Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.09.1970, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 10.09.1970, Blaðsíða 22
SIDSTE DEL AF TRONFØLGER-PARRETS BESØG: Var præget af officielle pligter og dårligt vejr Under besøget i Godthåb deltog tronfølger-parret bl. a. ved grundstens- nedlæggelsen til „Hans Egedes Kirke" og overrakte gaver henholdsvis til Grønland, den grønlandske kirke og Landsmuseet Af Hans Janussen Den sidste del af tronfølger-parrets Grønlands-rejse fra Godthåb til Frederikshåb, Igaliko, NarssarssuaK, K’agssiarssuk og videre til Søndre Strømfjord med Grønlandsfly’s maskiner, var præget af dårligt flyve- vejr. Afrejsen fra Godthåb sydpå blev udsat med et døgn p. gr. af tåge, og flyveturen fra Godthåb til Frederikshåb varede en halv time længere end beregnet. Kun besøget i Igaliko var begunstiget af sol- skin. Ellers var der overskyet eller regnvejr. De kongelige gæster tabte ikke humøret, fordi vejret var dårligt. Ganske vist havde den lange rejse og de mange arrangementer, sær- lig i Godthåb, været anstrengen- de, men både tronfølgeren og prins Henrik virkede under resten af turen glade og afslappede. BESØGET I DET GRØNNE OMRÅDE Fire-dages besøget i Godthåb kunne have virket trættende, så- fremt tronfølgerparret ikke fik mulighed for at slappe lidt af og dyrke deres private interesser, ved at de med Grønlandsfly’s he- likopter fløj ind i bunden af Ame- ralikfjorden. Tronfølgeren fik lov til at kigge på nordboruiner, og prins Henrik gik på renjagt — dog uden at nedlægge et dyr. Ved hjemkomsten udtalte tron- følgeren bl. a. til B. T.: — Min mand og jeg er blevet betaget af Grønland — som utallige andre, der har været i det store, skønne land. Besøget i „det grønne område" startede i Igaliko. Når man kom fra det barske og fugtige klima længere nordpå, virkede det helt oplivende at lande på et grønt græstæppe og nyde solskin i blik- stille vejr uden myg. Beboerne i Igaliko forstår at have besøg. Modtagelsen — først i kirken — og senere i forsamlingshuset og privat hos kommunalbestyrelses- medlem Peter Motzfeldt var fint arrangeret. Da prins Henrik så Peter Motz- feldt’s mistbænk, spurgte han, hvor varmt der var i den. Motz- feldt svarede: „Ligesom i Afrika!" Senere fortalte landsrådsforman- den, at Motzfeldt bliver kaldt „kamel" i det daglige af sine ven- ner. En af hans særlig gode ven- ner hørte om hans bemærkning om varmen i mistbænken og sag- de: — Ja, han må jo vide det! Ved afskedsmiddagen i Nar- ssarssuaK opdagede Peter Motz- feldt, at man spiste nogle fjeld- ørreder, prins Henrik havde fan- get. Han bad om ordet og sagde bl. a., at det er en gammel grøn- landsk skik, at man fester om den første fangst. Nu om dage siger man endda skål! OFFICIELLE PLIGTER Af de officielle pligter, tronfølger- parret udførte i Godthåb, kan nævnes grundstensnedlæggelsen til „Hans Egedes Kirke", hvor tronfølgeren lagde den første sten. Efter institutionsbesøgene over- rakte tronfølger-parret deres ga- ver henholdsvis til Grønland (adresseret landsrådet) og kirken i landsrådets sekretariat. Gaven til Grønland er en buste af Knud Rasmussen, udført i bronze af grev Eigil Knuth. Tronfølgeren betegnede Knud Rasmussen som den største opdagelsesrejsende i den arktiske verden. Gaven til den grønlandske kirke blev modtaget af landsprovst Kr. Lauritsen. Det er et maleri — Kristi korsfæstel- se. Det er endnu uvist, hvor ga- verne skal anbringes. Under be- søget på Landsmuseet overrakte tronfølger-parret nogle af Aron’s træstokke, der har været i pri- vat eje i København. Landshøv- ding N. O. Christensen sagde bl. a. i sin takketale, at Grønland er lykkelig for at få disse klenodier. Så at sige alt af national værdi for Grønland findes som bekendt i Danmark. AFTENFESTEN I GODTHÅB De kongelige gæster fik mange gaver — også på den sidste del af grønlandsrejsen. Under besøget i Dansk Røde Kor’s børnehjem fik de nogle tegninger og malerier af børnene. Patientforeningen på Dronning Ingrids Hospital gav en kajakmodel af ben. Modellen er anbragt på stativ. Både tronføl- geren og prins Henrik købte pa- tientarbejder, inden de forlod hospitalet. Alle patienter fik kon- gelige håndtryk. Tronfølgeren havde de kamik- ker på, hun fik af de grønlandske kvindeforeningers sammenslut- ning om eftermiddagen i Kvin- dernes Hus, ved kommunalbesty- relsens aftenselskab i Seminariets festsal, hvor der var 215 gæster. Tronfølgerparret var i national- dragter. Kommunalbestyrelsesfor- mand Rasmus Berthelsen minde- des i sin tale tronfølgerens besøg for ti år siden. Han undskyldte rodet i byen. Som den største til- flytterby i Grønland har Godthåb i mange år været én stor bygge- plads — og er det endnu. For 20 år siden var der knap 1000 ind- byggere i byen, i dag ca. 7000. — Hvis de små prinser er med på næste besøg, vil de bringe jubel, sagde Rasmus Berthelsen til slut. Der var underholdning bl. a. af en selvlært, grønlandsk trylle- kunstner, og en go-go danser i skindbukser gjorde lykke. Tron- følgeren fik en meget fin grøn- landsk taske og en ulo — kvin- dens flænsekniv fra Godthåb kommunalbestyrelse og prins Henrik en harpun, der har været benyttet af en fanger. DRAMATISK TUR Turen fra Godthåb til Frederiks- håb var ret dramatisk p. gr. af lavthængende skyer. I silende regn blev Frederikshåb besøgt ganske kort. Som på alle andre steder, var det kommunalbesty- relsen, der var vært ved en re- ception. Den foregik i byens nye og meget moderne ungdomsklub. Her fik tronfølgerparret overrakt to fedtstensfiguerer, udført af Pa- via Thorsen. Efter Frederikshåb blev tåge- bankerne sjældnere og sjældnere, og den sidste del af flyveturen til Igaliko foregik i strålende solskin. At komme ud af helikopteren, der landede på grønsværen, var i sig selv en oplevelse. Stedets mange- årige overkateket Therkild Si- monsen, bød på befolkningens vegne velkommen i kirken og mindedes kong Frederiks og dronning Ingrids besøg på stedet i 1952. Igaliko-beboernes gaver — hjemmelavede stortrøjer — blev overrakt under receptionen i for- samlingshuset af fru Ruth Motz- feldt, der selv havde bearbejdet dem, hjulpet af sin svigermor, fru Guri Motzfeldt. På tronfølger- parrets opfordring sang beboerne „AniåK" (Igaliko-sangen) og end- nu en anden sang. Prinsesse Margrethe takkede for en eftermiddag af de helt vid- underlige og viderebragte sine forældres hilsen til beboerne i Igaliko. — De husker deres sidste besøg endnu, sagde hun. Besøget i NarssarssuaK og i K’agssiarssuk var igen præget af dårligt vejr. Prins Henrik var på fisketur to gange fra Narssar- ssuaK. Den første tur gav ikke noget, men i anden omgang blev udbyttet fire fjeldørreder. I K’agssiarssuk blev nordbo- ruinerne set. Her fortalte mu- seumsinspektør Knud Krogh, Na- tionalmuseet, bl. a. om udgrav- ningerne af Tjodhildes kirke — den første kirke i Grønland — tomterne af Erik Rødes gård, og kunstneren Sv. Havsteen Mikkel- sen viste sit relief-arbejde, der blev afsløret 20. august. AFSKED Da lavthængende skyer hindrede Grønlandsfly’ DC-4-maskine i at starte tidligt mandag morgen fra NarssarssuaK, blev opholdet i Søndre Strømfjord meget afkor- tet, og en tur til radarvarslings- stationen Dye II på indlandsisen måtte opgives. I Søndre Strømfjord tog lands- rådsformand Erling Høegh afsked med gæsterne og bad dem tage hilsener med hjem til kongen og dronningen med en tak, fordi tronfølgerparret er blevet „lånt ud“ til denne lange rejse. I sin svartale sagde prinsesse Margre- the bl. a., at de ikke er blevet „lånt ud“, fordi „vi føler os at høre til dette samfund". Efter hjemkomsten udtalte landsrådsformanden til A/G: — Det har imponeret mig under samtalerne med tronfølgerparret — og ganske specielt med tron- følgeren — at de så dybt er enga- geret i Grønland og indlemmer Grønland i deres daglige samtaler familien indbyrdes. I Amalien- borg gør man sig også tanker om, hvordan man bedst muligt kan give sit bidrag til, at Grønland og dets befolkning udvikles til et samfund, der er levedygtigt og kan modstå de mange faldgruber, der er på vej til en integrerende del af verdenssamfundet, og som hele den historiske udvikling giver i dag. — Begejstringen for tronfølger- parret bunder efter min mening for grønlændernes vedkommende i den naturlighed, de udviser og de fællesskabsfølelser, som til en- hver tid gives til kende, hvorsom- helst de kommer i Grønland. Jeg tror, at vi i Grønland har al mulig grund til at være glade for, at vi har et tronfølgerpar, som har ar- vet de nuværende monarkers vir- kelig følte kærlighed til Grønland i hjertet. DER ER KRAFT IKING Det kræver topfysik at være slædehund. Topfysik kræ- ver KING — gennemsundt helfoder, der også kan bruges sammen med traditionelt foder. — KING sikrer stærke knogler, tæt pels og nok af vitaminer og mineraler. Forlang KING, nemt at transportere og opbevare, billigt i brug. Prøv den fantastiske lyse hvidtøl alle snakker om..! imiårax KåmasoK pitsåxisox misileriaruK tamanik oxaluserineKartoK 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.