Atuagagdliutit - 20.10.1970, Blaðsíða 3

Kavdlunåt politivisut
KagfariarnigssaK
Kalåtdlit-nunane politit peKatigigfiata kigsautigigå, atorfig-
dlit pivdlugit inatsisigssamut migssiliume kalåtdlit overbe-
tjentingortarnigssåt taimågdlåt sujunersutigineKarmat
Kalåtdlit-nunane politit pexatigigfidnut ilaussortat atautsimérssuarxd-
merput. atautsimérssuarnerup kingornagut oxauseriumassaK imditox
nagsiunexarpox: — Kalåtdlit-nunane politit peKatigigfiata atautsimi-
nerane oxatdlisigineKartut ilagait kalåtdlit politit ajornartorsiutigissait,
sordlo politingorniartunik atorfinigtitsissarnex, iliniartitaussarnerat
igdlOKarniarneratdlo åmalo inatsisitigut maleruagagssaKartitaunerdnut
KagfariarfigssaKartitaunerdnutdlo tungassunik aperxutit.
aperKutit politéKarnermut tungå-
ssuteKartut uvdlune måkunane
pingårnerssåt piginéussuseKarneK
najorKUtaralugo inatsisitigutdlo
maleruagagssanik tungaveKartu-
mik KagfariarfigssaKartitaunig-
ssaK uvdlune måkunane OKatdli-
sigineKartoK „Kalåtdlit-nunane
atorfigdlit pivdlugit inatsit“-mut
sujunersutip landsrådime sarKii-
miuneKarnerane.
politit peKatigigfiata påsisimavå
inatsisigssatut sujunersut kalåt-
dlit politit atugåinut pitsångutig-
Samme avancementsmuligheder
som danske politibetjente —
Protestskrivelse fra Grønlands politiforening — Ifølge et udkast til tje-
nestemandsloven kan de grønlandske politibetjente kun avancere til
overbetjente.
Grønlands politiforening har fornylig holdt generalforsamling. Efter
generalforsamlingen blev der udsendt følgende udtalelse: — Grøn-
lands politiforening, som netop har afholdt generalforsamling, har
under sine drøftelser behandlet de for det grønlandske politikorps
værende problemer, herunder aspirantansættelser, uddannelses- og
boligforhold samt normerings- og forfremmelsesspørgsmål.
Det mest aktuelle i dag er klasse-
ficering og normering af politi-
korpset, da lovforslaget til „Lov
for tjenestemænd i Grønland"
bliver behandlet i disse dage i
Grønlands landsråd.
ØNSKERNE OVERHØRT
Politiforeningen har erfaret, at
lovforslaget ikke indeholder for-
bedringer for de grønlandske
polititjenestemænd med hensyn
til lønplacering og forfremmel-
sesmuligheder, uagtet politifor-
eningen, politimesterembedet i
Grønland, rigspolitichefen og ju-
stitsministeriet har fremsat be-
grundede ønsker om, at der i den
kommende lov vil blive åbnet
muligheder for, at grønlandske
polititjenestemænd vil kunne op-
nå forfremmelser til politiassi-
stenter m. v.
Politiforeningen finder det
højst uheldigt, at de fremlagte
ønsker er blevet forbigået i lov-
forslaget. Foreningen er interes-
seret i at vide, hvem der bærer
ansvaret for dette.
Lovforslaget er endvidere ikke
på noget tidspunkt blevet fore-
lagt politiforeningen, hvilket ikke
kan kritiseres stærkt nok, da for-
eningen derved er blevet afskå-
ret fra at reagere i rette tid.
Politiforeningen må tage af-
stand fra, at der ikke åbnes mu-
ligheder for, at grønlandske po-
lititjenestemænd får samme
avancementsmuligheder som de-
res danske kolleger, da begge
parter gennemgår samme uddan-
nelse, hedder det til slut i ud-
talelsen.
POLITIMESTERENS
UDTALELSE
Politimester J. Beckett siger til
Grønlandsposten, at han ikke kan
forstå, at politimesterembedets,
rigspolitichefens og justitsmini-
steriets indtilling om, at der i den
kommende tjenestemandslov for
Grønland åbnes avancementsmu-
ligheder for de grønlandske poli-
titjenestemænd pludselig er fal-
det ud af normerings- og klasse-
ficeringsloven. Jeg synes, det er
helt naturligt, at de grønlandske
politibetjente bliver ligestillet
med deres danske kolleger, såle-
des at de får samme avance-
mentsmuligheder, når de har den
fornødne alder og er velkvalifice-
rede. De får jo en nøjagtig ens
uddannelse i Danmark.
— Jeg troede ellers, at man
stræbte efter, at grønlænderne ef-
terhånden selv skal klare deres
egne sager. Indenfor politiet bli-
ver det svært at nå dette mål,
når der ikke åbnes avancements-
muligheder for de grønlandske
betjente. Vi har f. eks. fire grøn-
landske stationsledere. Nogle af
dem har arbejdet som sådanne i
flere år. De er stadigvæk ansat
som politibetjente uden stations-
ledertillæg. Vi har ganske vist
også danske stationsledere, der
heller ikke får det nævnte tillæg,
men danske stationsledere med
mere end to medarbejdere får
tillægget. Blandt vore grønland-
ske stationsledere har vi f. eks.
én, der har tre medarbejdere og
en halvdags kontordame. Han får
intet stationsledertillæg.
— Danske politibetjente i Dan-
mark bliver overbetjente, når de
har 14 års anciennitet. Denne
avancementsmulighed er foreslået
efter udkastet til normerings- og
klasseficeringsloven for Grøn-
land, men de grønlandske politi-
betjente kan ikke avancere vi-
dere til politiassistenter efter for-
slaget. Alle vore grønlandske be-
tjente — også dem med over 14
års anciennitet og de grønlandske
stationsledere — er stadig ansat
som politibetjente. De kan ikke
avancere, før de bliver placeret
i normerings- og klasseficerings-
loven — udover overbetjente. Jeg
synes, at de får en uretfærdig
behandling, ikke mindst når man
tænker på, at man forlanger af
dem, at de klarer alle former for
politiets sager, herunder sager,
som politiet i Danmark slet ikke
beskæftiger sig med. Det er mit
håb, at landsrådet, der behandler
tjenestemandsloven i disse dage,
medvirker til at løse problemet,
siger politimesteren til slut.
ssanik ilaKångitsoK, akigssaute-
Kartitaunerat KagfariarfigssaKar-
titauneratdlo encarsautigalugit,
nauk politit peKatigigfiata, Ka-
låtdlit-nunane politit Kutdlersa-
Karfiata, nålagauvfiup politéKar-
nerme pissortarissåta kisalo er-
KartussissoKarnermut politéKar-
nermutdlo ministereKarfiup pi-
ssuteKartumik kigsautigerérsima-
galuaråt kalåtdlit politivisa poli-
tiassistentitut avdlatutdlo Kagfa-
riartitaunigssamut inatsit nutåg-
ssaK tungavigalugo periarfigssa-
Kartitaulernigssåt.
politit peKatigigfiat isumaKar-
poK ajoraluaKissoK politit tungå-
nit kigsautigissatut sarKumiune-
Karérsimassut sujunersusiame
KarssupmarneKarsimangmata. po-
litit peKatigigfiata kigsautiginar-
tikaluaKå Karssupinermut tama-
tumunga kina pissutitariaKarner-
sok påsisavdlugo.
inatsisigssatut sujunersusiaK
politit peKatigigfiånut sarKumiu-
neKarsimångisåinarpoK. tamåna
peKatigigfingmit såkortumik isso-
riumaneKarpoK, inatsisigssatut
sujunersusiaK peKatigigfingmut
sarKumiuneKarsimagaluarpat po-
litit periarfigssaringneruvdlutik
KanoK iliuseKarsimåsagaluarmata.
politit peKatigigfiånit issorine-
KarpoK kalåtdlit politive Kavdlu-
nåtut suleKatimigsutdle Kagfari-
arnigssamut periarfigssineKå-
ngingmata; politit kalåliugunik
Kavdlunåjugunigdlunit åssiging-
mik iliniartitaussarmata, OKause-
Kaut naggaserneKarpoK.
politimesterip okuusc
nunavtine politéKarnikut Kutdler-
saussoK J. Beckett Atuagagdliuti-
ne suleKataussumut OKarpoK på-
sisinaunago Kalåtdlit-nunane po-
litéKarnerme KutdlersaKarfiup,
nålagauvfiup politéKarnerme pi-
ssortarissåta kisalo erKartussisso-
Karnermut politéKarnermutdlo
ministereKarfiup akuerssissuti-
gerKUSså: kalåtdlit polititut ator-
figdlit atorfingmingne Kagfariar-
figssaKartitaunigssåt Kalåtdlit-
nunane atorfigdlit pivdlugit inat-
sisigssame ilånguneKåsassoK akig-
ssauteKartitauneK pivdlugo inat-
sime ilånguneKångitsorsimang-
mat. isumaKarpunga pissusigssaK
erKordluinardlugo iliornerusaga-
luartOK kalåtdlit politit politéKa-
timingnut Kavdlunåjussunut nali-
gigsitauleraluarpata, utorKåussu-
sertik Kanordlo piginauneKartigi-
nertik najorKutaralugit atorfing-
mingne Kagfariartorsinautitauv-
dlutik. åssigigdluinarmingne Dan-
markime iliniarsimassuput.
— isumaKaraluaramauna kalåt-
dlit nunamingne isumagissagssat
nangmingnérdlutik isumagilisa-
gait anguniarneKartoK. angunia-
gaK tamåna politit angujuminåi-
tisavåt kalåtdlit politit atorfing-
mingne Kagfariarnigssamingnut
periarfigssaKartineKångigpata. —
sordlo politéKarfingne sisamane
kalåtdlinik pissortaKarpugut. tåu-
ko ilait ukiune ardlalingne taima-
tut sulisimåput, politingorKåtut-
dle pissortaunermingnut tapissu-
tinik pigssarsisanatik suliput. po-
litéKarfingne KavdlunånigtaoK pi-
ssortaKarpugut pissortaunertik
pivdlugo tapisineK ajortunik, Kav-
dlunåtdle politéKarfingne pissor-
taussut mardluk sivnerdlugit su-
leKatigdlit tapisiaKartineKartar-
put. kalåtdlit politéKarfingne pi-
ssortarissavta ilåt pingasunik su-
leKateKarpoK uvdluvdlo agfå su-
lissartumik arnamik agdlagteKar-
dlune. tåuna politéKarfingme pi-
ssortaunine pivdlugo tapisineK
ajorpoK.
— Kavdlunåt politingorKåt Dan-
markime sulissut ukiune 14-ne
taimatut sulisimagångamik over-
betjentitut atorfeKalertarput. Ka-
låtdlit-nunåne atorfigdlit akig-
ssauteKartitaunerat pivdlugo inat-
sisigssamut migssiliume åma tai-
matut KagfariarsinaunigssaK su-
junersutigineKarpoK, sujunersut-
dle maligdlugo kalåtdlit politit
KagfariarKigdlutik politiassisten-
tmgorsinåungitdlat. kalåtdlit po-
litit sulissorissavut tamarmik —
ukiut 14-it sivnerdlugit sulerérsi-
massutaoK politéKarfingnilo pi-
ssortaussut — politlngorKåtut su-
le atorfeKarput. inatsisitågssaK
maligdlugo overbetjentingorsi-
naugaluarput, tåussumingale Kag-
fasingnerussumut atorfiningneK
saperput. isumaKarpunga tamåna
kalåtdlinut politinut nåpertuiv-
dluångitsumik iliornerussoK, pi-
ngårtumik entarsautigigåine po-
litit suliagssait sugaluartutdlunit
suliarisagait, ilåtigut Danmarki-
me politit suliarineK ajordluina-
gåinut agdlåt, piumavfigineKar-
tut. neriutigåra landsråde atorfig-
dlit pivdlugit inatsisigssamik uv-
dlune måkunane suliaKartOK ajor-
nartorsiutip årKingneKarnigssånut
peKataujumårtOK, nunavtine po-
litéKarnikut KutdlersaussoK nag-
gatågut OKarpoK.
Jagt- og fiskeritegn
Et udkast til en ny bekendtgørelse om jagt- og fiskeritegn i Grønland
gik i udvalg efter en kort behandling i landsrådet. Bekendtgørelsen
skal gælde turister og borgere i riget, der ikke har opfyldt seks må-
neders bopælskrav i Grønland. Ministeriet og politiet i Grønland skal
udstede jagt- og fiskeritegn, og afgifterne skal tilfalde den grønland-
ske landskasse.
Ifølge udkastet bliver der tale
om tre forskellige jagt- og fi-
skeritegn:
1. For en afgift af 50 kr. kan
man få udstedt et fiskeritegn,
der giver adgang til ferskvands-
fiskeri af ikke erhvervsmæssig
karakter. Det gælder dog ikke
fiskeri efter laksefisk med anven-
delse af enhver form for ruse,
bundgarn, net eller andre redska-
ber til massefangst.
2. Jagt- og fiskeri tegn med en
afgift på 100 kr. giver adgang til
fiskeri i det under 1. nævnte om-
fang, samt til jagt af ikke er-
hvervsmæssig karakter. Det gæl-
der dog ikke jagt på havpattedyr,
jagt på rovfugle og indsamling
af æg. Landj agten foruden ryper
gælder kun harer, hermelin og
lemning.
3. Afgiften for det stort jagt-
og fiskeritegn er 500 kr. Det gi-
ver adgang til jagt og fiskeri i
det under 1. og 2. nævnte om-
fang, samt til jagt af ikke er-
hvervsmæssig karakter på 2 styk-
ker af hver følgende dyr: Hvid-
ræv, blåræv, ren, ringsæl, grøn-
landssæl, remmesæl og klapmyds.
Jagt på ren kan begrænses til
kun at gælde tyre.
Anvendelse af automatiske og
halvautomatiske skydevåben for-
bydes, ligesom det er forbudt at
anvende speedbåd, luftfartøj og
snescooter under jagt. Overtræ-
delse af fredningsbestemmelser
medfører bøde, og overtrædelse
af bekendtgørelsens bestemmelser
medfører inddragelse af jagt- og
fiskeritegn samt bøde og konfi-
skation til fordel for landskassen.
Flere medlemmer, bl. a. David
Broberg, Lars Chemnitz og Ali-
bak Josefsen mente, at det er for
meget at forbyde anvendelse af
speedbåde under jagt. Peter Niel-
sen og Lars Chemnitz fandt en
afgift på 500 kr. for lidt til at få
tilladelse til at nedlægge to rens-
dyr. Som eksempel nævnte Peter
Nielsen, at man i statens skove
i Danmark betaler 1000 kr. i af-
gift til staten for hver nedlagt
rådyr.
Julut.
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald
til højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL A'S
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30
1401 KØBENHAVN K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT FRA VORT
FRIHAVNSLAGER
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
3