Atuagagdliutit - 10.09.1970, Blaðsíða 15

ATUARTARTUT AGDLAGAIT
ministere akissuteKarpoK
agdlagkamine „kalåtdlit-Kavdlu-
nåt nikanarnerungitdlat" Atua-
gagdliutine 27. juli sarKumersu-
me folketingip Kalåtdlit-nunåt
pivdlugo OKatdlineranit folke-
tingimut ilaussortaK Knud Hert-
ling imåitunik issuaisimavoK:
„taimane nunavtinut ministerip
navérpånga, såkortuvatdlårtumik
Kavdlunåt agssuarisimagavkit.
KularnångilaK pissutausimavoK
uvanga kalåtdlit ilåinit avdlauga-
rna," folketingimutdlo ilaussortap
OKautsine ilavai: „tåssame uma-
tiga aunårtångilaK ministere i-
ssornartorsiorångavko".
tamåna pissutigalugo sianiger-
Kujumavara Hertlingimut navér-
sinera ministerip issornartorsior-
neKarneranut tungåssuteKångit-
dluinarmat. såssussinine uvavnut
sangmisingilå, kisiåne taimaisior-
simåsagaluarpatdlunit akinaviar-
simångikaluarpunga. tåssame mi-
nisterit uvdlut tamaisa issornar-
torsiorneKartarput, tamånale u-
nuame sinigtarnerinut akornu-
taussarane. issuaineK åma kuku-
ssuvok Knud Hertlingip OKarsi-
manerarmanga Kavdlunåt såkor-
tuvatdlåmik agssuarisimagine.
tåssame OKauserissai ingmikut
Kavdlunånut issornartorsiutinik
imaKångitdlat; issornartorsiugai
tåssåuput Grønlandsrådime ka-
låtdlit Kavdlunåtdlo politikerit
ingminut ilångutdlune åmalo u-
kiorpagssuit matuma sujornatigut
Kalåtdlit-nunånut ministeriaKar-
fiup sujulerssuinera, OKauserdlo
atorsimasså tåssauvoK isumaKar-
tinago asule OKautigissaK pivdlu-
git sujunertat ukiut ingerdlane-
rine erssersineKartarsimassut Ka-
låtdlit-nunåne najugairartut pior-
sainerme angnerussumik peKa-
tautiniardlugit Kavdlunånut suli-
artortitanut taortautiniardlugit.
OKauseK, isumaKartinago asule o-
KautigissaK, Kavdlunåtut erKor-
tumik isumaKarpoK taima isuma-
Kångikaluardlune OKautigissat tå-
ssalo avatangissit tåmarsårdlugit,
tamatumane sordlo Kalåtdlit-nu-
nåta inue.
taimaingmat-una agssuardliu-
tigigiga angut tatigissagssaussoK
Grønlandsrådimut ilaussortanik
sujulerssuinermilo suliaKartunik
pasigdlisinåungingmat pitsaussu-
mik piumåssuseKånginerardlugit.
inuit Kalåtdlit-nunånltut Dan-
markimitutdlo Knud Hertlingip
periarfigssame tåssane taima ni-
kanarsautautigissumik issornar-
torsiugai tamarmik umåmiulerne-
Karsimagunarput isumaKarnig-
ssartik erKortumigdlo OKarnig-
ssartik ilumordlutik Kularutigina-
go, nauk sujunertat kigsautigi-
ssamigtut angnertutigissumik pi-
viussungortingikaluardlugit, suli-
agssanut tungassut ineriartorner-
mik ilumortumik kigsautigissa-
mingnik kinguartortitsinerat pi-
ssutigalugo.
A. C. Normann
fra læserne
Ministeren svarer
I sin artikel „Grønlænderne er
ikke ringere end danskerne" i
Grønlandsposten for den 27. juli,
refererer folketingsmand Knud
Hertling følgende fra Folketin-
gets Grønlandsdebat: „Grønlands-
ministeren bebrejdede mig den
gang og sagde, at jeg kritiserede
danskerne for stærkt. Grunden
til, at jeg fremkom med sådan-
ne udtalelser er måske den, at
jeg er anderledes end visse grøn-
lændere", og folketingsmanden
tilføjer: „Mit hjerte bløder ikke,
når jeg kritiserer ministeren". I
den anledning vil jeg gerne hen-
lede opmærksomheden på, at det
jeg bebrejdede Hertling ikke hav-
de det ringeste at gøre med no-
gen kritik af ministeren. Han
rettede ikke skytset imod mig,
men selvom han havde gjort det,
var det ikke faldet mig ind at
reagere. Kritik af ministrene er
jo, hvad disse oplever hver dag,
uden at det forstyrrer deres nat-
tesøvn. Referatet er også forkert,
når Knud Hertling lægger mig i
munden, at han skulle have kri-
tiseret danskerne for stærkt.
Hans ord indeholdt nemlig ikke
nogen speciel kritik mod dan-
skerne; det var en kritik af Grøn-
landsrådets grønlandske og dan-
ske politikere inclusive ham selv
samt af Grønlandsministeriets ad-
ministration mange år tilbage, og
han brugte ordet mundsvejr om
de hensigter, der havde været gi-
vet udtryk for gennem årene om
at give de hjemmeboende i Grøn-
land større delagtighed i opbyg-
ningen på bekostning af de ud-
sendte danskere. Udtrykket
mundsvejr betyder på godt dansk,
at man har sagt noget, man ikke
mener og altså har vildledt sine
omgivelser, i dette tilfælde f. eks.
den grønlandske offentlighed.
Det var derfor, jeg påtalte, at
en redelig mand ikke kan tillade
sig at beskyldte Grønlandsrådets
medlemmer og administrationen
for manglende god vilje. De men-
nesker i Grønland og i Dan-
mark, som Knud Hertling ved
denne lejlighed kritiserer så ære-
krænkende, har formentlig alle
være besjælet af en redelig over-
bevisning om at mene og sige
det rette, selvom det ikke er lyk-
kedes for dem i det omfang, de
havde ønsket at realisere hensig-
terne, fordi praktiske hensyn for-
sinkede den udvikling, de oprig-
tigt ønskede. A. C. Normann.
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKutcKar-
tarsimavngut!
aulisarnermik misigssuinerit
For kvalitetens skyld
értanik C-vitamineKardlu-
artunik nunianRniutå aner-
dlortigaussunik imaicarput
— Kivdlertussat tamarmik
umiarssuaK misigssuinermut a-
tprtoK pisatsersorneKarsimåsaoK
påsiumik, tåuna atordlugo auli-
sagkat sume tamanltut 1000 me-
terit anguvdlugit ungasissusigdlit
takuneKarsinåusavdlutik. kisalo
umiarssuaK misigssuinermut a-
tortoK radareKardlunilo ekkolo-
deKåsaoK.
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
* nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo /
\ åssigingmik piukunarpoK! OKautigluk ateK: /
\ O MA margarine!
Kalåtdlit-nunåta kimut sineriåta avatåne uliasiorniartunut
akuerssissutit ima angnertutigissunik maleruagagssaKartine-
Karput nålagauvfik „påsissaKarKårnane“ tunissaKarsimanane
Kalåtdlit-nunånut ministeriaKar-
fik uliamik gasimigdlo tunissa-
KarnaviångilaK KanoK angnertu-
tiginerinut nåmagdluartunik på-
sissutigssaKalerérsinane.
kingugdlermik tusardliuneKar-
mat Phillips Petroleum Company
Europe-Africa, London, England
uliaKarneranik gaseKarneranigdlo
piarérsautaussumik misigssuinig-
ssamut akuerineKarsimassoK mi-
nisteriap ilångutdlugo nagsiusi-
mavå piarérsautaussumik misig-
ssuinigssamut akuerssissutip å-
ssilineKarnera. tamatumuna påsi-
narpoK pigingneKatigit uliasior-
dlutigdlo gasisiorsinaussut kimut
kigdligititdlugo Omånamit Nuk
avKusårdlugo K’agssimiunut tå-
ssångånitdlo kujåmordluinaK. a-
kuerssissut atorportaoK kimut i-
map iluanut Danmarkip OKartug-
ssauvfigssånut. piarérsautaussu-
mik misigssuinigssamut akuerssi-
ssut imamut tamarmut atorpoK,
kisiåne atornane imap ilainut pi-
gingneKatigingnut avdlanut aku-
erssissutaorérsimassunut. akuer-
ssissut atusaoK 31. maj 1972 ti-
kitdlugo.
akuerssissutip OKausertaine ki-
ngusingnerussukut sianigerKune-
KarpoK ardlaligtigut avdlångor-
titsineKarsinaungmat:
sordlo åssersutigalugo akuerssi-
ssume ajornartineKångilaK mini-
sterip avdlanut taimaingajagtunik
akuerssissuteKarnigsså, kingu-
singnerussukutdlo kisermåussi-
nigssanut akuerssissuteKåsagalu-
arpat sagdliutitsinigssamik ima-
KångilaK.
aulisarneK pissutigalugo
akuerssissume pigingneKatigit
KanoK iliortariaKarnere åssigi-
ngitsut arfinigdlit taineKarsimå-
put, tåssa misigssuinerit saviup
kajungerissånut nusutsissarner-
mutdlo tungassut, sajukulatitsiv-
dlune misigssuinerit, sarfaK ki-
ssartumik ugtortainerit, Kingor-
nernik kissartunik ugtortainerit
åma Kivdlerinerit atornagit mi-
sigssugagssanik imap narKanit
pissunik katerssuinerit.
pisatsersutit Kaertiterinermut
atåssuteKartut misigssuinernut a-
torneKåsångitdlat.
misigssuineKartugssåungilaK a-
ngatdlatit aulisartut erKåne ima-
lunit aulisarnermut sékutit pug-
tassut aulajangersimassutdlunit
erKåne. umiarssup misigssuiner-
mut atortup atåne erKånilunit
aulisagkanik ingerdlaortOKarpat
misigssuinerit erngerdluinardlu-
ne unigtineKåsåput.
Kalåtdlit-nunåne aulisarnermik
misigssuissarfik tamatigut pisi-
nautitauvoK sajukulatitsivdlune
misigssuinerit ingerdlåneKarne-
rat nåkutigisavdlugo, nåkutigdli-
ssordlo kigsautigissane nåpertor-
dlugo akornuteKångitsumik umi-
arssuarme misigssuinermut ator-
tume najugaKarsinauvdlunilo a-
ngalaorsinautitauvoK. agdlåme
nåkutigdlissup najunerane ani-
ngaussartutit pigingneKatigit pi-
arérsautaussumik misigssuisinau-
titaussut akilisavait.
maligtarissagssat aulajangerne-
Karsimassut angnertumik unior-
KutineKarpata imalunit uniorKU-
titsinarnerit ardlaKarpata misig-
ssuissup sulineK unigtikatdlarsi-
nauvå, ministerialo tamatuminga
erngerdlune nalunaerfigineKå-
saoK.
Kanon iliornerit
unigtineKarsinaussut
misigssuinerit agdlagtorneKartu-
åsåput, agdlagtugkatdlo imaaåså-
put Kanga sumilo misigssuineKar-
simanersoK sutdlo såkugineKar-
tut kisalo erKartordlugit pissut-
sit tamaisa imame umassut- inu-
nerånut pingåruteKarsinaussut.
Kalåtdlit-nunånut ministeria-
Karfik OKartugssåussuseKardlui-
narpoK misigssuinerit autdlar-
nerneKarsimassut sivikinerussu-
mik sivisunerussumigdlunit unig-
tivisavdlugit imalunit ilåinaku-
ssumik unigtisavdlugit.
misigssuinerit akornutåusångit-
dluinarput sulinermik ingerdlat-
sinernut avdlanut tamatumunalo
sordlo ajornartorsiutigssaKaler-
sitdlugit umiartorneK, aulisarneK
imalunit tingmissartorneK, imap
iluatigut avKusiat imalunit iku-
ssugkat avdlat imap iluatigortut.
kisalo ministeriap sukutdlunit
aulajangersinauvå pivfigssane
aulajangersimassune ersserKing-
nerussumik kigdliligkat iluine
misigssuineKåsångitsoK.
tamåko KanoK ilioriarsinaune-
ritdlo avdlarpagssuit piarérsau-
taussumik misigssuinigssamik a-
kuerssinermut atorput. pingårtu-
mik tamatumane ilånguneKarsi-
måput aulajangersagkat Kalåt-
dlit-nunåne inussutigssarsiutit
pingårnerssånut, aulisarnermut,
pingåruteKartut. kisalo maligta-
rissagssat ardlaligpagssuit ator-
putaoK danskit nålagauvfiata
„påsissaKarKårnane" Kalåtdlit-
nunåne uliamik gasimigdlo tu-
niussinånginigssånut isumang-
naitdlisautaussut.
-den.
planlagt hevadantraprisa
een kontakt og
een ansvarlig
Planlagt hovadentraprisa er byggaprincippat fo* danak
arhvarvaliv i dag. Det batyder, at bygherren sparar tid
og basvar vad at placara det fulda ansvar hos AJS -
een kontakt og een ansvarlig, der garanterer levering
af det camlede byggeri til fastsat tid og lastsat pris.
Information og brochuremateriale mad eksempler
pi byggerier udfert af AJS kan fis ved henvendelse til:
A. JISNRSENåHNAS
Nyrepseadoll.V-Hf. (ai)*11Sa«J
A. JCSKRSE* 4 ȯM RttSKOV A/S
LyeSrvpvaj 94. Risskov, tif. (44) * 17 44 77
y Den gyldne, %
j smidige OMA margarine \
j er lige velegnet til bordbrug ^
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
19