Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 25.09.1970, Side 5

Atuagagdliutit - 25.09.1970, Side 5
På Grønlands-turen deltog 14 medlemmer af folketingets finansudvalg, ministeren for Grønland (fra Godthåb og sydefter), en række embedsmænd samt to journalister fra Grønland. Billedet blev taget ved afrejsen fra NarssarssuaK. aningaussanik nålagauvfiup atortitagssainik akuerssissartuinut ilaussortat 14, nunavtlnut ministere (NQngmTt kujåmut), atorfigdlit ardlagdlit avtsiliortutdlo nunavtlnérsut mardluk Kalåtdlit-nunavtine angalaornerme peKa- tåuput. auna Narssarssuarmit autdlaralugtualerdlutik åssingat. sætte. Vi har fået et godt ar- bejdsgrundlag. Vi har sat os ind i tingene. OPTIMISTISK VURDERING — På turen prøvede vi at sætte os ind i de problemer, de van- skeligheder, som selve landets natur naturligvis afføder. Men vi har også spurgt os for, søgt be- lyst, hvilke muligheder der er for en øget produktion. Det er produktionen, der fremover skal bære mulighederne for en bedre og bedre eksistens for den grøn- landske befolkning. Det er et problem, om fisk af alle arter. Det må være hovedgrundlaget for størsteparten af den grønlandske befolkning. I nord har vi set fangerbefolkningen, og de har vel ganske gode vilkår de steder, der er fangst. Vi har set fåreholdere i Sydgrønland og har det ind- tryk, at der er muligheder for en større lammeproduktion. Vi har det indtryk, at flere af disse fåreholdere havde et ganske godt eksistensgrundlag i deres bedrift. Alt i alt må vort indtryk være, at der er fremgang for den grøn- landske produktion — også frem- gang i hele den kulturelle ud- vikling, som skal være baggrund for højnelse af de muligheder, den grønlandske befolkning har. — Vi venter, at den grønland- ske befolkning med en vis ind- tægt skal være med til at betale de fremskridt, der skal komme — skoler og alt det, der er med til at give befolkningen bedre og bedre levevilkår. Men vi venter med at tage stilling til de ting, til vi kommer hjem. Vore ind- tryk skal have tid til at bund- fælde sig, og vi skal også bruge en del af vor nyerhvervede viden som hjælp for vor stillingtagen, når de grønlandske sager efter- hånden dukker op. Hensigten med rejsen er, at finansudvalget skal være bedre udrustet til at foretage de rigtige afgørelser i fremtidens grønlandske spørgs- mål. GRØNLANDSKE SYNSPUNKTER — EN MANGELVARE I DANMARK — R. Lysholt Hansen, ordfører for Socialdemokratiet, hvad er Deres indtryk af denne rejse? — Jeg deler den opfattelse, Kresten Damsgaard har, nemlig at der er sket en enorm udvik- ling. Om udviklingen så er sket på den måde, som oprindelig var tiltænkt, tør jeg ikke at sige. Indtrykkene må først fæstne sig. Jeg har en fornemmelse af, at meget måske er gået for hurtigt heroppe, at vi måske har været ivrige nok i investeringer på er- hvervsområdet, på socialområdet, på skoleområdet, og at vi måske i nogen grad har glemt at få det grønlandske folk til at følge med i den udvikling, vi har ført frem. Jeg må understrege, at det er mit parti, der gennem mange, mange år har haft ansvaret for, at det er gået så stærkt, men jeg har en følelse af, at det kni- ber for visse dele af den jævne, grønlandske befolkning virkelig at give sine synspunkter til ken- de for det, vi laver. Det er jeg ked af. — Hvordan kan vi løse det problem? — Det, jeg savner heroppe, er nogle folkelige bevægelser, Jeg tror, der er grobund for idræts- bevægelsen, og jeg er tilbøjelig til at mene, at vi i de kommende år må investere betydelige be- løb — naturligvis ikke i sam- menligning med det, vi investe- rer i øjeblikket, men en betyde- lig brøkdel af det, vi investerer, må benyttes i sådanne folkelige bevægelser som f. eks. idræts- bevægelsen. Men jeg tror, det er rigtigt, så hurtigt som muligt at udbygge radio og TV. Jeg tror, befolkningen på den måde får bedst orientering om det, vi og vore eksperter fra Danmark fo- retager i Grønland. På den måde får befolkningen bedst mulighed for at give deres mening til ken- de. FOR FÅ BØGER PÅ GRØNLANDSK — Det område, der er blevet min kæphest, er bøgerne. Jeg er af den opfattelse, at når der i dag er udgivet kun 220 titler på det grønlandske sprog, og der kun kan købes i dag 122 bøger — de andre er udsolgt — er det alt, alt for lidt, og jeg mener, vi må hæve antallet væsentligt, når så få af den grønlandske be- folkning uden for Godthåb taler eller læser dansk, så den får et rimeligt udbytte af det. Vi må derfor sørge for, at der udgives et betydeligt større antal bøger på grønlandsk, ikke mindst om samfundsforholdene, men også skønlitteratur og faglitteratur, sd grønlænderne på en række områ- der virkelig har mulighed for selv at finde deres egenart og placere sig selv i forhold til det moderne samfund, vi skaber. Jeg er lidt bange for, at vi skaber noget hen over hovedet på be- folkningen. — Vi må også have vort biblio- teksvæsen, som er uendelig ringe heroppe, udbygget. Jeg mener, at man må have bibliotekskonsulen- ter, der rejser kysten rundt og bliver tilstrækkeligt længe hvert centralt sted. De skal så hjælpe de lærere, der nu engang står for den pionerindsats, biblioteks- arbejdet er, både skole- og folke- biblioteker, hjælpe dem til rette og også sætter sig ind i, hvordan bogudvalget bør være. Det bør nemlig være forskelligt — efter min bedømmelse. Det er væsent- ligt med oplysning som middel at få befolkningen her til at give sine synspunkter om vores politik til kende. — Jeg mener i øvrigt, at det påtænkte nedre grænse for en skattepligtig indkomst i Grøn- land på 15.000 kr. er alt for højt sat. Den bør komme længere ned. Vi må ikke lave en skillelinje mellem de erhvervsaktive med hensyn til at betale skat. UNGDOMMEN ER MERE MED I DAG — Næstformand for finansud- valget Jørgen Jensen, ordfører for Det konservative Folkeparti, hvilke indtryk har De fået under denne rejse? — Meget positive indtryk. Jeg var med i 1961, og siden er der sket en bunke heroppe. Det har glædet mig meget — og jeg tror i øvrigt, alle har konstateret det. Der er jo bygget meget, veje og produktionsanlæg, skoler og so- ciale institutioner på meget højt niveau og af meget fin standard. Det glæder os meget at konsta- tere. — Under et af møderne blev det sagt, at ungdommen er mere med end tidligere, bl. a. blandt de folkevalgte. Har De lagt mær- ke til det? — Det mener jeg bestemt. Det er noget af det mest glædelige for Grønlands fremtid beror på Grønlands unge. De vrimler jo frem her, søde og venlige, og jeg tror bestemt, at de vil være med i den opbygning, der vil foregå de næste ti år. 1970-erne ser jeg hen til med stor optimisme. No- get, der absolut har glædet mig på denne rejse, er skoleforhold, lærlingeuddannelse og erhvervs- (Fortsættes næste side) Jern- og metalaffald er penge værd... Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til højeste dagspriser. NORDISK JERN & METAL A'S Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark. for gode siøegenskaper Rekvirer ventes GRATIS brochurer og prisliste. agdlagtitagssat éssinginik akinigdlo akeKangit- sunik piniaritse. Trans-arctic marine Qutdligssat, telegramadr.: TRANSARCO LÆKRE MINTS I POSER / ØSTRUP* JEPPESEN A/s anernerigsautit mamartut pQgssianTtut LISTER BLACKSTONE PEDERS HAA B MASKINFABRIK AIS Telegramadresse Marmediesel 9 700 Btenderslev: Tell.tOS) 8202 55 Telex: 9149 København. 2730 Heilev:Vesteiluridvej 18 Telt.(01194 70 66 Irln bS65 5

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.