Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.05.1970, Blaðsíða 26

Atuagagdliutit - 28.05.1970, Blaðsíða 26
TEKNIK VIDENS] TtMWi !T wa1 1 m i Jumbojetter og albuerum Vanskeligheder med at få passagerer til ældre flytyper. — Den ekstra komfort bliver hurtigt vane. Af Jørgen Pontoppidan. Frankfurt (RB-special) Godt 320 mennesker bevæger si g rundt i lokalerne som i en hotel- vestibule eller salonerne ombord på et stort skib. Der er både bar og film, mens blid stereomusik kommer fra højttalere i de lange vægge. Der er ingen trængsel, og kun de færreste ville umiddelbart forbinde sceneriet med kabinen i et fly, der med knap 1000 km i timen bevæger sig over landskabet seks-otte km længere nede. Jumbojet-alderen, der med ind- sættelsen på Lufthansas rute mellem Frankfurt og New York for alvor er kommet til Europa, giver passagererne en „rummelig- hed", som hidtil ikke har været forbundet med flyvning. Selv om komforten og servicen hos de for- skellige selskaber har været be- tydelig, har det dog hele tiden været opfattelsen, at i et fly er der trang plads, og den udstrakte service fra luftfartsselskabernes side har netop skullet bøde på det ubekvemme. Med jumbojetterne er dette et overstået fænomen, og passagererne vil på de lange strækninger kunne bevæge sig lige så frit omkring på „spadsere- ture" ad gangene gennem den 60 meter lange kabine som på et skib. Mere end 20 af de ialt 191 jum- bojets af typen Boeing 747, der er den første i familien, er hidtil leveret. Flere amerikanske sel- skaber har dem i drift på deres ruter. Det første europæiske sel- skab har ligeledes fået sine leve- ret, og flere selskaber på den gamle side af Atlanten følger ef- ter i løbet af sommeren. Perioden, i hvilken flyene har været i brug, er endnu kort, og eksakte erfaringer kan næppe ud- drages på det eksisterende grund- lag. Men visse forhold fra USA springer i øjnene. Belægningspro- centen har ligget over 60 på et selskabs rute fra New York fil London, på en anden rute var den over 86. Også på de interne amerikanske ruter har belæg- ningsprocenterne ligget meget højt for B 747’ernes vedkommen- de. Noget af resultatet skyldtes, at det er „et nyt fly", som påkal- der sig særlig interesse. Men fore- spørgsler hos passagererne efter flyvningen viser, at over 80 pct. også i fremtiden vil vælge at flyve med jumbojet, og netop „albuerum" fremhæves som af- gørende fordel. REDUKTION AF FLYVNINGER Under alle omstændigheder har indsættelsen af jumbojetter på in- Plej emoder Til leder af børneplejehjemmet i Thule søges snarest en dygtig dame med kendskab til pasning af børn. Mad og vasketøj til hjemmet leveres fra sygehuset. Aflønning finder sted i henhold til ministeriets regulativ af 14. januar 1969 vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for hjemme- hørende ikke-uddannede plejemodre, oldfruer og økonomaer i statens tjeneste i Grønland. Ansøgninger vedlagt udførlige oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse indsendes snarest eller senest 8. juni 1970 til landslægen, Godthåb. méricat angerdlarsimavfiane pårssissoK Thule-me méricat pårssat angerdlarsimavfiane ningiugssamik arnamik pikorigsumik måricanigdlo pårssinermik påsisimassa- Kardluartumik ernlnaK ikutugssamik pigssarsiorpugut. angerdlarsimavfingme nerissagssat errortagssatdlo nåparsima- vingmit isumagineKartarput. aningaussarsiagssat aulajangerneicåsåput ministeriap 14. januar 1969 paoncingnigtarfingne ningiut, oldfruit økonomatdlo nunali- sitaunatik Kalåtdlit-nunåne atorfeicartut aningaussarsdaicartine- Karnerånut atorfinigtineicartarnerånutdlo torKavigssiat malig- dlugit. atorfingmik tigusiniardlune kigsauteicautit iliniarsimanermik sumilo sulisimanermik nalunaerssutinik ilaicartineKartut nagsiu- tencuneicarput kingusingnerpåmik 8. juni 1970 unga landslæ- gen, Godthåb. terne amerikanske ruter allerede nu tvunget selskaber, som ikke iråder over disse fly endnu, til at nedskære antallet af flyvninger med omkring 20 pct. Antallet af passagerer var så lille, at flyvnin- gerne blev tabgivende. Boeing 747 er tilmed kun den første jumbojet-type. Den er op- rindelig baseret på at kunne med- tage ca. 500 passagerer, men ind- rettes for størstepartens vedkom- mende — også de to, som SAS får leveret i foråret 1971 — til 365 passagerer, hvoraf 36 er på første klasse. Det næste skridt for dette fly bliver, at det i lighed med, hvad der er sket med så godt som alle andre fly, udformes i en „su- per“-udgave. Kabinen strækkes, så passagertallet kan blive 700, for bl. a. at danne en passende overgang til 1000 personers-fly. FLERE JUMBOER UNDERVEJS Andre jumbojetters nært fore- stående introduktion vill forcere dette arbejde. McDonnel-Douglas, der nok har leveret flest fly til flest selskaber, ventes i juli må- ned i år at kunne vise sin første DC 10 med plads til over 300 passagerer og foretage første flyvning med den i september. I august 1971 skal de første leve- rancer til luftfartsselskaber finde sted. Også et andet amerikansk selskab, Lockheed, er langt frem- me med sit jumboprojekt. Selv når nyhedens interesse er forsvundet fra jumbojetterne, vil passagererne formentlig fremover foretrække disse flytyper. De særlige rabatsystemer, som luft- fartsselskaberne har indført for bl. a. at råde bod på den over- skudsproduktionsforstærkning, som netop jumbojetterne medfø- rer på luftfartsmarkedet, vil i et vist omfang tvinge folk til at flyve med jumbojet. De vil da blive vænnet til, at flyvning be- tyder god plads omkring dem, og for selskaberne vil det blive end- nu vanskeligere at få passagerer itil ruter, hvor de gængse, højt anerkendte flytyper som DC 8, Boeing 707, Coronado o. lign. be- nyttes. Luftfartsselskaberne løser på den måde nok deres overka- pacitetsproblem, men skaber sam- tidig et nyt, nemlig en reserve i ældre fly, som ingen vil have. Passagererne, som i sidste in- stans skal betale, er ikke inter- esserede. Andre selskaber ville måske købe maskinerne for at bruge dem som fragtfly el. lign., men de pengemidler, der er til rådighed, skal anvendes til de enorme investeringer i materiel både i luften og på jorden, som jumbojetterne kræver. Det havde således kostet det tyske luftfarts- selskab ca. 800 mili. kr. inden den første regulære flyvning kunne finde sted. Heraf var ca. 625 mili. kr. til tre fly, hangar, flyvetræningsud- styr o. lign. Men 20 miil. kr. gik til udrustning på jorden, d.v.s. traktorer til at skubbe det 300 tons tunge fly, vogne til at trans- portere madvarer, tallerkener, glas og bestik, som skal findes i et antal på ialt 10.300 i hvert fly for at man kan sørge for passagererne på passende måde. De specialvogne, som allerede findes til den slags opgaver, duer ikke. De når ikke højt nok op. TRÆNGSELSPROBLEMER I LUFTHAVNENE Boeing 747 er som øvrige jumbo- jetter enorm. Vingerne er så højt over jorden, at vingespidsen med lethed passerer over kroppen på en DC 8’er. Så længe antallet af jumobjebter er begrænset, er der ingen problemer med at komme rundt på lufthavnens arealer. Men lufthavnsmyndighederne får også deres vanskeligheder. De 360 passagerer fra hvert fly skal gennem paskontrol og told, og de skal fra lufthavnen videre til by- kernen. Der er intet indtryk af trængsel i kabinen på jumbojetten under flyvningen. Også udstigningen af flyet finder sted hurtigt og effek- tivt gennem seks dobbelte døre, så trængslen vil først forekomme i lufthavnsbygningerne, i busser eller i togene, når to eller tre jumbojetter samtidig spyer deres passagerlast ud i en ankomst- lufthavn. I disse kæmpefly sidder piloten i en højde, der svarer til 3. sal i en almindelig beboelsesejendom. tingmissartorujugssuarne Qmatut (tune ingerdlatitsissoK igdlut Kulerlngnik initagdlit initaisa pingajuåne isersimassutut Kutsigtigissume igsiassarpoK. KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN 26

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.