Atuagagdliutit - 14.05.1970, Blaðsíða 3

Om at omgås hjælpeånder
KOMMENTAR AF NIELS HØJLUND
Det er blevet mig fortalt, at de gamle eskimoer betragtede det
som en meget upassende ting at påkalde hjælpeånder, hvis man
ikke på forhånd havde gjort sig klart, hvad de skulle bruges til.
Den formastelige, der unødigt påkaldte disse stærke kræfter,
kunne komme ud for, at hjælpeånden forvandledes til et uhyre,
der spredte rædsel og ødelæggelse omkring sig.
Man kom til at tænke på denne gamle livsvisdom, da man hørte
folketingets Grønlandsdebat fornylig. Normalt er folketingssalen
ramme om debatter, hvor man ret hurtigt kan skære flosklerne
fra og nå frem til de reelle interessekonflikter. De drejer sig om
fordelingen af goderne i det danske samfund, og man behøver
ikke at være professor i nationaløkonomi for at forstå, at når
der skal gives til een gruppe må man nødvendigvis tage noget
fra en anden. I Grønlandsanliggender forholder sagen sig ander-
ledes. Her er der ikke nogen, der for alvor har pengepungen i
klemme, og derfor kan man så let forenes i den de gode viljers
politik, der har været ledetråd i alle folketingets grønlands-
debatter gennem den sidste menneskealder. Derfor var det også
så gribende at høre den nuværende og den forhenværende grøn-
landsminister stå og klappe hinanden på skulderen, mens Knud
Hertling fik sig et rap over fingrene, da man fik mistanke om,
at han ville forstyrre den gode stemning. Grønland må ikke
blive det man kalder „et politisk anliggende", ingen skal have
mulighed for at betvivle de ædle hensigter bag dansk grønlands-
politik.
Og så sagde lille Knud straks be-be og blev optaget i det gode
selskab igen. Man kunne uforstyrret fortsætte åndemaneriet.
Uden for Christiansborgs mure opløftede AngmalortoK Olsen det
store krigshyl mod danskerne, der er ved at „tvinge Grønland
ud i selvmordet", og inden for fik ministeren mange gode råd
om at tillægge sig lange øren, så han kunne høre „den grøn-
landske stemme", der belærer os om vor forfejlede politik og
kræver „grønlandsk medansvarlighed" og begrænsning af „dan-
skernes dominans". Lige som ved en rigtig åndemaning var det
som om det store hus fyldtes med et vældigt vejr, taget var ved
at løfte sig under presset af de store mængder god vilje.
Det lød vældig godt altsammen. Men som sagt skal man passe
på det der med hjælpeånderne, hvis man ikke rigtig har gjort
sig klart, hvad man vil bruge dem til. Hans Jørgen Lembourn,
hvis politiske betydning i det konservative Folkeparti vist efter-
hånden er reduceret til netop Grønlandsområdet, kunne hjerte-
ligt forenes med Nikolaj Rosing om at kræve befolkningskoncen-
trationen bremset. De taler den ældre generations sag i dette
spørgsmål, hvilket selvfølgelig er udmærket om end næppe hen-
sigten. De unges march mod byerne og uddannelsen kan de
næppe bremse, og ønsker det sandsynligvis heller ikke. Alle
deltagere i debatten kunne enes om det skammelige i den vok-
sende danske dominans. Den slags lyder vældig besnærende og
gør tilsyneladende stærkt indtryk på grønlændere i København.
Men ingen kom ind på en nøjere specifikation af, hvilke grupper
af danske det er, der er uønskede. Er det de udsendte sæson-
håndværkere? I så fald må man gøre sig klart, at en væsentlig
reduktion vil gå ud over bolig- og skoleprogrammer. Det er der
næppe nogen der ønsker. Er det danske fiskere man tænker på?
I så fald må man vel for det første svare, at de relativt få
danske fiskere, der har arbejdet i længere tid heroppe, har væ-
ret en god hjælp til uddannelse og inspiration for grønlandske
fiskere. For det andet kan det vel ikke være urimeligt at gøre
opmærksom på, at grønlændere der ønsker at komme i gang
med fiskeriet, har verdens mest rundhåndede støtteordning via
erhvervsstøtteloven. Ingen forhindringer nogen i at gå i gang.
Men måske tænkte man slet ikke så meget på „de udsendte"
som netop på de danske, der er blevet „lokale". Der er vel grund
til uro i forbindelse med den stigende danske indvandring, men
det bør bemærkes, at arbejdsløsheden i vintersæsonen ofte ram-
mer dem lige så hårdt som den rammer grønlænderne. Den har
altså ikke nødvendigvis noget med det dansk-grønlandske for-
hold at gøre, derimod måske en hel del med den almindelige
erhvervssituation, og hvad det angår nøjedes man med at på-
kalde den hjælpeånd, der hedder „nye erhvervsmuligheder" —
og det har man jo ligesom hørt før uden af den grund at se
epokegørende resultater. Hvis man sigter til danske mestre og
butiksindehavere, er misundelsen vel fuldt ud forståelig, men
ikke desto mindre er det vel et spørgsmål, om man skal skyde
på næsten det eneste danske befolkningslag, der ikke er turister
i landet, som ofte er grønlandsk gift og som trods alt er med til
at skabe en del af de så hårdt savnede arbejdspladser.
Man kunne stort set enes om at være forargede på grønlænder-
nes vegne, men ingen pegede på det langt mere kontante pro-
blem, hvordan man overhovedet kan forestille sig en øget grøn-
landsk selvstændighed, så længe man uforandret opererer med
en overflytning af 600-700 mio kroner om året til grønlandske
anliggender. Helt præcist: Hvorfor var den ingen, som stillede
spørgsmålstegn ved visdommen i at udbygge Godthåb til en
storstad på 30.000 indbyggere gennem projekt Maleneland? Den
investering vil med 100 ®/o sikkerhed fremkalde en „dansk do-
minans", der siger sparto til det meste af, hvad man kender i
dag, simpelthen fordi projektet i hele sin størrelsesorden og tek-
niske kompleksitet er et avanceret dansk projekt, som ingen
grønlænder får nogensomhelt væsentlig indflydelse på uanset
hvor mange pressionsgrupper man danner nede i København.
Og på den anden side: hvis man standser „projekt Maleneland",
er der mange blomstrende danske virksomheder i Godthåb, der
kommer til at gå nedenom og hjem og så løser problemet med
„dansk dominans" sig næsten af sig selv. Eller hvorfor var der
ingen der spurgte, om ministeren agtede at se tiden an og standse
planerne om en udbygning af de fabrikker i åbentvandsområdet,
der i øjeblikket kører med mindre end halv kapacitettsudnyttel-
se. De 100 mio kroner til fabriksudvidelser i de næste fem år
vil ligefrem skrige efter dansk dominans bare til anlægsarbej-
det, og når de fordoblede fabrikker først ligger der, skal der jo
på en eller anden måde fyldes fisk i dem. Danske og udenlandske
trawlere vil blive indforskrevet, og så får grønlandske fiskere
endnu engang lejlighed til at tænke: det er såmænd lige meget
om vi fisker noget eller ej. Tingene kører uden vor hjælp.
Der kunne måske nævnes endnu flere exempler, men det havde
været fuldt tilstrækkeligt om en eller anden havde taget fat på
disse ganske konkrete spørgsmål i stedet for forargelsens væv.
Man kan ikke køre videre med en enorm investeringsplan, som
skal sikre alle grønlændere arbejde i Grønland til lønninger, der
giver dansk levefod, og samtidig forvente en øget grønlandsk
dominans i samfundet. Vil man ikke rokke ved de ærgerrige
fremtidsmål, må man finde sig i de barske nutidsrealiteter. Det
er ikke danskerne, der dominerer i Grønland, det er de danske
skatteyderes penge, og så længe ingen gør mine til at ville lukke
for den guldhane, forbliver virkeligheden den samme, uanset
hvor mange af fortidens hjælpeånder man påkalder. De er des-
værre magtesløse over for nutidens problemer.
Niels Højlund.
inungortartut ikileriarujugssuartut
1966-ime Kalåtdlit-nunåne inu-
ngortut amerdlanerpåuput. nalu-
naerssut landshøvdingeitarfingmit
nagsiuneicarsimassoK nåpertor-
dlugo 1969-ime inuit 3—4-nik
ukiugdlit amerdlanerssåuput.
1966-ime inungortut 1202-uput.
ukiume tugdlerme inungortut 100-
'k ikileriarérput. 1968-ime ikili-
ut 1012-inut, 1969-imilo inungor-
tut 830-ulnarput, tåssa 1959-ip ki-
ngoma inungortut ikingnerssait
taimane inungortut 807-iugamik.
nalunaerssutip taimatut misig-
ssuatårnerane amigautaussoK tå-
ssauvoK, 16-inik ukioKalemigssar-
tik sujoncutdlugo tOKussut nalu-
naerssume ilånguneicarsimånging-
mata. kisiåne kisitsisinut ilångu-
neKarsimagaluarunigdlunit avdlå-
ngutaungårnaviångitdlat.
nalunaerssume kisitsisit iking-
nerpårtaussut pisoKaunerssåuput.,
tåssa 1954-ime, ukiume tåssane
inungorsimassut 1969-ime inussut
508-uput. 1954-ip kingorna inu-
ngortartut amerdliartuårsimåput
1966-ime mardloriautertik sivner -
dlugo amerdlåssuseKalerdlutik,
tamatumalo kingorna sukaneru-
ssumik ikiliartorsimåput. 1969-
imile 930-ngorsimavdlutik.
inungortartut ingerdlausiåne
avdlångumut tåssunga plssutau-
sorineKardluinarput KivnikåK Ka-
låtdlit-nunåne kalåtdlit danskit-
dlo arnartåinit akuerineKariartu-
årsimassoK.
inungortartut amerdlåssusiat
måna tikitdlugo inuit amerdleria-
pilornerånut pissutaussutut taine-
KartarsimavoK. ukiune måkunane
inungortartut ikileriarnerujug-
ssuat akerdlianit angneruvordlu-
nit. tamåna inuiaKatigit aningau-
ssarsiorneratigut, inoKatigingner-
mut tungassutigut KanoK kingu-
neKåsanersoK påsisimassaKardlu-
artut kisimik oKautigisinauvåt,
kisiåne nalunångitdluinarpoK
ingerdlauseK nutåK kinguneicar-
tugssaussoK Kalåtdlit-nunåne u-
kioKatigikutåt amerdlaKatigissu-
siata naligingnerulerneranik.
tåssame nalunaerssume oKauti-
gineKarpoK Kalåtdlit-nunåne inuit
0-mit 16-inut ukiugdlit 14.974-
iussut imalunit Kalåtdlit-nunåta
inuisa tamarmiussut agfangajait.
pissutsit taima exungatigissut si-
Tarssuarme kitdlerme inungne su-
juarsarsimassune misiligtagaKar-
fiungitdlat. ajornartorsiutit Ka-
låtdlit-nunåne pissutsinut taima
ltunut tungassut amerdlaicaut.
mérårKanut paorKingnigtarfit,
børnehavit, atuarfit, timerssortar-
fit åma sungivfingme iluaxuser-
sutigssat avdlat, igdlut, sulivfig-
ssat, iliniartitauneK, pissutsit ta-
måko tamarmik amerdlanerpag-
ssuitdlo tungåssuteKardluinarput
Kalåtdlit-nunåne mérarpagssuar-
nut inusugtorpagssuarnutdlo.
kisiåne KivnikåK pitsauneru-
ssup tungånut pissutsinik avdlå-
ngortitsissugssauvoK, tåssa inuia-
Katigit aningaussarsiornikut ilua-
Kutigssåt pineKarpat. suniutit su-
jugdlit nalunaerneKarérsimåput.
isumaKarnardluinarpordlo inger-
dlauseK taimatut nanginarneKa-
rumårtoK.
-den.
KØB DERES NY
FORD
Mekaniker søger arbejde
i Grønland. Er vanit til at reparere alt, også entreprenørmateriel.
Har været 3 år i Grønland.
Billet-mrk. 7097, Grønlandsposten, Godthåb.
HOS
}caKiiadam
ALTID 300 NYE BILER PA LAGER
Forening af
formænd
De grønlandske underformænd og
formænd på rejefabrikken i Chri-
stianshåb har planer om at starte
en forening af lokale underfor-
mænd og formænd, der er ansat
ved statens fabrikker i Grønland.
Initiativtagerne har sendt en skri-
velse til samtlige produktionsste-
der på Vestkysten og har fået til-
sagn om støtte fra Jakobshavn,
OmånaK og Sydprøven. Såfremt
der bliver god tilslutning forven-
ter man at kunne starte den på-
tænkte forening i begyndelsen af
1971.
De grønlandske underformænd
og formænd er utilfredse med de-
res lønninger og ansættelsesfor-
hold. Formand Peter Dalager,
rejefabrikken Christianshåb for-
tæller, at der er stor lønforskel på
lokale og udsendte formænd. En
lokalt ansat må først arbejde i
meget lang tid som underformand
inden han rykkes op som for-
mand. Men det sker, at udsendte
arbejdsmænd bliver ansat som
formænd uden videre. De bliver
sat ind i deres nye fagområde af
grønlandske underformænd med
lang erfaring i fabriksarbejdet.
En grønlandsk underformand får
kun halvdelen af, hvad en dansk
formand tjener for det samme
timeantal og for det samme ar-
bejde.
Derfor vil man nu starte en
forening med det formål at få en
repræsentant ind ved lønforhand-
lingerne. Den påtænkte forening
vil ligeledes gøre KGH opmærk-
som på ved ansættelse at tage
hensyn til kvalificerede grøn-
lændere frem for danske arbejds-
mænd, der ikke forstår grøn-
landsk.
REGARD
pOt Danmarktme tunineicarner-
pårtåt nårtunlgssamut nåpautipi-
lungnutdlo igdlersutauvoK.
pOt silarssuaime pitsaunerpåt så-
nerpåtdlo. USA-me sanåt.
| REGARD 1
I Danmarks mest solgte mærke. ■
Verdens bedste og tyndeste
■ hygiejne-gummi fremstillet 1 ■
I USA.
I — Beskytter mod svangerskab og |
sygdomme. ,
De får den bedste betjening
og De får det største udvalg
i person- vare- og lastvogne
når De handler Ford med
Scaniadam.
Skriv efter brochuremateri-
ale og priser, og De vil få
omgående svar. Referer ven-
ligst til vor repræsentant
Kurt Molge.
Vi sælger gerne med 50 % i
udbetaling og restsum over
18 måneder.
jC Ak I ADAM
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V - Telex 6363
Telegramadresse: Scaniadam
3