Atuagagdliutit - 20.10.1970, Page 18

savautilingortut ilait
aningaussakitdliortut
narssautiliornermut taorsigagssarsiat kisimik 30 procente ta-
pissutitut tuniunenartarput, inautit ivigausivitdlo sananenar-
nerine taorsigagssarsiat tapivfigineicåsanatik — Kanon ilior-
nikut savautigdlit inusugtut namagtunik taorsigagssarsisinau-
nigssåt årnigtariaKalersoK, savauteKarneK pivdlugo ingmikut
atautsimitartune landsrådip ilaussortautita Niels Holm isu-
maKartoK
— savautigdlit inusugtut ajornartorsiutåt angnerpåK pingortarpoK
ukiune sisamane savautenarfingme Upernaviarssungme iliniarérdlu-
tik savautiligtut nangminerssortutut autdlartinialerångata. inusugtut
måna angajornårnigsut savautiléruatut aut diar tisinaujungnaer put. sa-
vautetcarfik nutåu autdlartinendsagångat aningaussarpagssuit atorfig-
ssaKartineKartarput. inusugtut autdlartinigssamingne atugagssaming-
nik aningaussanik namagtunik sipagagssanarneK ajoramik inutigssar-
siutitårniartut taorsigagssarsiniartarfiat isumavdlutigissariaKartarpåt.
taorsigagssarsisitsissarneK pivdlugo inatsisit maligdlugit narssautilior-
nermut taorsigagssarsiat kisimik 30 procente tapissutitut tuniuneKar-
tarput, inautit ivigausivitdlo sananeKarnerine taorsigagssarsiat tapiv-
figineicåsanatik. kanoK iliornikut savautigdlit inusugtut namagtunik
taorsigagssarsisinaunigssåt årKigtariaKalbrpoK, savauteKarneK pivdlu-
go ingmikut atautsimitartutitane landsrådip ilaussortautita Niels Holm
nalunaeruminik sartcumiussigame onarpoK.
Holmip OKautigå ilaKutarit savau-
teKarnerinarmik napåssuteicåsa-
gunik 300—500-nik savauteKarta-
riaKartut. pitsaunerpåusagaluar-
poK savautilik ikingnerpåmik
1000-inik savauteKarpat, savauti-
ne tamaisa namagtunik nerissag-
ssaKartikunigit inautinilo tamaisa
isersimatisinaugunigit. matuma
sujornagut savautilingordlåK nå-
lagauvfingmit — savauteKarfing-
mit Upernaviarssungmit — sava-
nik 200-nik taorsigagssarsisinau-
ssarpoK ukiut ardlagdlit ingerdla-
neråne savanik umassunik taor-
sersitertagkaminik. taimailiortar-
neK atorungnaerpoK. savautili-
ngordlåt måna savautimingnut
autdlarKautitut pigissagssatik
aningaussanik akilerdlugit pig-
ssarsiarissalerpait. inusugtut ili-
niarnermik nalåne aningaussar-
siorfigssaKarneK ajorput. tai-
maingmat ilait igdloKarfingne su-
livfigssarsiortarput, sordlo trak-
torinik ingerdlatitsissutut suliv-
dlutik aningaussanik autdlarti-
nigssamingne atugagssanik kater-
ssissardlutik. avdlat Islandime
Danmarkimilo naussorigsaissune
ikiortitut sulissarput.
ukiut 10—15 Kångiugpata
savat 60.000-ingusåpat?
Marius Abelsenip OKautigå savau-
tilingordlåK autdlartinermine
mingnerpåmik 20.000 kr-nik ani-
ngaussauteKartariaKartoK. nåla-
gauvfiup manarnit angnerussu-
mik savautilingordlånut ikiute-
Kartarnigsså tuaviutdlugo namag-
siniartariaKartoK inutigssarsior-
nerdlo pivdlugo ingmikut ataut-
simltartut suliarissariaKaråt Ma-
rius Abeisen isumaKarpoK.
Niels Holmip OKautigå 1969-ip
nånerane nunavtine savautigine-
Kartut katitdlutik 31.763-iussut,
ukiume sujuliane pigineKartunit
2.759-init amerdlanerussut. savat
amerdlanerpåt — 31.018-it — Nar-
ssap, K’aKortup Nanortagdlivdlo
kommunine pigineKarput. 745-
inait Påmiut Nuvdlo kommunine
pigineKardlutik.
sujorna aussauneranit nuna
hektarit 21 migssiliordlugit angi-
ssusilik neruvkautigssanik nau-
titsivigssatut suliarineKarsima-
vok. narssautiliat katitdlutik må-
na hektarinik 200 migssiliortunik
angissuseKalerput. påsisimassag-
dlit nautsorssutigåt nunavtine sa-
vautigineKartut 60.000-inik amer-
dlåssuseKarsinaussut. savat taima
amerdlatigisagpata narssaussiari-
neKartut hektarinik 600-nik angi-
ssuseKartariaKarput. ilimagine-
KarpoK ukiut Kulit 15-itdlunit Kå-
ngiugpata narssautiliat taima
angissuseKalerumårtut.
navsuiaut erssernigsoK
Isboseth Petersenip Niels Holm
aperå savauteKarneK pivdlugo
ingmikut atautsimitartutitat sine-
rissap ilåne savauteKarfigssatut
piukunartunik misigssuisimaner-
sut. Arsungme ardlalingnik sa-
vautileKarpoK Påmiunilo inuit
mardlugsuit savauteKarneK inu-
tigssarsiutimingnut avdlamut ta-
pertaråt.
Holm OKarpoK savauteKarneK
pivdlugo ingmikut atautsimitar-
tutitat ajunårnerssuaK kingug-
dleK su.iorKutdlugo Påmiut pigi-
ssåne angalaorsimassut. savaute-
Karnerup ingerdlavdlualerKing-
nigsså anguniardlugo ulapåmeKa-
Kingmat nalunaerutigssaK sule
suliarineKångilaK, angalassutdle
savauteKarfigssarKigsunik ardla-
lingnik Påmiut erKåne navssårsi-
måput. narssausiorfigssanik ing-
mikut navssårniartitaussut nu-
na vta kujasingnerussortåne sa-
vauteKarfigssatut piukunautigdlit
nalunaerssorpait. suliaK ingerdla-
terKingneKåsaoK påsineKarsinau-
niåsangmat nutåmik savauteKar-
fiusinaussut KanoK amerdlatigi-
nersut.
sujuligtaissup kigsautiginerarpå
savauteKarneK pivdlugo ingmikut
atautsimitartut ersserKigsumik
navsuiauteKåsassut savautilingor-
dlåt ajornartorsiutigissartagait
pivdlugit, åmalo sujunersusiusa-
ssut aulajangivfiginiarumågagssa-
mik.
KJOLESTOF
EFTERÅR/VINTER 70/71
Direkte ab lager sælges nu de
nye efterårsstoffer i Spinlon-He-
lanca Terylene-Trevira/Silke og
Polyester Jersey, i de moderigtige
farver og mønstre.
Vor prøvekollektion tilsendes
Dem, mod kr. 2,— i frimærker.
Enkelte restdessins til stærkt ned-
satte priser. Rabat til systuer og
sykurser.
MIDTJYDSK STOF SERVICE
Postbox 22 — 7430 Ikast.
ånorågssat
ukiaK/ukioK 70/71
måna pigssamausivingmit tunine-
Kartarput ånorågssat uklarsiutit
Spinlon-Helanca Terylene-Trevira/
silikit åma Polyester Jersey Ka-
lipautigigsut kussanartunigdlo ag-
dlagdlit.
2 kr.-t frimærkfngordlugit akiliu-
tigigugkit misiligutigssanik nag-
siussineKåsaoK. sivnit atausiåkåt
akikitdlerujugssuagåuput. mer-
ssortitsissarfit merssornermigdlo
iliniarfit akikitdlivfigineKåsåput.
MIDTJYDSK STOF SERVICE
Postbox 22 — 7430 Ikast.
Kostskolen Sandalhuus
Drenge og piger fra ind- og udland optages.
Særlig undervisningsordning for udlandsdansk«.
Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger.
Pris pr. elev årligt kr. 5.500.—.
MARKHOLT-OLESENS REALSKOLE
J.H. JACOBSEN 7000 FREDERICIA (05) 92 1818
BEDFORD
M5SMS
2 helt nye - store og stærke
dieselmotorer - teknisk avancerede
mere robuste og mere driftssikre -
skabt til lang levetid!
Da atora Badford lastvogne KM, KH og
KG ar nu udstyret med de nya diesel-
motorer, VI leverer dam med NY BED-
FORD-QARANTI: 1 ir el. 40.000 km tor
vogne over 31 totalvaegt.
DER ER BEDRE ØKONOMI I BEDFORD
VI ER ALTID
til Dem tjeneste med komplet
reservedelsleger semt nyt mo-
derne dieselvaerksted for repa-
ration af braendstotpumper og
dyesor.
Stort ombytningelsgor ef: eter-
tnr, dynamo, keloro, koblinger,
brssndstofpumper, dysser og
sander.
— eller hvis Deres motor „bræk-
ker ned*, kontakt os, og vi sen-
der omgående ombytningsmo-
tor, så De uden store afbrydel-
ser kan køre, mens vi reparerer.
Hurtig og omhyggelig ekspedi-
tion.
Bedste referencer fra Grønland.
raVAUXHALL-BEDFORD
.FREDERIKSEN
I HOLBÆK
TELEFON (03)431313
Nyetablerede fåreholdere
mangler ofte startkapital
30 procents tilskud kun til opdyrkningsarbejder og ikke til stald- og lade-
bygninger. — Hvorledes de unge fåreholdere kan få tilstrækkeligt store
lån til etablering, er et problem, som bør løses, mener landsrådets re-
præsentant i samarbejdsudvalget vedrørende fåreavl, Niels Holm.
— Det største problem for unge fåreholdere opstår, når de er færdig-
iiddannede efter fire års oplæring på landbrugsstationen, Upernaviar-
ssuk, og vil etablere sig som selvstændige fåreholdere. I dag kan man
ikke længere indstille sig på, at de unge starter i det små, som deres
fædre har gjort. Til et nyt brug skal der bruges mange penge. Da de
unge ikke har mulighed for at opspare en tilstrækkelig stor startkapi-
tal, er de henvist til at søge erhvervsstøttelån. 1 henhold til erhvervs-
støttelovgivningen gives der kun tilskud på 30 procent til opdyrknings-
arbejder og ikke til stald- og ladebygninger. Hvorledes de unge fåre-
holdere kan få tilstrækkeligt store lån til etablering er et problem,
som bør løses, sagde landsrådets repræsentant i samarbejdsudvalget
vedrørende fåreavl, Niels Holm, i sin beretning.
Holm oplyste, at den nederste
grænse for en familie, der kan
leve udelukkende af fåreavl, er
en bestand på 300-500 får. Det
bedste er, om fåreholderen har
mindst 1000 får, blot han har fo-
der og staldplads nok. Før i tiden
kunne en nyetableret fåreholder
låne 200 moderfår fra staten —
forsøgsstationen Upernaviarssuk
— og han fik lov til at erstatte
dem med levende får gennem en
årrække. Denne ordning gælder
ikke mere. Nu skal nyetablerede
fåreholdere købe grundstammen
til deres besætninger. Under læ-
retiden har de unge ikke mulig-
hed for at tjene penge. Derfor sø-
ger nogle af dem til byerne og
arbejder f. eks. som traktorførere
for at samle startkapital. Andre
arbejder som fodermestre både i
Island og i Danmark.
Holm oplyste, at samarbejdsud-
valget vedrørende fåreavl havde
foretaget en rejse i Frederikshåb-
distrikt før den sidste katastrofe.
Udvalgets beretning er endnu
ikke udkommet på grund af
travlheden med at rette fåreav-
len op, men udvalget har fundet
flere velegnede steder også i Fre-
derikshåb distrikt. Opdyrknings-
udvalget er i gang med at kort-
lægge velegnede steder i den syd-
ligste del af Grønland. Arbejdet ^
fortsætter for at man kan finde
frem til, hvor mange brug, der
kan etableres.
Formanden udtrykte sit håb
om, at samarbejdsudvalget ved-
rørende fåreavl fremkommer med
en detaljeret redegørelse for ny-
etablerede fåreholderes problemer
samt et forslag til en eventuel
godkendelse.
60.000 FÅR OM 10-15 ÅR?
Marius Abeisen oplyste, at en ny-
startet fåreholder mindst skal
have 20.000 kr. til at etablere sig
med. Det haster med at løse
spørgsmålet om, at staten giver
en større støtte til nyetablerede
fåreholdere, og erhvervsudvalget
bør tage sig af sagen, mente Ma-
rius Abeisen.
Niels Holm oplyste, at ved ud-
gangen af 1969 var der i alt 31.763
får i Grønland, en fremgang på
2.759 i forhold til året før. De
fleste får — 31.018 — findes i
NarssaK-, Julianehåb- og Nanor-
talik kommuner. Kun 745 findes
i Frederikshåb- og Godthåb-kom-
muner.
Siden sidste sommer er der op-
dyrket ca. 21 hektar jord. De op-
dyrkede arealer er nu på i alt ca.
200 hektarer. De sagkyndige reg-
ner med, at der kan leve 60.000
får i Grønland. En så stor be-
stand kræver 600 hektar opdyrket
jord. Man regner med, at dette
tal kan nås i løbet af 10-15 år.
DETALJERET REDEGØRELSE
Isboseth Petersen spurgte Niels
Holm, om samarbejdsudvalget
vedrørende fåreavl har under-
søgt, om der findes andre distrik-
ter på kysten, der er velegnede
til fåreavl. I Arsuk er der nogle
fåreholdere, og i Frederikshåb et
par mænd, der driver fåreavl som
bierhverv.
lej en bil
til opholdet i Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skriv efter komplet
prisliste eller ring til
12 05 75.
■ »7*
TTTT
3
PUGGAACDSGADF. 21. KOIltNHAVN V
Torskefiskeriet
Torskefiskeriet i Grønland i årets
første ni måneder viser en tilba-
gegang på 1.694 tons — fra 15.130
tons til 13.436 tons — i forhold
til indhandlingen på samme tids-
punkt sidste år. Der er ganske
vist sket en fremgang for ind-
handlingen i Nanortalik, Juliane-
håb, Frederikshåb og for ind-
handlingen af de grønlandske fi-
skere til Nordafar, men indhand-
lingen i de andre distrikter er
gået stærkt ned.
Resultaterne i de enkelte di-
strikter ser således ud: Juliane-
håb — for første gang, siden hæk-
trawleren „Nuk“ begyndte at le-
vere fisk til Godthåb Fiskeindu-
stri, har Julianehåb distanceret
GFI — 2.708 tons, en fremgang
pa 149 tons, Godthåb Fiskeindu-
stri, inkl. Fiskenæsset: 2.606 (-b
710), Sukkertoppen: 2.172 tons (~
1.192), Frederikshåb: 1.731 tons ( +
197), Nanortalik: 1.683 tons ( +
423), NarssaK: 951 tons 56),
Egedesminde: 710 tons (-=- 30),
Holsteinsborg: 392 tons (~- 169),
Angmagssalik: 188 tons (-f- 90),
Grønlandske fiskeres salg til
Nordafar: 174 tons (+ 95), Godt-
håb: 107 tons (-f- 290), Godhavn:
12 tons (-=- 21) og Jakobshavn:
2 tons (+ 2).
I forhold til 1969, 1968, 1967,
1966, 1965, 1963 og 1962 er der
tale om en tilbagegang på hen-
holdsvis 11,2, 8,7, 28,0, 32,4, 12,7,
24,7 og 50,6 pct., og i forhold til
1964 er der tale om en fremgang
på 12,1 pct.
Færøske fiskere, der fisker fra
Kangårssuk, har indhandlet 482
tons torsk til Frederikshåb. Hæk-
trawleren „Nuk“s indhandling til
Godthåb Fiskeindustri er på
2.029 tons (+ 801). „Båtsfjord 1“
har leveret 695 tons til Sukker-
toppen, og „Carl Égede" har le-
veret 35 tons til henholdsvis Suk-
kertoppen og Holsteinsborg.
18