Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.05.1970, Blaðsíða 29

Atuagagdliutit - 28.05.1970, Blaðsíða 29
Island med i udvidet europæisk samarbejde — isoleres vi handelsmæssigt, bliver vi også isoleret kulturelt og militært, siger den islandske handelsminister, Gylfi Gislason. Af Carl Otto Brix Reykjavik (RB-special) Det nyeste medlem af EFTA-familien — Island — er langsomt ved at indstille sig på den europæiske nødvendighed: Et snævert økono- misk samarbejde mellem nationerne. Den islandske handelsminister, dr. Gylfi Gislason (S) forklarer, hvorfor det varede 'ti år, før hans land blev inddraget i Frihandels- området: -— Vi blev ikke indbudt, da EFTA skulle dannes, selv om vi havde været med i forhandlin- gerne inden for det daværende OEEC om et stort europæisk fri- handelsområde. Dr. Gislason har dog også en forklaring på den manglende ind- bydelse: — Island fønte helt op i halvtredserne en restriktionspoli- tik, som var der krigsforhold. Vi havde en urealistisk valutakurs, vi havde importkontrol og inve- steringskontrol. POLITIK OG TORSK En lige så vigtig grund: Torske- striden ved Storbritannien var på sit højeste og med britiske krigs- fartøjer i islandske farvande ville det være vanskeligt at arbejde sammen i en handelsunion. Men tressernes regering, som bestod — og består — af en koali- tion mellem det moderat-konser- vative iselvstændighedtsparti og socialdemokratiet, indstillede Is- Venedig trues af undergang Kun få af de tusinder af turister, der hvert år besøger Venedig, har nogen anelse om den alvorlige fa- re, der truer byen. Men faktum er, at Venedig, inden der er gået 100 år, kan risikeret at være gået tabt for evigt under lagunens vand. En farvefilm i engelsk udgave, der nylig er udsendt af FNs Orga- nisation for Undervisning, Viden- skab og Kultur, UNESCO, giver et godt indtryk af, hvar der står på spil, og hvori problemerne be- står. Flere og flere oversvømmel- ser som følge af storme, en grad- vis stigning af vandstanden i for- bindelse med, at øerne, hvorpå byen ligger, hele tiden synker en smule, nedbrydning af ejendom- menes fundamenter samt luftfor- urening fra nærliggende indu- strier, der angriber paladsernes marmor — alle disse faktorer til- sammen betyder en dødsdom, med mindre omfattende foranstaltnin- ger træffes. Den italienske regering har al- lerede i samarbejde med UNES- CO nedsat et internationalt råd- givende udvalg for Venedig, som er begyndt at behandle problemet med at tegne og konstruere nye diger, bølgebrydere og sluser som kontrol af kanalernes vand- mængde. lands økonomi på fredstider, og fiskeristriden blev løst. Og alligevel gik tiåret. Årsagen skal søges i Islands erhvervs- struktur. 90 pot. af landets eks- port er fisk og fiskeprodukter, og da EFTA er et frihandelsom- råde for industrivarer, diskrimi- neredes eksporten ikke nævne- værdigt. Tværtimod kom der i midten af tresserne en stigning som aldrig før i sildefangsten og fiskepriser- ne. Nationalindtægten steg over fem år med gennemsnitlig 11,3 pct. pr. år. De fede år fulgtes af to magre, de værste i landets hi- storie. Nationalindtægten faldt med 7 pct. pr. år ned til 1964- stadiiet. Kronen blev nedskrevet i to tempi med henholdsvis 24 og 35 pct. Valutakursen nu: 100 island- ske kroner er lig med 8,56 danske. I 1969 blev landets økonomi ret- tet op på ny, og islændingene havde høstet bitre og dyrekøbte erfaringer. En så fuldstændig afhængighed af fisken kan blive katastrofal. Vejen frem måtte gå gennem en udvikling af den spæde islandske industri. UD AF ISOLATION Formanden for Islands industri- forbund, fabrikant Gunnar J. Fridriksson: — Vi er positivt ind- stillet over for EFTA — ikke fordi vi tror, industrien vil pro- fitere så vældigt iaf det samar- bejde, men fordi Island må ud af den isolation, vi så længe har været i økonomisk-politisk set. Hele samfundsøkonomien er gearet ind på fisk, og industrien har hidtil været betragtet som noget tredjeklasses. Den fog blot arbejdskraften fra produktionen, sagde man. Der må skabes det rigtige miljø URE URE URE HERREUR nr. 72, vand- tæt, stødsikkert, 17 stene. Et fint og stærkt ur, m. en pæn skive. I stål .... kr. 134,— Samme ur i gulddouble kr. 139,— Automatisk herreur, nr. 74, vandtær, stødsikkert, med dato. Stål eller guld- double kosse ........ kr. 188,— DAMEUR nr. 83, stød- sikkert, 17 sten guld- double, m. rem. Et smukt og tydelig ud ....... kr. 142,— Samme ur med guld- doublelænke i murstens- mønster ............. kr. 178,— URREPARATIONER Urreparationer godt og hurtigt, de bliver afsendt senest 1 uge efter modtagelsen. URMAGER SVEND BILDE Købmagergade 23, København K. Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53 foir industri, og det tror vi, EFTA kan hjælpe os til, siger fabrikant Fridriksson videre, og han opreg- ner de fordele, Island kommer ind i samarbejdet med: En veluddan- net befolkning, billig elkraft ba- seret på vandfaldene, billig varme fra jorden, tekstiler af uld, gar- vede skind, først og fremmest fra får, alle redskaber, der har for- bindelse med fiskefangst og møb- ler. MANGLENDE ERFARINGER Men vanskelighederne er ikke overvundet blot ved at producere. — Vii har ingen erfaring i at sælge og markedsføre, siger Gun- nar Fridriksson. Det skal vi først lære. Også produktudvikling ta- ger sin fid. Vi har vældige spekulationer for at finde eksportvarer og for at finde felter, hvor der kan ske et samarbejde med udlandet. Is- land har gunstige skatte- og af- skrivningsvilkår. Den nordiske investeringsfond på 105 mili. danske kroner, der oprettes som et led i EFTA-sam- arbejdet, vil være en katalysator for ideer, håber industriforbun- dets formand. ISLAND VIL VIDERE Island har fået en overgangspe- riode på ti år for .at tilvænne sig frihandelssamarbejdet, men næp- pe mange europæere tror, at EFTA vil eksistere i 1980. Hvad så, Island? Handelsminister Gislason: — Hvis nogle af EFTA-landene går ind i EEC, og frihandelssam- arbejdet derved opløses, er det klart, at der er opstået en ny si- tuation. Island vil ikke kunne under- skrive EEC^traktaten, som den er — hovedsagelig på grund af dens regler om etableringsret og fri kapitalbevægelse. Men på den anden side er vi sikre på, at der vil blive en tem- melig lang overgangsperiode, og at det nye Fællesmarked med Storbritannien og de nordiske lande ikke bliver det gamle Fæl- lesmarked. Disse kendsgerninger vil give Island tid til at finde ud af, på hvilken måde vi ønsker at være med. For vi ønsker at være med, fastslår den islandske handels- minister. Island er og vil forblive at være en europæisk og først og frem- mest nordisk nation. Hvis vi iso- leres handelsmæssigt fra Vest- europa på grund af maniende for- ståelse for, at et lille land som vort har særlige problemer, så vil vi også blive isoleret kulturelt og militært. — Det er alle klar over ikke må ske, og jeg er derfor sikker på, at der findes løsninger på de han- delsmæssige problemer i forbin- delse med Islands tilslutning til et udvidet EEC, erklærer minister Gislason. VIL SE TIDEN AN Men også et andet markedssam- arbejde er aktuelt. Den nordiske økonomiske Union har afsat plads til Island. Hertil siger statsminister Bjarni Benediktsson (selvstændighedsp.): — Vi arbejder os nu ind i Fri- handelsområdet og vil se tiden an, før vi eventuelt går ind i Nor- dek. Et grundlæggende træk i hele debatten om de nye tiders vilkår er bekymringen for nationens selvstændighed. Island er Euro- pas tyndest befolkede stat med 200.000 indbyggere (nogenlunde det samme som Frederiksberg plus Gentofte) fordelt på 103.000 kvadratkilometer (to en halv gang så stort som Danmark). SELVSTÆNDIGHEDSKAMPEN ER IKKE FORBI Den islandske præsident (valgt i 1968), dr. Kristjan D. Eldjarn: — Fremtiden kan indeholde visse farer for det islandske folk. Der er ikke tale om, at nogle vil an- gribe vor suverænitet, men vi må alligevel holde øjnene åbne og være på vagt. Island har sit særpræg inden for den europæiske og specielt den nordiske kultur. Det skal vi bevare. Ikke ved isolation, for det ville være meningsløst, men til trods for, at isolationen brydes i vor itid. Det islandske folk skal fast- holde sin identitet som en nordisk folkegruppe med sit eget præg. Selvstændighedskampen er ikke forbi, siger Islands statsoverho- ved. Dette mærke betyder skjortekvalitet i topklasse...! angliQ mærke tåuna isumaKarpoK ilugdleK pitsåussutsimigut nuimanerpåK...! En lille pause ... en hyggelig sludder . . altid perfekt rullet af fyldige, mættende blended-tobakker . . . så er der tid til en Cecil suliungnaitsiarneK . . . OKLaloicatigérujårneK . . . Cecil kukutdlugo; tamatigut imuvdluarsimassarmat tupanit pitsavingnit akårdluag- kanit. . . . Cecilitornigssamut pivfigssångorpoK 29

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.