Atuagagdliutit - 28.05.1970, Blaðsíða 22
Fiskenæsset trænger
til en større skole
Der er behov for to klasseværelser mere, og der er behov for flere fuldt
uddannede lærere. — Fare for, at forsyningen til bygdens bibliotek lider
et „forlis" på grund af pladsmangel.
byerne, hvor kontinuiteten går i
stykker, fordi nogle af børnene
skulker.
Tekst og foto: Hans Janussen
BØRNENES HORISONT
BØR UDVIDES
— Skolen i Fiskenæsset er alt for lille. Vi har faktisk behov for to
klasseværelser mere. Vi har kun fire normale klasseværelser og et
lille lærerværelse, som er lavet om til klasseværelse. Vi har ingen fag-
lokaler. Derfor kan vi ikke undervise bl. a. i sløjd, fysik og husgerning.
En gymnastiksal mangler vi også, siger skoleleder Heinz Otto Søhner
under et besøg i Fiskenæsset og fortsætter:
— Vi har 77 skolebørn i en seks
klasse-skole med fuld årgangs-
deling. Vi er fem lærere, heraf to
danskere. Der er brug for flere
fuldt uddannede lærere, men det
kniber med at få kvalificerede
lærere på bygderne p. gr. af løn-
politikken. I de kommende år
kommer vi også nok til at mangle
flere timelærere. Lærermangelen
vil nok blive afhjulpet, hvis man
kan give bygdelærerne en større
løn, end de har for øjeblikket. I
mange bygder mangler man f.
eks. elektricitet, boligforholdene
er ringere end i byerne og man
lever i et isoleret samfund. Hvis
bygdelærerne kan få en form for
et afsavnstillæg, bliver der nok
flere ansøgere til stillingerne på
de mindre pladser.
MEGET FÅ ULOVLIGE
FORSØMMELSER I SKOLEN
— Som sagt er skolen alt for lille,
og klasseværelserne er for små.
De „normale" er på 30 m2. Maksi-
malt underviser vi op til 23 børn
i et klasseværelse (i formning,
religion og sang). Når vi samler
så mange børn i et værelse, kni-
ber det både med plads, borde og
stole.
— Min kone og jeg har virket
her i fire år, og gennemgående
har vi ingen problemer med hen-
syn til vort arbejde. Vi kan dog
ikke lade være med at nævne, at
— Det er dog ønskeligt, at man
kan tilbyde børnene flere rekrea-
tige fag. Selv om forældrenes in-
teresse for skolen er stor, er deres
hjælp i hjemmelektielæsning mi-
nimal. Det vil også gavne bør-
nene, hvis de kan komme til
byerne for at udvide deres hori-
sont. Nogle af dem har aldrig
været væk fra bygden. Efter min
mening bør alle bygdebørn få
undervisning i byskolerne i Grøn-
land eller i Danmark i 8., 9. og
eventuelt også 10. klasserne. For-
rige år fortsætte alle „vore" børn,
der blev konfirmeret, på nær et i
Godthåb og i Danmark. Det sam-
me gentog sig sidste år. Det er
beklageligt, at nogle af foræl-
drene sætter sig imod, at deres
børn rejser fra bygden for at ud-
danne sig videre enten i Grønland
eller i Danmark.
— I tre år har jeg deltaget i
aftenskoleundervisningen. Der er
en mærkelig karakteristik for
bygden: I starten er der en stor
deltagelse, men et stort frafald i
løbet af sæsonen. Madlavnings.-
kursus har hidtil været det mest
Planlagt hovedentreprise er byggeprincippet for dansk
erhvervsliv i dag. Det betyder, at bygherren sparer tid
og besvær ved at placere det fulde ansvar hos AJS •
een kontakt og een ansvarlig, der garanterer levering
af det samlede byggeri til fastsat tid og fastsat pris.
Information og brochuremateriale med eksempler
på byggerier udfort af AJS kan fås ved henvendelse til:
A. JESPERSEN & SON AS
Nyropig.de 18. V • llf. (01) ‘12 5143
A. JESPERSEN A SON RISSKOV A S
Lystrupvej 50. Risskov, Ilf. (06) * 17 80 77
MAMARTAK'AOK'
fima pQrtugkat lluine mfirsanut
frlmærklnlk navssågssaxarpoK
— EN NYDELSE
og der er Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 • 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
Fiskenæsset ligger langt fra Godt-
håb. Mulighederne for at møde
kolleger er ringe. Derfor er kon-
takten med dem minimal, ikke i
administrativt, men i pædagogisk
henseende. Befolkningen er me-
get velvillig indstillet for dan-
skere og deres sprog. Der er me-
get få ulovlige forsømmelser i
skolen, da forældrene er meget
interesseret i børnenes skolegang.
Fordelen ved at arbejde i et lille
samfund er, at alle kender alle,
og hvis nogle af børnene skulle
begynde at skulke, kan man sige
til forældrene, at de skal sende
dem i skole. Da eleverne altid
møder, har vi en meget fin kon-
tinuitet i skolen i modsætning til
f — Alt i møbler.
INDBYDELSE
til deltagelse i investeringsselskab
Som kommanditist (medlem) i selskabet kan De investere
beløb helt efter ønske, dog min. kr. 100,—. De bestemmer
selv hvor meget og hvornår. De kan også indbetale månedlige
beløb. Udbytte kan hæves med V2 års varsel. Indskud med 1
års varsel. Vi anbringer midlerne i mange sunde pantebreve
i fast ejendom. Mange deltagere, mange investeringer —
resici for tab er på det nærmeste væk. Udbytte i afsluttet
regnskabsår over 17 % p. a. — det meste skattefrit. Bag sel-
skabet står statsa ut. ejendomsmægler, advokat og statsaut.
revisor. Der ydes betryggende sikkerhed for midlerne. Sel-
skabets vedtægter med nærmere opl. kan rekvireres ufor-
bindende. Kun skriftlig eller telefonisk henvendelse til:
K/S Hanidan Investering, Administrationskontoret
Østergade 16, 6700 Esbjerg, tlf. (05) 13 01 47.
Skolen i Fiskenæsset er bygget i to etaper, og der er god plads til
udvidelser.
K’eKertarssuatsiaine måna atuarfik sujugdleK avdlamik taperneKarsima-
vok agdlivfigssaKardluarpordlo.
vellykkede fag, selv om vi mang-
lede gasapparater.
— Vi mangler ikke lærebøger
til mindre børn. Kun for de større
børn kniber det med at skaffe
velegnede lærebøger, og dette
problem har man i hele Grønland.
Undervisningen i dansk bærer
desværre ikke gode frugter, da
børnene hører udelukkende grøn-
landsk udenfor skolen.
BIBLIOTEKET MANGLER
NYERE ÅRGANGE AF BØGER
Fru B. Søhner har udover sit ar-
bejde både i skolen og hjemmet
ofret en stor del af sin tid for
spejderne. Hun har startet et pi-
gespejderkorps, og i dag er der
en lille snes blå pigespejdere fra
11 til 14 år. Tre af dem skal på
sommerlejr i Danmark. De beta-
ler selv rejsen og skal indkvar-
teres privat. Nogle af pigespej-
derne i Fiskenæsset skal også i
år på sommerlejr i Frederikshåb,
hvor de møder spejdere fra
Godthåb, Frederikshåb og Arsuk.
Fru Søhner passer også stedets
lille bibliotek, der har ca. 60 for-
skellige bøger på grønlandsk. I
de senere år har det knebet med
at forsyne biblioteket med nyud-
komne bøger. Den sidste bog,
biblioteket havde modtaget, var
„Barbara", der udkom i 1964. —
Jeg håber, at de nye, grønland-
ske bøger bliver automatisk sendt
også til bygdernes biblioteker
igennem vandrebogssamlingerne.
Beboerne her er flinke til at låne
bøger, men de bliver trætte af
dem, når de har læst dem et par
gange.
PLADSMANGEL KAN STANDSE
FORDELING AF NYE BØGER
Landsbibliotekar Hans Wester-
mann siger, at mange af de bø-
ger, der skulle have været for-
delt bl. a. til bygdernes biblio-
teker, brændte op, da landsbiblio-
teket brændte ned til grunden i
1968. Efter branden blev der ind-
købt nye bøger, og de blev ind-
bundet i 1969. — Selv om der
udkom ret mange titler i 1969,
har vi nu fået 60—70 papkarto-
ner fra bogbinderen i Danmark
med ca. 3000 bøger i. På grund
af pladsmangel har vi hidtil ikke
haft mulighed for at distribuere
bøgerne til bibliotekerne. Da jeg
var i Danmark i foråret, fik jeg
en bevilling til at bygge en barak
for. Nu er det op til bebyggelses-
udvalget i Godthåb at afgøre, om
vi må opføre barakken i nær-
heden af blok P. Vi har fra myn-
dighederne fået lov til at bygge
en barak på 150 m2, fordi cen-
terbyggeriet i Godthåb, hvor det
nye landsbibliotek også skal op-
føres, bliver ved med at trække
ud, siger Hans Westermann og
fortsætter:
— Vi har vilje og endda ar-
bejdskraft til at fordele bøger
også til bygderne igennem van-
drebogssamlingerne, men sålænge
vi ikke har løst pladsspørgsmå-
let, kan vi ikke gøre noget. Hvor
håbløs situationen er kan illu-
streres med, at vi måtte låne et
skoleloft sidste år for at pakke
vores forsendelser. Om vi kan
låne det nævnte loft igen, ved
vi endnu ikke. Kan vi det, har
vi en chance for at videresende
bøgerne til bygderne.
I første omgang mente lands-
bibliotekaren, a-t også Fiskenæs-
set havde fået tilsendt en kasse
med nogle af de bøger, der var
udkommet i de senere år. Hen
imod slutningen af 1969 fik ca.
35 bygders biblioteker en nyfor-
syning af bøger, der var pakket
i det nævnte skoleloft. — Det
var ikke for at genere Fiskenæs-
set specielt, at vi ikke sendte en
pakke til bygden, siger Hans
Westermann og fortsætter: — Fi-
skenæsset var en af de bygder,
der ikke fik bibliotekets samling
på grund af den nævnte plads-
mangel. Vi gjorde, hvad vi kun-
ne, men sålænge vi ikke har løst
pladsspørgsmålet, kan vi ikke lo-
ve, at bygden får de manglende
bøger i vandrebogssamlingen. I
min ansøgning til bebyggelsesud-
valget om at få en barak, der
nedrives, når vi får det nye lands-
bibliotek, understregede jeg. at
bygdernes bogforsyning vil lide
et „forlis", hvis vi ikke får plads-
spørgsmålet løst. Jeg har endnu
ikke fået svar, og svaret må af-
gøre, om bygderne fortsat skal
mangle de nyere bøger eller ej.
Nordmænd har
fanget 150.000
sæler i år
Norske sælfangere har i år hjem-
bragt ialt omkring 150.000 sæl-
skind fra fangstfelterne ved New-
foundland, Vestisen og Østisen.
har direktør Chr. Rieber oplyst
på en pressekonference i Tromso.
Priserne på klapmydsskind er
steget til 265 kr. pr. skind, blue-
back til 250 kr. Prisen på sælspæk
er steget fra 32 øre til 85 øre
pr. kg.
En af sælfangstbådene, „As-
bjørn", var i øvrigt sunket ved
Newfoundland 20. april. Skibet
sprang læk, og selv om skibets
egne pumper blev suppleret med
en transportabel pumpe fra en
anden sælfangstbåd, sank „As-
bjørn" med knap 4000 sælskind
i lasten, meddeler „Fiskaren".
22