Atuagagdliutit - 29.10.1970, Blaðsíða 27

Boliger eller frysehuse?
Der sjuskes for meget med husbyggeriet, som man er begyndt at spe-
kulere i. I fangerdistrikterne mangler man billigere hustyper.
— Boligstøttehuse, der bygges i disse år er udmærkede som sommer-
huse. Men i Nordgrønland er disse huse direkte sundhedsfarlige til be-
boelse i vintermånederne. De er så sjusket bygget og så fantastisk
utætte, at de nærmest fungerer som frysehuse. Og så er de for en stor
dels vedkommende bygget for dyr udsendt arbejdskraft, sagde Knud
Kristiansen i landsrådet under behandlingen af K’ssunguaK
Kristiansens forslag om billigere hustyper i fangerdistrikterne.
Dog gjorde Knud Kristiansen opmærksom på, at der findes undtagelser.
Flere medlemmer gav Knud Kri-
stiansen ret i, at mange af bolig-
støttehusene er for dårligt iso-
leret.
SAMARBEJDE SAVNES
Elisabeth Johansen sagde: — I
fangerdistrikterne klages der me-
get over alt for utætte huse. Så-
danne huse er meget dyre at op-
varme. I marts i år var jeg med
til at foretage temperaturmålin-
ger i forskellige huse i OmånaK.
Temperaturen i et enkelt bolig-
støttehus viste sig at være plus
18-20 grader under loftet, men
minus 8-10 grader ved gulvet.
At der sjuskes så meget med
husbyggeriet, skyldes blandt an-
det den omstændighed, at byg-
herrerne viser for lidt interesse
for, hvordan huset bliver opført,
fortsatte Elisabeth Johansen. Hvis
der kan etableres et bedre sam-
arbejde mellem bygherren og
håndværkerne, og hvis der fra
GTO’s side kan blive sørget for
bedre kontrol med husbyggeriet,
vil meget være nået.
Jørgen Olsen tilsluttede sig Eli-
sabeth Johansen og sagde, at der
i bygderne klages over manglende
kontrol med husbyggeriet. Når
der en sjælden gang foretages
kontrol vanskeliggøres dette af
mangel på tolke.
INGEN SELVBYGGERI
K’issunguak Kristiansen efterly-
ste billigere hustyper i fanger-
distrikterne. — Det er meget van-
skeligt for en fanger at afdrage
et hus til 100.000 kr., især når
vedkommende har mange børn,
sagde han. I 1967 anmodede han
om at få et norsk typehus god-
kendt til brug i fangerdistrikter-
ne, men fik afslag. Hvis billigere
typehuse er helt umulige at frem-
5-6000 grønlandske
arbejdere i Danmark?
Ministeriet for Grønland arbejder
med planer om etablering af et
særligt organ for hjælp til de
grønlændere, som ønsker at søge
beskæftigelse i Danmark. Pro-
blemerne i denne forbindelse har
været drøftet i Grønlandsrådet og
skal nu tages op til løsning i mi-
nisteriets sociale udvalg, skriver
„Ingeniør og Bygningsvæsen".
Sekretariatschef Claus Borne-
mann siger til bladet, at man kan
frygte for, at det bliver en del
af de bedst uddannede grønlæn-
dere, som er interesserede i at
søge arbejde i Danmark.
Der vil være behov for uddan-
nelses- eller omskolingshjælp, og
det bliver nødvendigt at hjælpe
grønlænderne med at skaffe et
sted at bo og i det hele taget med
at finde indpas i et dansk milieu,
skriver bladet og oplyser, at i en
nu foreliggende prognose for den
befolkningsmæssige udvikling i
Grønland frem til 1985 regner
man med, at 5000-6000 grønlæn-
dere vil søge til Danmark.
skaffe, vil Kissunguaic Kristian-
sen gerne se, at der gives ad-
gang til at opnå lån til selvbyg-
geri i fangerdistrikterne.
Formanden oplyste, at GTO har
fremsendt forslag til en hustype,
specielt egnet i fangerdistrikter-
ne. Tegningerne har været fore-
lagt boligstøtteudvalget og man
har anmodet kvindeforeningerne
om udtalelse i dette spørgsmål. I
øvrigt oplyste formanden, at han
i de år, han har siddet i bolig-
støtteudvalgene ikke mindes at
have modtaget en eneste ansøg-
ning om lån til selvbyggeri.
Formanden for boligstøtteud-
valget, landshøvding N. O. Chri-
stensen gav landsrådets formand
ret i, at der meget sjældent kom-
mer ansøgninger om lån til selv-
byggeri, skønt dette kan lade sig
gøre. Det skyldes sikkert, at bo-
ligstøttetyper ikke egner sig som
selvbyggerhuse. Der stilles tem-
melig strenge krav til kvaliteten,
fordi husene sættes i pant for lå-
net. At der ikke kommer flere an-
søgere om lån til selvbyggeri kan
også skyldes, at ansøgere, der er
håndværkere har fundet ud af,
at det ikke kan betale sig for dem
at bygge eget hus.
Men de nye 67-hustyper er helt
anderledes i konstruktion end
tidligere typer og skulle være
lette at opføre for selvbyggere.
BILLIGERE OG FLERE TYPER
K’issunguaK Kristiansen: Der
bygges som regel flere boligstøtte-
huse samtidig. Fangerne, der skal
have husene bliver ikke under-
rettet om, hvilket hus, der bliver
deres. Derfor er de ude af stand
til at kontrollere byggeriet. Ud-
sendte med stor løn anvendes i
stor udstrækning i boligstøtte-
byggeriet. GTO bryder sig ikke
om at anvende grønlandske hånd-
værkere. Sprogvanskeligheder er
også en hindring for fangerne,
når husene opføres for udsendt
arbejdskraft.
K’issunguaK Kristiansen efter-
lyste større udvalg af hustyper,
som fangerne kan vælge imellem.
Man må finde frem til billige ty-
per, der er nemme at opføre, og
som kan klares af fangeren selv i
samarbejde med en grønlandsk
tømrer.
David Broberg understregede,
at de første boligstøttehuse var
godt og forsvarligt bygget. Den-
gang var der ikke så mange me-
stre. Men i dag finder der mange
mestre, og der er kommet en
slags spekulation i husbyggeriet.
Mestrene giver tilbud og man an-
tager det billigste tilbud uden at
tænke på, hvor dygtige og sam-
vittighedsfulde mestrene er. Da-
vid Broberg spurgte om det ikke
var på tide at udelukke mestre,
der driver byggeri som spekula-
tion.
Elisabeth Johansen understre-
gede påny betydning af et godt
håndværkerne og GTO. Hun var
samarbejde mellem bygherren,
imod udelukkelse af samvittig-
hedsløse mestre. Dette var imod
bestræbelserne om privatisering.
Behandlingen af dette spørgs-
mål endte med, at punktet blev
udsat og gik i udvalg.
Julut.
angatdlatinut sitdlimasivfik
landsrådimut ilaussortap Peter Heilmannip sujunersutigigå Kalåtdlit-
nunane angatdlatinut sitdlimasissarnerup sujulerssugaunera bolig-
åma erhvervsstøttemit landsrådip sujulerssuissoKarfianut nungnetcd-
Peter Heilmannip sujunersutå nå-
pertordlugo landsrådip akuerssi-
ssutigå sitdlimastssarnermut ud-
valge Kinuvigiumavdlugo lands-
rådip angatdlatinik sitdlimasi-
ssarfiata sujulerssorneKarnerata
erhvervsstøttip agdlagfeKarfianit
landsrådip su j ulerssuissoKarf ia-
nut nungneKarnigssånik aperKUt
OKalusererKuvdlugo. udvalgimit
nalunaerut akuerineKarpoK.
nalunaerumit ersserpoK 1969-
ime 84.000 kr. sivnerdlugit ami-
gartoruteKarsimassoK.
sujuligtaissoK autdlamivdlune
OKalungnermine OKarpoK amigar-
torutip ilimanarsisikå sitdlimasi-
nermut akiliutaussartut Kagfang-
neKarnigssåt imaKa isumaliorKU-
tigineKartariaKartoK. — tåssame
tungavigissaK aulajangiusimassa-
riaKarpoK, taima sujuligtaissoK
OKarpoK, sitdlimasissarneK inger-
dlåneKåsassoK maleruagagssat
ingminut akilersorsinaunermut
tungassut nåpertordlugit.
sujuligtaissup taivataoK sitdli-
masérKingnerme isumaKatiglssu-
tip avdlångornera, tåuna nåper-
tordlugo sitdlimasérKigfiup umia-
pajårnerit tamarmik 80 ®/o-iat
akilertåsavdlugo angatdlatinigdlo
sitdlimasissarfiup sivnera. tai-
måitordle imåisaoK, ilåinaussu-
mik ajoKusigaunerme angatdlati-
nik sitdlimasissarfik nangmineK
akiligagssaminik angatdlåmut
atautsimut 400.000 kruninik taor-
sissugssångusavdlune umiaving-
nermilo angnerpåmik 150.000 kru-
ninik.
aningaussautit pitsauneru-
ssumik inigssinigssat
— sitdlimasérKingnerme isuma-
Katiglssutip avdlångornera sitdli-
masissarfiup aningaussaKarnerata
pitsånguatdlangnigssånut ikiu-
taussugssåusagunarpoK.
nalunaerutip sarKumiuneKarne-
ranut ingmikortume Peter Heil-
mann sujunersuteKarpoK sitdli-
masissarfiup sujulerssorneKarne-
rata erhvervsstøttip agdlagfianit
landsrådip agdlagtoKarfianut
nungneKarnigssånik.
Peter Heilmann sujunersuminut
atatitdlugo ilåtigut OKarpoK, må-
na tikitdlugo angatdlatinut sitdli-
masissarfiup aningaussautai 4V2
®/o-imik ernialersorneKartartut. —
kisiåne aningaussautit landsrådip
nautsorssutaisa sivnerinit pérne-
Karsinaugpata aningaussat inig-
ssineKarsinaugaluarput angneru-
ngåtsiaKissumik erniaKartitdlugit.
taimåtaoK sitdlimatinut akili-
gagssångortunut akiliutigssat a-
ngatdlatinut sitdlimasissarfingmit
kæmnerimit isumangnaerniarta-
riaKarput, taima Peter Heilmann
OKarpoK. — sitdlimasivfiup ama
angnertungåtsiartumik ernianit
isertitaKarnigssaK nautsorssutigi-
sinåusavå. umiapajårtoKartitdlu-
go angatdlatinut sitdlimasissar-
fiup nangmineK akiligagssat åssi-
gingitsut isumangnaerniartug-
ssauvai.
kisalo Peter Heilmann isuma-
KarpoK nautsorssutine eKungåssu-
tit pilersartut sordlo åssersutiga-
lugo umiapajårnerssuaK 1967-ime
pisimangmat, aitsåtdle 1969-ime
isumangnaitdlisa ,i gauvdlune.
tauva aningaussar* ssaK 1969-
ime pisimåsaoK n J67-ime pi-
simåsagaluartOK. kisiåne 1967-
ime aningaussanik ingmikortitsi-
ssoKarsimåsaoK umiapajårnerup
angissusianut nalerKutikånersu-
nik. tauva ukiut nautsorssuivfiu-
ssut aningaussanit maligtarineKå-
séput naggatåtigutdlo ukiume
taorsissutit akilerneKarfiåne ani-
ngaussartutåusavdlutik.
agdlagfingme pissortap J. A.
Nolsøep Peter Heilmannip nav-
suiautå ilavå OKautigalugo aki-
liutip KagfangneKarnigsså imaKa
isumaliutigineKartariaKartoK. Pe-
ter Heilmannip taisimavå utanri-
lårtariaKarunartoK. akiliut Kag-
fagtinavérsårsimavarput sipåga-
Karnerne iluarsartussinernilo. mi-
sigssuinigssaK Peter Heilmannip
sujunersutigisimassåtaoK nåmag-
sineKarérpat ilimanarpoK akiliut
KagfagtariaKalisassoK.
Danmarkime sitdlimasissarner-
nut nalendutdlugo akiliut angni-
kitsuarånguvoK, taima Nolsøe
OKarpoK. — akiliutigerKussarta-
garput Danmarkime akiliutiger-
KuneKartartup agfåta sivnilårsi-
måinarpå. Savalingmiune akiliu-
tigineKartartoK Danmarkime aki-
liutigineKartartup migssånipor-
taoK.
kisalo aningaussanut tungassut
nalorninangåtsiarput, — ilåtigut
pissutigalugo agdlagfeKarnerme
sulissungmata nålagauvfingmit
akigssauteKartineKartut. ilåtigut
taorsissuteKartaraluarpoK, kisiå-
ne aningaussartutit matuvigsor-
tångilai.
Peter Heilmannip erniatigut
isertitat taivai sitdlimasivingmut
pissusigssamigtut iluaKutaugunå-
ngitsut. Nolsøe OKarpoK erniat
ånaineKartartut pissutigalugo aki-
liutit ukiup nålernerane tikiutar-
mata.
kisalo Nolsøep Peter Heilmann
matumuna isumaKatigå kukune-
russoK sitdlimasiviup aningau-
ssautai 4 "Vo-inarmik ernialersor-
neKarmata, amalo kukuneruvoK
ajoKusigaunerit akilerneKartar-
mata ukiume nautsorssorneKar-
fingmingne ukiume ajoKusigau-
nerup pivfiane pinatik. tamåna
måna iluarsisimavarput, taima
Nolsøe OKarpoK.
Nolsøep uparuarpå pissariaKar-
dluinartoK nautsorssusiusavdlune
isertitanik tamanik aningaussar-
tutinigdlo tamanik takutitsissu-
nik påsissutigssaKarsinaujumav-
dlune aulajangisinaujumavdluni-
lo imaKa akiliutit KagfangneKar-
nigssånik, sitdlimasinermut nu-
tåmik årKigssussinigssamik åma-
lo sitdlimasérKingnerme isuma-
Katiglssutigssanik. nutårdluinar-
mik agdlagtugkat inigssivfigssa-
nik suliaKartariaKarpoK. tamatu-
malo kingorna pilertortorujug-
ssuarmik pigssarsiarineKarsinåu-
såput navsuiautit atorfigssaKarti-
tat, ilåtigut nautsorssutit ersser-
Kingnerussumik påsissutigssar-
sivfigiumavdlugit.
iluarsartinernut tapissutit
Edvard Reimerip iluarsartinerme
aningaussartutinut sitdlimasi-
ssarfiup tapissuteKarsinauneranik
aperKut erKartorpå. Reimer oKar-
poK angatdlåmik pigingnigtOK
sitdlimasissarfingmut akilersutig-
ssaminik akilisimassoK ima nå-
magtugaKarsinaussoK iluarsarti-
nermut aningaussartutit uvdlor-
mut pigssarsiaminit akilersinåu-
sanagit. Reimer isumaKarpoK nå-
pertuivdluartusassoK sitdlimasi-
viup iluarsartinerne aningaussar-
tutit sordlo 25 '“/o-imik tapivfigi-
sagpagit.
Nolsøep Reimer akissuteKarfigå
sitdlimasissarfik månåkornit ang-
nertunerussumik akilissalisagpat
ilerKorerKussat avdléngortitaria-
Kartut. kisalo iluarsartinermut
tapissutit taima itut sujulerssor-
niarnerat ajornakusortorujugssu-
saoK.
Alibak Josefsen iluarsartmer-
nut tapissutigssat pivdlugit aper-
Kilmik sarKumigaKarsimavoK,
Reimerip Josefsenivdlo sujuner-
sutåinut sujuligtaissoK OKause-
KarpoK, angatdlatit sitdlimaser-
neKarsimassut iluarsartinermut
tapissutit taimågdlåt tuniuneKar-
sinaussut sitdlimasinermut patsi-
sigssat erKortineKarsimagpata, ki-
siåne tåuko saniatigut aningau-
ssatigut avdlatigutdlunit tunga-
vigssaKångitsoK Kalåtdlit-nunåne
pujortulérKanut sitdlimasissar-
fingmit tapissuteKåsavdlune ima-
lunit taorsigagssarsisitsisavdlune
angatdlatit sitdlimaserneKarsima-
ssut iluarsartinermut.
-den.
lej en bil
til opholdet i Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skriv efter komplet
prisliste eller ring til
12 05 75.
PLK.C.AACDSC.ADr. 1. KOliLNHAVN V
A/S Nordisk Solår Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artikler og belysninger en gros
Stran>Ste6i stålbygninger
for fremtidens virksomheder . . .

Produktkatalog og brochure
fremsendes uforbindende
Stran Steel systemet sikrer kortest mulige
byggetid.
2500 komponenter giver størst flexibilitet.
Større spændv. giver max. udnyttelse pr. m;*.
Ændringer og tilbygninger foretages hurtigt og
billigt.
H.J.HMSE1V
AKTIESELSKAB
Vestergade 97-101, 500 Odense - Tlf. (09) 11 83 83
27