Atuagagdliutit - 28.05.1970, Blaðsíða 8

Helt idiotisk ønske?
Selvom postforbindelserne mellem lille glimt med af den dejlige dan-
Grønland og Danmark er meget ske sommer?
fine i forhold 'til tidligere, vil der
stadig være brug for ait sende
telegrammer, særlig ved festlige
lejligheder. Det er derfor glæde-
ligt, at der er kommet nye fest-
blanketter med grønlandske moti-
ver af Jacob Danielsen, der kan
benyttes ved telegrammer både
fra Danmark og Grønland.
Når man sender et telegram til
Grønland, kan man ikke benytte
en festblanket med et typisk
dansk motiv. Man har blanketter
med rigsvåbenet og nu med flere
grønlandske motiver, og det er
selvfølgelig begrænset, hvor stort
et antal forskellige festblanketter,
de grønlandske telegrafstationer
kan ligge inde med. Men mon
ikke der findes folk, der har væ-
ret i Grønland i længere tid, som
kunne tænke sig at få en hilsen
fra Danmark, hvor der følger et
Ved en bestemt lejlighed, hvor
jeg skulle sende en fødselsdags-
hilsen til en god bekendt i Grøn-
land, tog jeg mod til mig og
spurgte forsigtigt den vagthaven-
de på telegrafstationen, om det
skulle være muligt at benytte
blanketten Lyk. 6 (den med en
buket af sommerens vildtvoksen-
de blomster). Det blev meget
eftertrykkeligt gjort mig klart, at
det kunne der så sandelig ikke
være tale om, og def blev sagt på
en måde, så at jeg blev klar over,
at det nærmest vår gt helt sind-
sygt spørgsmål, jeg havde stillet.
Er det nu også helt idiotisk at
ønske, at en enkel telegramblan-
ket f. eks. Lyk. 6 kunne anvendes
i Grønland? Jeg er sikker på, at
mange i Grønland ville sætte pris
på at modtage en sådan form for
blomsterhilsen ikke alene danske,
for jeg har også mange grønland-
ske bekendte, der har været i
Danmark og som jeg ved ville
blive meget glade for netop en
sådan hilsen.
Sonja Fencker Rosing.
Halvfabrikata i Grønland
Folketingsmand Knud Hertling
udtalte sig i radioens Aktuelt
Kvarter om mulighed for frem-
stilling af halvfabrikata i Grøn-
land. Denne udtalelse må den
grønlandske befolkning hilse med
tilfredshed. Her er et område,
hvor det vil være forholdsvis
nemt at optræne grønlandsk ar-
bejdskraft. Man må formode, at
en eventuel fremstilling vil blive
af sådanne dimensioner, at man
kan lave samlebåndsfabrikation,
hvor de enkelte funktioner kan
•Johnson
påhængsmotorer gi'r Dem
mere for pengene - lige fra starten
JOHNSON-ip motorisa aaumut ikutagkat
lakiliutitit tangeKartinerusavai - autdlarKautånitdic'
Der er »go« i en Johnson motor. Et tryk
på knappen og den elektroniske transistor-
tænding (som kun Johnson har) sætter
motoren igang. Se Johnsons 55 HK, 85 HK
og 115 HK påhængsmotorer med elektronisk
Power Pulse-tænding hos Den Kongelige
Grønlandske Handels udsalg eller en af
nedennævnte forhandlere - som også kan
vise Dem Johnsons andre modeller fra den
mindste på 1,5 HK til den største på 115 HK.
Johnson angumassagssåungilaK. åtataussaKikitautdlo
elektroniskiussoK transistorilik (Johnson-inmak ator-
neuartoK) tfiråine mot6re autdlåsaoK. Johnsonip mo-
t6ré anumut (kutagkat 55-nik HK-lik, 85-nik HK-lik
åma 115-nik HK-lik elektroniskiussumik Power Pul-
se-mik ikltautigdlit Den kongelige grønlandske Han-
delip tuniniaivfine tuniniaissartunilunit atåne taine-
Kartune Kimerdldriartukit - tåukutaoK takutlsinauvåtit
Johnson-ip modelllnik avdlanik - mingnerpåmit 1,5
HK-lingmit angnerpåmut 115 HK-lingmut.
Godhavn Smedie- og Rørværksted
v/Harald Hansen
3953 Godhavn
Den Kongelige Grønlandske
handels udsalg i
Grønland
Godthåb Elektroværksted
W v/herr Mogens Trolle ^ 3900 Godthåb
| Lei Motorservice v/herr Preben Lei 1 3912 Sukkertoppen J Lhfc]| Uahnaon W
L Tage Schjøtt f
3921 Narssaq
Arctic Handels Co.
3920 Julianehåb
J. Olsvig
3951 Christianshåb
Importør:
JOHN HOLME A/S
Skovlunde Byvej 94 2740 Skovlunde
Telegramadr.: johnholme
Tømrermester Børge Brodersen,
NarssaK.
NB!
MIBO 220 v
el-toilet.
Et psykisk pres

specialiseres, således at indlæ-
ringstiden ikke bliver for lang
■eller besværlig. Man vil ved en
sådan fabrikation kunne beskæf-
tige alle aldersklasser året rundt
— herunder en del af de 800-850
unge, der ved dette skoleårs af-
slutning skal ud i erhvervslivet.
Endnu er der vel ikke mange
virksomheder i Grønland, der har
værkstedskapacitet til at rumme
en sådan fabrikation, og endnu
har der heller ikke i det grøn-
landske byggeri været brug for de
store værksteder. Præ-fabrike-
rede elementer og inventar er
hidtil i alt væsentligt blevet frem-
stillet udenfor Grønland. Der er
næppe tvivl om, at giver man det
grønlandske erhvervsliv chancen,
vdl det vide at benytte den og
bygge de værksteder, der vil blive
brug for.
I landsrådet taltes under den
netop afsluttede forårssamling
meget om den akutte beskæfti-
gelsessituation, og for mig at se
vil gennemførelsen af Knud Hert-
lings idé kunne give beskæftigelse
for mange hænder i de kommende
vanskelige år. Mange unge idag
vil gerne have egen bolig, og når
de om få år er voksne og stifter
familie, får de i hvert fald brug
for at få foden under eget bord.
Som boligsituationen tegner lige
nu, vil der i de kommende år
blive brug for mange, mange nye
boliger, hvortil der skal bruges
elementer og inventar.
På ovenstående baggrund vil
jeg gerne her indstændigt an-
mode landsrådet om meget kraf-
tigt at støtte folketingsmand
Knud Hertlings tanker om frem-
stiling af halvfabrikata i Grøn-
land.
Det forhadte fødestedskriterium
står som symbol på mindre værd.
Og man ER IKKE mindreværdig,
fordi man tilfældigvis er født i
Grønland.
Når man ved, hvor meget det
betyder for den grønlandske selv-
følelse at få afskaffet fødesteds-
kniteriet virkede næstformand
Peter Heilmanns kommentarer og
hans affærdigelse af dette be-
tydningsfulde punkt ret ejen-
dommelig. Hvis man på Bornholm
■eller f. eks. i Hjørring ikke selv
har den kvalificerede mand til
en stilling og besætter den med
en københavner, taler man ikke
om noget fødestedskriterium. Og
det samme må gælde for Grøn-
land i dag. — Indlemmelsen af
Grønland i det danske rige skal
ikke kun være floskel og fraser
på et stykke papir. — Der vil altid
i Grønland, også efter at de store
årgange er uddannet, være så
mange stillinger der kræver en
højere eller akademisk uddan-
nelse ,at man bliver nødt til at
besætte en del af dem med en
mand som er født uden for amtets
grænser. Og det er klart, at man
■skal belønne disse stillinger med
et stedtillæg. Der er landskabet til
forskel, men i dag, i store træk,
lider man ikke større afsavn i
den daglige tilværelse om man
sidder i en by i Vestjylland eller
i en by på Grønland. Ikke engang
i tidmæssig afstand fra Køben-
havn er forskellen særlig stor,
når vejrforholdene er gode.
Ingen kan være i tvivl om det
psykiske pres fødestedskriteriet
er. Det er derfor en utilgivelig
synd, hvis man fastholder det,
■eller formulerer lignende bestem-
melser der har til følge, at en
grønlænder hele sit liv skal stå i
skyggen af en danskfødt på trods
af samme uddannelse og i flere
tilfælde bedre kvalifikationer
(sproglig kontakt).
Hvorfor i alverden skal man
beløpne en mand eller kvinde
med præmie, kun fordi han er
født i Danmark. Alle får jo fri
rejse op'til Grønland ved tiltræ-
delse af deres job i samfundet og
lønningerne i sig selv er gode. —
Hvis man følger fødestedskrite-
■riets linie, vil man meget let og
måske ret snart komme ud for det
paradoks, at man betaler en
•mand eller kvinde præmie og
privilegier for at tage brødet ud
af munden på et af landets egne
•børn. (Man kan allerede spore
'tilfælde).
Det forhadte fødestedskriterium
er, ligesom stavnsbåndet va;r det,
en skamplet. Det skal og må af-
skaffes for at ungdommen og den
opvoksende generation kan ranke
ryggen i bevidstheden om, at ud-
dannelse og viden giver ligestil-
ling og ligeløn og er umagen værd
at erhverve sig. Tilfredshed giver
arbejdsglæde og det er to gode
drivfjedre. — Skal Grønland være
et rart land at bo og arbejde i,
■må man afskaffe den bestemmelse
der hist og her kan give anled-
ning til herrefolk-mentalitet. Lad
os respektere hinanden og lønne
den samme indsats ens, uanset
om man er født i Danmark eller
i Grønland.
L. E. K.
Rovdrift på rener
I Grønlandsposten fra 20/3 70 var
der en omtale af vinterjagten på
rener under overskriften „Rens-
dyr i massevis".
Jeg skal ikke polemisere med
indholdet af nævnte artikel, som
jeg stort set er enig i.
Det kan dog tilføjes, at jeg un-
der et ophold i Sdr. Strømfjord i
■marts 1970 fra pålidelig kilde fik
oplyst, at der i tiden 1/2 — 12/3
(den dag jeg fik disse oplysnin-
ger) var skudt ca. 5.000 rener, og
dette tal er sikkert steget, inden
vinterj agten var afsluttet 31/ 70.
Der er således tale om rensdyr
i massevis og ikke blot 12-1400
dyr som omtalt i artiklen.
I perioden 1/2 — 31/3 må der
som bekendt skydes på vildre-
nerne — men kun på bukkene —
men denne bestemmelse bliver
dog ingenlunde overholdt, idet
man i Holsteinsborg har kunnet
■konstatere, at en del af de ned-
DREJER DET SIG OM FLYTNING?
— kontakt specialisten —
ADAMS TRANSPORT CO. A/s
Danasvej 30
tlf. 317400
DK-1910 København V.
Telegramadr. „ADAM".
— pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske
destinationer.
— modtagelse af sendinger fra Grønland for levering overalt i
Danmark.
— møbelopbevaring i egne magasiner.
■skudte dyr var med 1 eller 2
kalve.
Det blev også fortalt, at en del
dyr blot blev anskudte, bl. a. fordi
der skydes med forkerte våben og
af ukyndige og umyndige perso-
ner.
Jeg vil foreslå, at man i lands-
rådet overvejer at ansætte en
vildt-konsulent i området. Det
•burde være en person, som kender
terrænet, og som taler sproget.
Resultatet heraf skulle forhå-
bentlig blive, at der med tiden
blev skabt forståelse for det nød-
vendige i, at bestemmelserne
overholdes, og at vildtet må ple-
jes, for at grønlænderne fortsat
kan have den glæde, det er, at gå
på jagt og også den indtjening,
der ligger i dette.
Desuden burde der placeres en
dyrlæge i distriktet. Denne dyr-
læge skulle føre tilsyn med slagt-
ningerne, og det skulle ikke være
muligt at sælge kødet — hverken
i Grønland eller til eksport —
uden det klassiske blå stempel.
Herfor måtte naturligvis betales
en afgift til landskassen.
Til slut blot dette:
Det er et alvorligt problem, og
problemet er der faktisk hele
året. Der drives nemlig rovdrift
på renerne i nævnte område.
Grønlænderne må af deres egne
valgte ledere have at vide, at hvis
disse tilstande fortsætter, vil der
ikke være rener i området om
ganske få år.
Johs. Kristensen,
arkitekt.
8
i