Atuagagdliutit - 14.05.1970, Síða 18

Danske forskrifter bør
også i kraft i Grønland
Folketingsmand Knud Hertling vender sig mod forceringen af befolk-
ningskoncentrationen i de grønlandske åbentvandsbyer. — Man må håbe,
at der ikke sker sløseri og forsømmelighed på byggepladserne i Grøn-
land. Jeg tror blot, at der er en meget stor risiko for, at det forekommer,
siger han.
København (RB)
— Det vil være uberettiget at
stille den seneste tids to kata-
strofer i Grønland — eksplosions-
ulykken i Godthåb og stormska-
derne i Angmagssalik — op ved
siden af hinanden og tage dem
som et udtryk for dårligt kvalitet
og sløseri i byggeriet i den nord-
lige del af riget, siger folketings-
mand Knud Hertling, der er det
ene af de to grønlandske medlem-
mer af folketinget.
— Der er i stedet tale om et
yderst uheldigt sammentræf af
begivenheder, som hver især har
gjort et voldsomt indtryk i offent-
ligheden, tilføjer Knud Hertling.
GRØNLAND MANGLER
BYGNINGSLOVGIVNING
— De danske byggeforskrifter har
ikke gyldighed i Grønland.
— Det er formelt rigtigt, så
meget mere som Grønland mang-
ler en bygningslovgivning.
Ved planlægningen af moderne
byggeri som f. eks. etagehusbyg-
geriet i Godthåb, der blev ramt
af eksplosionskatastrofen, bliver
der imidlertid taget hensyn til
bygningsforskrifter og sikker-
• • P&M&Ø*'#'**'-.S'*■ Tf*#*'■ - l'<7
7f\' ■ -i • . ■ • • • A
^ Y-yj \
7 v I \ •- >3
^ V ifij "V # • . 4
' • v ' “4
isvi' . |W ’ -:;r - :|
! ' ■
! /
. |
i iMY ■ •
‘ C Yv.AV4 , Æ

...
Æ /■ /v** •
- . • <*. *

me
Nuvil jea na'
hrvsl
en Chrysler!
uvangåtaoK CHRYSLERertåraiarpunga!
CHRYSLER angatdlåmut sumutdlOnlt pitsau-
neruaaumik motdrigssaKartitsivoK.
CHRYSLER kivfartOaainermigut, nakOsautølmi-
gut laumangnåiaautaimigutdlo tamanit aagdliu-
vok - ingmlkutdlo teknlkimut ttingasaunik ka-
JungernauteKardlune. CHRYSLER Kinerugko
aningauasat atordluarnerijsavatit.
CHRYSLER har en bedre motor til enhver
bådtype.
CHRYSLER er overlegen i betjening, atyrke
og sikkerhed - med ekstra tekniske raffine-
menter. De får mere for pengene, når De
vælger CHRYSLER.
Importer:
SKANDINAVISK
MOTOR CO A/S
Banemarksvej,
Glostrup
hedsbestemmelser i det omfang,
der er mulighed for det.
Om så bestemmelser og for-
holdsregler virkelig bliver efter-
levet på alle byggepladser i Grøn-
land er et andet spørgsmål. Her
holder politikernes mulighed for
kontrol op, og vi er henvist til at
stole på dem, der har opsyn.
Direktøren for GTO, Gunnar
P. Rosendahl, har nu beordret en
undersøgelse.
— Er der behov for at få den
danske bygningslovgivning i kraft
i Grønland?
— Dengang, staten var alene
om løsning af alle byggeopgaver-
ne i Grønland, var behovet for
en bygningslovgivning mindre. I
dag bliver opgaverne i stadig
større omfang overladt til private
■entreprenører, både danske og
grønlandske, og mangler en grøn-
landsk bygningslovgivning med
forskrifter og påbud, skubbes der
i virkeligheden et stort ansvar
over på entreprenørerne.
Kravet om en grønlandsk byg-
ningslovgivning melder sig derfor
mere og mere, og på dette punkt
bør lovgivningsmagten nok skyn-
de sig. En grønlandsk lov vil
kunne foregribe muligheden for
mange fejlinvesteringer.
— Kan forsømmelighed undgås
i det grønlandske byggeri?
— Man må håbe, at der ikke
sker sløseri og forsømmelighed
på byggepladserne i Grønland.
Jeg tror blot, at der er en meget
stor risiko for, at det forekommer.
Byggeriet i Grønland arbejder
under ganske andre vilkår end i
Danmark. Byggesæsonen er kort,
de fleste steder indskrænket til
■tre af årets 12 måneder. Samtidig
skal der gennemføres et omfat-
tende program. Alle entreprenø-
rer har et voldsomt pres over sig
ved denne massive indsats.
KATASTROFEN I ANGMAGSSA-
LIK BLEV OVERDREVET
I forbindelse med stormkatastro-
fen i Angmagssalik blev det hæv-
det, at de ældre bygninger var
FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
bedre bygget end de ny element-
bygninger.
— Det var vist et tilfælde, at
det gik hårdest ud over den del af
Angmagssalik, hvor det nye byg-
geri hovedsagelig findes. Nogle
elementhuse blev stærkt beskadi-
get, men andre, f. eks. på radio-
fjeldet, kunne godt holde til Pifce-
raK’ens rasen.
Teknikerne har klart præcise-
ret, at byggeriet i Angmagssalik
■har været særlig sikret, fordi man
kender den store risiko for de
pludselige orkaner fra indlands-
isen. Byen kom i februar til at op-
leve et uvejr af et omfang, der
ikke var forudset. Derfor er det
ikke begrundet at tale om for-
sømmelser.
Ødelæggelserne i Angmagssalik
er blevet stærkt dramatiseret, og
offentligheden har fået et over-
drevet indtryk. Det hed sig, at
halvdelen af byen var blevet
fuldkommen raseret. Den senere
undersøgelse og skadesopgørelse
viste, at mellem fem og ti pro-
cent af byens huse fik totalska-
der. Der var større og mindre ska-
der på de øvrige huse.
— Blev byen svigtet af de dan-
ske myndigheder?
— Det kan man ikke sige, Der
var omfattende materielle øde-
læggelser, og det byen behøvede
var håndværkere til at rette ska-
derne op. På stedet var der man-
ge bygningsmaterialer.
Jeg overvejede selv, om jeg
skulle tage til Angmagssalik, men
lod være — fordi jeg derved må-
ske kunne indskrænke rejsemu-
lighederne og pladsen i byen for
håndværkere.
Departementschef Erik Hessel-
bjerg og vicedirektør Hans 01-
gaard fra GTO kom siden til Ang-
magssalik. De kunne så under
roligere forhold vurdere, hvilke
bevillinger der var brug for.
Dette mærke betyder
skjortekvalitet i topklasse...!
angliQ
mærke tåuna isumaitarpoK
ilugdleK pitsåussutsimigut nuimanerpåK... !
merne med at huse de mennesker,
der ikke er erhvervsmuligheder
for i kulminebyen K’utdligssat.
— Hvordan er erhvervsmulig-
hederne i Østgrønland?
— Det vil ikke være muligt at
flytte folk fra Angmagssalik til
andre bysamfund på Østkysten.
Der kan ikke leve flere menne-
sker i Kungmiut end der gør, og
befolkningen i Kap Dan er alle-
rede for stor. Der er heller ikke
mulighed for af lave en større
udflytning som den, kaptajn Ej-
nar Mikkelsen gennemførte ved
oprettelsen af Scoresbysund.
Derimod har der været held
med et eksperiment i de sidste tre
år. De fangere, der har ønsket det,
er overvintret på fangstpladserne
uden faciliteter, uden lægehjælp
på stedet og uden mulighed for
kirkegang. De har opført fanger-
hytter selv og har fundet en til-
værelse, der er i større overens-
stemmelse med deres inderste jeg
end bytilværelsen.
UDTYNDING AF BEFOLKNINGEN
— Får stormkatastrofen følger for
Angmagssaliks fortsatte beståen?
— Der mangler i dag rimelige
erhvervsmuligheder for en be-
folkning af det omfang, der bor i
Angmagssalik. Det vil være nød-
vendigt med en vis udtynding, og
myndighederne vil animere de
unge til at søge bort fra Østky-
sten for at få en uddannelse uden
for byen.
Det vil være forkert at over-
flytte en del af befolkningen til
åbentvandsbyerne på Vestkysten.
Der er nemlig stor forskel på Øst-
grønlændere og Vestgrønlændere,
ikke mindst sprogligt, og der vil
være meget alvorlige tilpasnings-
problemer for østgrønlænderne i
et samfund som f. eks. Godthåb.
I forvejen er der store vanske-
ligheder i åbentvandsbyerne —
foruden Godthåb, Holsteinsborg,
Sukkertoppen og Frederikshåb —
med at skaffe tilstrækkelig mange
boliger til de grønlændere, som
animeres til at søge bort fra de
mindre samfund langs kysten.
Hertil kommer yderligere proble-
GAS IKKE FARLIGERE
END NOGET ANDET
— Har gasinstallationerne i Godt-
håb været farlige?
— Er gasinstallationerne udført
efter forskrifterne, frembyder de
ikke risiko for eksplosion. Ved
ulykken i Godthåb har vi fået et
bevis for, at der er fare på færde,
hvis der er fejl i installationerne.
Dengang gasinstallationerne i
det 'eksplosionsramte etagebyggeri
i Godthåb blev besluttet var der
vanskeligheder med at skaffe til-
strækkelig elektricitet. Det gamle
elværk kunne ikke klare en
stærkt forøget belastning, og en
økonomisk betragtning gjorde, at
man valgte gas som opvarmnings-
kilde.
Siden har forholdene ændret
sig. Der er bygget yderligere et
elværk i Godthåb, og kapaciteten
er blevet større. Samtidig har ud-
viklingen gjort, at opvarmning
vel elektricitet er blevet billigere.
Det er en rigtig afgørelse, grøn-
landsminister A. C. Normann traf,
om afbrydelse af gasinstallatio-
nerne og omstilling til elektrici-
tet.
IKKE SLUMBYGGERI
— Er det fremtidens slum, der
opføres i form af etagehusene i de
grønlandske byer?
— Det har været nødvendigt
med mange mindre lejligheder i
nybyggeriet for at skaffe tag over
hovedet til familier, som eller
ikke kunne få noget at bo i.
For tre år siden var gennem-
snitsstørrelsen af lejlighederne i
det grønlandske nybyggeri 52
kvadratmeter. Det er siden steget
til 65 kvadratmeter. I Danmark er
gennemsnitsstørrelsen til sam-
menligning 75 kvadratmeter.
Den grønlandske familie er
større end den danske, men prog-
noserne tyder på, at familiestør-
relsen vil gå ned i de kommende
år, fordi fødselsoverskuddet bli-
ver mindre. Derfor vil denne ud-
vikling indebære, at der bliver
mere plads pr. person.
Byggeriet i de fire åbentvands-
byer Holsteinsborg, Sukkertop-
pen, Godthåb og Frederikshåb
bør ikke forceres så meget som
tilfældet er. Befolkningsprogno-
serne kommer sikkert også til at
tage sig anderledes ud, når vi skal
tage hul på den ny femårsperiode
fra 1971-72.
De mennesker, der allerede bor
i de store byer, skal naturligvis
have boliger, men vi skal ikke
tilskynde så kraftigt til koncen-
trationen. Mange bliver fristet til
at flytte til Godthåb, hvor der er
vanskeligheder i det hastigt vok-
sende samfund.
Uden tvivl ville de fleste fore-
trække at blive boende i deres
gamle byer, hvis de var i stand til
at få en ordentlig bolig der, slut-
ter Knud Hertling.
18