Atuagagdliutit - 28.05.1970, Blaðsíða 3

At forebygge er bedre
end at helbrede
KOMMENTAR AF NIELS HØJLUND
Et samfund uden kunstneriske oplevelser kommer før eller si-
den til at lide af åndelige mangelsygdomme! Dette er selvfølge-
lig et postulat, præcis på samme måde som det er et postulat, når
moderen giver sit barn en vitaminpille for at forebygge de fy-
siske mangelsygdomme. Også i den henseende passer billedet,
at mangelsygdomme er noget patienten ikke bliver sig bevidst,
før det er for sent. Man tror alt er i skønneste orden, observerer
dog visse symptomer, som man ikke rigtig kan forklare, og plud-
selig bryder de svage diger mod sygdommen sammen. Bagefter
kan man så udmærket forstå det hele!
Jeg brugte udtrykkelig vendingen „kunstneriske oplevelser".
Det er ikke Det kgl. Theater på visit eller fine museer ingen
mennesker kommer i, det drejer sig om. Det er oplevelsen i sig
selv, og den er ganske uafhængig af alt det, der officielt gælder
for at være kunst. Ingen har bedre skildret det en Netsilik-
eskimoen, der forklarede Knud Rasmussen, at sange er tanker,
der synges ud med åndedrættet, når mennesker lader sig bevæge
af stor kraft, de slår ned over ham som en flod, gør ham stak-
åndet, de er som en mildning i vejret, der vil holde ham optøet.
Så vil det ske, siger Orgingalik, at vi der altid mener, at vi er
små, vil føle os endnu mindre. Vi vil blive ængstelige for at
bruge ord — og så fødes den nye sang.
i Dette er skildringen af en kunstnerisk oplevelse, og den er ens
hvad enten den formidles af en netsilik-eskimo i en tranlampe-
oplyst hytte i Nordcanada eller af kunstnere i teatret på Kon-
gens Nytorv i København. Siden Knud Rasmussens dage er
Grønland blevet e,t land fattigt på kunstneriske oplevelser. Det
er en af de utilsigtede konsekvenser af omvæltningen til det mo-
derne. Der er noget i den moderne tekniske civilisation, der er
fjendtligt over for disse oplevelser. Måske skyldes det, a;t de er
så unyttige. Deres værdi kan ikke bevises, investeringen giver
intet udbytte, intet kan forudberegnes, når det gælder kunst.
Og det er selvfølgelig en torn i øjet på en civilisation, der svær-
ger til beviset, prognosen og profitten. Men før eller siden viser
mangelsygdommene sig: mennesket oplever ikke mere, at han
„drives af en strømmende kraft, idet han føler glæde, idet han
føler angst, idet han føler sorg". Han ved ikke hvad det vil sige,
at noget „vælter ned over ham som en flod, som en mildning i
vejret, der vil holde ham optøet". Han kender ikke dette, at „vi
der er små, føler os endnu mindre" og i denne ydmyghed er
åbne over for oplevelsen. Alt dette vidste Orpingilak fra Pelly
Bay. Den almægtige moderne tekniks forvaltere ved det ikke.
De kan beherske alt, men de mister evnen til at blive overvæl-
det af det „der fødes hos mennesket, dybt inde fra hjertets ve,
snart som gråd og snart som en kåd latter" (Kilimé, Østgrøn-
land). Hjernen tugtes indtil den mestrer den vanskeligste tek-
niske opgave, men følelse og fantasi suites. Afstumpetheden, der
giver sig udslag snart i sentimentalitet, snart i kynisme, breder
sig som ørkenpletter i de moderne tekniske civilisationer. Det
kan gå så vidt, at vold og ødelæggelse bliver den eneste genvej
til de oplevelser, sindet ved sig snydt for.
Det kan gå så vidt, også i Grønland. Nogle vil mene, at det er
godt på vej. Derfor er der et eller andet helt forkert i, at der
ikke på et mange hundrede millioner kroner stort Grønlands-
budget findes bare en enkelt lille million til formidling af kunst-
neriske oplevelser li dette land, der er mere moderne end man
bryder sig om at indrømme. Formidles skal de nemlig, uden
nogen til at tolke „den nye sang", bliver der ingen ny sang at
høre for os andre. Sådan var det også i det gamle fangersamfund,
det er en misforståelse at tro, at hele folket dengang var kunst-
nerisk begavet. Det er altid nogle få, der må bære byrden ved at
forsøge at sige noget af det, som er uudsigeligt. Og det skal for-
midles på stedet, ikke alverdens grammofonplader eller radio-
teaterstykker kan erstatte selve grundoplevelsen at være sam-
men, menneske med menneske, i det rum hvor en kunstnerisk
oplevelse bliver til.
Fornylig kunne vi i radioen høre, at skuespilleren Niels Bork-
sand skulle komme til Grønland i nær fremtid med en ny trup
til fortsættelse af det aktive teaterarbejde, der blev påbegyndt
med Grønlandsturnéen sidste år, men da de bevilgende myn-
digheder ikke havde villet yde støtte, kunne den nye turné kun
gennemføres med yderste besvær og man måtte korte rejseruten
af. I august-september får Grønland besøg af Vestjysk Kam-
merensemble, en spændende nyskabelse i dansk musikliv, og det
første symfoniorkester, der nogensinde har gæstet Grønland.
Også denne kunstnertrup har måttet gå tiggergang fra Herodes
til Pilatus for blot at skrabe de mest nødtørftige^ midler sam-
men. Dette er uhyggeligt symptomatisk. Der er råd til at ofre
millioner og atter millioner på fabrikker og etagehuse. Vi væl-
ter os i biler, køleskabe og el-komfurer. De såkaldt varige go-
der, skønt de er for døgnfluer at regne mod blot en eneste
sandfærdig kunstnerisk oplevelse, der bliver siddende i sindet
som et anker i havbunden. Men at skaibe de ydre muligheder
for formidlingen af dette sidste, mener vi ikke at have råd til.
Det må sandelig være en privatsag.
Bevares, det er kostbart. Det er en over al måde usikker inve-
stering. Det vækker ofte forargelse, som alt hvad der har med
sandhed at gøre. Og det kræver stædighed og udholdenhed. Det
er jo netop ikke gjort med en lille aflad i ny og næ i form af Kon-
gelige kunstnere på lynturné op til de vilde, nej det skal blive
ved, år efter år og på alle områder fra Shakespeare til Savage
Rose. Men det er et af de få våben vi har mod den banalitet og
kedsomhed, der gør sjælen døv og stum. Hvordan tør man sige,
at man ikke har råd? Hvad sker der i det samfund, som må und-
være kunstneriske oplevelser? Det dør af mangel på åndelig næ-
ring, og så kan man i øvrigt investere så mange millioner i det
materielle man vil.
Niels Højlund.
~~--------—-------—_______________—_________________________
Statsstøtte til turismen
Turismen må udvikles på privat initiativ, men med statens støtte og
bistand, og den er vi villige til at yde, siger departementschef Erik
Hesselbjerg.
Grønlandsturismen vil også i de kommende år være for de få og ud-
valgte med pengepungen i orden. Den store, folkelige turisme med
millionerne, der ruller ind over Grønland i form af hård udenlandsk
valuta, må vente, indtil Grønland er endnu mere udbygget end i dag.
Det er sådan set hovedkonklu-
sionen i et grønlandsk turistmøde,
som i tirsdags holdtes hos SAS i
København, hvor betydende folk
indenfor grønlandsturismen og
repræsentanter for de store rejse-
bureauer var itil stede. På mødet
forelagde man programmerne for
de kommende turistrejser til
Grønland.
20 BUREAUER INTERESSERET
Det er et betydeligt større ud-
valg af rejser, man kan byde på
i år end tidligere. Der er lavet
25 forskellige ture til Grønland,
rejser fra 8 til 15 dage med op-
hold på Hotel Arctic i Narssar-
ssuaK, lystfiskerrejser på 15 dage
med rundrejser i Grønland, sær-
lige ni dages rejser i Vestgrøn-
land fra Sdr. Strømfjord til Hol-
steinsborg og med kystskib til
Jakobshavn, tJmånaK og Uperna-
vik, og der er særlige rejser for
folk med specielle interesser, f.
eks. havfiskeri, jagt m. v. Der
er en særlig syv dages motorbåds-
rejse for jægere og lystfiskere,
men kun med plads til fire rej-
sende ad gangen, og man er pa-
rat til at arrangere særlige ture
for bjergbestigere.
På mødet oplyste direktør
Svend Erik Hansen fra Arctic
Hotel Corporation, at man i år
har besøgt 37 rejsebureauer i
Europa, og at mindst 20 af dem
vil medtage grønlandsrejser i
deres rejseprogrammer for i år.
Nogle af programmerne udsendes
i over en halv million eksempla-
rer pr. bureau. Sidste år havde
man 700 turister på NarssarssuaK,
og i år ventes tallet at ville stige
20-30 pct.
Salgsdirektør J. Mæhl fra SAS
erklærede, at SAS ville stille hele
sin verdensomspændende organi-
sation itil .rådighed, men han ef-
terlyste mere oplysning om hotel-
ler, fiskeri, vandreture m. v. Når
vi har disse oplysninger, skal vi
sørge for, at de kommer ud til
folk.
MÅ BEGYNDE I DET SMÅ
Departementschef Erik Hessel-
bjerg tilsagde på grønlandsmini-
ster A. C. Normanns vegne —
ministeren var fraværende på
grund af den økonomiske situa-
tion i Danmark — statens støtte
til turismen i Grønland.
Vi befinder os i en periode,
sagde han, hvor forhåbningerne
tiil erhvervslivet er om ikke bri-
stede så dog inde i en vis pes-
simisme, og derfor ser vi os i
Grønland om efter alternative
muligheder til fiskeriet. Den ene
mulighed er mineraler, den anden
er turismen.
Vi arrangerer rejser for kongen
og dronningen og andre konge-
lige, for ambassadører og mange
andre. Med andre ord, turismen
må udvikles på privat initiativ,
men med statens støtte og bi-
stand, og den er vi villige til at
yde. Vi har allerede gjort det
med hensyn til det nye hotel i
Godthåb og det i Jakobshavn. På
ministerens vegne kan jeg udtale,
at i det omfang, det er for-
svarligt — vi må også tage hen-
syn til skatteborgerne — er sta-
ten villig til at gå ind i grøn-
landsturismen og engagere sig i
den risiko, som er forbundet der-
med.
Ministeren har nedsat et ud-
valg under ledelse af Politikens
administrerende direktør, Ernst
Klæbel, for at få belyst proble-
merne omkring en fremtidig
grønlandsturisme, og formanden
er gået ind i dette arbejde med
megen effektivitet. Direktør Klæ-
bel har søgt problemerne belyst
fra alle mulige sider, men hvis
man tror, at Grønlands økonomi
er reddet om tre år, og at mil-
lionerne vil vælte ind over Grøn-
land, så tager man fejl. Grøn-
landsturismen må begynde i det
små, konkluderede departements-
chefen, der sluttede med håbet
om, at turismen i Grønland måtte
blive til gavn for den grønland-
ske befolkning og dermed også
for Danmark.
Direktør Orla D. Andersen fra
Skandinavisk Rejsebureau hef-
tede sig ved oplysningerne om,
at der havde været 700 turister i
Grønland sidste år og omskrev
Churchills ord fra 2. verdenskrig:
Aldrig har så mange med så me-
gen kundskab været samlet om
så få. Det startede for 10 år si-
den med 400 turister. Så er 700
ikke mange, sagde han. Det, vi
savner på Grønland, er ikke luk-
sushoteller. Priserne skal ned på
Mallorca-pilan. Hvorfor skal en
rejse koste 2000 kr., når man rej-
ser itil Mallorca for 600 kr.?
spurgte han. Vi må have små
hytter, der kan tage op til 20
mennesker. Og så vil jeg gerne
stille et konkret spørgsmål: Er
KGH imod turister i Grønland?
Direktør Palsgaard, formand for
Arctic Hotel Corporations besty-
relse og mødets 'leder, afviste at
det var tilfældet. Tværtimod,
sagde han. KGH er endda villig
til at stille sine gæstehjem til
rådighed i det omfang, der er
plads.
BEFOLKNINGEN MÅ VÆRE MED
Folketingsmand Knud Hertling
erklærede, at fra politisk side
ville man gerne medvirke til at
gøre Grønland til et turistland.
Men vi skulle nødig begå de sam-
me fejl, som er begået under de
sidste 20 års teknisk-økonomiske
udvikling, hvor man har sat be-
folkningen udenfor. Det meste er
blevet lavet med dansk alen for
øje, og vi har været ude for, at
mange jobs ikke kan besættes af
folk, som ikke har en europæisk
uddannelse. Derfor vil jeg spørge
de tilstedeværende turistfolk: Vil
man være med til at oplære be-
folkningen i turistfærdigheder
eller skal vi til at importere spa-
niere og italienere som turistfolk
(jeg har ikke noget imod disse
folkeslag), eller vil man uddanne
grønlændere til at være service-
foilk for turismen?
Direktør Palsgaard: Turismens
udvikling hæmmes helt automa-
tisk af transportproblemerne og
hotelkapacitet og derfor vil det
ikke gå så hastigt, at grønlæn-
derne ikke kan være med.
Direktør Knud Rasmussen,
Godthåb og Jakobshavn: Vi vil
sætte den fornødne undervisning
af grønlændere i gang. Vi skal
bruge ti år til at uddanne gode
hotel- og restaurationsfolk, så det
er ikke for tidligt at starte i år.
Folketingsmand Nikolaj Ro-
sing var glad for departements-
chef Hesselbjergs tilsagn om sta-
tens støtte og efterlyste at fly-
dende hotel, et turistskib. Han
lovede, at han ville arbejde for,
at hans landsmænd, der havde
særlige rettigheder ved grønland-
ske elve, ville tillade turistfiskeri
på disse steder. Rosing erklærede,
at det var dyrit at være turist i
Grønland. Det bekræftes også af
de farvestrålende brochurer, der
er lavet. Otte dages tur til Nar-
ssarssuaK med ture 2610 kr., 15
dage 3715 kr., fisketure otte dage
2900 kr., rundrejse i Sydgrønland
15 dage 3985 kr., 9 dages fly og
skibsrejse i Vestgrønland 3345 kr.
Grønland - republik?
Den socialdemokratiske folke-
tingsmand, godsejer Burchart-
Petersen, foreslår i bladet „Ak-
tuelt", at Danmark frigiver Grøn-
land og i stedet yder landsdelen
den nødvendige økonomiske støt-
te, indtil Grønland som selvstæn-
dig stat er i stand til at klare sig
selv.
Burchart-Patersen siger bl. a.
til „Aktuelt": Grønland bliver jo
under alle omstændigheder en
selvstændig republik i løbet af
10-15 år. Mit forslag går ud på,
at vi frigiver Grønland og yder
landet den nødvendige økonomi-
ske hjælp som partner i Nordek.
Grønland har i dag amerikan-
ske baser. Finnerne har Sovjet-
baser. Det vil skabe den nødven-
dige balance, ja vi vil måske
endda komme til at stå så stærkt
som en nordisk blok — selv om
jeg er modstander af magtblokke
— ait vi kan bede amerikanerne
og russerne passe sig selv.
Under alle omstændigheder kan
vi ikke lægge os i vejen for ud-
viklingen, der givet vil medføre,
ait grønlænderne inden for en
overskuelig fremtid løsriver sig
og erklærer Grønland for en re-
publik, slutter Buchart-Petersen.
nalunaeKutanik iluarsaineK
pitsaunerpåK.
pilertomerpåmik tuniussissar-
toK. iluarsagkat tamarmik ku-
larnavérKusigkat.
1. kl. urreparation.
Ekspres levering.
Garanti på alle reparationer.
TIK-TAK
Kirkegade 18
6700 Esbjerg Danmark.
NB!
Vi skaffer varen
NOTA-BENE . BOKS 105 . 3900 GODTHÅB
3