Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.05.1970, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 28.05.1970, Blaðsíða 22
Fiskenæsset trænger til en større skole Der er behov for to klasseværelser mere, og der er behov for flere fuldt uddannede lærere. — Fare for, at forsyningen til bygdens bibliotek lider et „forlis" på grund af pladsmangel. byerne, hvor kontinuiteten går i stykker, fordi nogle af børnene skulker. Tekst og foto: Hans Janussen BØRNENES HORISONT BØR UDVIDES — Skolen i Fiskenæsset er alt for lille. Vi har faktisk behov for to klasseværelser mere. Vi har kun fire normale klasseværelser og et lille lærerværelse, som er lavet om til klasseværelse. Vi har ingen fag- lokaler. Derfor kan vi ikke undervise bl. a. i sløjd, fysik og husgerning. En gymnastiksal mangler vi også, siger skoleleder Heinz Otto Søhner under et besøg i Fiskenæsset og fortsætter: — Vi har 77 skolebørn i en seks klasse-skole med fuld årgangs- deling. Vi er fem lærere, heraf to danskere. Der er brug for flere fuldt uddannede lærere, men det kniber med at få kvalificerede lærere på bygderne p. gr. af løn- politikken. I de kommende år kommer vi også nok til at mangle flere timelærere. Lærermangelen vil nok blive afhjulpet, hvis man kan give bygdelærerne en større løn, end de har for øjeblikket. I mange bygder mangler man f. eks. elektricitet, boligforholdene er ringere end i byerne og man lever i et isoleret samfund. Hvis bygdelærerne kan få en form for et afsavnstillæg, bliver der nok flere ansøgere til stillingerne på de mindre pladser. MEGET FÅ ULOVLIGE FORSØMMELSER I SKOLEN — Som sagt er skolen alt for lille, og klasseværelserne er for små. De „normale" er på 30 m2. Maksi- malt underviser vi op til 23 børn i et klasseværelse (i formning, religion og sang). Når vi samler så mange børn i et værelse, kni- ber det både med plads, borde og stole. — Min kone og jeg har virket her i fire år, og gennemgående har vi ingen problemer med hen- syn til vort arbejde. Vi kan dog ikke lade være med at nævne, at — Det er dog ønskeligt, at man kan tilbyde børnene flere rekrea- tige fag. Selv om forældrenes in- teresse for skolen er stor, er deres hjælp i hjemmelektielæsning mi- nimal. Det vil også gavne bør- nene, hvis de kan komme til byerne for at udvide deres hori- sont. Nogle af dem har aldrig været væk fra bygden. Efter min mening bør alle bygdebørn få undervisning i byskolerne i Grøn- land eller i Danmark i 8., 9. og eventuelt også 10. klasserne. For- rige år fortsætte alle „vore" børn, der blev konfirmeret, på nær et i Godthåb og i Danmark. Det sam- me gentog sig sidste år. Det er beklageligt, at nogle af foræl- drene sætter sig imod, at deres børn rejser fra bygden for at ud- danne sig videre enten i Grønland eller i Danmark. — I tre år har jeg deltaget i aftenskoleundervisningen. Der er en mærkelig karakteristik for bygden: I starten er der en stor deltagelse, men et stort frafald i løbet af sæsonen. Madlavnings.- kursus har hidtil været det mest Planlagt hovedentreprise er byggeprincippet for dansk erhvervsliv i dag. Det betyder, at bygherren sparer tid og besvær ved at placere det fulde ansvar hos AJS • een kontakt og een ansvarlig, der garanterer levering af det samlede byggeri til fastsat tid og fastsat pris. Information og brochuremateriale med eksempler på byggerier udfort af AJS kan fås ved henvendelse til: A. JESPERSEN & SON AS Nyropig.de 18. V • llf. (01) ‘12 5143 A. JESPERSEN A SON RISSKOV A S Lystrupvej 50. Risskov, Ilf. (06) * 17 80 77 MAMARTAK'AOK' fima pQrtugkat lluine mfirsanut frlmærklnlk navssågssaxarpoK — EN NYDELSE og der er Indlagt frimærker til børnene 1 pakken TELEFONER CENTRAL 11116 • 6261 KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K Fiskenæsset ligger langt fra Godt- håb. Mulighederne for at møde kolleger er ringe. Derfor er kon- takten med dem minimal, ikke i administrativt, men i pædagogisk henseende. Befolkningen er me- get velvillig indstillet for dan- skere og deres sprog. Der er me- get få ulovlige forsømmelser i skolen, da forældrene er meget interesseret i børnenes skolegang. Fordelen ved at arbejde i et lille samfund er, at alle kender alle, og hvis nogle af børnene skulle begynde at skulke, kan man sige til forældrene, at de skal sende dem i skole. Da eleverne altid møder, har vi en meget fin kon- tinuitet i skolen i modsætning til f — Alt i møbler. INDBYDELSE til deltagelse i investeringsselskab Som kommanditist (medlem) i selskabet kan De investere beløb helt efter ønske, dog min. kr. 100,—. De bestemmer selv hvor meget og hvornår. De kan også indbetale månedlige beløb. Udbytte kan hæves med V2 års varsel. Indskud med 1 års varsel. Vi anbringer midlerne i mange sunde pantebreve i fast ejendom. Mange deltagere, mange investeringer — resici for tab er på det nærmeste væk. Udbytte i afsluttet regnskabsår over 17 % p. a. — det meste skattefrit. Bag sel- skabet står statsa ut. ejendomsmægler, advokat og statsaut. revisor. Der ydes betryggende sikkerhed for midlerne. Sel- skabets vedtægter med nærmere opl. kan rekvireres ufor- bindende. Kun skriftlig eller telefonisk henvendelse til: K/S Hanidan Investering, Administrationskontoret Østergade 16, 6700 Esbjerg, tlf. (05) 13 01 47. Skolen i Fiskenæsset er bygget i to etaper, og der er god plads til udvidelser. K’eKertarssuatsiaine måna atuarfik sujugdleK avdlamik taperneKarsima- vok agdlivfigssaKardluarpordlo. vellykkede fag, selv om vi mang- lede gasapparater. — Vi mangler ikke lærebøger til mindre børn. Kun for de større børn kniber det med at skaffe velegnede lærebøger, og dette problem har man i hele Grønland. Undervisningen i dansk bærer desværre ikke gode frugter, da børnene hører udelukkende grøn- landsk udenfor skolen. BIBLIOTEKET MANGLER NYERE ÅRGANGE AF BØGER Fru B. Søhner har udover sit ar- bejde både i skolen og hjemmet ofret en stor del af sin tid for spejderne. Hun har startet et pi- gespejderkorps, og i dag er der en lille snes blå pigespejdere fra 11 til 14 år. Tre af dem skal på sommerlejr i Danmark. De beta- ler selv rejsen og skal indkvar- teres privat. Nogle af pigespej- derne i Fiskenæsset skal også i år på sommerlejr i Frederikshåb, hvor de møder spejdere fra Godthåb, Frederikshåb og Arsuk. Fru Søhner passer også stedets lille bibliotek, der har ca. 60 for- skellige bøger på grønlandsk. I de senere år har det knebet med at forsyne biblioteket med nyud- komne bøger. Den sidste bog, biblioteket havde modtaget, var „Barbara", der udkom i 1964. — Jeg håber, at de nye, grønland- ske bøger bliver automatisk sendt også til bygdernes biblioteker igennem vandrebogssamlingerne. Beboerne her er flinke til at låne bøger, men de bliver trætte af dem, når de har læst dem et par gange. PLADSMANGEL KAN STANDSE FORDELING AF NYE BØGER Landsbibliotekar Hans Wester- mann siger, at mange af de bø- ger, der skulle have været for- delt bl. a. til bygdernes biblio- teker, brændte op, da landsbiblio- teket brændte ned til grunden i 1968. Efter branden blev der ind- købt nye bøger, og de blev ind- bundet i 1969. — Selv om der udkom ret mange titler i 1969, har vi nu fået 60—70 papkarto- ner fra bogbinderen i Danmark med ca. 3000 bøger i. På grund af pladsmangel har vi hidtil ikke haft mulighed for at distribuere bøgerne til bibliotekerne. Da jeg var i Danmark i foråret, fik jeg en bevilling til at bygge en barak for. Nu er det op til bebyggelses- udvalget i Godthåb at afgøre, om vi må opføre barakken i nær- heden af blok P. Vi har fra myn- dighederne fået lov til at bygge en barak på 150 m2, fordi cen- terbyggeriet i Godthåb, hvor det nye landsbibliotek også skal op- føres, bliver ved med at trække ud, siger Hans Westermann og fortsætter: — Vi har vilje og endda ar- bejdskraft til at fordele bøger også til bygderne igennem van- drebogssamlingerne, men sålænge vi ikke har løst pladsspørgsmå- let, kan vi ikke gøre noget. Hvor håbløs situationen er kan illu- streres med, at vi måtte låne et skoleloft sidste år for at pakke vores forsendelser. Om vi kan låne det nævnte loft igen, ved vi endnu ikke. Kan vi det, har vi en chance for at videresende bøgerne til bygderne. I første omgang mente lands- bibliotekaren, a-t også Fiskenæs- set havde fået tilsendt en kasse med nogle af de bøger, der var udkommet i de senere år. Hen imod slutningen af 1969 fik ca. 35 bygders biblioteker en nyfor- syning af bøger, der var pakket i det nævnte skoleloft. — Det var ikke for at genere Fiskenæs- set specielt, at vi ikke sendte en pakke til bygden, siger Hans Westermann og fortsætter: — Fi- skenæsset var en af de bygder, der ikke fik bibliotekets samling på grund af den nævnte plads- mangel. Vi gjorde, hvad vi kun- ne, men sålænge vi ikke har løst pladsspørgsmålet, kan vi ikke lo- ve, at bygden får de manglende bøger i vandrebogssamlingen. I min ansøgning til bebyggelsesud- valget om at få en barak, der nedrives, når vi får det nye lands- bibliotek, understregede jeg. at bygdernes bogforsyning vil lide et „forlis", hvis vi ikke får plads- spørgsmålet løst. Jeg har endnu ikke fået svar, og svaret må af- gøre, om bygderne fortsat skal mangle de nyere bøger eller ej. Nordmænd har fanget 150.000 sæler i år Norske sælfangere har i år hjem- bragt ialt omkring 150.000 sæl- skind fra fangstfelterne ved New- foundland, Vestisen og Østisen. har direktør Chr. Rieber oplyst på en pressekonference i Tromso. Priserne på klapmydsskind er steget til 265 kr. pr. skind, blue- back til 250 kr. Prisen på sælspæk er steget fra 32 øre til 85 øre pr. kg. En af sælfangstbådene, „As- bjørn", var i øvrigt sunket ved Newfoundland 20. april. Skibet sprang læk, og selv om skibets egne pumper blev suppleret med en transportabel pumpe fra en anden sælfangstbåd, sank „As- bjørn" med knap 4000 sælskind i lasten, meddeler „Fiskaren". 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.