Atuagagdliutit - 20.10.1970, Síða 30

landsrådip atautsimineranit
David Broberg
David Brobergip sujunersutå nu-
navtine imigagssamik atorner-
dluissarneK pivdlugo inatsiseKa-
lernigssamik, ingerdlaterKingne-
KarpoK imigagssamik atuivatdlå-
nginigssaK isumagalugo atautsi-
mititaussunut. David Broberg su-
junersuteKarpoK inatsisitigut tu-
ngavigssaKalersariaKartoK imi-
gagssamik atornerdluissut pit-
dlarneKarsinångordlugit. taimatut
pineKarsinaulertariaKarput anga-
joncåt imigagssamik ingassåu-
ssivdlutik angerdlarsimavfing-
mingne takuvsunartuliortut Kitor-
namingnigdlo erKigsivitdliortit-
sivdlutigdlo issiginerdlugtitsissut.
taimatutaoK pineKartariaKarput
inusugtut putumavdlutik igdlo-
Karfiup iluane perugdluliortartut
kisalo inuit inusugtunguanik imi-
gagssamut uverisaissut. åmåtaoK
David Broberg sujunersuteKar-
poK nunavtine imerniartarfit sa-
pingisaK tamåt ikilisartariaKar-
tut.
K’issunguaK Kristiansen isuma-
KarpoK imigagssamik atuivatdlå-
nginigssaK pivdlugo atautsimiti-
taussut sulinerat angnerussumik
kinguneKarsimångitsoK, taimåitu-
migdlo aningaussat tåukununga
atugagssångortitaussartut tuniu-
tariaKartut Blå Korsinut atuar-
fingnutdlo, tåuko imigagssap sor-
ssugfigineKarnera suniuteKarne-
russumik ingerdlåsinaungmåssuk.
sujuligtaissoK OKarpoK imigag-
ssamik atuivatdlånginigssamik
atautsimititaussut suliniarnerat
kinguneKarsimassoK. ukiut 2—3
ingerdlaneråne imigagssamik ki-
migtumik atuineK agfåinångorsi-
mavoK. sujuligtaissup åmåtaoK
taivå landsråde akuerssissartu-
ssok imerniartarfigtårniartunut
taimalo åma kigdlilisinåussuse-
Kardlune.
sivikitsumik OKatdlineKarérmat
Karl Skouip sujunersutå akueri-
neKarpoK, sujunersut ingerdlater-
KingneKardlune imigagssamik a-
tuivatdlånginigssaK pivdlugo
atautsimititaussunut.
sujunersutit inutigssarsiornermut
tungåssuteKartut Kavsit ingerdla-
tineKarput landsrådip inutigssar-
siornikut udvalgianut, kingorna
tåuna isumaliutigssissumik sar-
KiimiussaKåsavdlune.
Peter Nielsen sujunersuteKar-
poK landsrådip inutigssarsiorner-
mut udvalgiata ingerdlåinartumik
sulissumik rådingortineKarnigsså-
nik, ilåtigut tåussuma suliagssa-
risavdlugo inutigssarsiutausinau-
ssunik nutånik navssårniarneK.
ilaussortat ardlagdlit åma Edvard
Reimerip David Brobergivdlo su-
junersut tapersersorpåt. Niels
Holmip sujunersut soKUtiginaute-
Kartipå isumaKaranile nalerKutu-
ssok landsrådime rådit kipunago
sulissut amerdlisarneKarnigssåt.
OKarpoK aperKutit taimåitut år-
KingneKarsinaussut namaginartu-
mik kommunalit atautsimut ud-
valgeKalersitsisineratigut.
sujuligtaissoK OKarpoK lands-
rådip inutigssarsiornikut udval-
gia Kinigauvfiup atutup nalåne
suliuarsimassoK. encarsautigine-
Karnerarpå kommunalit inutig-
ssarsiornikut udvalgisa avdlå-
ngortineKarnigssåt sulivfigssar-
siussinikut isumaliOKatigigsungor-
dlugit ilaussortaKartut GAS-imit,
KNAPP-imit, KGH-mit, GTO-
mit kommunalbestyrelsinitdlo.
tåuko sagdliutdlugo suliagssari-
savåt suliagssanik sulivfigssanig-
dlo pilersitsiniarnigssaK navssår-
niarnigssardlo inutigssarsiutausi-
naussunik nutånik.
Edvard Reimerip sujunersutå Ag-
tume angnikikaluamik sulivfilior-
nigssamik niorKutigssiorfingmik
åma inutigssarsiornikut udvalgi-
mut ingerdlaterKingneKarpoK.
Reimerip aperKut tamåna sarKU-
miupå upernåK atautsiminerme,
akissutisianile nåmaginartisima-
nago. tamatuma kingorna Kiner-
sissine oKaloKatigissarsimavai
tåukulo kåmagtorsimavåt aperKut
sarKumiuterKerKuvdlugo. Kinersi-
ssut isumaKatigissutigåt nåla-
gauvfingmut sågfigingnigtoKarta-
riaKartOK Agtume rejelerivfilior-
nigssamik.
sujuligtaissoK nalunaerpoK Ag-
tume rejelerivfiliornigssamik
sarKumiuneKarsimassoK Grøn-
landsrådime, téssanile erssendg-
sumik itigartitsissoKarsimassoK.
pissutigitineKarsimavoK KGH-p
akigssaKånginera nunanarfingne
sulivfiliortitsinigssamut. åmåtaor-
dle isumaKartoKarsimångilaK nu-
naKarfingme taima mikitigissume
fabrikiliornigssaK ingminut aki-
lersinaussoK.
Jørgen Olsenip ersseridgsarpå
Edvard Reimer landsrådime ta-
perserneKångitdluinartarsimassoK
Kangåtsåp kommuniata piorsaiv-
figineKarnigssånik sujunersute-
Kartarångame. tamåna pivdlugo
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
Grønlandsråde isumaitalersmau-
vok landsrådip kigsautigingikå
Kangåtsåp kommuniata piorsaiv-
figineKarnigsså. aussaK måna
landsrådimut ilaussortat pingasut
Kangåtsåp ericå angatdlavigisi-
mavåt påsisimavdlugulo piorsai-
nigssamut tungavigssaicartoK. tai-
maingmat Jørgen Olsen sujuner-
suteKarpoK tamåna landsrådime
OKatdlisigerKingneKåsassoK.
isumaKatigingneKarpoK ilau-
ssortat taineKartut pingasut ag-
dlagkatigut navsuiauteKåsassut
periarfigssanik Kangåtsåp kom-
muniane påsissamingnik navsui-
autåtdlo nagsiuneKåsassoK lands-
rådip inutigssarsiornikut udval-
gianut.
David Brobergip sujunersutigå
misigssuissoKarnigsså aulisagkat
sutdlunit iluaKutigineKarnigssåt
isumagalugo. aulisagkat ingming-
nut akilersinaussut kisisa fabrikit
pisiarissarpait. Danmarkime auli-
sagkat sutdlunit pissarineKartut
tamarmik iluaKutigineKartarput,
nunavtinile aulisagkat åssigingit-
sut ardlaligpagssuit asiutinarne-
Kartarput.
Jørgen Olsenip aperKutigå så-
rugdlit Kagssutinik tigsukartitag-
kanik pissarineKartut tuninexar-
sinaunersut. OKalugtuneKarsima-
nerarpoK tigsukartitsinerme a-
tautsime sårugdlit 15 tons anguv-
dlugo pissarineirartartut, iglnar-
neKartartutdlo taimåitut fabriki-
nut tunineKarsinåungingmata.
aperKutit tåuko mardluk udval-
gime suliagssångortineKarput.
taimatutaoK pineKarpoK Knud
Kristiansenip apernutå aulisar-
nermik perKigsårnerussumik
Upernaviup erKåne misigssuisso-
Karsinaunigssånik. ukiune ki-
ngugdlerne puissiniarnerup ki-
nguariartorsimanera pissutigalu-
go piniartut ajornakusortisimavåt
akiligagssamik isumaginiarnerat.
taimaingmat Knud Kristiansenip
kigsautigå Kaleragdlit KérKatdlo
tunissausinaunigssånik misigssui-
nigssaK. åmamigoK naluneKångi-
laK Upernaviup erKåne rejerpag-
ssuaKartOK månamutdle iluaKuti-
giniarneKarsiméngitsunik.
Elisabeth Johansen isumaKa-
tauvoK Knud Kristiansenip OKau-
sinut sujunersuteKardlunilo
angatdlåmik nugtaKåtårtineKarsi-
naussumik avangnarpasigsume
fabrikeKalernigssånik, KérKanik
Kaleralingnigdlo niorKusiorfigssa-
mik. aperKut tåuna åma udvalgi-
me suliagssångortineKarpoK.
Julut.
Edvard Reimer
Grønland - Norge
120 forskjellige norske frimer-
ker byttes mot 60 forskjellige
frimerker fra Grønland. 90
mot 50, 70 mot 40, 50 mot 30,
30 mot 20, 15 mot 10. Send
frimerkene til: T. Pedersen,
Konows gt. 65, Oslo 1, Norge.
FRA LANDSRÅDET
David Brobergs forslag om indfø-
relse af lov vedrørende misbrug
af spiritus blev sendt til videre
behandling i ædruelighedskom-
missionen. David Brobergs for-
slag går ud på, at der indføres
lov, som giver hjemmel til at
gribe ind over for spiritusmisbru-
gere. En sådan hjemmel skal
gælde forældre, som ved umåde-
holden spiritusnydelse gør deres
hjem til et utrykt og skammeligt
sted for børnene. Den skal gælde
for unge berusede urostiftere, der
undertiden er til stor gene for
deres bysfæller. Den skal også
gælde personer, som fører gan-
ske unge mennesker ud i drikke-
riet. Ligeledes foreslår David Bro-
berg, at man ad lovgivningens
vej skal søge at reducere ud-
skænkningssteder i Grønland.
K’issunguaK Kristiansen fandt,
at ædruelighedskommissionen
havde svært ved at klare spiri-
tusbekæmpelsen, hvorfor han fo-
reslog, at man gav de midler, der
bliver bevilget til ædrueligheds-
kommissionens arbejde til Blå
Korsforeninger og skoler.
Formanden sagde, at ædruelig-
hedskommissionens bestræbelser
har givet resultater. I løbet af
2-3 år er forbruget af stærkt spi-
ritus halveret. Formanden oply-
ste endvidere, at det er lands-
rådet, som giver spiritusbevillin-
ger.
Efter en kort debat vedtog man
Karl Skou’s forslag om at over-
lade Brobergs forslag til ædrue-
lighedskommissionen.
En række forslag af erhvervs-
mæssig karakter gik til landsrå-
dets erhvervsudvalg, der senere
skal afgive betænkning.
Peter Nielsen foreslog omdan-
nelse af landsrådets erhvervsud-
valg til et permanent erhvervs-
råd, der blandt andet skal have
til opgave at finde frem til nye
erhvervsmuligheder. Flere med-
lemmer, bl. a. Edvard Reimer og
David Broberg støttede forslaget.
Niels Holm fandt forslaget inte-
ressant, men mente ikke det var
hensigtsmæssigt at forøge antallet
af permanente udvalg i landsrå-
det. Den slags spørgsmål kan lø-
ses tilfredsstillende ved nedsæt-
telse af fælleskommunaludvalg.
Formanden sagde, at landsrå-
dets erhvervsudvalg har været
permanent i denne valgperiode.
Han oplyste, at det er tanken at
omdanne de kommunale er-
hvervsudvalg til arbejdsmarkeds-
nævn, der skal sammensættes af
GAS, KNAPP, KGH, GTO og
kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Nævnenes fornemste opgave skal
være at fremskaffe arbejde, ar-
bejdspladser og nye muligheder
for de forskellige erhvervsgrene.
Edvard Reimers forslag om opfø-
relse af et mindre produktions-
anlæg i Agto i KangåtsiaK kom-
mune gik også i erhvervsudval-
get. Reimer fremsatte det samme
forslag under forårsmødet i år,
men var ikke tilfreds med det
svar, han fik. I mellemtiden har
han talt med sine vælgere i di-
striktet, sofn opfordrede ham til
at genrejse spørgsmålet. Vælger-
ne var enige om, at man burde
henvende sig til staten om etab-
lering af en rejefabrik i Agto.
Formanden oplyste, at spørgs-
målet om fabrik i Agto var rejst
Knud Kristiansen
i Grønlandsrådet, men at man fik
et klart afslag. Begrundelsen var,
at KGH ingen midler har til at
etablere virksomheder i bygder-
ne. Desuden mente man ikke, at
en fabrik på et så lille sted vil
kunne svare sig.
Jørgen Olsen fastslog, at Ed-
vard Reimer stod helt alene i rå-
det, hvergang han fremsatte for-
slag om udbygningen af Kangåt-
siaK kommune. Grønlandsrådet
kunne opfatte det som en til-
kendegivelse af, at landsrådet
ikke ønskede udbygning af Ka-
ngåtsiaK kommune. I sommer be-
rejste tre landsrådsmedlemmer
KangåtsiaK distrikt og konstate-
rede, at der findes grundlag for
udbygning. De tre medlemmer vil
uden tvivl støtte Reimer. Derfor
foreslog Jørgen Olsen, at sagen
genoptages i landsrådet.
Man enedes om, at de tre om-
talte medlemmer skriftlig gør
rede for de muligheder, de me-
ner at have konstateret i Kangåt-
siaK kommune og sender rappor-
ten til landsrådets erhvervsud-
valg.
David Broberg foreslog, at man
sætter undersøgelser i gang til
udnyttelse af alle slags fiskearter.
Fabrikkerne aftager kun de fisk,
der kan betale sig at producere.
I Danmark udnytter man alle de
fiskearter, der fanges, men i
Grønland går mange fiskearter
til spilde.
Jørgen Olsen spurgte, om der
er mulighed for at afsætte de
mange torsk, som fanges i driv-
garn. Man har fortalt ham, at
man ved enkelt træk kunne fange
op til 15 tons torsk, som bare går
til spilde, da de ikke sælges på
fabrikkerne.
De to spørgsmål gik ligeledes i
udvalg.
Det samme blev tilfældet med
Knud Kristiansens forespørgsel
om mulighed for grundigere fi-
skeriundersøgelser i Upernavik
distrikt. På grund af nedgang i
sælfangsten i de senere år i Uper-
navik distrikt, har fangerne haft
vanskeligt ved at klare deres for-
pligtelser. Derfor ønskede Knud
Kristiansen en nærmere undersø-
gelse af indhandlingsmuligheder
for hellefisk og havkat. Man ved
også, at der er masser af rejer i
Upernavik distrikt, men hidtil
har man ikke gjort noget for at
udnytte disse forekomster.
Elisabeth Johansen tilsluttede
sig Knud Kristiansens betragt-
ninger og foreslog indsættelse af
en flydende fabrik i de nordlige
distrikter til produktion af hav-
kat og hellefisk. Også dette
spørgsmål gik i udvalg.
Julut.