Atuagagdliutit - 28.05.1970, Blaðsíða 18

I
i Grønlands fremtid
*----------- ---------------------
Hvordan vil man tilrettelægge den bebudede konference om Grønlands
fremtid?
Det bebudede møde om Grønlands
fremtid er nu blevet offentligt
annonceret. Det hedder i medde-
lelsen om mødet, at man med
udgangspunkt i erfaringerne fra
den hidtidige udvikling skulle di-
skutere de fremtidige politiske,
økonomiske og kulturelle mål-
sætninger. Alle, der er fyldt 18
år kan indsende ansøgning om
deltagelse, individuelt eller som
repræsentanter for en organisa-
tion. Der er plads til 36 delta-
gere. Arrangører er Knud Ras-
mussens Højskole i samarbejde
med landsrådet. Mødet bliver
grønlandsksproget.
For os, der sidder i den „for-
kerte" ende af Atlanterhavet, og
som er yderst interesseret i dette
møde har denne meddelelse, som
er det eneste konkrete, vi hidtil
har hørt om mødet, rejst et par
spørgsmål, som jeg herved vil
stille de rette vedkommende.
Det første spørgsmål vedrører
udvælgelse af deltagere.
Når der kun er plads til 36 og
der synes at være mulighed for,
at et ubegrænset antal kan an-
søge om deltagelse, kan det blive
nødvendigt at foretage en ret
grundig udvælgelse blandt ansø-
gernes rækker.
1) Hvem foretager en sådan
eventuel udvælgelse?
2) Efter hvilke kriterier fore-
tages udvælgelsen?
Det andet spørgsmål angår sel-
ve mødet, d.v.s. dets tilrettelæg-
gelse, indhold, form m. v.
I meddelelsen er der som nævnt
anført, at der skulle drøftes po-
litiske, økonomiske og kulturelle
målsætninger. Da der imidlertid
ikke er givet nogen form for op-
lysninger om mødets form etc. må
man spørge, hvordan man har
tænkit sig mødet skulle foregå.
2) Foregår mødet på den måde,
at nogle embedsmænd eller andre
„sagkyndige" kommer tilstede og
holder foredrag om et eliter flere
forhold og problemer, hvorefter
man deler sig i grupper og disku-
terer udfra det man har hørt?
Hernede fra er det vort håb,
at der ikke foreligger en uigen-
kaldelig dagsorden før deltagerne
selv bestemmer, hvordan dagsor-
denen skal se ud og hvad den
skal indeholde.
Det er vort største håb, at mø-
derne ikke foregår ved, at di-
verse embedsmænd eller andre
„sagkyndige" holder foredrag,
hvorefter man diskuterer de, disse
har sagt eller udfra det, disse
har sagt. — Denne fremgangs-
måde er jo altdominerende i
Grønland idag. Man behøver
næppe gå til detaljer for at over-
bevise enhver om, at det virkelig
forholder sig således. Byplaner,
investeringsplaner, perspektiv-
planer m. v. udarbejdes i Køben-
havn af ministerielle embeds-
mænd. Oplægget til læreruddan-
nelsesforslaget, som dannede
grundlaget for landsrådets debat
om spørgsmålet, var udarbejdet
udelukkende af danske sagkyn-
dige, hvoraf fl'ertallet vel at mær-
ke er sagkyndige i den danske
uddannelse. — Forslaget vedrø-
rende beskatning i Grønland, som
landsrådet nu har vedtaget, er
udarbejdet i Danmark hovedsage-
lig af sagkyndige i beskatning i
Danmark.
Til alt dette kan man natur-
ligvis sige, at det dog er politi-
tangneruvoK
mamarneruvdlunilo
-akisunerungilaK
kerne, der i sidste ende skal tage
beslutningerne. Det er naturlig-
vis rigtignok. Det er imidlertid
helt givet, at udspillet har en
enorm indflydelse på udfaldet af
en beslutningsproces.
Når mødet nu bærer titlen:
„Grønlands fremtid", må vi grøn-
lændere jo forstå det på den må-
de, at det er vores fremtid, der
bliver 'taget op til debat. Når mø-
det desuden annonceres som vag-
rende grønlandsksproget, må det
fortolkes derhen, at det er grøn-
lændernes eget syn på fremtiden,
man er ude efter.
På denne baggrund vil det være
helt hen i vejret, hvis deltagerne
skulle få problemstillingerne og
problemerne serveret gennem
foredrag af embedsmænd eller
andre „sagkyndige". På den måde
er der ringe mulighed for, at der
kan komme noget nyt ud af mø-
det, og det er ihvertfald ikke må-
den, hvorpå man får grønlænder-
nes egne meninger om fremtiden
frem.
Nej, man må håbe, at det for
en gangs skyld bliver grønlæn-
derne selv, der kommer til at
lægge mødet tilrette, at det bli-
ver grønlænderne selv, der gen-
nem debat finder frem till de for
dem relevante problemstillinger
og problemer samt mulige løs-
ninger på disse.
Man må håbe, at embedsmæn-
denes og andre sagkyndiges (disse
må vel være grønlandsksprogede,
når mødet skal foregå på grøn-
landsk?) eneste funktion bliver,
at man fra tid til anden kan råd-
føre sig med dem om, hvilke øko-
nomiske og andre konsekvenser,
de selv mener, de fremkomne tan-
ker og ideer vil få.
Lad ds høre arrangørernes pla-
ner og øvrige potentielle delta-
geres meninger — snarest mu-
ligt.
Translatør Moses Olsen.
Torskefiskeriet
Torskefiskeriet i årets første fire
måneder viser et resultat på 1458
tons, en fremgang på 208 tons i
forhold til samme tidspunkt sid-
ste år. Heraf var hæktrawleren
„Nuk“s fangst på 974 tons. Ind-
handlingen til KGHs anlæg er
gået tilbage med 220 tons — 32,9
procent — i forhold til sidste års
resultat.
Fiskeriets udvikling i de en-
kelte distrikter ser således ud.
Godthåb Fiskeindustri (inkl. Fi-
skenæsset): 1010 'tons (+ 428
tons), Julianehåb: 156 (+ 34),
Angmagssalik: 152 (-4- 67), Frede-
rikshåb: 62 (+ 13), Sukkertoppen:
33 (— 149), Nanortalik: 29 (-4- 15),
Godthåb: 11 (-f- 4) og NarssaK: 5
(-4- 32).
I forhold til indhandlingerne i
1969, 1968, 1965 og 1964 er der
tale om en fremgang på hen-
holdsvis 16,6, 34,8, 21,5 og 78,2
procent og i forhold til indhand-
lingerne i 1967, 1966, 1963 og 1962
er der tale om en tilbagegang på
henholdsvis 33,7, 41,9, 3,8 og 39,5
procent.
Fødselstallet går
stærkt tilbage
I 1966 toppede fødsellstallet i
Grønland. I 1969 var der nemlig
fjest tre-årige mennesker ifølge
et gkema tilsendt fra landshøv-
dingembedet.
I 1966 blev der født 1202. Alle-
rede næste år dalede fødselsitallet
med 100. I 1968 kom man ned på
1012, og i 1969 blev der kun født
830, det laveste fødselstal siden
1959, da der fødtes 807.
En lille brist ved denne måde at
vurdere skemaet på er, at ske-
maet ikke registrerer de, som er
døde inden deres 16. år. Men selv
om man havde dem med i tal-
materialet, ville det ikke give de
store udsving.
Det laveslte tal i skemaet er det
ældste, nemlig 1954, fra hvilket år
der i 1969 levede 508. Siden 1954
er fødselstallet steget støt, indtil
mere end en fordobling i 1966, og
siden er det faldet med endnu
større fart. Allerede i 1969 var det
nede på 830.
Den vending i fødselstallets ud-
vikling menes helt og holdent at
skyldes spiralen, som efterhånden
er blevet accepteret af både grøn-
landske og danske kvinder i
Grønland.
Fødselstallet har hidtil været
skyld i en såkaldt befolknings-
eksplosion. Den store tilbagegang
i fødselstallet i disse år er mere
end det modsatte. Hvad dette be-
tyder samfundsøkonomisk, socialt,
skal der eksperter til at udtale
sig om, men det er helt indly-
sende, at den ny udvikling vil
give et mere naturligt forhold
ipiellem aldersgrupperne i Grøn-
land.
Omtalte skema fortæller nem-
lig, at 14.974 mennesker i Grøn-
land er fra 0 til 16 år eller meget
nær halvdelen af hele den grøn-
landske befolkning. Det er et helt
skævt forhold, som man ikke har
erfaringer for i noget civiliseret
samfund i den vestlige verden.
Problemerne i forbindelse med
denne grønlandske situation er
mange. Vuggestuer, børnehaver,
skoler, idrætspladser og andre fri-
tidsfaciliteter, boliger, beskæfti-
gelse, uddannelse, alle disse for-
hold og mange flere, har direkte
tilknytning til det meget store
antal børn og unge i Grønland.
Spiralen vil imidlertid ændre
situationen til det bedre i den
forstand, at man taler om økono-
misk gavn for samfundet. Det
første virkninger er registrerede,
og der er en helt klar tendens til,
at udviklingen vil fortsætte i den
retning.
— den.
Dyre billetpriser
Grønland har uden tvivl ver-
densrekorden, hvad angår bil-
letpriser efter de nye forhøjel-
ser.
Som bekendt har KGH med virk-
ning fra den 1. april foretaget nye
takstforhøjelser på kystfarten.
Tur retur på den længste rute-
stræk ning fra Thule til Nanorta-
lik på kahytsklasse med køje, bad
og toilet koster herefter 3218 kr.
Dertil kommer kosten, morgen-
mad plus to daglige måltider til
ca. 40 kr. Tur retur Thule/Nanor-
talik koster herefter ca. 4000 kr.
uden drikkevarer.
Til sammenligning kan nævnes
en flyverejse København/Canari-
ske øer tur retur med 14 dages op-
hold på et luksushotel. Stræknin-
gen København/Canariske øer —
er dobbelt så lang som Thule/Na-
nortalik. Alligevel er prisen det
halve af, hvad man skal give på
en kystrejse på den nævnte
strækning.
De dyre priser i Grønland kan
forklares med, at vi er så få her-
oppe, og der derfor ikke er basis
for charterrejser, og at alting er
dyrere i Grønland på grund af de
særlige klimatiske forhold.
Efter de nye billetpriser koster -
en tur retur billet Godthåb/Ja-
kobshavn 968 kr. på kahytsklasse.
Tur retur Godthåb/Julianehåb
koster nu 684 kr. Dertil kommer
som nævnt kosten ombord plus
drikkevarer.
På dæksplads koster billetten
på tur retur Thule/Nanortalik
1066 kr., Godthåb/Jakobshavn
322 kr., og Godthåb/Julianehåb
278 kr.
Samtidig med de nye billetpri-
ser har KGH indført en rabat-
ordning, der gælder i månederne
september/oktober. I disse måne-
der ydes der en rabat på 25 pct.
på alle billetter til kystskibene
„Disko" og „KununguaK". Dette
gælder for så vel kahytter med
bad som kahyt og dæksklasse.
Derimod er kystskibene „TateråK"
og „Tugdlik" ikke omfattet af
denne rabatordning.
Julut.
Grønland
Som nordlysets hvisken
i dine hvælvingers buer,
med stjernernes glans
i din tavse favn —
hver nat er du smuk.
Som en yndefuld sylfide,
snefnug danser menuet’ter
langs din kåbes kant.
Du er et land uden sjæl,
og dog føler du alt.
Over sneklædte tinder
det dages på ny;
langsomt i havet derude
din stjernestrøede,
natsorte kappe sænkes.
Hver morgen jeg undres,
hver morgen er du ny —
betaget min sjæl dig skue.
Uberørt som en jomfru
du hviler i løn.
Freddy W. Jakobsen,
K’utdleK.
- også til hverdag
G0MAII Kaffe
kavfit
pitsagssuit.
GOM ALI Kaffe
sikrer Dem
hejesfe
kvalitet.
KAFFE
DANSK-HOLLANDSK
KAFFE-C0. A/S
Grundlagt 1883