Atuagagdliutit - 14.05.1970, Síða 27

Magtesløshed eller
værdighed?
— Vi vælger selv vort livs indhold —
Engang byggede man til Guds
ære gudshuse, der rejste sig mod
himmelhvælvingen, så de klart
overgik alle andre bygningsvær-
ker i betagende vælde. Fra alle
kendte kulturer er der overleve-
ret tydelige vidnesbyrd om folkets
tro i form af kunstværker. Vor
egen tid kan med denne bag-
grund forekomme fattig.
Den kristne tro var gennem
århundreder nøje forbundet med
billedet af Gud, der knejser højt
over jorden på sin himmeltrone,
og det gav såvel kunst som byg-
ningsværker en sakramental ka-
rakter. Senere så man Maria med
barnet eller mennesket som sam-
lende midtpunkt. Nu lades Gud
stort set ude af betragtning, og da
er der ikke noget som virker sam-
lende. Mennesket fremstilles ene
og splittet, som Picasso har vist
det, ansigtet er forvrænget, og
i maven ses et øje og en hånd.
Opløsning, depression og mag-
tesløshed kendetegner moderne
kunst. Omtalen af en moderne
kunstudstilling lyder: „CHOK
OG GRU næsten ikke andet.
Hvorhen man vender sig rædsler,
der gennemryster én fra hårrød-
derne til skosålerne. Vil man op-
leve livet som helvedes forgård,
er Stockholm Moderna Museet
stedet". For megen moderne lit-
teratur gælder det samme. Føl-
gende omtale gælder for en række
bøger: „Om forfald og magtesløs-
hed, desperat selvopholdelsesdrift
hinsides enhver moral".
„Vi er under tvang ... vi fly-
ver i forkert retning", lød det i
Klaus Rifbjergs roman Anna (jeg)
Anna, der blev læst op i Grøn-
lands Radio. Forfatteren er blevet
betegnet som vor tids Grundtvig.
Jeg forstår det ikke. Det var nok
heller ikke ham, der blev tænkt
på, da der under en kulturdebat i
radioen blev sagt, at vi måske
behøvede en Grundtvig her i
Grønland. — Vel kan det være
gavnligt at få afsløret samfundets
destruktive kræfter, men dette
alene borger dog ikke for et ri-
gere kulturliv.
For mig står Grundtvig som
den, der i en åndelig såvel som
økonomisk nødsituation i Dan-
mark kunne vække og samle folk
til besindelse på værdier, som kan
bære. Hver gang jeg har været
en tid i udlandet, er jeg blevet
mindet om hans indflydelse på
dansk kulturliv. Jeg har kendt
det som en stor lykke, at hans
tanker har præget vor skole, kirke
og samfundsliv.
Qver for spørgsmålet om vor
tids Grundtvig, tænker jeg straks
på den tyske theolog Dietrich
Bonhoeffer. Han er tysker og ved-
kender sig sin kulturelle arv,
men han fremhæver ikke det na-
tionale, sådan som Grundtvig
gjorde det, og derved er han mere
nutidig. Det grundtvigske, som
jeg genkender i hans bøger, er
hans understregning af medieyen
og fællesskab, vore opgaver i
hverdagen. Han siger således:
„Men der findes næppe en mere
lykkebringende følelse end at
mærke, at man kan være noget
for andre mennesker". De men-
neskelige forbindelser er ganske
simpelt det vigtigste i livet. Gud
selv lader sig tjene af os i det
menneskelige. Men for mange nu-
tidsmennesker er mennesket kun
en del af tingenes verden, de
mangler oplevelsen af det men-
neskelige.
Det citerede er fra bogen Mod-
stand og hengivelse, en samling
breve og optegnelser fra D. Bon-
hoeffers fængselstid i Tyskland
indtil hans henrettelse 1945. Vi
ved, hvilke ydmygelser og lidelser
fangerne måtte udholde, allige-
vel kan man sige om brevene „De
vidner om en glæde, der rækker
fra år 50 til 1944, fra et fængsel
i Rom til et fængsel i Berlin".
Fra fængslet lød det: „Bonhoeffer
syntes mig altid at udbrede en
atmosfære af lykke, en glæde over
hver mindste tildragelse og af
dyb taknemlighed for den blotte
kendsgerning, at han levede . . .
Han var en af de meget få, som
jeg nogensinde har truffet, for
hvem Gud altid var reel og nær".
Bonhoeffer valgte at vende
hjem til Tyskland fra en studie-
rejse til USA 1939, selv om han
forudså, hvordan det kunne gå.
Ja, han takker for folkets prøvel-
ser og nederlag, idet han er over-
bevist om, at det vil betyde en ny
erkendelse. Han fortrød ikke sit
valg selv under de hårdeste prø-
velser. Under hele fængselsop-
holdet bevarer han en indre ro,
forhåbning og tro.
Brevene fra fængselsbiden er
skrevet til enkelte venner og den
nærmeste familie, som alle var
betrængte. En bror og to svogre
blev som Bonhoeffer selv henret-
tet af Gestapo. Brevene indehol-
der dog alt andet end beklagelser,
de er simpelthen en hyldest til
hverdagen. Med hvilken glæde
taler han ikke om betydningen af
et godt familieliv, venskab, fæl-
lesskab i det hele taget, alt sam-
men båret af en sikker forvisning
på Guds nærhed og storhed.
Materielle afsavn og fysiske
smerter er ikke så strengt som
længsel efter mennesker, der står
ham nær. Der findes ingen værre
smerte end hjemveen, skriver
han. „Vi må lide usigeligt ved
adskillelsen, vi må føle længsel,
så vi næsten bliver syge af det,
og kun derigennem opretholder vi
samfundet med de mennesker, vi
elsker, om også på en smertelig
måde". Han ynker dem, der er
kastet rundt i livet, så de ikke
kan præstere nogen stor længsel,
men kun kender til erstatninger i
form af kortfristede glæder.
Bonhoeffer finder sin styrke
ved at fastholde fortiden og gen-
finde kvalitetsoplevelser. „Tak-
nemlighed og anger, det er det,
der fastholder fortiden som noget
altid nærværende og nutidigt for
os“. Erindringen kommer altid
fra taknemlighedens kraft, derfor
skal man i svære tider samle sig
i bønnen for at være taknemlig.
Man skal ikke lade sig opsluge af
de øjeblikkelige forhold, men
bevare de store tankers ro i sig.
Det er ikke menneskers ond-
skab, men deres svaghed, som
SE HVILKE FORDELE DE OPNAR VED AT HANDLE
FOTO
og
KINO
hos os
Deres økonomiske fordel — spar 20-50 °/o.
20 »/o på fotoarbejde, farve og s/h gratis forsendelsesmateriale!
Portofri forsendelse kan opnås.
Mangeårig handel med Grønland har gjort os til eksperter i sikker
forsendelse!
Effektiv service!
Effektiv vejledning af fagfolk!
Gratis hovedkatalog og prisliste kan rekvireres!
Kontakt os hvis De vil handle godt og billigt!
CHR. RICHARDT
Aktieselskab
FOTO - KINO
7800 Skive
nedsætter menneskets værdighed.
— Menneskets svaghed er en
større fare end ondskaben. Han
siger ligeledes, at dumheden er en
farligere fjende for det gode end
ondskaben. Over for dumheden er
vi værgeløse, ingen argumenter
virker, for den dumme er til for-
skel fra den onde absolut tilfreds
med sig selv. I en analyse af dum-
hedens væsen gør han den iagtta-
gelse, at afsondret og ensomt le-
vende menneske sjældnere viser
denne defekt end mennesker og
menneskegrupper, der af lyst eller
tvang føres ind i kammeratskab.
Det dumme optræder, når men-
nesket bliver berøvet sin indre
selvstændighed og opgiver at fin-
de sit eget forhold til de givne
situationer i livet. Han er under-
givet slagord og paroler, er blevet
et viljeløst instrument, mishand-
let i sit eget væsen.
Han nævner også organisatio-
nens fare i vor tid. Tidligere blev
natur overvundet af sjælen, nu af
teknisk organisation. Derved kan
opstå situationen, at den sjæle-
lige kraft mangler, og organisa-
tionen optræder da som en trus-
sel.
Disse iagttagelser af menne-
skers svaghed fører uvilkårligt til
'billedet af menneskets forned-
relse, som det genspejles i vor
tids kunst. Vi må erkende, at det
er en del af vor tilværelse. Over
for dette dystre billede står så
som en udfordring Bonhoeffers
liv og lære, at man kan leve med,
kan kende en dyb glæde og tryg-
hed selv under de vanskeligste
vilkår, om man erkender sin si-
tuation og vælger indholdet for
sit liv. Valget muliggør, at men-
nesket finder sin værdighed.
I et sidste brev skrev Bonhoef-
fer til en ven: „Sig ham, at for
mig betyder dette enden, men
også begyndelsen — med ham tror
jeg på vort universale, kristne
broderskabs grundtanker, det som
hæver sig op over alle nationale
interesser, og jeg tror, at sejren
er vor".
Hvor direkte udfordringen om
valg kan komme til kristne frem-
går af en tankevækkende artikel
i Kristeligt Dagblad den 22/4.
„Brasilia-domens fuldførelse skal
stande kirkens kritik. — Kirkens
sociale og økonomiske engage-
ment foruroliger regeringen". —
Regeringen i Brasilien vil give
økonomisk støtte til fuldførelsen
af en mægtig domkirke, hvis kir-
kens folk vil afholde sig fra at
hjælpe landets fattige og under-
trykte, vil tie med tortur og mis-
handling af politiske fanger. —
Mange præster er fængslet på
grund af deres sociale engage-
ment. Om kirken fortsat kan
klare at tage sig af nødstedte
medborgere er bl. a. et spørgsmål
om hjælp udefra.
Der er i dag større opgaver end
at bygge katedraler, for vi kender
mere til mennesket og menneske-
livet end tidligere, takket være
oplysning og forbedrede kommu-
nikationsmuligheder. Er næsten
os vedkommende som i de første
kristne årtier, og fatter vi et fæl-
lesskab på tværs af landegrænser,
da kan man sige, vi lever i en
stor tid, opgaverne har aldrig
været større.
Ina Jensen.
Litteratur:
Hans Sedlmayr: Verlust der Mitte.
Dietrich Bonhoeffer: Efterfølgel-
se. Fællesskab. Fristelse. Mod-
stand og hengivelse.
Zodiac
Dameur: Automatisk med dato, matslebet stål, med rem:
kr. 384,—
Herreur: Automatisk med dag og dato, matslebet stål, med
lænke: kr. 462,—.
-J/oiaBenz,
BOX 105 — 3900 GODTHÅB
27