Atuagagdliutit - 14.05.1970, Side 28

1970: Det internationale
uddannelsesår
Hvad kan vi gøre i en verden i hastig forandring for at give alle børn
og voksne en chance til gennem hele livet at få det bedste ud af deres
muligheder? Dette grundlæggende spørgsmål stilles over hele verden
i 1970 — Det internationale Uddannelsesår, ved indledningen til De
forenede Nationers andet udviklingstiår.
Programmet for Det internatio-
nale Uddannelsesår tager sigte på
at finde nye veje til i hvert en-
kelt land at fremme både økono-
misk og social udvikling.
ILOs generaldirektør, David A.
Morse, har accepteret et forslag
til fælles aktiviteter fremsat af
René Maheu, generaldirektør for
UNESCO, der bærer hovedansva-
ret for Det internationale Uddan-
nelsesårs program. ILOs Styrel-
sesråd har givet sin fulde Støtte
til organisationens deltagelse, og
repræsentanter fra mange lande
har benyttet lejligheden til atter
at understrege betydningen af
ILOs vigtigste undervisningspro-
gram — arbejderundervisning,
faglig oplæring samt udvikling af
småindustri og arbejdsledelse som
led i en samlet indsats for en
vedvarende indlæringsproces.
NATIONALE INDSATSER
Hovedvægten bør ligge på natio-
nale indsatser. Men ikke kun på
regeringerne. Vurdering, overve-
jelse og nyskabelse bør udgå fra
alle, i særdeleshed fra arbejder-
nes og arbejdsgivernes organisa-
tioner såvel som fra individuelle
arbejdsgivere og arbejdere, når
dét gælder at forbedre undervis-
ningssystemet i deres lande.
Navnlig bør der lægges vægt på
aktiviteter, der i højere grad
imødekommer både ungdommens
og de voksnes undervisningsbe-
hov.
Idealet, den livslange indlæring
— der er Det internationale Ud-
dannelsesårs hovedtema — kan
forekomme fjernt i mange lande.
Til trods for betydelige indsatser
i de senere år, har mange lavt-
lønslande endnu ikke et under-
visningsvæsen, der er tilstrække-
ligt til blot at sikre alle ibørn ele-
mentær undervisning.
Den faglige oplæring er i de
fleste lande fortsat alt for be-
grænset og har ikke fulgt med
det moderne samfunds behov.
Vurdering, overvejelse og nyska-
belse er i høj grad nødvendig for
at løse samfundsudviklingens
problemer, højne det sociale ni-
veau og overvinde uddannelses-
systemets mangler.
DET EGENTLIGE PROBLEM
Hundreder af millioner af børn
i udviklingslandene vokser op og
bliver voksne uden tilstrækkelig
uddannelse og uden at have ad-
gang til systematisk faglig oplæ-
ring i moderne produktionsteknik,
vedligeholdelse af udstyr, trans-
port, distribution og salg. Tusin-
der af erhvervsdrivende kommer
til kort i deres virksomheder på
grund af utilstrækkeligt kend-
skab til produktionsteknologi og
ledelsesteknik.
Selv i de industrialiserede
lande bygger undervisningsvæse-
net og den faglige uddannelse
ofte på forældede ideer. Her er
fornyelse tiltrængt. Skik og brug
i det rådende system medfører,
at et stort antal unge ikke får
mulighed for at tilegne sig fær-
digheder, der ligger inden for de-
res evners grænser, og som kunne
hjælpe dem til at finde god be-
skæftigelse.
Børn og voksne på landet har
ofte mere begrænsede uddannel-
sesmuligheder end dem, der bor
i byerne. Voksne i de fleste lande
har utilstrækkelig adgang til vi-
dereuddannelse, til at udvikle de-
res færdigheder, til at føre deres
kundskaber å jour og til omsko-
ling, som den stadigt hurtigere
tekniske og økonomiske udvikling
stiller krav om. Ud over de her
nævnte problemer er der mange
andre.
3 FISKEB06BK
* * K ■ LYSTFISKERI • LYSTFISKERENS JURA
W Sylvester Themsen
Medartrøfer®
Knud larsee
Redaktor
NY OG KRITISK GRANSKNING
Tunesien har med bistand fra ILO, FAO og UNICEF startet et under-
visningsprogram i landdistrikter for grundlæggende faglig oplæring.
Omkring 30 centre underviser hvert år ca. 1500 unge. Ahmed er iklædt
den karakteristiske Berber-trøje også i klassen i El Ksour-centret, hvor
han lærer moderne jordbrugsmetoder samt en række elementære fag.
inuiaKatigit tamalåt sulissartuisa atautsimut Kåtuvfiånit, inuiaKatigit pe-
Katigit inussutigssat nunauteKarnerdlo pivdlugit ingmfkortortaKarfiånit
kisalo inuiaKatigit peKatigit mérKanik ikiuiniarfiånit tapersersorneKar-
dlune Tunesia nunåinarme suliagssanut tungassunik iliniartitsissalersi-
mavoK. atuarfingne 30 migssiliortune ukiut tamaisa inQsugtut 1500 mig-
ssiliortut atuartineKartarput. Ahmed berberit atissangnåvånik atis'salik
El Ksourip atuarfiane åssilineKarsimassoK nunalerissautsimik moderniu-
ssumik suliagssanigdlo åssigingitsunik iliniartfneKarpoK.
Hvad er det da, UNESCO og ILO
håber vil ske i Det internationale
Udanndlsesår. Hvad er det, vi
ønsker, myndighederne, arbejds-
giverne og arbejderne skal gøre?
Til at begynde med ønsker vi,
at undervisningsmyndighederne
såvel som regeringerne underka-
ster foreliggende undervisnings-
planer en ny granskning og gerne
en virkelig kritisk granskning.
Bliver alt gjort, hvad der kan
gøres, inden for rammerne af ek-
sisterende ressourcer for at in-
spirere og fremme nyskabelse,
forbedring og udbygning inden
for undervisning og uddannelse i
overensstemmelse med samfunds-
udviklingens behov? Nyttiggøres
undervisning og uddannelse i til-
strækkelig grad til at fremme be-
skæftigelsen, fremskynde den so-
ciale udvikling og stimulere den
økonomiske vækst? Er landets
struktur på undervisningens om-
råde indrettet på at imødekom-
me hastigt voksende nye genera-
tioners behov og de behov, der
gør sig gældende for arbejdsløse
og underbeskæftigede i grene af
erhvervslivet med lav produkti-
vitet, og for alle de mennesker,
der lever på et eksistensmini-
mum?
Hvilken rolle spiller arbejds-
giverne i denne forbindelse? Gør
de alt, hvad der kan gøres, for
at skaffe nyansatte adgang til
grundlæggende oplæring og der-
efter til den videreuddanrfelse og
omskoling, der er nødvendig for
at fremme sund industriel udvik-
ling?
Og fagforeningsbevægelsen?
Gøres der alt, hvad der kan gø-
res, for gennem arbejdernes or-
ganisationer at udbrede kendska-
bet til fagforeningsbevægelsens
synspunkter på forbedringer, ny-
skabelse og udvidelse af alle for-
mer for undervisning og oplæ-
ring? Er det nuværende system
for arbejderuddannelse godt nok
og tilstrækkeligt avanceret til at
imødekomme arbejdernes virke-
lige behov både nu og i frem-
tiden?
NYE MÅL
En realistisk vurdering og op-
rigtige forsøg på at besvare disse
spørgsmål vil i mange tilfælde
føre til formulering af nye mål,
til aktiviteter efter nye linjer og
til et nærmere samarbejde mel-
lem alle 'berørte.
Befhovet for at udarbejde en
slagplan vil melde sig. Det bliver
ofte påstået, at det er svært at
forandre undervisnings- og ud-
dannelsessystemer, og at disse
systemer kendetegnes af fastgroet
konservatisme. Erfaringerne fra
ILOs tekniske samarbejdsvirk-
somhed viser imidlertid, at dette
ikke nødvendigvis er tilfældet.
Der er tilstrækkelig bevis for
det modsatte i de mange projek-
ter inden for udvikling af ar-
bejdsledelse, arbejderundervis-
ning, udvikling af småindustrier
og faglig uddannelse, hvor ILO
bistår regeringer, arbejdsgivere
og arbejdere med at forbedre og
udbygge deres undervisningspro-
grammer.
Hvor behovene erkendes, hvor
planlægningen er fyldestgørende
og viljen er til stede, vil der ske
forandringer til det bedre langt
hurtigere, end de fleste menne-
sker tror.
Kostskolen Sandalhuui
Drenge og piger fra ind- og udland optaget.
Særlig undervisningtordning for udlandsdansk#.
Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger.
Pris pr. elev årligt kr. 5.500—.
M ARKHOLT-OLE SIN S REALSKOLE
J.H. JACOBSEN 7000 FREDERICIA (05) 921818
BOLCHER
fra
Helvetia
er de bedste
- i nemme poser
-12 forskellige slags
sukuarxat Helvetiamit pissut pitsau- M
nerpåuput
— pOgssiarigsut
— åssigingitsut 12
J
At opstille nye og mere langt-
rækkende mål, at inspirere myn-
digheder, arbejdsgivere og arbej-
dere til at forstærke, udvide og
forbedre deres indsatser inden for
undervisning og uddannelse i det
andet udviklingstiår — dette er
hovedformålet med ILOs medvir-
ken i Det internationale Uddan-
nelsesår.
Fredag den i. maj udkommer FISKEBOGEN - et lystfiskerleksikon med over
1300 opslagsord. Bogen er redigeret af W. Sylvester Thomsen. Medarbejdere
er dommer A. Kristensen (formand for Danmarks Sportsfiskerforbund) og stats-
biolog Knud Larsen. Bogen indeholder alt om lystfiskeri, lystfiskeriets teknik,
redskabernes historie, og slet ingen dansk lystfiskerhåndbog behandler lystfis-
keriets jura så indgående som FISKEBOGEN.
444 sider, to-spaltet sats, 380 illustrationer (250 fotos og 120 tegninger), 12
farveplancher.
Pris
kr. 129,-

POSTBOX 609
3900 GODTHÅB
GRØNLAND
TELEFON 1337
GIRO 366B2
EEGEina
Det mest
omfattende værk
om lystfiskeri,
der er trykt på dansk!
28