Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.05.1970, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 14.05.1970, Blaðsíða 6
I Søopmålingen ved Vestgrønland Nye billige skærgårdskort uden farve. Søopmålingen kommer alle til gode. Nødvendigt at arbejde med stor nøjagtighed for at udligne men- neskelige fejl. Opfordring til bådejere og skippere overalt ved Grønland om at rapportere alle ukendte skær, de får kendskab til under sejlads. Fra venstre: chefen for søopmålingen, orlogskaptajn Hjalgrim Bech, og hans afløser, premierløjtnant Erik Monnerup. såmerdlernit: fmanik Qgtortainerme pissortaK, orlogskaptajn Hjalgrim Bech kingorårtålo, premierløjtnant Erik Monnerup. I 1959 blev søopmålingen ved den grønlandske vestkyst lagt i faste rammer, og siden har man arbej- det grundigt for hermed at sikre Grønlands skibsfart og fiskeri. Man er ikke overalt i Grønland klar over, hvad søopmålingen er, og hvorfor det er så vigtigt at støtte de mennesker, som arbej- der med den. Chefen for søopmålingen ved Grønland, orlogskaptajn Hjalgrim Bech, fortæller under et ophold i Godthåb om arbejdet med sdkort- lægningen: — Vi starter hvert år opmålingerne i april og slutter normalt ved indgangen til septem- ber. Men i år fortsætter vi til omkring 1. oktober. SØOPMÅLINGEN KOMMER ALLE TIL GODE Vort arbejde kommer det grøn- landske fiskeri og den grønland- ske søfart til gode, idet vi kort- lægger farvandene langs kysterne og de mest trafikerede fjorde. Vi ■er nødt til i første omgang at kon- centrere os om de mest trafike- rede strækninger og lokaliteter, fordi vi kun er i stand til at tåge en lille bid ad gangen. Hvert ene- ste år har det været planlagt at kortlægge Julianehåbbugten, som er meget trafikeret, men hver gang sætter storisen en stopper for arbejdet. Storisen er en hin- dring, fordi man hele tiden må vige for den, og med den fejlmar- gen, vi arbejder med — og er nød til at arbejde med — lader det sig ikke gøre samtidig med in- tens manøvrering for isen. Vi ar- bejder med en fire meters nøj- agtighed ved alle positionsbe- stemmelser. — Hvad er populært fortalt me- ningen med søopmålingen? — At gennemføre kortlægning til fordel for enhver form for grønlandsk kystsejlads. Kortma- terialet kommer naturligvis alle til gode. SKÆRGARDSKORT I en introduktionsskrivelse for nogle nye skærgårdskort læses, at Det kgl. danske Søkort-Arkiv gennem mere end 30 år har fore- taget moderne søopmåling i de vestgrønlandske farvande. I årene 1959-61 fik Søkort-Arkivet for- uden et søgående opmålingsskib stillet fire moderne opmålings- både, de såkaldte SKA-både, til rådighed. Med disse fartøjer blev man i stand til også at effektivi- sere detailopmålingen af alle ind- sejlinger til byer og bygder, af nødhavne samt de mest benyt- tede indenskærsruter og fjorde, hedder det. Og videre: De fire SKA-både er fast sta- tioneret i Grønland og er måske mest på grund af deres særpræ- gede røde farve blevet kendt overalt på vestkysten. På grund af de klimatiske forhold foretages søopmåling i sommermånederne maj til september. I vintermåne- derne er SKA-bådene oplagt ved grønlandske værfter for eftersyn og reparation. Med denne forholdsvis store op- målingskapacitet er der indhentet så meget materiale, at Søkort-Ar- kivet på basis af Geodætisk Insti- tus nyeste kort har været i stand til at udgive 66 nye søkort over de vestgrønlandske farvande i lø- bet af de sidste ti år. De søkort tilgodeser imidlertid kun i beskedent omfang besej- lingen i de idenskærs ruter, og det vil være en uoverkommelig og mege bekostelig opgave at frem- stille søkort i større målestok over hele den mere end 600 sømil lange vestgrønlandske skærgård. Efterhånden er antallet af større eller mindre rejsebåda, fiskekuttere samt motorbåde ste- get stærkt. Disse både benytter fortrinsvis skærgården og de in- denskærs ruter, hvorfor behovet for at få dækket skærgården med brugbare kort anses for at være stærkt voksende. For at dække dette behov har søkortarkivet la- det fremstillet en serie specielle kort i målestok 1:40.000 til sup- plering af oplysningerne i søkor- tene for de indenskærs ruter og til erstatning for de af geodætisk institut tidligere udgivne „foto- kort". Søkort-Arkivet har kaldt disse specielle kort for „Skærgårds- kort", og understreger, at kor- tene ikke er at betragte som egentlige søkort, men kun som supplement. BILLIGE KORT UDEN FARVE Skærgårdskortene er udarbejdet på basis af Geodætisk Instituts fotogrammetriske manuskripter, hvori søopmålingens resultater er indlagt udelukkende med angi- velse af dybder. Kortene er ikke indtegnet i den sædvanlige pro- jektion for søkort — Mecator — men derimod i Geodætisk Insti- tuts konform-koniske projektion. I det målestokforhold, kortene er fremstillet i, er dette af mindre betydning. Man har søgt at gøre skær- gårdskortene så billige som mu- ligt, og de udsendes derfor i en meget enkel og billig form uden farver. Kortene indeholder alle de seneste oplysninger om dybde- forholdene i ruterne ligesom der i visse tilfælde er angivet sejlru- ter, som det kan anbefales at be- nytte. Det er ikke hensigten at lade kortene løbende ajourføre på samme måde som søkortene, og de bør derfor altid anvendes i forbindelse med disse. Nye søop- målinger bliver derimod snarest tilføjet, efter at de er udført, og nye udgaver bliver udsendt. Skærgårdskortene bliver i før- ste omgang udgivet over områder af den grønlandske skærgård fra Kap Farvel til Disko-bugten, hvor søkortene ikke anses for tilstræk- kelige til indenskærs sejlads. I begyndelsen af maj udsendes kort over ruten Frederikshåb-Færin- gehavn, og de øvrige vil følge snarest efter. Kortene kan købes på bestilling direkte fra Søkort- Arkivet eller gennem arkivets sædvanlige forhandlere, i Grøn- land gennem KGHs butikker. Søkort-Arkivets hensigt med at udgive så utraditionelle kort som skærgårdskortene er dels at fremme sikkerheden under sej- ladsen i de vigtigste grønlandske indenskærs ruter mest muligt og dels at offentliggøre alle oplys- ninger, som søkortarkivet har i hænde om dybdeforholdene i disse ruter så hurtigt som muligt, og i en form, som vil være tilstrække- lig for de skibe og fartøjer, der besejler dem, slutter introduktio- nen. Dette er blot ét af resultaterne af søopmålingerne i Grønland. SPECIALOPGAVER Chefen, orlogskaptajn Hjalgrim Bech oplyser i øvrigt, at man får adskillige specialopgaver. — F. eks. har KGH bedt os om at fore- tage opmåling af Sydostbugten ved Egedesminde og Christians- håb af hensyn til rejefiskeriet, og Dansk Svovlsyre har bedt os om at foretage opmålinger i Skov- fjorden. Flere andre opmålinger på opfordring venter os i denne sæson. At vi udvider sæsonen til også at omfatte oktober skyldes, at vi meget gerne i år skulle have held til at måle Julianehåbbugten. — Foruden de fire SKA-både, fortsætter Hjalgrim Bech, — har vi hvert år en kutter til vor rådig- hed. Det er i år marinekutteren „Mågen", som også fungerer som forsyningsskib for os. Vi kom til Godthåb for nylig for at rigge grejet til. Instrumenter og motorer har været hjemme til eftersyn og reparation, og om et par uger er vi klar til at starte sæsonens praktiske arbejde. I år starter vi fra Julianehåb og går mod nord til Diskobugten, hvorfra vi vender tilbage til Ju- lianehåbbugten. NØJAGTIGHED OG MENNESKELIGE FEJL — Selve arbejdet? — For at lave et søkort, svarer orlogskaptajnen, — skal man have dybder og position. Dybden finder vi med ekkolod, og positio- nen findes ved ibrug af elektro- nisk udstyr; vi opstiller to statio- ner på land og bestemmer posi- tionen ved hjælp af pejling til disse stationer. Nøjagtigheden for disse målinger er fire meter. — Har man brug for en så stor nøjagtighed? For ingen kan vel ved brug af søkortet kende sin egen position så nøjagtigt som tilnærmelsesvis de fire meter? — Nej, det er rigtigt. Men det er jo også kun målingerne, som er af så stor nøjagtighed. Derefter er der langt til et søkort er fær- digt, og menneskelige fejl taget med i betragtning, kommer man uden tvivl op på betydelig større fejlmargin end de fire meter. I øvrigt — jo mere nøjagtigt et sø- kort er, jo bedre, fordi de trafi- kerende skibes fejlbestemmelse af positionen naturligvis sjældent vil falde sammen med de even- tuelle fejl, vi begår, og ophæve dem. Derfor er det af stor vig- tighed, at opmålingerne foretages så nøjagtigt som overhovedet mu- ligt. RAPPORTER UKENDTE SKÆR — For „almindelige mennesker" forekommer det som et helt uoverskueligt arbejde at måle havdybder så tæt på hinanden over så store strækninger. Hvor lang tid tager opmålingerne? — Jeg kan besvare det med et gennemsnitseksempel, siger or- logskaptajnen. — Sidste år målte vi strækningen fra Kangåmiut til Sdr. Strømfjord op — ca. 20 sømil j. i længden og fire i bredden — og det tog ca. tre uger. Vi går nor- malt ikke under 25 meter mellem positionerne, men steder, hvor bunden er meget takket, kan det være nødvendigt at gå noget læn- gere ned, og endog at trække en wire mellem to fartøjer. — Det ville, nævner orlogskap- tajnen — være en overordentlig hjælp for os, hvis skippere ved vestgrønlandske indenskærstrafik rapporterer til Grønlands kom- mando eller det stedlige politi, når de finder skær i farvandet, som ikke er indtegnet på kortene. Det gælder for lystbådejere og for fiskere og skippere af enhver art. Mange gange er det jo sådan, at de lokalkendte mennesker ved en hel masse mere om forholdene, vi- den, som ville være af overor- dentlig betydning, om den kom søopmålingstjenesten for øre. Jeg er overbevist om, at mange ligger inde med oplysninger, som vi kunne bruge og som ville spare en masse kostbart arbejde. Jeg vil i øvrigt tilføje, at selvom folk, som ligger inde med disse oplysninger, ikke har juridisk pligt til at melde om disse skærs beliggenhed, så har de en moralsk pligt, som vel er ligeså vanskelig at komme uden om. — Foretager man overhovedet ikke landopmålinger? — Nej, vi koncentrerer' os ude- lukkende om søopmålinger og be- nytter oven i købet punkter for positionsbestemmelser, som Geo- dætisk Institut har fastlagt. Men „Hvidbjørnen“s helikopter vil om kort tid foretage nogle luftfoto- graferinger over nye områder, dog kun for vejledning for os om dybdeforholdene langs kysten. I FRED FOR ANDRE SØFARENDE * Jeg vil gerne tilføje, at vi fører signaler efter internationale sø- fartsregler, signaler, som fortæl- ler, at vi foretager undervands- arbejde, og som igen betyder, at alle andre fartøjer skal vige for os. Det kniber lidt for de øvrige søfarende at overholde disse be- stemmelser, og jeg vil hermed gerne opfordre til at forbedre holdningen til de regler. Orlogskaptajn Hjalgrim Bech afløses fra næste år af premier- løjtnant Erik Monnerup. Monne- rup er med på opmålingen i år. —den. Rengøringsleder Til Centralfagskolens kollegium ønskes fra 1/6 1976 eller sna- rest efter ansat en rengøringsleder. Den pågældende må selv- stændig kunne påtage sig at føre opsyn med det øvrige ren- gøringspersonale ved kollegiet samt organisere og lede disses arbejde. Udover dette arbejde påregnes rengøringslederen at føre tilsyn med de kvindelige elever, der er indkvarteret på skolens kollegium. Stillingen aflønnes efter Ministeriet for Grøn- lands regulativ af 14/1 1969 om løn- og ansættelsesvilkår for hjemmehørende, ikke uddannede plejemodre, oldfruer og øko- nomaer i statens tjeneste i Grønland, eventuelt med leder- og rådighedstillæg. Bolig på Centralfagskolens kollegium vil blive stillet til rådighed. Skriftlig ansøgning med fyldige oplysninger om tidligere be- skæftigelse bilagt afskrift af eksamensbevis og anbefalinger bedes sendt til Skoledirektøren for Grønland, Postbox 72, 3900 Godthåb senest den 20/5 1970. centralfagskolime iliniartut najugåne 1/6 1970-ime tamatuma- lunit kinguninguagut evKiainerme pissortatut atorfinigtugssa- mik pigssarsiortoKarpoK. atorfinigtugssaK evKiainerme sulissu- nut avdlanut nangminérdlune nåkutigdlisinaussusaoK suliag- ssatdlo åridgssutardlugitdlo ingerdlåneKarnere nåkutigisinåu- savdlugit. suliagssap tamatuma saniatigut evKiainerme pissor- taussugssap iliniartut arnat atuarfingrmtut nåkutigissarisagai nautsorssutigineKarpoK. atorfik akigssarsiaKartineKåsaoK Kalåt- dlit-nunånut ministereKarfiup ningiut, oldfruet, økonomatdlo akigssarsialersugaunigssåinik 14/1 1969-ime aulajangersagai nå- pertordlugit, tåssa Kalåtdlit-nunåne nålagauvfingme atorfigdlit akigssausersugauneråtut, pissariaKarpat pissortaunermut tapisia- Kartitdlugitdlo ingmikut tapisialersinauvdlugit. centralfagskoli- me iliniartut inigissåne inigssaKartitsineKåsaoK. kigsautigissaK agdlagångordlugo sujornatigut sulivfigisima- ssat ilångutdlugit nalunaerutigalugit soraerumérutit nersualåru- titutdlo OKausenautit åssilinerinik ilavdlugit nagsiuneKåsåput unga: Skoledirektøren for Grønland, postbox 72, Godthåb, ki- ngusingnerpåmik 20/5 1970-ime. 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.