Atuagagdliutit - 28.05.1970, Blaðsíða 26
TEKNIK
VIDENS]
TtMWi
!T
wa1
1 m
i
Jumbojetter og albuerum
Vanskeligheder med at få passagerer til ældre flytyper. — Den ekstra
komfort bliver hurtigt vane.
Af Jørgen Pontoppidan.
Frankfurt (RB-special)
Godt 320 mennesker bevæger si g rundt i lokalerne som i en hotel-
vestibule eller salonerne ombord på et stort skib. Der er både bar og
film, mens blid stereomusik kommer fra højttalere i de lange vægge.
Der er ingen trængsel, og kun de færreste ville umiddelbart forbinde
sceneriet med kabinen i et fly, der med knap 1000 km i timen bevæger
sig over landskabet seks-otte km længere nede.
Jumbojet-alderen, der med ind-
sættelsen på Lufthansas rute
mellem Frankfurt og New York
for alvor er kommet til Europa,
giver passagererne en „rummelig-
hed", som hidtil ikke har været
forbundet med flyvning. Selv om
komforten og servicen hos de for-
skellige selskaber har været be-
tydelig, har det dog hele tiden
været opfattelsen, at i et fly er
der trang plads, og den udstrakte
service fra luftfartsselskabernes
side har netop skullet bøde på det
ubekvemme. Med jumbojetterne
er dette et overstået fænomen,
og passagererne vil på de lange
strækninger kunne bevæge sig
lige så frit omkring på „spadsere-
ture" ad gangene gennem den 60
meter lange kabine som på et
skib.
Mere end 20 af de ialt 191 jum-
bojets af typen Boeing 747, der er
den første i familien, er hidtil
leveret. Flere amerikanske sel-
skaber har dem i drift på deres
ruter. Det første europæiske sel-
skab har ligeledes fået sine leve-
ret, og flere selskaber på den
gamle side af Atlanten følger ef-
ter i løbet af sommeren.
Perioden, i hvilken flyene har
været i brug, er endnu kort, og
eksakte erfaringer kan næppe ud-
drages på det eksisterende grund-
lag. Men visse forhold fra USA
springer i øjnene. Belægningspro-
centen har ligget over 60 på et
selskabs rute fra New York fil
London, på en anden rute var
den over 86. Også på de interne
amerikanske ruter har belæg-
ningsprocenterne ligget meget
højt for B 747’ernes vedkommen-
de. Noget af resultatet skyldtes,
at det er „et nyt fly", som påkal-
der sig særlig interesse. Men fore-
spørgsler hos passagererne efter
flyvningen viser, at over 80 pct.
også i fremtiden vil vælge at
flyve med jumbojet, og netop
„albuerum" fremhæves som af-
gørende fordel.
REDUKTION AF FLYVNINGER
Under alle omstændigheder har
indsættelsen af jumbojetter på in-
Plej emoder
Til leder af børneplejehjemmet i Thule søges snarest en dygtig
dame med kendskab til pasning af børn.
Mad og vasketøj til hjemmet leveres fra sygehuset.
Aflønning finder sted i henhold til ministeriets regulativ af 14.
januar 1969 vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for hjemme-
hørende ikke-uddannede plejemodre, oldfruer og økonomaer i
statens tjeneste i Grønland.
Ansøgninger vedlagt udførlige oplysninger om uddannelse og
tidligere beskæftigelse indsendes snarest eller senest 8. juni 1970
til landslægen, Godthåb.
méricat angerdlarsimavfiane pårssissoK
Thule-me méricat pårssat angerdlarsimavfiane ningiugssamik
arnamik pikorigsumik måricanigdlo pårssinermik påsisimassa-
Kardluartumik ernlnaK ikutugssamik pigssarsiorpugut.
angerdlarsimavfingme nerissagssat errortagssatdlo nåparsima-
vingmit isumagineKartarput.
aningaussarsiagssat aulajangerneicåsåput ministeriap 14. januar
1969 paoncingnigtarfingne ningiut, oldfruit økonomatdlo nunali-
sitaunatik Kalåtdlit-nunåne atorfeicartut aningaussarsdaicartine-
Karnerånut atorfinigtineicartarnerånutdlo torKavigssiat malig-
dlugit.
atorfingmik tigusiniardlune kigsauteicautit iliniarsimanermik
sumilo sulisimanermik nalunaerssutinik ilaicartineKartut nagsiu-
tencuneicarput kingusingnerpåmik 8. juni 1970 unga landslæ-
gen, Godthåb.
terne amerikanske ruter allerede
nu tvunget selskaber, som ikke
iråder over disse fly endnu, til at
nedskære antallet af flyvninger
med omkring 20 pct. Antallet af
passagerer var så lille, at flyvnin-
gerne blev tabgivende.
Boeing 747 er tilmed kun den
første jumbojet-type. Den er op-
rindelig baseret på at kunne med-
tage ca. 500 passagerer, men ind-
rettes for størstepartens vedkom-
mende — også de to, som SAS får
leveret i foråret 1971 — til 365
passagerer, hvoraf 36 er på første
klasse. Det næste skridt for dette
fly bliver, at det i lighed med,
hvad der er sket med så godt som
alle andre fly, udformes i en „su-
per“-udgave. Kabinen strækkes,
så passagertallet kan blive 700,
for bl. a. at danne en passende
overgang til 1000 personers-fly.
FLERE JUMBOER UNDERVEJS
Andre jumbojetters nært fore-
stående introduktion vill forcere
dette arbejde. McDonnel-Douglas,
der nok har leveret flest fly til
flest selskaber, ventes i juli må-
ned i år at kunne vise sin første
DC 10 med plads til over 300
passagerer og foretage første
flyvning med den i september. I
august 1971 skal de første leve-
rancer til luftfartsselskaber finde
sted. Også et andet amerikansk
selskab, Lockheed, er langt frem-
me med sit jumboprojekt.
Selv når nyhedens interesse er
forsvundet fra jumbojetterne, vil
passagererne formentlig fremover
foretrække disse flytyper. De
særlige rabatsystemer, som luft-
fartsselskaberne har indført for
bl. a. at råde bod på den over-
skudsproduktionsforstærkning,
som netop jumbojetterne medfø-
rer på luftfartsmarkedet, vil i et
vist omfang tvinge folk til at
flyve med jumbojet. De vil da
blive vænnet til, at flyvning be-
tyder god plads omkring dem, og
for selskaberne vil det blive end-
nu vanskeligere at få passagerer
itil ruter, hvor de gængse, højt
anerkendte flytyper som DC 8,
Boeing 707, Coronado o. lign. be-
nyttes. Luftfartsselskaberne løser
på den måde nok deres overka-
pacitetsproblem, men skaber sam-
tidig et nyt, nemlig en reserve
i ældre fly, som ingen vil have.
Passagererne, som i sidste in-
stans skal betale, er ikke inter-
esserede. Andre selskaber ville
måske købe maskinerne for at
bruge dem som fragtfly el. lign.,
men de pengemidler, der er til
rådighed, skal anvendes til de
enorme investeringer i materiel
både i luften og på jorden, som
jumbojetterne kræver. Det havde
således kostet det tyske luftfarts-
selskab ca. 800 mili. kr. inden den
første regulære flyvning kunne
finde sted.
Heraf var ca. 625 mili. kr. til
tre fly, hangar, flyvetræningsud-
styr o. lign. Men 20 miil. kr. gik
til udrustning på jorden, d.v.s.
traktorer til at skubbe det 300
tons tunge fly, vogne til at trans-
portere madvarer, tallerkener,
glas og bestik, som skal findes
i et antal på ialt 10.300 i hvert
fly for at man kan sørge for
passagererne på passende måde.
De specialvogne, som allerede
findes til den slags opgaver, duer
ikke. De når ikke højt nok op.
TRÆNGSELSPROBLEMER I
LUFTHAVNENE
Boeing 747 er som øvrige jumbo-
jetter enorm. Vingerne er så højt
over jorden, at vingespidsen med
lethed passerer over kroppen på
en DC 8’er. Så længe antallet af
jumobjebter er begrænset, er der
ingen problemer med at komme
rundt på lufthavnens arealer.
Men lufthavnsmyndighederne
får også deres vanskeligheder. De
360 passagerer fra hvert fly skal
gennem paskontrol og told, og de
skal fra lufthavnen videre til by-
kernen.
Der er intet indtryk af trængsel
i kabinen på jumbojetten under
flyvningen. Også udstigningen af
flyet finder sted hurtigt og effek-
tivt gennem seks dobbelte døre,
så trængslen vil først forekomme
i lufthavnsbygningerne, i busser
eller i togene, når to eller tre
jumbojetter samtidig spyer deres
passagerlast ud i en ankomst-
lufthavn.
I disse kæmpefly sidder piloten i en højde, der svarer til 3. sal i en almindelig beboelsesejendom.
tingmissartorujugssuarne Qmatut (tune ingerdlatitsissoK igdlut Kulerlngnik initagdlit initaisa pingajuåne
isersimassutut Kutsigtigissume igsiassarpoK.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
26