Atuagagdliutit - 28.05.1970, Blaðsíða 24

&POBTEH
Redaktion:
ARNE JAKOBSEN
TlMEBSSOK«**
iJ
IL
MIM
SLALOM-GM 1970
Fra skoleinspektør Lars Chemnitz, Jakobshavn, har A/Gs sportsside
modtaget følgende:
GM i skiløb 1970 er vel overstået
— et for arrangørerne sitort ar-
bejde er vel overstået — des-
værre med en kedelig plet, nem-
lig slalomkonkurrencen, som ra-
diokommentator, løjpechef Lars
Svendsen bemærkede i A/G af
torsdag 16. april 1970, at „slalom
var en ynk at se på“, hvorefter
han gav et godt råd til slalom-
løberne, at de skulile være mere
flittige. Det var et udmærket
råd, idet jeg har bemærket, at de
ikke er så flittige som langrends-
løberne.
Men dette berettiger ikke Lars
Svendsen til både i radio og
presse at hænge slalomløberne ud
som nogle elendige løbere. Det
var nemlig løjpechefens egen
skyld, at slalomkonkurrencen fik
det forløb.
Jeg har løbet utallige slalom-
konkurrencer, og jeg har aldrig
set en løjpe af den slags, som
Lars Svendsen præsenterede til
Grønlandsmesterskabet. At 13 af
20 løbere — deri indbefattet alle
favoritterne — gik ud beviste, at
der var noget galt med løjpen.
Der var mange dygtige slalom-
løbere, som havde fortjent en
bedre skæbne. De gik ud, fordi de
prøvede at køre for at vinde på
en parodi af en slalombane. Jeg
var anmeldt, men sprang fra, da
jeg havde set banen, med dårlig
knæ. Men sandheden er den, at
jeg sikkert havde trodset det
genstridige knæ, hvis der havde
været en regulær bane. At sla-
lomløberne var velkvalificerede
blev bevist et par søndage efter,
da der var bymesterskab. Da var
det en fornøjelse at se de dygtige
slalomløbere boltre sig på bak-
ken og tage selv de vanskelige
passager for fuld tryk på en re-
gulær bane.
Juniorløberen Ulrik Petrussen,
som Lars Svendsen brugte som
sammenligning for seniorløbeme,
er en virkelig dygtig og meget
lovende løber. Men ham kan man
bare ikke bruge som målestok for
seniorernes kunnen. At en lille
ting har lettere ved at passere en
snæver passage end en stor, at
en let ting ikke får så stor fart
på ned ad bakken som en tung, og
at mindre ski ikke er så hurtige
som større er almindelig kendt.
På grund af alle disse faktorer er
det meget almindeligt, at man ser
drenge komme let igennem sla-
lombaner, som ellers dygtige se-
niorløbere kan have vanskelighe-
— Farve-TV
TV-billedbånd-
optager.
det med. Men derfor fortæller
man ikke andre steder de drenge,
at de er dygtigere end senior-
løberne og derved giver dem fal-
ske forestillinger om, at de er
små supermænd. At seniorvinder-
ne fik dårligere tider end junior-
vinderen skyldes, at de faldt og
måtte stoppe på grund af den
umulige bane. Undskyld, jeg
måtte skære det ud i pap — men
Lars Svendsen har åbenbart
aildrig opdaget det eller vil han
ikke indrømme sine fejl, for for-
manden for Grønlands ski For-
bund havde ellers beklaget sla-
lomkonkurrencens meget uheldige
forløb og kommentarerne i ra-
dioen over for løberne under af-
slutningen.
A-t storslalomkonkurrencen gik
godt skyldtes, at vi allernådigst
fik lov til at flytte en port, som
uændret ville have været starten
til mange flere fald. Derfor har
det været helt horribelt og intet-
sigende, at løjpechefen pure har
afvist velbegrundede anmodnin-
ger om ændringer i slalomløjpen
og kaldt disse for horrible, intet-
sigende, begyndende protester?
Sandheden er den, at havde lø-
berne nedlagt protest imod løj-
pen, havde det været helt kor-
rekt.
Det var synd for alle de men-
nesker, som havde vandret den
lange vej for at se konkurrencen,
at de blev snydt, men værst for
løberne — også synd, at man må
hænge løjpechefen ud på den
måde. Han har brugt megen af
sin tid til skisporten og har væ-
ret med til at bringe skisporten
til den stade, den er i nu; men
når han på en usmagelig måde
har skadet alpin skisports renom-
mé for at forsvare sig selv, må
han finde sig i at tabe ansigt.
Lars Chemnitz.
FØRSTE TENNISTURNERING
For kort tid siden afviklede den
nystartede tennisklub i Godthåb
sin første turnering.
Man afviklede kun en double-
turnering, på grund af for lidt
tid i hallen, og klubbens spille-
udvalg havde ved sammensætnin-
gen bestræbt sig på at gøre par-
rene så jævnbyrdige som muligt.
Der deltog ialt 9 par, og resultatet
blev, at Maija Naslund og Steen
Frandsen vandt turneringen ved i
finalen at slå Hans Ebbesen og
Kaj Petersen.
TRANS-ARCTIC
5F VINRUDE
SALG — SERVICE — RESERVEDELE —
TILBEHØR — reservedele ekspederes om-
gående — over 6000 dele på lager!
niorKuteKarpugut, iluarsaissarpugut, kingo-
rårtigssamauteKardlutalo. — kingorårtigssat
atortugssatdlo ernlnaK nagsiuneKartarput. —
atortugssat 6000 sivnexartut pigåvut.
Trans-arctic marine
Qutdligssat, telegramadr.: TRANSARCO
Indendørsturneringen i fodbold mellem Godthåb-klub berne GSS, B 67 og NUK er afsluttet. GSS blev en
sikker vinder og her får 1. holdet fra sidste kampdag overrakt vinderpokalen af Peter Petersen, GIF. Fra ven-
stre ses Poul Absalonsen, Otto Berthelsen, Knud Frederik Olsen og Hans P. Kreutzmann.
arssamik igdlup iluane unangmissarnerit NOngme klubit GSS, B 67 åma NUK akornåne inerneKarput. GSS-ip
arssartartue ajugauvdluavigsorput, månilo arssaKatiglt naggatåmik arssarnerme pokålisiagssåt Peter Petersen-
imit, GIF-imérsumit tuniuneKarpoK. såmerdlernlt takussagssåuput Poul Absalonsen, Otto Berthelsen, Knud
Frederik Olsen åma Hans Peter Kreutzmann.
slalomimik pissartångorniuneK
skoleinspektør Lars Chemnitzimit, Ilulissanit, Atuagagdliutit
timerssomermut Kupernerånut imåitumik tigussaicarpoK:
1970-ime sisorarnermik nunavti-
ne pissartångorniuneK nåmagsisi-
malerpoK — ånugssuissut suliar-
tik angenissoK nåmagsisimavåt —
ajoraluartumigdle nuåningitsorta-
lingmik — tåssa slalomimik
unangmineK. tamåna radiukut
autdlakåtitagssiortuata, unang-
mivfigssamut pissortaussup Lars
Svendsenip A/G-me sisamångor-
nerme 16. april 1970 sancumersu-
me ima OKautigå: „slalomerneK
issigingnårdlugo nagdlingnåinar-
Pok“, slalomertartutdlo sujuner-
sordlugit sungiusardluartarKuv-
dlugit. sujunersut ajungeKaoK,
uvangame åma malugisimagavko
slalomertartut langrendertartutut
eKiasuitsigingitsut.
kisiånile Lars Svendsen pissu-
tigssaKångitdluinarpoK slalomer-
tartut sisorKardlugtutut OKautigi-
savdlugit. slalomerneK issiging-
nårdlugo nåkinåinarmat nangmi-
neK pissussutigigamiuk.
amerdlasorpagssuariardlunga
slalomimik unangminernut ilau-
ssarsimavunga, slalomerfigssa-
migdle taimåitumik takungisåi-
narsimavunga. unangmeKataussu-
nit 20-nit 13-init iluagtingitsorsi-
manerat ugpernarsautauvoK u-
nangmivfik iluarsimångingmat,
pingårtumingme 13-init tåuko
akornåningmata pikoringnerpåtut
issigineKartut. ajutorsimåput aju-
gaujumavdlutik slalomerfingme
atorsinåungitsume tamaviårdlu-
tik ingerdlaniarsimagaluaramik.
pikoreKissut ardlaligssuput iluag-
tinerusimassariaKaraluartut ilua-
mik pineKaraluarunik. uvanga
nangmineK ilaussugssausimaga-
luarpunga, unangmivfigssardle
takugavko taimaitisimavdlunga
sérKora ånernarmat patsisigalugo.
unangmivfigssardle iluarsimaga-
luarpat tåuna akornutiginago
ilausimåsagaluarpunga. slalomer-
tartut pikorissusertik ugpernar-
sarpåt sap. ak. mardluk Kångiu-
tut Nungme mesteringorniutdlu-
tik unangmigamik. nuåneKaut
issigingnårdlugit slalomerfingme
sanavdluagkame KanoK pikorigti-
galutik unangmissut akugdlorKU-
assagssat ajornakusornerit agdlåt
kigaitdlåminatik avKusårtortar-
dlugit.
inusugtuancane ajugaussoK Ul-
rik Petrussen inersimassunut
migssingiutitut Lars Svendsenip
taisså pikoreKaoK, taimalo inger-
dlåinåsagune sujunigssame neriu-
nartoKardluardlune. kisiånile
inersimassunut migssingiutitut
atorneKarsinåungilaK. nalungilar-
put mikissoK akugdloncutagssa-
mik nivnitsumik angisumit ajor-
nartorsiuteKångineruvdlune akug-
dlorKutsissartOK, sunalunit OKit-
sok OKimaitsumit åmut sukåine-
russartoK sisorautitdlo mikineru-
ssut angnerussunit sukåinerussar-
tut. tamåko tamarmik pissutauv-
dlutik takugssaussaKaut slalomer-
fingne mérKat ajornartorsiuteKa-
ratik akugdlorKuåsinaussartut
måssa ilåne inersimassut pikorig-
sut ajornartorsiutigissarait. imåi-
ngilaK inersimassunit pikoringne-
rugamik, patsiseKåinarpordle
mingnerugamik inersimassututdlo
ingerdlapilugtigisanatik, taimåi-
tumigdlo ajornånginårneruvdlutik
ingerdlasinaussardlutik. nunane
avdlane tamåko OKalugtuneKar-
neK ajorput inersimassunit piko-
ringnerussut isumaKalerKunagit
tåssa ajugaerutilerdlutik. inusug-
tuaraK ajugaussoK inersimassunit
sukanerusimangmat patsiseKåi-
narpoK inersimassut avKutiming-
ne unigtardlutigdlo ordlussarsi-
mangmata, tamatumalo åma ta-
kutipå slålomerfik KanoK iluarsi-
mångitsigissoK. ajussårpunga tai-
ma agtigissumik navsuiaissaria-
Karama, taimailiorpungale Lars
Svendsenip tamåko påsisimångi-
'nguatsiarmagit, imalunit ingmi-
nut ånåuniardlune malartaisinar-
mat. Skiforbundivme sujuligtai-
ssua naggatårnersiornerme slalo-
merneK tåssungalo tungassunik
radiukut OKauserineKartut pivdlu-
git ajussåruteKardlune OKauseKa-
rérsimagaluarmat.
storslalom iluagtingmat patsise-
KarpoK porte atauseK pissortamit
akuerineKardluta igdluartisinau-
simagavtigo avdlångortineKångi-
kaluarune ordlorarnerssuarmut
autdlartivfigssaugaluaK. taimåi-
tumik tatåinåinarpoK (nangmineK
OKausia atordlugo) slalomerfing-
me pissortaussup avdlångortitsi-
lårnigssamik Kinutaugaluit patsi-
sigssaKardluartut malartaisinar-
dlune itigartitdluinarsimangma-
git, taivdlugitdlo tatåinåinartunik
isumaKångitsunik? sisorartartut
unangmivfigssartik atorumanago
nåmagigtaitdliorsimagaluarunik
pissutigssaKardluaraluarput.
ajoraluaKaoK taima pissoKar-
mat, inugpagssuit avKutå taima
sivisutigissoK atordlugo issiging-
nåriarsimassut pakatsisineKarput,
ajornerpauvordle unangmeKatau-
ssunut — åma ajussårnarpoK pi-
ssortaussoK taima OKautigissaria-
Karavko tåussumame sisorarner-
mut pivfigssarujugssuaK atortar-
simavå månalo tikitdlugo sisorar-
tartut taima angussaKarsimanerå-
nut pissoKatauvdlune; ingminut-
dle igdlersorniåinardlune taima
kussanaitsigissumik sisorartartu-
nut ajoKutigssamik iliuseKarsi-
magame taima pineKarnine nang-
mineK pissussutigå.
Lars Chemnitz.
24