Atuagagdliutit - 20.10.1970, Blaðsíða 10

Alibak Josefsen
Malersvend
søger beskæftigelse.
Tiltrædelse december-januar.
Kontakt venligst:
Helge Randrup,
Birkedommervej 76 — 2, th.,
2400 København NV — Danmark.
Musikhuset
Afgade 44 — 4760 Vordingborg
oKalugtartup nQtai
suputaussat
Grammofonplader
Harmonikaer
Guitarer
guitarit
Kanerssorissat
Mundharmonikaer
Alle ordre ekspederes
omgående
piniagkat tamarmik erninavik
nagsiuneKésaput
Forlang gratis katalog
katalog akeKéngitsoK
piniarniaruk
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper i Fri-
havnen giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe
til en rimelig pris, da varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHA TÆPPER As
\
FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL
GOTHERS
GADE 43
1123
Københ. K.
Tlf. By 5061
Koncentrationspolitikken
har ikke løst problemerne
Jeg mener, en udbygning i mindre målestok må finde sted i bygder med
godt fiskeri, siger Alibak Josefsen.
— Situationen i Grønland har gjort det nødvendigt, at man her i rådet
for alvor drøfter spørgsmålet om midlertidig standsning af befolk-
ningskoncentrationen. Mange tilflyttere har klaget til mig og sagt, at
de er kede af at blive flyttet. Det har vist sig, at der ikke er beskæf-
tigelse nok til dem, og de mener, det var bedst, om de blev boende i
deres bygd. — Dér kan vi ernære os ved jagt og fiskeri, siger de. Men
i byerne er forholdene så fremmede, at vi føler os umyndiggjort. —
Jeg må give tilflytterne ret. I deres bygd føler de det som en pligt at
forsørge familien ved jagt og fiskeri.
Det var landsrådsmedlem Ali-
bak Josefsen, der forelagde sit
forslag om midlertidig stands-
ning af befolkningskoncentratio-
nen. Han fortsatte:
FOLK BLIVER DOVNE
— Men når tilflytterne kommer i
økonomiske vanskeligheder, får
de hjælp fra socialkontoret.
Denne ordning kan medføre, at
folk bliver dovne. De ved jo, de
kan få penge, selv om de ikke
rører en finger. Den udvikling
har G-60 ikke haft i tankerne, da
man i sin tid vedtog befolknings-
koncentrationen. Derfor mener
jeg, man grundigt må undersøge
disse forhold.
Hvis det fortsætter på den
måde, må man i fremtiden regne
med at bruge en masse penge til
sociale formål. Det vil medføre,
at landskassen får endnu større
vanskeligheder.
En midlertidig standsning af
befolkningskoncentrationen vil
efter min mening ikke berøre
undervisningen i børneskolen.
Hvis man kan udbygge de eksi-
sterende skolehjem i byerne, vil
man løse problemet om skolegang
for børn i bygderne uden større
vanskeligheder.
FÅR MERE END I BYERNE
Havfiskeriet har ikke givet så
meget i de senere år, men det er
anderledes med fiskeriet i byg-
derne. For eksempel kan jeg
nævne, at fiskere i bygden Atang-
mik i Sukkertoppen distrikt har
haft god fangst ved kystfiskeriet.
Med små både har fiskerne kun-
net få en indtægt på op til 10.000-
15.000 kr. årligt i gennemsnit. Jeg
tror endog, at de får mere end
fiskerne i byerne.
Derfor mener jeg, det er på
tide, man begynder at give hus-
bygningslån til folk i bygder med
gode fiskerimuligheder. Dette må
ikke forstås sådan, at jeg ønsker
bygder bygget op til byer.
I Atangmik er boligsituationen
i øjeblikket så fortvivlet, at der
må bo op til 15 mennesker i et
enkelt hus. Det er i strid mod
bestræbelserne i vore dage, og
det er heller ikke sundhedsmæs-
sigt forsvarligt. Jeg mener, en
udbygning i mindre målestok må
finde sted i bygder med godt fi-
skeri.
SUND UDVIKLING MANGLER
I den forbindelse vil jeg have lov
til at citere Claus Sørensen. I et
interview i 1968 sagde han blandt
andet:
„Hvis man skal udnytte havets
rigdomme ved kysten i Grønland,
må man udbygge udsteder ved
havet, sådan som man har gjort
i Norge, Færøerne og i Danmark.
Som et eksempel kan jeg nævne,
at der findes 19 udsteder på kyst-
strækningen fra Esbjerg til Hirts-
hals. Man kan kalde dem udste-
der. Det er de jo også. Det er til-
fældet, selv om der ikke findes
veje direkte imellem disse steder.
Fiskerne vil bo ved havet, hvor
de henter fisk, og det skaber en
sund befolkning.
På Danmarks vestkyst findes
der en særdeles sund befolkning,
en befolkning i klasse A. På ky-
sten har vi ingen universitet, in-
gen højere skoler og store hotel-
ler. Men livet der er sundt og
udviklingen er sund. Det mang-
ler man i udviklingen i Grøn-
land".
— Jeg tror, han har ret, sagde
Alibak Josefsen. — Nu om dage
er der stor forskel på forholdene
i bygderne og byerne i Grønland.
Derfor er det nu på tide for alvor
at opveje befolkningskoncentra-
tionens svage sider og fordele
mod hinanden. Jeg tror, vi her i
rådet må drøfte de problemer,
som koncentrationspolitikken har
ført med sig.
Klimaændringen i de senere år
har medført nedgang i produktio-
nen i fabriksbyerne. Det går
nedad med landingerne, selv om
fiskerne har fået bedre redskaber
og driver deres erhverv ihærdigt.
Det har medført, at der ikke er
arbejde til alle tilflyttere på fa-
brikkerne. Og hvis det fortsætter
sådan er det nødvendigt at spør-
ge: Er det forsvarligt med kon-
centrationspolitikken? Skal man
fortsat vedkende sig G-60 evan-
geliet?
Jeg har selv været med i G-60.
Men jeg mener, at også vi, der
har været med til at vedtage G-60
politikken, har pligt til at se på
de ændrede forhold og prøve på
at finde en løsning.
Alibak Josefsens forslag kom
ikke til behandling i rådet. For-
manden afbrød mødet og sagde,
at Alibak Josefsens forslag ikke
var identisk med hans oprindelige
forslag, som var mere lokalbeto-
net. Derfor blev punktet udsat til
man i sekretariatet har udarbej-
det en svartale. Julut.
nunarput Kanormita
iluanåruteKartasava?
sujunigssame Kalåtdlit-nunavti-
ne augtitagssarsiorfeKalerpat i-
luanårutit KanoK avguarneitarta-
rumårnigssåt pivdlugo ersser-
Kingnerussunik aulajangersaga-
liornigssamik Jørgen Olsenip su-
junersutåta landsrådime OKatdli-
sigineKarnerane isumaKatiglssu-
tigineKarpoK landsrådip aningau-
ssatigut ingerdlatsine« pivdlugo
ingmikut alautsimititaliai imalu-
nit åma aningaussartutigssat piv-
dlugit landsrådip ingmikut akuer-
ssissartue ukiaro Danmarkiliarpa-
ta nunavtinut ministereKarfing-
miut OKaloKatigineKåsassut.
sujunersuteKartoK sujuligtai-
ssumit isumaKatigineKarpoK OKa-
rame piårpatdlångitsoK påsiniå-
savdlugo nunavtine najugagdlit
nunavtine augtitagssarsiornerme
iluanårutausinaussut ilåinik Ka-
nos angnertutigissunik pigssa-
Kartitaujumårnersut. Jørgen Ol-
senip tikuarpå Ivigtune orssugi-
agsiortitseKatigit 1920-p kingorna
aitsåt nunavtinut aitsåt ingmikut
akiliuteKartalersimassut, nauk
pigingneKatigit aningaussautaisa
nalingisa agfait sivneKartut nå-
lagauvfingmit pigineKaraluartut.
navssårineKartunik kisermåu-
ssivdlune — augtitagssarsiordlu-
tik oliasiortitseKatigigdlutigdlunit
pigingneKatigingne — ingerdlat-
sinigssamut akuerssissuteKarnig-
ssaK sujorKutdlugo landsråde o-
KauseKarsinautitaugaluartoK pi-
ngårtorujugssuvoK nunavtine
navssårineKarsinaussut sugaluar-
tutdlunit iluaKutigineKarsinau-
nerinut tungassunik suliaKartut
åssiglngitsut — ingmikut atautsi-
mititaliat — ingerdlåinartumik
landsrådimut nalunaeruteKartar-
nigssåt.