Atuagagdliutit - 25.09.1970, Blaðsíða 2

SHSBMI O RØN LANDS POSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb Årsabonnement + porto, Danmark . . kr. 56,90
og øvrige Grønland . . kr. 74,80
Løssalgspris .. kr. 2,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime .. kr. 56,90
Kal.-nunåtalo sivnerane . . kr. 74,80
pisiarineKarnerane .. kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set- imik naKitat

Finansudvalgets besøg
Fremskridt tremtor udvikling
H. J. Folketingets finansudvalg
har besøgt Grønland. På sin rejse
tog udvalget stikprøver hist og
her fra Thule Air Base og til Sa-
putit ved Nanortalik. Rejsen
strakte sig over 16 dage.
Det var en ordentlig mundfuld
at „sluge" — selv for én, der er
født og opvokset i Grønland —
de mangeartede problemer, de
forskellige landsdele har at kæm-
pe imod.
Der er ikke noget at sige til,
at finansudvalget ville rejse sam-
let for at få den bedst mulige
vejledning undervejs af de mest
markante embedsmænd indenfor
Grønlands-administrationen. Mø-
derne — pressen fik lov at over-
være dem for første gang i fi-
nansudvalgets historie — var gode
og lærerige.
Alligevel må man spørge, om
pengene til rejsen kunne gives
bedre ud, hvis finansudvalgets
medlemmer havde delt Grønland
i f. eks. otte dele og opholdt sig i
hvert sit distrikt to eller tre
sammen et par uger for at sætte
sig grundigt ind i de forskellig-
artede problemer, Grønlands for-
H. J. aningaussanik nålagauv-
fiup atortitagssainik akuerssi-
ssartut Kalåtdlit-nunarput tike-
rårKåmerpåt. Thuleme såkuto-
Karfingmit Nanortagdlip ericåne
Saputit tikitdlugit angalaornerme
tikerait uvdlut tamåkiangajag-
dlugit nunamut niuvdlutik taku-
ssagssarsiortarput, uvdlune 16-ine
nunavtlnitdlutik.
takussat angnertoKaut — ag-
dlåt Kalåtdlit-nunavtine inu-
ngorsimassumut agdlisarsimassu-
mutdlo — nunap ingmikortortai-
ne åssigingitsune ajornartorsiutit
åssigingitsukutårtut amerdlaKing-
mata.
tupingnångilas aningaussanik
nålagauvfiup atortitagssainik a-
kuerssissartut atautsikordlutik a-
ngalangmata ingerdlaornerming-
ne atorfilingnit nunavtinut tu—
ngassunik sulialingnit Kutdler-
painit sapingisamik pitsaunerpå-
mik ilitsersorneKautigalutik. ani-
ngaussanik nålagauvfiup atorti-
tagssainik akuerssissartut atautsi-
mitarnerine sujugdlermérutau-
ssumik avisiliortut najuvfigissar-
tagåine tusagkat amerdlaitaut.
taimåikaluartoK aperKutigingit-
sorneK ajornaitaoK aningaussat
angalanerme atorneitartut pit-
saunerussumik iluaKutigineitarsi-
måsångikaluarnersut tikerait
mardlukutårdlutik pingasukutår-
dlutigdlunit Kalåtdlit-nunarput
sordlo arfineK-pingasunut avgua-
skellige landsdele kæmper imod.
Udvalget havde gode indkvar-
teringsforhold om bord på „Di-
sko". Der var gode arbejdsvilkår,
og det var nødvendigt, når de be-
vilgende undersøger, om de mil-
liardbeløb, Danmark har ydet,
bliver investeret rigtigt.
Det er sikkert ikke tilfældigt,
at finansudvalget besøgte mange
af de steder, tronfølgerparret be-
søgte i sommer.
Ved afslutningen af besøget
spurgte et af finansudvalgets
medlemmer, om vælgerne står
bag politikerne, om det er den
menige vælgers meninger og
krav, politikerne fremsætter.
Spørgsmålet var vanskeligt at
besvare.
Finansudvalget berejste altså
Grønland samlet, og først nogle
dage før hjemrejsen beklagede
nogle af medlemmerne, at de ikke
havde haft mulighed for at „dyrke
deres egne interesser". Reaktio-
nen er forståelig, og det giver an-
ledning til at påstå, at besøgende
fra Danmark må have mere tid
til at fatte deres indtryk og helst
fra færre steder i Grønland.
tårdlugo sapåtit akunerine mar-
dlugsungne najorsimagaluarpå-
ssuk. taimailiornikut nunavta
ingmikortortaine åssigingitsune
ajornartorsiutaussut iterngat ti-
kitdlugo påsiniarneKarsinåusaga-
luarput.
angalassut „Disko“me inigig-
sårdluarput, suliamingnigdlo i-
ngerdlatsinermingne periarfigssa-
Kardluarput. amame tamåna pi-
ssarianarame Danmarkip ani-
ngaussalissutigisimassaisa milli-
ardinik ardlalingnik amerdlåssu-
sigdlit atugagssångortineKartar-
nerine akuerssissartut påsiniaine-
råne aningaussat erKortumik a-
torneKarsimanerånik.
piåritsornerinaugunångilaK ku-
ngigssåkut aussaK tikerågaisa i-
larpagssue aningaussanik nåla-
gauvfiup atortitagssainik akuer-
ssissartut tikerårmatigik.
angerdlangajalerdlutik angala-
Kataussut ilåta aperKutigå Kiner-
sissartut Kinigkatut isumaitar-
nersut, Kinersissartut isumait
piumassaitdlo Kinigkat sarKumiu-
tarnerait.
aperKut akiuminaitsuvoK.
aningaussanik nålagauvfiup a-
tortitagssainik akuerssissartut a-
tautsimordlutik nunarput tike-
rårpåt, angerdlamutdlo autdlar-
nigssartik uvdlunik ardlaKångit-
sunik sujoreutdlugo ilaussortat
ilaisa ajussårutiginerarpåt soku-
tiginerussamingnik angnertune-
J. B. Landsrådsformand Erling
Høegh gav udtryk for flere kloge
synspunkter i sin tale ved åb-
ningen af indeværende landsråds-
samling. Han talte blandt andet
om Grønlands forhold til den ny
verden og den ny tid. Om det
emne mente han, det kan være
fristende at tage skyklapper på
i dag, fristende at vende det døve
øre til tidens stemme og lulle
sig ind i ønskekrømmens verden,
hvor man kan kredse om sig selv
og sit eget. — Men det må gå op
for os alle, sagde landsrådsfor-
manden, — at der ikke er frem-
tid, men kun stagnation og til-
bagegang i en sådan indstilling.
Det er rigtigt, når Erling Høegh
siger, det kan være svært, kan
gøre ondt at omstille sig til den
ny tid med alt, hvad den står
for. Det kan også være rigtigt,
når han mener, man skal følge
med tidens udvikling, selvom det
giver problemer.
Det er bare ikke ubetinget rig-
tigt. Der er endog mulighed for,
det er forkert. Hvis man for ek-
sempel skal følge med i udvik-
J. B. landsrådip sujuligtaissua
Erling Høegh måna landsrådip
atautsimitarnerata autdlarnerne-
Karnerane OKalugiarnermine isu-
manik silatunik ardlalingnik sar-
KumiussaKarpoK. ilångutdlugit
erKartorpai Kalåtdlit-nunåta si-
larssuarmut uvdlunutdlo nutainut
atåssuteKarnera. isumaKarne-
rarpoK nangmineK isumagissåi-
nait isumaginiarKajaunarsinau-
ssut, nalivta nipå tusångitsussår-
Kajaunardlune, nangmineK kig-
sautigissåinait ingminutdlo tu-
ngassuinait erKarsautigerKajau-
nardlutik. — tamavtale påsissa-
riaKarparput sujunigssame ta-
måna anguniagagssaringikigput,
taimatut isumaKaråine unigtor-
neK kinguariarnerdlo kisimik a-
ngussagssaungmata, landsrådip
sujuligtaissua OKarpoK.
Erling Høegh ilumorpoK OKa-
rame uvdlut nutait atugarititåi-
nut åssiglngitsorpagssuarnut ma-
lingnainiarneK ajornakusorsinau-
ssartoK. åma ilumorsmattuoK isu-
maKarune ineriartorneK maling-
naivfigissariaKartoK, nauk ajor-
nartorsiutinik nagsatanaraluar-
patdlunit.
tamånale erKordluinartutut o-
KautigineK ajornaKaoK; kuku-
ssuvdluarsinauvorme. sordlo ine-
riartorneK pissutiginardlugo ine-
nugtertitsineK
Narssame kommunalbestyrelsip
sujunersuteKarneragut nugtertut
pivdlugit kommunit autdlartitait
oktoberip tatdlimånit Nungme a-
tautsimfsåput. nunavtine kommu-
nit autdlartitaKångitsortugssat pi-
ngasuinåuput ukussut: Thule,
Scoresbysund Ivigtutdlo. kommu-
nit ilait mardlungnik ilaitdlo a-
tautsimik atautsimigiartitaKar-
tugssåuput,
Nup igdloKarfiane kommunal-
bestyrelsimut ilaussortat pivfig-
ssaKartut tamarmik atautsimé-
russumik påsiniainigssamut piv-
figssaKartitåunginertik. taimatut
OKarnerat tupingnångilaK, tai-
maingmatdlume isumaKarpugut
Danmarkimit tikerårtut nunap
ingmikortortaine ikingnerussune
sivisunerussumik uningassaria-
Kartartut påsiniainermingne må-
narnit sivisunerussumik pivfig-
ssaKartitauvdlutik.
lingen for udviklingens skyld,
altså for at udvikle landsdelen,
udvikle på nogle eller alle fron-
ter, så er det forkert at følge
med. Begrebet udvikling er i vor
tid en „hellig ko“, et begreb man
desværre opfatter som godt i be-
grebet selv. Det er en frygtelig
misforståelse.
Helt anderledes rigtigt er det
at tale om fremskridt. Og lader
det sig ikke gøre ved „at følge
med udviklingen", må man hel-
lere lade være.
Det er altså ikke ubetinget rig-
tigt, at det er let at tage sky-
klapper på, hvis det at tage sky-
klapper på blot er at sige nej til
udviklingen. Det kan endog være
meget vanskeligt. Lige så svært
det kan være at følge med ud-
viklingen, lige så svært kan det
være at springe fra.
Landsrådsformanden mener
uden tvivl det rigtige, men det
er afgørende at skelne mellem
udvikling og fremskridt. Udvik-
ling er nemlig ikke noget godt i
sig selv. Det er derimod frem-
skridtet.
riartornermut malingnainiåsagåi-
ne, tåssa Kalåtdlit-nunåt ineriar-
tortinlnardlugo ingerdlatat ilaisa
tamarmigdlunit ineriartortineKar-
nerinut malingnainiåsagåine ma-
lingnainigssaK kukuneruvoK. o-
KauseK ineriartorneK nalivtine
ivdlernartitatut issigineKarpoK,
ajoraluartumik OKauseK tusåi-
nardlugo ajungitsutut issigine-
Kartardlune. tamåna paitsorne-
rujugssuvoK.
sujuariarneK avdlauvdluinar-
poK, „ineriartornermutdlo ma-
lingnaisinåungikåine" malingnai-
niångitdluinaråine pitsauneruvoK.
taimaingmat nangmineK isu-
magissanik aulajangiussInarneK
erKordluinartungilaK, taimailior-
nikut ineriartornermut akerdliu-
neK erssersiniarneKåinarpat. ta-
måna agsut ajornakusortusinau-
vok. ineriartornermut maling-
nainiarnerup ajornartigineratut-
dle malingnainiaraluardlune tai-
maitmarnigssaK ajornartigisinau-
ssarpoK.
landsrådip sujuligtaissua er-
Kortumik isumaKarunarpoK, tai-
måikaluartordle ineriartornerup
sujuariarneruvdlo ingmikortine-
Karnigssåt pingårdluinartuvoK. i-
neriartorneK nangmineK pitsau-
ssunik nagsataKarneK ajorpoK,
sujuariarnerdle pitsaunerussunik
nagsataKartarpoK.
Katausinåuput. Nungme kommu-
nalbestyrelsip uvdlormut OKalu-
serissagssatut sujunersutaugat-
dlartumik suliaKarsimassup su-
junersutigå taissinigssame isuma-
KatiglssuteKarnigssanilo kommu-
nit tamarmik atauslnarmik tai-
ssissoKartåsassut.
ajornartorsiutit ilåtigut ang-
nertoKissut atautsimitarnigssane
oKatdlisigineKåsåput. sordlo
Nungme kommunalbestyrelsip
agsut ajornartorsiutaisa ilagåt i-
laKUtarit 65-it 1972-ime K’utdlig-
ssanit Nungmut nugtugssat su-
livfigssaKartitaunigssåt igdlug-
ssaKartitaunigssåtdlo. K’utdlig-
ssanit Nungmut nugtugssat ka-
titdlutik ilaKutarit 85-iuput,
1972-imilo ilaKutarit nunasar-
fingnit avdlanérsut 40-t Nung-
mut nugtugssåuput.
nugtertitsissarnerit, igdlugssa-
Kartitsiniarnerit sulivfigssaKar-
titsiniarneritdlo pitsaunerussu-
mik årKigssuneKarsinaunigssåt o-
KatdlisigineKåsåput.
Forsidebilledet er et parti fra
NiaKornat i UmånaK distrikt, et
af de steder i fanger-distrik-
terne, finansudvalget besøgte.
Her fik man et indtryk af, at
udviklingen har stået stille,
mens der er sket „enorme frem-
skridt" i fiskeridistrikterne.
sarKåta åssiliartå NiaKornane,
Umånap pigissånltume, åssili-
ssauvoK; piniartoKarfit ilåine
aningaussanik nålagauvfiup
atortitagssainik akuerssissartut
tikerågaisa ilåne. aulisarnermik
inutigssarsiuteKarfingne ang-
nertorujugssuarmik ineriartorne-
KaroimagaluartoK tåssane sut
tamarmik unigtorsimassutut itut
malungnarpoK.
-— -------------------------1'
Fælleskommunalt
møde om
tilflytter-problemer
På foranledning af NarssaK kom-
munalbestyrelse holdes der et
fælles kommunalt møde i Godthåb
fra 5. oktober om tilflytterpro-
blemer. Alle kommuner — und-
tagen Thule, Scoresbysund og
Ivigtut — sender repræsentanter
til mødet. Kommunerne sender
enten én eller to repræsentanter.
Foreløbig har 21 udenbys delta-
gere meldt sig. I de fleste tilfælde
deltager formændene for de for-
skellige kommunalbestyrelser.
Alle medlemmer fra Godthåb
by, der har tid, kan deltage un-
der møderne. Godthåb kommu-
nalbestyrelse, der har lavet et
foreløbigt forslag til en dagsor-
den, foreslår, at hver kommune
har én stemme ved afstemninger
og vedtagelser. Mødedeltagerne
skal vælge mødelederen, for det
er ikke meningen, at formanden
for Godthåbs kommunalbestyrelse
være leder af mødet.
En række — og til dels store —
problemer skal behandles. Godt-
håb kommunalbestyrelse har f.
eks. store vanskeligheder med at
skaffe beskæftigelse og boliger til
65 familier fra K’utdligssat, der
flytter til byen i 1972. Alt i alt
flytter 85 familier fra K’utdlig-
ssat til Godthåb, og andre 40 fa-
milier flytter til Godthåb i 1972.
Bedre organisering af tilflyt-
ninger, fremskaffelse af boliger
og beskæftigelse skal diskuteres.
Mødedeltagerne vil også prøve på
at finde frem til en bedre måde
at modtage tilflytterne, så de fø-
ler sig hjemme i de nye omgivel-
ser.
Kujåssut
asangågkavta erdlingnaralua-
Kissup nuliånguama, anånav-
ta, Katångutivta, sakivta toKU-
nerane tupangnaKissume tele-
gramerpagssuit agdlagarpag-
ssuitdlo misigingneicataunivsi-
nik takutitsissut tigusimassa-
vut tugpatdliutigingårdlugit
kamånga pissumik Kujåssuti-
gingårpavut. tamavse agssag-
sigut euitdluse Kutsavigingå-
rumagaluardluse saperavta
matumiinåkut Kutsavigåvse.
uvangalo pissugssautipunga
nuliånguarigaluama Kujåssutå
kingugdleK sut tamaisa erxaiv-
dlugit tamavsinut ingerdlater-
Kisavdlugo.
asangnigtumik
inuvdluaritse,
Peter Thaarup Høegh.
fmansudvalgip tikerårnera
sujuariarneK ineriartornermit
pilerigineKarnerussariaKarpOK
2