. Jeg er bange for, at det vil
splitte ydermere. Man kan ikke
være sikker på partistifternes
hensigter. Partistifterne har må-
ske kun en personlig baggrund
for en politisk karriere på ægte
eurpæisk maner, hvor kun jeg’et
er det fremherskende i tonefal-
det.
Vi står således splittede i den
elvte time — på den ene side et
mindretal med de meninger, som
de har mulighed for at trumfe
igennem — på den anden side
en majoritet, som ikke kender
sine muligheder, fordi „pissortat"
(den, der forestår husvæsenet)
har overset dem. Det er derfor
med bange anelser, vi ser frem-
tiden i møde. Vi har stiltiende
anerkendt en langsom udslettelse
af en original og menneskeligt
rig kultur. Snart er det sidste
spor også væk — nemlig vort
sprog, for hvem har egentlig an-
strengt sig for at lukke munden
på teknokraten Mogens Boserup
— med hensyn til hans forslag
(i ramme alvor) om afvikling af
vort sprog? Det er jo positivt af
Mogens Boserup at nævne, at vi
burde lære flere sprog end dansk
for at udvide vor horisont. Men
samtidig at skulle miste det
værktøj, vi magter bedst, vil ind-
lysende være tragisk. Hvis no-
gen skulle være i tvivl derom,
kan jeg komme med et eksempel
taget fra „Grønland i fokus", hvor
Moses Olsen omtaler den grøn-
landske skole som en „sprogsko-
le, hvor de mest sprogbegavede
elever er de eneste, der har ri-
melig mulighed for at følge un-
dervisningen med udbytte og
komme videre i uddannelsen".
Videre skriver han: „Da børnene
undervises på fremmedsproget,
er det læreren, der har initiativet
i klassen- Børnene indtager auto-
matisk den receptive holdning,
hvorved deres kreative problem-
løsende udvikling uden -tvivl lider
stor skade". Dette kan let over-
føres til den grønlandske befolk-
/-
En udstilling urider navnet „Grøn-
landsk kunst fra Aron til i dag"
har været vist på „Louisiana" i
Nordsjælland og vises i Århus på
det nye og omdiskuterede Århus
Kunstmuseum fra 25. marts til
12. april.
Initiativtager til udstillingen er
den i Grønland ikke ukendte ma-
lerinde Bodil Kaalund. Foruden
de to museer er komiteen til kul-
turel udveksling mellem Grøn-
land og Danmark arrangør.
I sin introduktion til udstillin-
gen understreger Bodil Kaalund,
at en udstilling, dei dækker en så
lang periode, nemt kan blive
spredt og uoverskuelig. Nævnte
og andre vanskeligheder fornem-
mes, når man som en ret uerfa-
ren udstillingsgæst går rundt og
ser på tegninger, malerier, lino-
liumssnit, ben-, fedtstens- og træ-
figurer osv.
Ens generelle indtryk af udstil-
lingen er, at de ældre frembrin-
gelser hævder sig mere suverænt
over de nyere.
Arons illustrationer til grøn-
landske sagn og Jacob Danielsens
beskrivelse af .livet ude på bo-
pladsen er med rette rigt repræ-
senterede. Et særligt indtryk på
mig gør Arons illustrationer til
sagnene „fætrene Kumagdlåse og
AsaloK, og deres blodige besøg
hos indlandsboerne" og „Meridsa-
li'ks søns rensjagt".
Akvareller udført af Isak fra
Igdlorpait imporerer en med deres
lethed, humor og farveglæde.
Lars Møllers — Arkaluks — li-
tografier og tegninger, hvoraf
mange har været brugt som illu-
strationer i Atuagagdliutit, bliver
man aldrig færdig med.
Meget, meget stærkt virker Kå-
rale Andreassens blyantstegnin-
ger. Tegningen „sælen der ved
alt" fremkalder hos mig Olaf
Ussings fremstilling af Kafkas
„en abes beretning til en akade-
misk forsamling", der har været
vist i det danske TV et par gange.
Tegningen „den skævmundede
angriber en klippeånd" mangler
fuldstændig balance, men er så
fuld af liv, at den bliver ved at
køre rundt i ens hoved og får en
til at boble af glæde, hver gang
man mindes den.
Der er østgrønlandske masker,
ning som helhed — tragisk, ikke
sandt??!!
Det er snart for sent at høre
den tavse majoritet!
Man kan jo ikke bare sidde og
modsige „konstruktive" forslag.
Man kan også selv komme med
nogle — ikke sandt?! I stedet
vælger man noget andet. Man går
over til en last — spiritus. Be-
grundelsen for en Jast kan altid
findes i -et menneskes psykiske
og sociale tilstand piler utilfreds-
hed overhovedet; med elt, der om-
giver det.
Jeg skal jo ikke bare kværu-
lere, jeg skal også komme med
et forslag. Men — min kreative
problemløsende udvikling har lidt
-skade.
De har vel opdaget, a-t teksten
ikke har noget med overskriften
ait gøre. Men her er forklarin-
gen: Danmark har ingen natur-
lige ressourcer ( i beregningen er
ikke medtaget pornografisk eks-
port!). Landet kunne ikke opret-
holdes, hvis Sverige ikke havde
jernet, Norge og Finland træet,
Israel appelsinerne, USA kapita-
len etc. Så hvorfor ikke sælge
Danmark — så kunne vi da løse
problemet — fødestedskriteriet!!!
Arnaluk Lynge.
som måtte kunne forskrække en-
hver man mødte, hvis man fandit
på at bruge dem en hellig tre
kongers aften.
Det er måske uretfærdigt, men
de viste akvareller af Henrik
Lund, Nikolaj Rosing og til dels
også af Pavia Petersen minder
mig om glansbilleder, hvorimod
Otto Rosings farvevalg er mere
personlig.
Store farvelagte dukker lavet
af Johan Rreutzmann — især „en
foroverbøjet mand" — står stærkt
i ens erindring.
En groftskåret fedtstensskulp-
tur -af Hans Lynge er ren-t ud me-
get dejl-ig. Kvindens — moderens
— ansigtsudtryk, som rent umid-
delbart forekommer én at grine
underligt, får ved nærmere stu-
dium en til at tænke på ældre
grønlandske kvinder, som man
har kendt og værdsat.
Som helhed er der ikke ret god
grund itil at råbe hurra for de
nyeste frembringelser, men der
er en-kelte undtagelser, f. eks.
Thue Christiansens „grønlandsk
kvinde", Simon Kristoffersens
„samling af menneskefigurer" og
sølvfigurer og Jens Rosings tusch-
tegninger og hans udkast til fri-
mærker. — Man kan ikke andet
end give Bod-il Kaalund ret i, at
den grønlandske kunstner er
splittet. Er hun/han ligesom os
alle andre, nulevende grønlæn-
dere i identitetskrise?
Der er bud efter udstillingen
bl. a. fra Sverige og USA. Hvor-
når kommer der et hurtigt og
kraftigt bud efter den fra Grøn-
land? — I vort forsøg på at finde
vor identitet og vort ståsted som
at nationalt mindretal kan den
sikkert hjælpe os et stykke af
vejen. Under alle omstændigheder
har den sat en masse tankevirk-
somhed i gang hos mig. Vist er
der et meget, meget stort lig-
nende behov hos andre moderne
grønlændere. Udstillingen fortje-
ner virkelig at blive set — og
kommenteret livligt — af mange
grønlændere. Vi kan -slet ikke
undvære udstillingen som et væg-
tigt bidrag til en slags åndelig
modvægt til de senere års mate-
rielle udvikling.
Jakob Janussen.
Fa. Asger Simonsen . Industrivej 9, 4652 H&rlev
Kontakt os venligst angående brochurer
Om „grønlandsk kunst fra Aron til i dag":
Hvornår kommer der
bud fra Grønland?
8