Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.05.1970, Blaðsíða 28

Atuagagdliutit - 14.05.1970, Blaðsíða 28
1970: Det internationale uddannelsesår Hvad kan vi gøre i en verden i hastig forandring for at give alle børn og voksne en chance til gennem hele livet at få det bedste ud af deres muligheder? Dette grundlæggende spørgsmål stilles over hele verden i 1970 — Det internationale Uddannelsesår, ved indledningen til De forenede Nationers andet udviklingstiår. Programmet for Det internatio- nale Uddannelsesår tager sigte på at finde nye veje til i hvert en- kelt land at fremme både økono- misk og social udvikling. ILOs generaldirektør, David A. Morse, har accepteret et forslag til fælles aktiviteter fremsat af René Maheu, generaldirektør for UNESCO, der bærer hovedansva- ret for Det internationale Uddan- nelsesårs program. ILOs Styrel- sesråd har givet sin fulde Støtte til organisationens deltagelse, og repræsentanter fra mange lande har benyttet lejligheden til atter at understrege betydningen af ILOs vigtigste undervisningspro- gram — arbejderundervisning, faglig oplæring samt udvikling af småindustri og arbejdsledelse som led i en samlet indsats for en vedvarende indlæringsproces. NATIONALE INDSATSER Hovedvægten bør ligge på natio- nale indsatser. Men ikke kun på regeringerne. Vurdering, overve- jelse og nyskabelse bør udgå fra alle, i særdeleshed fra arbejder- nes og arbejdsgivernes organisa- tioner såvel som fra individuelle arbejdsgivere og arbejdere, når dét gælder at forbedre undervis- ningssystemet i deres lande. Navnlig bør der lægges vægt på aktiviteter, der i højere grad imødekommer både ungdommens og de voksnes undervisningsbe- hov. Idealet, den livslange indlæring — der er Det internationale Ud- dannelsesårs hovedtema — kan forekomme fjernt i mange lande. Til trods for betydelige indsatser i de senere år, har mange lavt- lønslande endnu ikke et under- visningsvæsen, der er tilstrække- ligt til blot at sikre alle ibørn ele- mentær undervisning. Den faglige oplæring er i de fleste lande fortsat alt for be- grænset og har ikke fulgt med det moderne samfunds behov. Vurdering, overvejelse og nyska- belse er i høj grad nødvendig for at løse samfundsudviklingens problemer, højne det sociale ni- veau og overvinde uddannelses- systemets mangler. DET EGENTLIGE PROBLEM Hundreder af millioner af børn i udviklingslandene vokser op og bliver voksne uden tilstrækkelig uddannelse og uden at have ad- gang til systematisk faglig oplæ- ring i moderne produktionsteknik, vedligeholdelse af udstyr, trans- port, distribution og salg. Tusin- der af erhvervsdrivende kommer til kort i deres virksomheder på grund af utilstrækkeligt kend- skab til produktionsteknologi og ledelsesteknik. Selv i de industrialiserede lande bygger undervisningsvæse- net og den faglige uddannelse ofte på forældede ideer. Her er fornyelse tiltrængt. Skik og brug i det rådende system medfører, at et stort antal unge ikke får mulighed for at tilegne sig fær- digheder, der ligger inden for de- res evners grænser, og som kunne hjælpe dem til at finde god be- skæftigelse. Børn og voksne på landet har ofte mere begrænsede uddannel- sesmuligheder end dem, der bor i byerne. Voksne i de fleste lande har utilstrækkelig adgang til vi- dereuddannelse, til at udvikle de- res færdigheder, til at føre deres kundskaber å jour og til omsko- ling, som den stadigt hurtigere tekniske og økonomiske udvikling stiller krav om. Ud over de her nævnte problemer er der mange andre. 3 FISKEB06BK * * K ■ LYSTFISKERI • LYSTFISKERENS JURA W Sylvester Themsen Medartrøfer® Knud larsee Redaktor NY OG KRITISK GRANSKNING Tunesien har med bistand fra ILO, FAO og UNICEF startet et under- visningsprogram i landdistrikter for grundlæggende faglig oplæring. Omkring 30 centre underviser hvert år ca. 1500 unge. Ahmed er iklædt den karakteristiske Berber-trøje også i klassen i El Ksour-centret, hvor han lærer moderne jordbrugsmetoder samt en række elementære fag. inuiaKatigit tamalåt sulissartuisa atautsimut Kåtuvfiånit, inuiaKatigit pe- Katigit inussutigssat nunauteKarnerdlo pivdlugit ingmfkortortaKarfiånit kisalo inuiaKatigit peKatigit mérKanik ikiuiniarfiånit tapersersorneKar- dlune Tunesia nunåinarme suliagssanut tungassunik iliniartitsissalersi- mavoK. atuarfingne 30 migssiliortune ukiut tamaisa inQsugtut 1500 mig- ssiliortut atuartineKartarput. Ahmed berberit atissangnåvånik atis'salik El Ksourip atuarfiane åssilineKarsimassoK nunalerissautsimik moderniu- ssumik suliagssanigdlo åssigingitsunik iliniartfneKarpoK. Hvad er det da, UNESCO og ILO håber vil ske i Det internationale Udanndlsesår. Hvad er det, vi ønsker, myndighederne, arbejds- giverne og arbejderne skal gøre? Til at begynde med ønsker vi, at undervisningsmyndighederne såvel som regeringerne underka- ster foreliggende undervisnings- planer en ny granskning og gerne en virkelig kritisk granskning. Bliver alt gjort, hvad der kan gøres, inden for rammerne af ek- sisterende ressourcer for at in- spirere og fremme nyskabelse, forbedring og udbygning inden for undervisning og uddannelse i overensstemmelse med samfunds- udviklingens behov? Nyttiggøres undervisning og uddannelse i til- strækkelig grad til at fremme be- skæftigelsen, fremskynde den so- ciale udvikling og stimulere den økonomiske vækst? Er landets struktur på undervisningens om- råde indrettet på at imødekom- me hastigt voksende nye genera- tioners behov og de behov, der gør sig gældende for arbejdsløse og underbeskæftigede i grene af erhvervslivet med lav produkti- vitet, og for alle de mennesker, der lever på et eksistensmini- mum? Hvilken rolle spiller arbejds- giverne i denne forbindelse? Gør de alt, hvad der kan gøres, for at skaffe nyansatte adgang til grundlæggende oplæring og der- efter til den videreuddanrfelse og omskoling, der er nødvendig for at fremme sund industriel udvik- ling? Og fagforeningsbevægelsen? Gøres der alt, hvad der kan gø- res, for gennem arbejdernes or- ganisationer at udbrede kendska- bet til fagforeningsbevægelsens synspunkter på forbedringer, ny- skabelse og udvidelse af alle for- mer for undervisning og oplæ- ring? Er det nuværende system for arbejderuddannelse godt nok og tilstrækkeligt avanceret til at imødekomme arbejdernes virke- lige behov både nu og i frem- tiden? NYE MÅL En realistisk vurdering og op- rigtige forsøg på at besvare disse spørgsmål vil i mange tilfælde føre til formulering af nye mål, til aktiviteter efter nye linjer og til et nærmere samarbejde mel- lem alle 'berørte. Befhovet for at udarbejde en slagplan vil melde sig. Det bliver ofte påstået, at det er svært at forandre undervisnings- og ud- dannelsessystemer, og at disse systemer kendetegnes af fastgroet konservatisme. Erfaringerne fra ILOs tekniske samarbejdsvirk- somhed viser imidlertid, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. Der er tilstrækkelig bevis for det modsatte i de mange projek- ter inden for udvikling af ar- bejdsledelse, arbejderundervis- ning, udvikling af småindustrier og faglig uddannelse, hvor ILO bistår regeringer, arbejdsgivere og arbejdere med at forbedre og udbygge deres undervisningspro- grammer. Hvor behovene erkendes, hvor planlægningen er fyldestgørende og viljen er til stede, vil der ske forandringer til det bedre langt hurtigere, end de fleste menne- sker tror. Kostskolen Sandalhuui Drenge og piger fra ind- og udland optaget. Særlig undervisningtordning for udlandsdansk#. Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger. Pris pr. elev årligt kr. 5.500—. M ARKHOLT-OLE SIN S REALSKOLE J.H. JACOBSEN 7000 FREDERICIA (05) 921818 BOLCHER fra Helvetia er de bedste - i nemme poser -12 forskellige slags sukuarxat Helvetiamit pissut pitsau- M nerpåuput — pOgssiarigsut — åssigingitsut 12 J At opstille nye og mere langt- rækkende mål, at inspirere myn- digheder, arbejdsgivere og arbej- dere til at forstærke, udvide og forbedre deres indsatser inden for undervisning og uddannelse i det andet udviklingstiår — dette er hovedformålet med ILOs medvir- ken i Det internationale Uddan- nelsesår. Fredag den i. maj udkommer FISKEBOGEN - et lystfiskerleksikon med over 1300 opslagsord. Bogen er redigeret af W. Sylvester Thomsen. Medarbejdere er dommer A. Kristensen (formand for Danmarks Sportsfiskerforbund) og stats- biolog Knud Larsen. Bogen indeholder alt om lystfiskeri, lystfiskeriets teknik, redskabernes historie, og slet ingen dansk lystfiskerhåndbog behandler lystfis- keriets jura så indgående som FISKEBOGEN. 444 sider, to-spaltet sats, 380 illustrationer (250 fotos og 120 tegninger), 12 farveplancher. Pris kr. 129,- POSTBOX 609 3900 GODTHÅB GRØNLAND TELEFON 1337 GIRO 366B2 EEGEina Det mest omfattende værk om lystfiskeri, der er trykt på dansk! 28

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.