Atuagagdliutit - 12.11.1970, Blaðsíða 12

Skolebørn til Danmark
på privat initiativ
Danmarksopholdet på tre måneder burde være generel for den grøn
landske skoleundervisning, mener lærer Hans Egede Jensen, der sup'
pierer, at „det ville være investeringerne værd".
To lærere, men først og fremmest
en lang række forældre til børn
i Samuel Kleinschmidt skolens
femteklasser, har gjort et frem-
ragende stykke arbejde for at 37
børn kunne rejse til Danmark for
at gå i skole og opleve landet i
øvrigt. Børnene kom for nylig,
og det er nærmest ubegrænset,
hvad de har kunnet fortælle. Det
er heller ikke let at kontrollere
værdien af Danmarksrejsen på
andre felter end blot det turist-
mæssige. Men der er ingen tvivl
om, at bekendtskabet med Dan-
mark, landet som er målestok for
en hel del af børnenes tilværelse
i Grønland, har uvurderlig be-
tydning for dem.
Men for Samuel Kleinschmidt
skolen i Godthåb er det specielle
ikke, at nogle børn har været i
Danmark på et tre måneders op-
hold, men derimod at man har
kunnet sende 37 af sted. Hvert
eneste år rejser et begrænset an-
tal børn til Danmark for at gå i
skole og for at stifte bekendtskab
med den begrebsverden, der oftest
danner meningen i deres skole-
bøger. Det er bare ikke muligt
for én skole at sende 37 børn af
sted, uden det bliver specielt, og
uden der lægges et omfattende
privat initiativ for dagen.
PENGENE
Hvert år kan skolerne søge fri-
rejser for et vist antal børn. Sa-
muel Kleinschmidt skolen i Godt-
håb søgte 37 rejser og fik 18. Der-
for manglede man rejsepenge til
endnu 19, fordi man på skolen
fandt det urimeligt at trække lod
blandt eleverne. Man fandt det
rigtigst at forsøge at skaffe pen-
gene til veje på eget initiativ, dels
gennem opsparing, dels gennem
indsamling o. s. v.
— Fra oktober 1969 til afrejsen
midt på sommeren i år lykkedes
det at spare 600 kroner op, for-
tæller en af de to initiativtagere
til det udvidere rejsearrangement,
lærer Hans Egede Jensen. Den
anden lærer, der har en stor del
af æren for successen, er Kathrine
Petrussen.
Hans Egede Jensen fortæller
videre, at man samtidig med op-
sparingen gik i gang med afhol-
delsen af en række forskellige
arrangementer som bankospil,
kaffemik, hvor alt kostede penge,
dansemik i ungdomsskolen og
forsamlingshuset, lodseddelsalg,
revy med forældrene som aktører
og i forbindelse med den endnu
et bankospil, indsamlingsbøsser,
m. v. Alle disse arrangementer
gav til sammen en rejsekapital
på 15.000 kroner. Forældrene
nåede op på 14.000 kroner og
kommunen forærede 10.000 til
formålet.
— Det er første gang, der har
været så mange afslag på ansøg-
ninger om frirejser til børn, siger
Hans Egede Jensen, — men det
er også første gang, der har væ-
ret så mange ansøgninger.
— Hvorfor?
— Jeg tror, det er fordi man
i de grønlandske skoler er blevet
klar over den store betydning,
disse Danmarksophold har for
eleverne på femteklassetrinet.
Gevinsten gælder først og frem-
mest sproget og den ny begrebs-
verden, børnene tilegner sig.
DANMARKSOPHOLDET
Om Danmarksopholdet, der va-
rede to en halv måned, fortæller
Hans Egede Jensen, at børnene
umiddelbart efter ankomsten til
Danmark i begyndelsen af august
blev indkvarteret på Troldehøj
/FOTO\
&
Vkino/
Vi er
FORBRUGERVENLIGE
Vi har
BILLIGE PRISER
med
UDSTRAKT SERVICE
og afgiver gerne
TILBUD
Derfor bør De handle hos
P0LAR-F0T0
Godthersgade 113,
1123 København K.
Telegramadr.: POLARROSE
på gulve, overalt,
Blitsa, mat eller halvblank
Junckers parketgulve leveres fra fa-
brikken lakeret med Isoblitsa, en
tokomponentlak af isocyanattypen (ren
polyuretanlak). Det er naturligt til
fortsat 'vedligeholdelse at anvende
Blitsa enten mat eller halvblank. —
MAT står med en helt fløjsmat, eks-
klus v overflade, der absorberer de
småridser og ujævnheder, der altid
kommer i et gulv ... og HALV-
BLANK giver en silkeagtig glans og
en behagelig refleks af enhver form
for lys. Begge typer danner en smuk
baggrund for Deres tæpper og møbler.
Junckerip natigssai fabrikimitdte
Blitsa-mik påssuneKarérsimassar-
put, taimåitumik Blitsa atordlugo aser-
fatdlagtailiuinigssaK nangftariaKarpoK.
Blitsa-t åssigtngitsut mardluk Kinigag-
ssåuput: MAT (KivdlitsoK) ama HALV-
BLANK (KivdlalårtoK). - MAT utlni-
kOssatut KåxarpoK kussanardlulnartu-
mik, taimåineratalo natip kigartiter-
nere plngitsdrneKarsIndungitsut er-
ssigungnaersltarpai . . . HALVBLANK
silikisut KivdlerneKarpoK iluarinartu-
mik Klngornernik sunigdlunit utersår-
titsissardlune. tamarmik naterssuamut
peKutinutdlo tungavigssatut kussanar-
dlulnarput.
Vandrehjem, hvor det var menin-
gen, de skulle vænne sig til for-
holdene. Herfra tog man på sight-
seeings, også til badestrande og
biografer, man fik færdselsun-
dervisning af politiet i Lyngby,
besøgte brandstationen, så fjern-
syn og meget mere.
Efter en uge her blev børnene
indkvarteret hos plejeforældrene i
Lyngby-Taarbæk kommune. Ind-
kvarteringen var tilrettelagt så-
dan, at børnene havde jævn-
aldrende legekammerater. Dog gik
de grønlandske femteklassebørn i
skole i danske fjerdeklasser i for-
søg på at opveje det handicap,
alene sprogvanskelighederne be-
tød.
Sammen med de nye danske
kammerater var børnene på flere
fællesekskursioner. Man besøgte
bl. a. Storestrømsbroen, Kronborg,
en landbrugsejendom og var på
skovtur.
Under afskedshøjtideligheden
på Lyngby rådhus blev der på
de grønlandske forældres vegne
overrakt en modelkajak til Lyng-
by-Taarbæks borgmester, Paul
Fenneberg.
ØKONOMISK SUCCES
-— Er det første gang, man har
kunnet sende så mange børn af
sted til Danmark?
— Jeg er ikke helt klar over,
hvor speciel denne danmarksrejse
er på dette punkt, svarer Hans
Egede Jensen. — Men jeg ved, at
fra seminarieskolen i Godthåb
har 18 børn været hjemme på fri-
rejse. Og overalt på kysten har
skolebørn været af sted på lig-
nende ture. Jeg ved også, at man
har haft indsamlinger andre ste-
der i Grønland for at skaffe yder-
ligere børn af sted. Men i hvor
vid udstrækning er jeg ikke klar
over.
Lidt specielt i vort tilfælde er
det, at vi selv har betalt opholdet
i Sdr. Strømfjord for alle bør-
nene. Det ved jeg, andre skoler
har fået enten refunderet eller
betalt på forhånd. Men jeg kan
da i øvrigt i forbindelse med øko-
nomien nævne, at danmarksop-
holdet pengemæssigt har været
en helt enestående succes. Vi har
mødt så stor velvilje fra mange
sider, at situationen ved rejsens
afslutning er, at vi har et over-
skud på ca. 10.000 kroner. Helt
præcis kan det ikke siges endnu,
fordi regnskabet ikke er endeligt
afsluttet. De 10.000 kroner vil vi
søge indsat på en danmarksrejse-
fond til fordel for skolerne i
Godthåb.
GENERELT LED I DEN
GRØNLANDSKE
SKOLEUNDERVISNING
— Bliver den udvidede danmarks-
rejse en årligt tilbagevendende
begivenhed?
— Det er temmelig uklart. Dan-
marksrejser på denne måde er
fra lærernes side noget absolut
frivilligt, og med hensyn til den
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30
1401 KØBENHAVN K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT FRA VORT
FRIHAVNSLAGER
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
j i Jmm. 11 J
specielle rejseform, der gør det
muligt for langt flere elever at
tage afsted skal der fra læreres
og forældres sige lægges et om-
fattende privat initiativ og ar-
bejde for dagen.
Skolerne tager sig ikke som in-
stitutioner af rejser på denne
måde. Det mener jeg, de burde,
og det ville dermed ikke være
nødvendigt med det store opspa-
rings- og indsamlingsprogram, der
har gjort nyligt afsluttede dan-
marksophold muligt. Skolevæse-
net burde altså betale for rej-
serne og lade dem være et aktivt
led i børnenes uddannelse. Efter
min mening ville det rigeligt
være investeringen værd.
Som vi har kørt det i år, er det
et urimeligt stort arbejde for alle
implicerede, og det er derfor be-
grundet at tro, at rejser i dette
omfang ikke kan blive en årligt
tilbagevendende begivenhed, og
at de dermed ikke kommer alle
de grønlandske elever, der ønsker
det, til gode.
At rejsen til og opholdet i Dan-
mark vil være investeringen
værd, har jeg en klar fornem-
melse af efter sommerens indtryk.
Børnene har haft meget ud af
det, og de har nu en langt bedre
baggrund for den videre skole-
gang i Grønland.
Jeg kan for eksempel sige, at
børn, der tidligere har været til-
bageholdende med at udtrykke
sig på dansk, nu forstår og siger
næsten alt. Og som allerede
nævnt, har børnene nu fået et
begreb om de størrelser og for-
hold, der danner hele grundlaget
for forståelsen af lærebøgerne.
— Har børn i pågældende al-
der tilstrækkelig mulighed for
at „fordøje" de indtryk, opholdet
har givet?
— Jeg tror, slutter Hans Egede
Jensen, — det er en god alder
for børn, der skal opleve Dan-
mark. Men i løbet af nogle må-
neder, når børnene „har sundet"
sig, vil det komme tydeligere til
udtryk end nu.
— den.
kingumut
uterKingnerme
1. iluvkut nuånåleKaunga
takorKileravko nunarssuara.
nuna kipisavfigingårtagara
Kamuna anersårulugtardlunga
inivne siningnialersitdlunga
Kuvdlipigdlunga ericaimassarta-
gara.
2. ila aliénaileKaunga
takuvdlugit kugsserngit, Kåicå-
nguit,
sikut ilulissat, Keicertånguit
— tamarmigdlusoK Kungujugsi-
massut
inugtut asangnigpasigtigissut
erinarssutitorKatik agpitdlugit.
3. ila aliånaileicaunga.
imaK tungujorpoK pavångårdlune
avåssuale Kivdlarmaugame
anernit tamåne tamatdlarnere
sapångat kuerssatut itut, sule
kussanarput tupingnardluinartu-
mik.
4. avunalo KagfarKilersup
seKerngup nuna kussanarsalerå
Kusit tingmiårKatdlo agpingmata
inunartoK uvdlugssaK nersordlugo
anersåmissardlunga påsivunga:
nunaga ivdlit åssigssaKångilatil.
5. nunat kussanarnerssaråtit
Avangnårssua asanerpaussara!
tamåna Kangaungmatdle påsivara
Kimatdlutit arriuåinarama.
najorKileravkit OKåinarpunga:
nunaga paratise, asånguara.
Christianshåb 1969.
Villads Villadsen.
12