Atuagagdliutit - 20.10.1970, Blaðsíða 12

kalåtdlisut agdlagtauscK
landsrådip agdlagtautsimut udvalgiata sulenatigilerå eskimu-
nut tungassumik misigssuissarfik, agdlagtautsimik nutåmik
navssårniarnigssaK isumagalugo
— oxautsit toKuneKarsinåungitdlat. autdlaineuarsindungitdlat kapine-
Karsinaunatigdlunit. ukiunile måkunane kalåtdlit onausé toKujartoru-
ssårput. pissutaussoK tåssa agdlauseKaravta artornartorujugssuarmik
atuåsavdlugulo ajornakusortumik. agdlagtauseK måna pigissarput Ka-
nordlunit isumaliorKutigivdluagautigigaluarpat torratdlatautigigaluar-
patdlunit unigfiginarsinaujungnaerparput. kalåtdlit OKausisa paperor-
ssornerat arritdliartuindsångigpat pissariaKalerpoK pimorutdlugo er-
Karsautigilisavdlugo agdlagtautsip avdldngortineKarnigsså, Lars Chem-
nitz OKarpoK OKautsinut agdlagtautsimutdlo udvalgip nalunaerutåta
landsrådime OKatdlisigineKarnerane.
Marius Abeisen åma avdlångor-
titsinigssamut isumaKatauvoK, ti-
kuardlugule piniartut utorKait ar-
dlaligpagssuit kalåtdlisut kuku-
neKångingajavigsunik agdlagtar-
tut. taimane atuartitsineK månå-
kornit pitsaunerungilaa. agdlag-
tautsip ilikarnigsså uvdlumikut
mérKat ajornakusortingmåssuk
pissutausinaunerarpå kalåtdlisut
iliniutigssanik nåpertutunik ami-
gauteKarneK.
Karl Skou ama taimatut isuma-
KarnerarpoK. avdlångortitsinig-
ssaK anguniartariaKarsoringilå.
uvdlumikut kalåtdlinik iliniartit-
sissunik neriunautilingnik ardla-
lingnik peKarpox, kalåtdlisut ag-
dlangnermik suniuteKarnerussu-
mik iliniartitsisinaussunik, Karl
Skou OKarpoK.
Lars Chemnitz isumaitarpoK pi-
niartut utorKait kalåtdlisut ag-
dlatdlarKingnerat iliniartitsissut-
dlo inusugtut neriunauteKarnerat
unigfiginagagssåungitsoK. uvdlu-
mikut mérKat atuartut sujorna-
gornit angnerujugssuarmik piu-
mavfigineKarput iliniagagssat av-
dlat tungaisigut. avdlångortitsine-
igdlut nåmagtumik ikuatdlagtornigssånut
sitdlimaserslmaviuk?
uvdluvtine igdlut sanaortorneKartameri-
ne akiussartunut sitdlimaslssutå nalerKU-
tutikugko åmalo igdlut pårivdluagåupat,
tauva
KGL, BRAND-ip
isumagisavå, sltdlimaslssutåta sujunigssa-
me igdluliortiternerme aningaussartutau-
ssartunut nalerKutujuåinarnigsså, taimai-
livdlutitdlo igdlut ikuatdlariatasagaluar-
pat tamåkissumik taorsivfigineKarsinåu-
sagaluarputit.
tamatuminga kæmnere påsiniaivligiuk!
(Nungme assurandør Asger Laursen på-
siniaivfigineKarsinauvoK).
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunåne 1882-imit sitdlimasissartoK
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imtt 1/10-mut angmassarpoK
perkumautigssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa
niorKutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo nekitagssat. iluarsagagssat ta-
marmik iluarsarnekarsinåuput. (map itissusianut Qgtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt
i proviant og fiskeriudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko-
og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
Kångigpat Lars Chemnitzip ilima-
gingilå agdlagtautsip mana ator-
tussup sukutdlunit ilikarneKarsi-
naunigsså.
Peter Nielsen agdlagtautsimut
udvalgime ilaussortaussoK, OKa-
lugtuarpoK udvalgip pivfigssaru-
jugssuaK atorsimagå agdlagtaut-
simik OKinerussumik navssårnia-
raluardlune. månamutdle suju-
nersuteKartOKarsimångilaK akue-
rineKarsinaussumik. taimaingmat
aperKumut tamatumunga tunga-
titdlugo landsråde mianerssorta-
riaKarsorå, nutåmigdle agdlagtau-
sitårniarnigssaK isumagissagsså-
ngorterKuvdlugo ilisimatunut
OKautsivtinigdlo ingmikut påsisi-
massaKartunut.
sujuligtaissoK: uvangåtaoK ku-
larnartoKartitarpara agdlagtaut-
simik avdlamik månåkut atug-
kavtinit ilikaruminarnerussumik
navssårtOKarsinaunigsså. ukiune
kingugdlerne atuarfingne misili-
ssarnerit agdlagtautsimut misili-
gusianik tamåna ugpernarsångu-
atsiarpåt. taimåikaluartordle mi-
sigssungitsortariaKångitdlat av-
dlångortitsinigssamut periarfiusi-
naussut. måna OKautsinik udval-
gip suleKatigilerpå Københavnip
universitetiane eskimunut tunga-
ssumik misigssuivfik. iliniartitsi-
ssok Lars Møller Lund, kalåtdli-
sut atuartitsinermut tungatitdlugo
konsulentiussoK, ilaussortångor-
KåmerpoK OKautsinut udvalgimut.
tåuna OKautsinik udvalgip atéssu-
teKartorisavå eskimunut tunga-
ssumik misigssuissarfingmut, ka-
låtdlisut agdlagtausigssamik oki-
nerussumik akuerineKarsinaussu-
migdlo navssårniarnigssamut ata-
titdlugo.
Julut.
Marius Abeisen
A/S Nordisk Brown
Boveri
Vester Farimagsgade 7, Kbhn. V
Tlg.-adr. NORDBO VERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonanlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik. nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfing-
nilo atortugssanik niorKUtilik.
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårxat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
Grønlandsk retskrivning
Landsrådets retskrivningsudvalg har indledt samarbejde med eskimolo-
gisk institut i bestræbelserne for at finde frem til en ny retskrivning.
— Sprog kan ikke dræbes. Det kan ikke skydes eller dolkes. Men i
disse år går det grønlandske sprog undergangen gradvis i mode. Det
skyldes den grønlandske retskrivning, som er meget svær og som er
meget anstrengende at læse. Vi kan ikke længere holde fast ved den
nuværende retskrivning, hvor logisk og videnskabeligt set enestående
den end er. Hvis det grønlandske sprogs indflydelse ikke skal svækkes
yderligere er det nu på tide for alvor at tænke på ændring af den
grønlandske retskrivning, sagde Lars Chemnitz i landsrådet under
drøftelse af rapporten fra det grønlandske sprog- og retskrivnings-
udvalg.
Marius Abeisen var også stemt
for ændring af retskrivningen,
men gjorde gældende, at mange
ældre fangere skriver næsten
fejlfrit grønlandsk. Dengang var
undervisningen ikke bedre end i
dag. At børnene i dag har svært
ved at lære retskrivningen kan
skyldes manglen på egnede lære-
bøger i grønlandsk.
Karl Skou var af samme opfat-
telse. — Man skal ikke stile mod
en ændring. I dag findes der
mange unge lovende grønlandske
lærere, som vil være i stand til
at effektivisere undervisningen i
retskrivningen, sagde Karl Skou.
Lars Chemnitz mente ikke, at
gamle fangeres færdighed i ret-
skrivning og de unge læreres mu-
ligheder er tilstrækkelig argu-
ment. I dag kræves der meget
mere af skolebørn end tidligere.
Uden ændring kan man ikke gøre
sig håb om, at grønlandske børn
af i dag nogensinde lærer det nu-
gældende retskrivningssystem.
Peter Nielsen, der er medlem af
retskrivningsudvalget, fortalte,
at man i udvalget er meget opta-
get af at finde frem til et nyt
og lettere retskrivningssystem.
Men hidtil er der ikke fremkom-
met et forslag, som kan accepte-
res. Derfor må landsrådet være
forsigtig med dette spørgsmål,
hvis løsning må overlades til vi-
denskabsmænd.
Formanden: Det er meget usik-
kert, om man overhovedet kan
finde frem til et andet retskriv-
ningssystem, der er lettere til-
gængeligt end det nuværende.
Hvem skal betale
skolebørns briller?
— Nogle børn, der af lægerne har fået besked om, at de skulle have
briller, får ikke briller. Andre børn, hvis briller er ødelagt, får dem
ikke erstattet, fordi forældrene ikke køber briller til dem, sagde Karl
Skou bl. a., da han i landsrådet fremsatte sit forslag om tilskud til
anskaffelse af briller til skolebørn.
— Det går ud over børnenes
skolegang, når de ikke får de
briller, de trænger til, fort-
satte Skou. — Det ser ud til, at
alt for mange børn lider under
mangelen af briller, sagde han.
Formanden henviste til lands-
lægens og skoledirektørens ud-
talelser angående forslaget. Sund-
hedsvæsenet har ikke hjemmel til
at yde tilskud til anskaffelse af
briller. Skoledirektøren bemær-
ker, at sagen er velkendt ved
skolerne, og at der ikke findes
nogen ordning eller bestemte reg-
ler, hvorefter skolevæsenet er i
stand til at yde hjælp. Men man
finder fra skolens side fuldt ud
at kunne anbefale det fremsatte
forslag om, at landskassen giver
tilskud til anskaffelse af briller
til skolebørn, der har behov for
briller.
Formanden oplyste, at arbejds-
og socialdirektionen ikke mener,
at anskaffelse af briller til skole-
børnene bør være en social ud-
gift. Han foreslog, at sagen bliver
rejst over for Ministeriet for
Grønland med anmodning om, at
enten skolerne eller sundhedsvæ-
senet dækker udgifterne ved an-
skaffelse af briller til skolebørn.
Jørgen Olsen mente, at foræl-
dre der har råd til at betale selv,
bør betale deres børns briller og
kun børn, hvor forældrene i øv-
rigt får social hjælp, bør hjælpes
af det offentlige. — Folk, der har
et stort forbrug af luksusvarer,
bør ikke hjælpes, og forældrene
bør først hjælpe deres børn, før
de køber luksusvarer, sagde han.
Formanden pegede på, at de
fastboende ikke betaler tandlæge-
regninger, og at høreapparater
til tunghøre også er gratis. Han
mente, at briller til skolebørn bør
sidestilles med disse ydelser.
Efter en længere debat, hvor
K’issunguaK Kristiansen og Knud
Kristiansen anbefalede forslaget
og Karl Skou pegede på nødven-
digheden af at løse problemet,
fordi det har eksisteret længe,
blev man enige om, at landsrådet
skulle henvende sig til Ministe-
riet for Grønland.
Peter Nielsen
Erfaringer med ændringsforslag,
som man i de senere år forsøgsvis
har anvendt i skolerne, synes
også at bekræfte det. Men derfor
skal man ikke lade muligheder
for ændringer uundersøgt. Der er
nu indledt samarbejde mellem
sprogudvalget og instituttet for
eskimologi ved Københavns uni-
versitet. Lærer Lars Møller Lund,
der er konsulent vedrørende grøn-
landsk undervisning, er netop
blevet medlem af sprogudvalget.
Han skal være kontaktmand mel-
lem sprogudvalget og instituttet
for eskimologi i bestræbelserne
for at finde frem til en ny, lettere
og acceptabel grønlandsk ret-
skrivning. Julut.
12