Atuagagdliutit - 28.05.1970, Blaðsíða 2

Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgi ro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb Årsabonnement + porto, Danmark kr. 56,90
og øvrige Grønland kr. 74,80
Løssalgspris kr. 2,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime kr. 56,90
Kal.-nunåtalo sivnerane kr. 74,80
pisiarineKarnerane kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb NQngme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat

Ungdommen og kedsomheden
J. F. For nogle dage siden blev
der i Godthåb begået et hærværk
på et nybyggeri. Samtlige skabe
og inventar på huset blev raseret
og der blev ødelagt værdier for
flere tusinde kroner. Det er ikke
første gang, at der blev forøvet
hærværk i Grønland. Nye etage-
huse kommer til at se farlige ud i
løbet af et par år. Ødelæggelser
finder sted overalt i byerne. Det
er børns og de unges værk.
En ubevidst reaktion mod dan-
skervældet i Grønland? — Måske.
— Et udslag af ungdommens ked-
somhed? — Mere sandsynligt.
Ungdommen keder sig midt i den
store aktivitet i vore dages Grøn-
land. Diskoteker, mælkebarer og
popkonkurrencer løser ikke pro-
blemet.
Ungdommen plages af velfærds-
samfundets sygdomme i en tid,
hvor eksistensmulighederne synes
at svigte. Aktivitet og vilje til at
arbejde er Grønlands redning i
dag. Alligevel går ungdommen
arbejdsløs og man ved ikke, hvad
man skal stille op med den. Der
er sandelig noget rådent ved
Grønland.
I mange år har man talt om at
aktivisere ungdommen. Men hvor-
dan? Man har blandt andet talt
om indførelse af arbejdstjeneste
eller indførelse af almindelig
værnepligt. Og i dette nummer af
Grønlandsposten foreslår Bjørn
Barfod, NarssaK, at man giver
den grønlandske ungdom adgang
til militærtjeneste på flådestatio-
nen i Grønnedal.
— En meget stor del af tjeneste-
tiden ved flådestationen foregår
til søs, på fiskeriinspektion, skri-
ver han. De unge får her lejlig-
hed til at blive fortrolige med ar-
bejdet på havet samtidig med,
at de lærer orden og disciplin,
hvilket tør siges at være højst
tiltrængt for manges vedkom-
mende.
— Og vi andre — fortsætter
Bjørn Barfod — slipper fri for at
se disse horder af unge menne-
sker, som dingler rundt med hæn-
derne i bukselommerne, kun op-
taget af at spekulere på, hvor de
skal få den næste bajer fra.
Det er rigtigt som han skriver.
Militærtjeneste kan blive en
udvej til af befri den grønlandske
ungdom ud af kedsomhedens træ-
demølle. I øvrigt behøver ung-
dommen slet ikke at kede sig, når
Grønland i den grad skriger på
aktivitet fra den lokale befolk-
nings side.
inusugtut avångus ungner dlo
J. F. Kanigtukut Nungme igdlo
nutåK sule inerneKångitsoK ku-
ssanaitdlisårfigineKarpoK. sikåvé
iluatalo atortue aserKuaneKarput
aserorneicartutdlo kruninik tu-
sintilingnik ardlalingnik naleicar-
put. taimatut nunavtine pernåu-
mik kamanaitdlisårissoKångilaK.
etagehusit nutåt ukiut mardluk
Kångiutinartut takuvsunarsivig-
tarput. igdloKarfingne tamane
aserorterissoKartuarpoK. tåssa
méritat inusugtutdlo piliait.
Kavdlunånarpatdlårnera pivdlu-
go sianigingikaluamik akiniaine-
runerpa? — imaKa. — inusugtut
avångusungnerata erssernerå? —
tamåna ilimanarneruvoK. inusug-
tut såtagssaileKivdlutigdlo ava-
ngusugput, åle uvdluvtine nunav-
tine taima ulåputOKartigissoK. nu-
tinik tusarnårtarfit inusugtutdlo
nuånarissåinik nipilerssordlune
unangmissarnerit ajornartorsiut
tamåna åndgsinåungilåt.
inoKatigit pisorssuit nåpautåinit
inusugtut sunersimaneKarput, nu-
navtine napaniarfiusinaussut må-
na Kularnarserugtorfiéne. sulini-
arneK piumåssuseKarnerdlo uv-
dlumikut nunavta ånautigssarai.
taimåikaluartordle inusugtut su-
livfigssaileKiput, pissortatdlo na-
luvigpåt KanoK pisavdlugit. ilu-
mut nunavtine ingerdlatsineic
ajortoKaKaoK.
ukiut Kavsingoicissut OKatdli-
saussarsimavoK inusugtut suliag-
ssersorneicarnigssåt. Kanordle?
ilåtigut enrartorneKartarsimavoK
inusugtut åssigingitsunik sulisi-
neKartamigssåt imalunit såkutu-
jussarnerup nunavtine atulernig-
sså. Atuagagdliutinilo normorume
uvane Bjørn Barfod, narssarmio,
sujunersuteKarpoK kalåtdlit inu-
sugtut såkutujussalemigssånik
Kangilinguane såkutoKarfingme.
— Kangilinguane såkutujussar-
nerup ilarujugssua umiartornikut
ingerdlåneicartarpoK aulisartunik
nåkutigdlinikut, agdlagpoK. ta-
matumunåkut inusugtut periar-
figssisåput iliniåsavdlugit umiar-
tornerme suliagssat kisalo pencig-
sårneK nålagaKarsinaunerdlo, ta-
månalume kalåtdlit inusugtut ar-
dlaKaKissut pissariaKartinguatsia-
Kåt.
— uvagutdlo — Bjørn Barfod
nangigpoK — takukulårungnåisa-
galuarpavut inusugtorpagssuit
kaussarfisik kauvdlugit sarfarse-
russårtut, sume imiårånguartu-
gagssarsinigssartik kisiat erear-
sautigalugo.
agdlagtOK ilumorpoK. såkutuju-
ssalernigssaK avKutausinauvoK
kalåtdlit inusugtut avångusung-
nerssuarmit aniguisinaulernigsså-
nut. åmåtaordliuna inusugtut ava-
ngusugtariaKångivigkaluit nunar-
put nivdliangmatdlusoK inungmi-
nik sulerKussivdlune.
________________________
takornariartitsissarneK
nålagauvfiup tapersisavå
takornariartitsissarneK ingerdlåneKartariaKarpoK privatit su-
lineratigut nålagauvfigdle tapersersuissoralugo ikiortigalugu-
lo, ikiunigssamutdlume nålagauvfik piumavoK, departements-
chef Erik Hesselbjerg oKarpoK
ukiune tugdlerne Kalåtdlit-nunå-
nut takomariartartugssat ikigtui-
naussugssåuput aningaussaute-
Kardluartut. inuinarpagssuit nu-
nat avdlamiut aningaussautåinik
naleKaKissunik millionerpagssu-
arnik Kalåtdlit-nunånut erKussui-
ssugssat utarKigatdlartariaKåså-
put Kalåtdlit-nunåta månåkornit
piorsagaunerunigssånut.
Kalåtdlit-nunånut takornariar-
titsissarneK pivdlugo mardlu-
ngormat SAS-ime Københavnime
atautsiminerup påsinarsisitaisa
pingårnerssaråt tåuna, atautsi-
minerme tamatumane Kalåtdlit-
nunånut takornariartitsissarner-
me inuit pingårutigdlit angalatit-
sissarfigssuitdlo sivnissue naju-
put. atautsiminerme sarKumiune-
Karput Kalåtdlit-nunånut takor-
nariartitsinigssamut pilerssårutit.
20 soKutigingnigtut
ukioK måna angalanerit Kinigag-
ssat sujornatigornit amerdlaneru-
put. Kalåtdlit-nunånut angalanig-
ssat åssigingitsut 25-t suliarine-
Karsimåput, angalanerit uvdlunit
8-nit uvdlunut 15-inut sivisussu-
sigdlit uningaorfigissåsavdlugo
Narssarssuarme Hoted Arctic,
nuånarlnardlugo aulisålugdlune
angalassarnigssat Kalåtdlit-nunå-
ne uvdlune 15-ine angalanernik
ilagdlit ingmikutdlo uvdlune 9-ne
Kitåne angalanigssat Kangerdlug-
ssuarmit Sisimiunut åmalo siner-
ssortåumik Uulissanut, Umåna-
mut Upernavingmutdlo, åmalo
angalanerit ingmikut ånugssussat
inungnut ingmikut soKutigissa-
lingnut, sordlo imåne aulisartar-
nermik, autdlainiarnermik il. il.
taimåtaoK uvdlune 7-ine pujortu-
léreamik angalanigssaK autdlai-
niartartunut nuånarinardlugulo
aulisartartunut, kisiåne angala-
ssunut sisamåkutånut taimågdlåt
inigssaKardlune, piarérsimaneKar-
pordlo KåKasiortartunut ingmikut
angalanigssat iluarsartutisavdlu-
git.
atautsiminerme direktør Svend
Erik Hansen Arctic Hotel Corpo-
rationimit pissoK navsuiaivoK
ukioK måna angalatitsissarfit 37
Europamitut tikerårneKarsima-
ssut, tåukulo ilaisa ikingnerpåmik
20-t ukioK måna angalatitsinig-
ssamik pilerssårusiamingne Ka-
låtdlit-nunånut angalanigssat ilå-
ngusimagait. pilerssårusiat ilait
angalatitsissarfingne atausiåkåne
millionit Kencinik amerdlåssusi-
lerdlugit nagsiuneKarsimåput.
ukioK kingugdleK Narssarssuar-
me 700-nik takomariaKarsima-
vok, ukioK månalo 20—30 procen-
tinik amerdlisangatineKarput.
Salgsdirektør J. Mæhl SAS-
imérsoK OKauseKarpoK SAS-ip si-
larssuaK tamåkerdlugo kåtuvfe-
Karfine atugagssångortiniarå, ki-
siåne maKaissivai navsuiautit piv-
dlugit hotelit, aulisarneK, pisug-
tuartarnerit il. il. navsuiautit tåu-
ko pigssarsiariguvtigik inungnut
ångunigssåt isumagisavarput.
sujugdlermik angnikitsumik
departementschef Erik Hessel-
bjerg Kalåtdlit-nunånut ministe-
re A. C. Normann sivnerdlugo ne-
riorssuivoK Kalåtdlit-nunånut ta-
kornariartarnermut nålagauvfiup
tapersersuinigssånik — ministere
ilåungilaK Danmarkime aningau-
ssarsiornermut tungassutigut pi-
ssutsit pissutigalugit.
ukiut atorpavut, taima OKarpoK,
inussutigssarsiorneK pivdlugo ne-
riutit asulinarsimångikaluardlu-
tik isumavdluarnarpatdlångitsor-
siorneråne, taimåitumigdlo Ka-
låtdlit-nunåne aulisarnerup sa-
niatigut Kinigagssausinausunik
avdlanik ujardlerpugut. periar-
figssausinaussut ilagåt augtitag-
ssat, åmalo takornariartitsineK.
iluarsartutarpavut kungikor-
miut angalanere, nunanit avdlanit
autdlartitat avdlarpagssuitdlo
angalassarnere. avdlatut OKauti-
galugo, takornariartitsineK pri-
vatit suliniarneratigut ingerdlå-
neKartariaKarpoK, kisiåne nåla-
gauvfik tapersersuissoralugo iki-
ortigalugulo, ikiunigssamutdlume
piumavoK. taimaisiorérsimavugut
Nungme Ilulissanilo hotelertåg-
ssanut tungassutigut. ministere
sivnerdlugo oKarsinauvunga ig-
dlersomeKarsinaussumik angner-
tussusilingmik — åmame inug-
taussut akilerårtartut inimigissa-
riaKaravtigik — nålagauvfik aku-
erssorumavoK Kalåtdlit-nunåne
takornariartitsinermut årdleri-
nåumutdlo tamatumunga tunga-
ssumut.
ministere udvalgimik pilersitsi-
simavoK sujulerssuissoralugo Po-
litikenip pissortaKamermut tu-
ngassutigut direktøria Ernst Klæ-
bel, Kalåtdlit-nunånut sujunig-
ssame takornariartitsinermut tu-
ngassut ajornartorsiutit påsiniar-
neKarnigssånut, sujuligtaissordlo
suliagssamik tamatuminga ilu-
ngersussissorujugssuvoK. direktør
Klæbelip ajornartorsiutit tamanit
issigalugit ersserKigsarnialersima-
vai, kisiåne isumaKåsagåine Ka-
låtdlit-nunåta aningaussarsiorne-
ra ukiut pingasut Kångiugpata
ånåuneKarsinåusassoK aningau-
ssatdlo millionerpagssuit Kalåt-
dlit-nunånut tikiussusassut ku-
kunerusaoK. Kalåtdlit-nunånut
takornariartitsissarneK angnikit-
sumik autdlarnertariaKarpoK, tai-
ma departementschefip påsissa-
me pingårnerssait OKautigai, nag-
gatåtigutdlo neriutigalugo oKau-
tigå Kalåtdlit-nunåne takomari-
artitsissarneK iluaKutaulerumår-
toK Kalåtdlit-nunåta inuinut ta-
matumunalo Danmarkimut.
direktør Orla D. Andersen
Skandinavisk Rejsebureaumit pi-
ssok pingårtitsivoK navsuiautigi-
neKarmat ukioK kingugdleK Ka-
låtdlit-nunåne takornariat 700-
usimassut, sorssungnerssuarmilo
kingugdlerme Churchillip OKausé
avdlångulårdlugit ima OKautiga-
lugit påsisimassaKartut taima
amerdlatigissut katerssusimångi-
såinarput inuit taima ikigtigissut
pivdlugit. ukiut 10 matuma sujor-
natigut takornariartitsineK aut-
dlarnerpoK 400-nik takornariaKar-
dlune, tauvalo 700 amerdlångit-
dlat. Kalåtdlit-nunåne maKaissi-
ssavut tåssåungitdlat hotelit inuv-
dluarnartorssuit. akit åpartitaria-
Karput Mallorcaliartarnerme aki-
ussutut. suna pivdlugo angalaneK
2000 kruninik akeKåsava 600 kr.
atordlugit Mallorcaliarsinaugåine?
taima aperivoK. pissariaKartipa-
vut igdluarKat inuit 20-t anguv-
dlugit inigssaKarsinaussut.
tauvalo toricaissumik aperxute-
Karumavunga: Kalåtdlit-nunåne
takornariartitsissarnermut KGH
akerdliuva?
direktør Palsgaardip, Arctic
Hotel Corporationimut sujuligtai-
ssussup atautsimlnermilo sujuler-
ssuissussup taimåinginerarpå.
akerdliungivigpoK. — agdlåme
KGH-p gæstehjemiutine inigssa- v
KartitsineK nåpertordlugo atug- r-'
kiukumasimavai.
inuit peKataussariaKarput
folketingimut ilaussortaK Knud
Hertling OKauseKarpoK nålagker-
suinermik suliaKartut tungånit
ikiukumaneKartOK Kalåtdlit-
nunåta takornariartarfingornig-
ssånut. kisiåne ukiune 20-ne ki-
ngugdlerne teknikimut aningau-
ssarsiornermutdlo tungassutigut
ineriartornerme kukussutit åssi-
nginik kukussuteKarKunéngilaK
Kalåtdlit-nunåta inuisa avatåni-
tineKarneratigut. pingårnerssait
suliarineKarsimåput danskit ug-
tutait ugtutigalugit, nåmagtuga- j
Kartarsimavugutdlo sulivfigssar-
pagssuit inugtalerneKarsinausimå-
nginerånik europamiutut iliniar-
titausimångitsunit. taimåitumik
inuit najutut takornariartitsiner-
mik suliaKartut apererusugpåka:
takornariartitsissarnerme sulia-
Kartugssatut Kalåtdlit-nunåta
inue iliniartineKarusugpat imalu-
nit spaniamiut italiamiutdlo ta-
kornariartitsinerme suliaKartug- 1
ssatut aggersitaussariaKarpat
(inuit taimåitut akerdliuvfigingi-
låka) imalunit takornariartitsi-
nerme suliaKartugssatut kalåtdlit
iliniartineKarniarpat?
direktør Palsgaard akivoK: ta-
kornariartitsinerup ingerdlausia
isumaminik akornuserneKarpoK
agssartuineK pivdlugo ajornartor-
siutinik, taimåitumigdlo ima pi- |
lertortigissumik ingerdlanaviångi-
laK kalåtdlit malingnausinåusana-
tik.
direktør Knud Rasmussen, Nuk I
åma Ilulissat: kalåtdlit pissaria- < ;
Kartumik iliniartitaunigssåt aut-
dlarnerumavarput. ukiut Kulit
atortugssauvavut hoteline sutor-
niartarfingnilo inugtaussugssat
iliniartitaunigssånut, taimåitumik
ukioK måna autdlartinigssaK pi-
årpatdlångilaK.
folketingimut ilaussortaK Niko-
laj Rosing nuånårpoK nålagauv-
fiup tapersersuinigsså neriorssuti-
gingmago maKaissivdlugulo umi-
arssuaK takornariartitsinerme
atortugssaK. neriorssuivoK suli-
ssutigiumavdlugo nunarKatine
Kalåtdlit-nunåne kungne eKa-
lungniarsinautitaussut akuerssisi-
niarumavdlugit kungne tamåku-
nane takornariat aulisartarnigsså-
nut. Rosing OKauseKarpoK Kalåt-
dlit-nunånut takornariarneK aki- »r
soKissoK. tamånalume åma ugper-
narsarneKarpoK atuagårKianit Ka- I
lipautigigsårtunit. uvdlune arfi-
neK pingasune Narssarssuarmut
angalanigssaK akeKarpoK 2610
kruninik, uvdlune 15-ine 3715 kr.,
aulisariarnerit uvdlune arfineK
pingasune 2900 kr., uvdlune 15-
ine Kalåtdlit-nunåta kujatåne
angalaorneK 3985 kr. uvdlune 9-
ne Kitåne tingmissartumik umiar-
ssuarmigdlo angalanigssaK 3345
kr.
2