Atuagagdliutit - 16.04.1970, Blaðsíða 13

om mangel på arbejdskraft. Der
er stadig fremgang i arbejdskraft-
udbud. I 1968 var der 148.000 ar-
bejdstimer og i 1969 var der
253.000 arbejdstimer. Arbejdet
foregår på akkordbasis og time-
betalingen stiger. I 1968 fik reje-
pigerne 5,60 kr. i gennemsnit pr.
time. Den gennemsnitlige timeløn
steg i 1969 til 6,30 kr. I sjældne
tilfælde kan meget dygtige piger
opnå en gennemsnitlig timeløn på
10-11 kr. Hvert skiftehold arbej-
der 9-10 timer ad gangen. Der er
døgndrift på maskinafdelingen
året rundt. Der er også døgndrift
på håndpilleafdelingen i sommer-
månederne. I år er arbejdskraften
meget lovende.
I øjeblikket fisker 17 kuttere til
fabrikken, men fra juli regner
man med, at antallet af både vil
komme op på 45-50. Hvis fang-
sterne er gode bliver der i år
atter tale om rationering. Man
bruger rationeringen til at regu-
lere kvaliteten, idet man på den
måde undgår indhandling af me-
get små rejer. Sidste år var den
gennemsnitlige ration over 850
kg pr. båd pr. dag.
Fra 1. april er der indført nye
priser for rejer. Tidligere havde
man to priser men nu har man
fire. Før de nye priser blev ind-
ført, betalte man rejer efter stør-
relse, men nu får fiskerne også
for rejernes kvalitet. Og vinter-
priserne er fortsat højere end
sommerpriserne. Fiskerne får 1,65
kr. for store, prima rejer i som-
mersæsonen. I vinterperioden får
de 2,00 kr. pr. kg for samme va-
rer.
TRYG HED PÅ
ARBEJDSPLADSEN
Der er fortsat rejer nok i Disko-
bugten og nye rejefelter opdages
stadig. Sidste år fandt man såle-
des adskillige felter såvel syd for
Egedesminde som nord for Ja-
kobshavn. Resultatet af disse nye
fund er nu til bedømmelse. Ja-
kobshavn fabrikken indhandler
desuden laks, hellefisk og torsk.
Laks og torsk transporteres til
fabrikken i Egedesminde, mens
hellefisk forarbejdes i Jakobs-
havn.
Der er to fabrikken i Jakobs-
havn. Fra 1. maj starter et sam-
arbejde mellem den store KGH-
fabrik og den private fabrik. Der
bliver tale om en fællesindhand-
ling. Den private fabrik skal for-
synes fra KGH-fabrikken med rå-
varer. Privatfabrikken aftager de
Tejer, den skal bruge, når de er
sorteret på KGH-fabrikken.
I februar måned holdt samtlige
fabriksledere i Grønland et møde
i Søndre Strømfjord. Man enedes
om at afholde kurser for fabriks-
arbejderne for at opnå bedre in-
struktion og dermed bedre ar-
bejdsklima. På fabrikken i Ja-
kobshavn er der afholdt kursus
for formænd, instruktører og
holdledere i 10-11 uger i denne
vinter. Emnerne var dels af fag-
lig art, dels af arbejdsmæssig art.
Der var god tilslutning, og ikke
Rejer puttes i plastikposer og vakuumlukkes,
rejet plastikinut portorneKartut silåinaerdlugitdlo matuneKartut.
mindst de arbejdsmæssigt præ-
gede spørgsmål blev drøftet liv-
ligt. Desuden havde fabriksledel-
sen afholdt orienterende møder
om husordenen og almindelig
arbejdstrivsel. Der kom hver-
gang 50-60 mennesker, og kanti-
nen har været benyttet til fore-
drag og filmforevisning i vinter-
månederne.
Fabriksledelsen forventer sig
meegt af en effektiviseret instruk-
tion. Nye arbejdere føler sig som
regel meget usikre, men fabriksle-
delsen har fundet ud af, hvor
meget en grundig instruktion be-
tyder for at de nye arbejdere hur-
tig falder til i arbejdsrytmen på
fabrikken. Der er gjort alt for
at arbejderne kan føle sig sikre
og trygge på arbejdspladsen. I
bestræbelserne herfor er man be-
gyndt at udgive en fabriksavis,
„IluliaK" — Isbjerget, der udkom-
mer lejlighedsvis.
Julut.
Håndpillede rejer vejes,
agssangnik xalipaiagkat QgtorneKartut.
Hundested-
motoren
DEN MEST ENKLE OG LYD-
SVAGE MOTOR
A/S Hundested Motorfabrik
3390 Hundested . Telegramadresse: PROPELMOTOR
Fabriksleder — fabrikip pissorlå
Sven Kelsen.
OFFICIELLE MEDDELELSER . NALUNAERUTIT
Det meddeles herved, at udbetaling
af feriepenge til hjemmehørende ar-
bejdere, kontorfunktionærer, sømænd
m. fl., der har arbejdet i statens tje-
neste, men er fratrådt den stilling,
hvori de har indtjent feriepengene,
kun kan finde sted, når de pågæl-
dende medbringer dokumentation fra
nuværende arbejdsgiver eller anden
gyldig dokumentation for, at de fak-
tisk holder ferie, eller er uden ar-
bejde.
Landshøvdingen over Grønland
Godthåb, den ........
P. 1. v.
T. Hede Pedersen.
matumuna nalunaerutigineKarpoK su-
lissartut, agdlagfingne pissortaussut,
umiartortut avdlatdlo nålagauvfingme
suliaKarsimassut feriamersiagssait,
sulivfingmingnit feriarnersivfigissa-
mingnit tunuarérsimagpata, aitsåt
akiliutigineKarumårmata sulisimassut
tamåko månåkut sulivfigissamingnit
agdlagartamik ugpernarsåumigdlunit
nagsartineKarpata — ugpernarsardlu-
go ilumut feriaKartut sulivfeicångit-
sutdlunit.
Landshøvdingen over Grønland
Godthåb, den ........
landshøvdinge sivnerdlugo
T. Hede Pedersen.
Opmærksomheden henledes på, at
handelsministeriets bekendtgørelse af
5. december 1969 med virkning fra
1. januar 1970 ændrer reglerne for af-
mærkning ved dykkerarbejde.
Hidtil har dykkerskibe og flåder
under dykkerarbejde skulle være af-
mærket med et udspilet kvadratisk
flag eller plade delt diagonalt og med
farven rød og blå.
De nye regler går ud på, at af-
mærkning fremtidig skal ske ved at
vise det internationale signalflag A
i form af en plade eller et udspilet
flag med en længde på mindst 1 me-
ter. Om natten skal pladen eller fla-
get være belyst.
Det internationale signalflag A er
udformet .som et splitflag med et
hvidt felt nærmest stangen og med
det yderste felt med splitterne i blå
farve. Se følgende tegning:
Signalflag A har tidligere betydet:
„Jeg holder fartprøve“, men den me1-
lemstatslige rådgivende søfartsorgani-
sation (IMCO) har nu vedtaget at
ændre betydningen til: „Jeg har dyk-
ker ude. Hold godt klar med langsom
fart“.
Da betydningen af signalflaget så-
ledes er blevet radikalt ændret, er
det vigtigt, at de søfarende om-
gående bliver fortrolig med de nye
bestemmelser.
Der vedlægges en kopi af handels-
ministeriets bekendtgørelse af 5. de-
cember 1969.
N. O. Christensen.
Handelsministeriets bekendtgørelse af
5. december 1969 om ændring af be-
kendtgørelse om særlige regler for
sejlads m. m. i visse danske
farvande.
(Bek nr. 536).
I medfør af § 5, stk. 4, i lov om skibs-
fartens betryggelse, jfr. lovbekendt-
gørelse nr. 309 af 3. august 1965 i),
fastsættes efter samråd med forsvars-
ministeriet herved følgende:
§ 1.
I bekendtgørelse nr. 49 af 11. marts
1965 om særlige regler for sejlads m.
m. i visse danske farvande -) fore-
tages følgende ændringer:
1. § 7 affattes således:
㤠7. Hvor dykker er ude, skal ski-
be passere med særlig forsigtighed,
maskindrevne skibe så vidt muligt
med stoppet skrue.
Når dykker er ude, skal dette til-
kendegives ved — på det sted hvor
det bedst kan ses — at vise det inter-
nationale signalflag A i form af en
plade eller et udspilet flag med en
længde på mindst 1 m. Om natten
skal pladen eller flaget være belyst44.
2. § 8 udgør.
§ 2.
Bekendtgørelse træder i kraft den 1.
januar 1970.
Handelsministeriet, den 5. december
1969.
Knud Thomsen.
S. Kirkman-Møller.
Danmarkip imartaisa ilåine umiartor-
nerne il. il. maligtarissagssat ingmi-
kut itut pivdlugit nalunaerutip avdlå-
ngutigssånik 5. december 1969-imit
handelsministeriap nalunaerutå.
(nal. nr. 536).
umiartornerup isuman gnai td 1 i saga u -
nigssånik inatsime § 5, ingm. 4 malig-
dlugo, tak. 3. august 1965-imit inatsit
pivdlugo nalunaerut nr. 309 *), nunap
igdlersomeKamigssånik ministereicar-
fik isumaKatiginiarérdlugo matumOna
måkua aulajangersarneicarput:
s *•
Danmarkip imartaisa ilåine umiartor-
nerme il. il. maligtarissagssat ingmi-
kut itut pivdlugij; 11. marts 1965-imit
nalunaerume nr. 49-me2) imåitunik
avdlångOteKartitsineKåsassoK.
1. § 7 ima OKausertaKåsaoK:
㤠7. arKartartunik arKarsimassoKa-
rångat umiarssuiit mianerssordlulnar-
dlutik sanerKUtåsåput, umiarssuit ma-
skinamik ingerdlatigdlit ajomångig-
pat sarpitik unigtitdlugit.
aricartartumik arKarsimassoKarångat
tamåna nalunaerneKartåsaoK — ta-
kuvdluameKarfigislnaussåne — erfa-
lassumik nunat åssiglngitsut akomå-
ne atugaussumik kalerrisårumik A-
mik klparigsumik erfalassumigdlfinit
siårsimassumik mingnerpåmik 1 m-
itut takitigissumik takutitsivdlune. u-
nuame kiparigsoK erfalassordlunit
KåumarKuteKåsaoK.44
2. § 8 atorungnaerpoK.
§ 2.
nalunaerut atulerpoK 1. januar 1970.
handelsministeria, 5. december 1969.
Knud Thomsen.
S. Kirkman-Møller.
1) Nalunaerutit A, 1965, pag. 199.
2) Nalunaerutit A, 1965, pag. 64.
Handelsmin. j. nr. 819-3-69.
M. f. G. nr. 1870-10.
FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
FOSKA
har et overskud af proteiner, kalk,
jern, fosfor og b-vitaminer - et over-
skud til at vokse på, til at arbejde
på - og til at blive glad på.
Spis FOSKA hver morgeni
sivnilingnik proteineKarpoK, kalkeKardlune,
savimineKardlune, fosforeKardlune b-vitamine
Kardlunilo, sivnilingmigtaoK agdliartutig-
ssaKarpoK, sulinermutdlo nukigssaKartitsisav-
dlunc - taimatutdlo nuånålersitsisavdlune.
FOSKA uvdlåt tamaisa nerissaruk!
13