Atuagagdliutit - 12.11.1970, Blaðsíða 25

FAO:
nunalerimkut niorKutigssiat
unigtortutut ilissut 1969-ime
ukiut arKaneK-mardluk ingerdlaneråne aitsåt sujugdlerpåmik silar-
ssuarme nunalerinerme, aulisarnerme orpigpagssualerinermilo nior-
Kutigssiat tamarmiuvdlutik 1969-ime amerdleriarsimångildlat, pissu-
tigineruvdlugo nunane sulivfigssualingne ndkariaut, „nunåme tamdko
sivnerutOKarnermingnut ajornartorsiutait amigauteKarnigssamut afor-
nartorsiutdinit ahgnerungmata".
ineriartorfiussune tunissagssior-
neK tamarmiutitdlugo atautsimut
issigalugo angneruvoK, nauk 2
procentimik Kagfariaut ukiumit
sujulianit mingnerulåraluartoK,
tamåna ersserpoK „The State of
Food and Agriculture 1970“-imit
(SOFA), ukiumortumik nalunaer-
ssut FN-ip inussutigssanut nuna-
lerinermutdlo kåtuvfeKarfianit,
FAO-mit. tamatumunga peKatigi-
titdlugo nunane tåukunane inuit
amerdliartornerat 2,7 procenti-
ungmat tåssauneruvoK inussutig-
ssanik pilersuinerup inukutårtu-
skudsproblemer end det modsatte
I udviklingsområderne havde
man som helhed en større sam-
let produktion, selv om stignin-
ger på to procent var noget min-
dre end de nærmest foregående
år, fremgår det af „The State of
Food and Agriculture 1970“
(SOFA), en årsoversigt fra FNs
Levnedsmiddel- og Landbrugsor-
ganisation, FAO. Da befolknings-
tilvæksten i disse områder sam-
tidig var 2,7 procent, er der i rea-
liteten tale om en nedgang i per
capita-levnedsmiddelforsyningen.
Dette gælder dog ikke Det fjerne
Østen.
Stagnation i verdensproduktio-
nen kan sammenlignes med en
stigning på fire procent i 1968 og
en gennemsnitlig stigning de sid-
ste 10 år på næsten tre procent.
Landbrugsproduktionen udviste
kun en meget lille stigning, mens
der inden for fiskeriet var tale om
et fald på tre procent. Kun skov-
brugsproduktionen viste en bety-
delig fremgang — to procent —
sammenlignet med et gennemsnit
på 1,7 procent for de sidste 10 år.
DER ER LYSPUNKTER
Denne præliminære helhedsover-
sigt tegner imidlertid et ensidigt
mørkt billede af situationen, kom-
menterer SAFA. Men ser man
nøje på tallene for de forskellige
regioner og for hvert enkelt land
„afsløres en række opmuntrende
træk“.
SAFA påpeger det opmuntren-
de i, at produktionsstigningen for
tredje år i træk var størst i Det
fjerne Østen, hvor levnedsmid-
delproblemerne har været mest
alvorlige. Selv om den forventede
4 procent-stigning i levnedsmid-
mik nåkariarnera. tamånale Ka-
ngianut ungasingnerussumut tu-
ngångilaK.
silarssuarme niorKutigssiorne-
rup angnertusiartorungnaernera
sanigdliuneKarsinauvoK 1968-ime
4 procentimik Kagfariåumik uki-
unilo kingugdlerne 10-ne avgua-
Katigigsitdlugo 3 procentinga-
jangmik Kagfariåumik.
nunalerinerme nioncutigssior-
neK angnikitsuarånguamik tai-
mågdlåt KagfariauteKarpoK, auli-
sarneruvdle iluane 3 procentimik
nåkariarneKardlune. orpigpag-
delproduktionen er 1 procent min-
dre end i 1968, overstiger den
alligevel 10-års gennemsnittet på
2,6 procent.
(De sidstnævnte tal inkluderer
ikke Japan, der klassificeres som
et industriland, samt Fastlands-
kina, hvorfra der ikke foreligger
nogen statistik).
Af endnu større betydning var
den solide stigning på fem pro-
cent, der igen i 1969 blev opnået
i Indien. Også andre levnedsmid-
delimporterende lande, som f. eks.
Ceylon, Indonesien, Pakistan,
Sydkorea og Malaysia har opnået
gode resultater som følge af deres
indsats for at stimulere kornpro-
duktionen.
Risproduktionen i Det fjerne
Østen steg igen med seks procent
og hvedeproduktionen med ti pro-
cent takket være de nye kornsor-
ter med stort udbytte, som man
stadig stiller store forventninger
til. Den totale levnedsmiddelstig-
ning var dog kun fire procent i
dette område på grund af mindre
stigninger i husdyrproduktionen
og nedgang i byg- og bælgfrugt-
produktionen.
ANDRE U-LANDSOMRÅDER
Latinamerika oplevede i 1969 en
relativ beskeden stigning i den
totale landbrugsproduktion efter
et dårligt resultat'i 1968. Store
dele af regionen har været plaget
af tørke siden 1967.
I Mellemøsten var den totale
stigning i landbrugsproduktionen
kun én procent, og levnedsmiddel-
produktionen steg slet ikke.
I Afrika varierede høstresulta-
terne meget mellem de forskellige
regioner, og den tilsyneladende
ssualerinerme taimågdlåt ang-
nertungåtsiartumik sujuariarne-
KarpoK — 2 procent — sanigdliut-
dlugo ukiune kingugdlerne 10-ne
avguaKatigigsitdlugo Kagfariau-
mut 1,7 procentiussumut.
KimåtdlangnartoKarpoK
kisiåne tamarmiussumik nalu-
naerssutaugatdlartoK påsissutig-
ssauvoK pisutsit åssigingmik isu-
mavdluarnartunginerénut, taima
OKauseKarpoK SOFA. kisiåne nu-
nat ingmikortuine åssiglngitsune
åmalo nunane atausiåkåne tama-
ne kisitsisit misigssorKigsåråine
„Kimåtdlangnartunik ardlaling-
nik erssersoKarpoK".
SOFA-p Klmåtdlangnartutut u-
paruarpå ukiut pingasut tugdle-
rigsinardlugit tunissagssiornerup
agdleriarnera angnerpaungmat
Kangiane ungasigsume, tåssanime
totalnedgang på en procent i lev-
nedsmiddelproduktionen afspej-
ler ugunstige vejrforhold i det
nordvestlige Afrika.
Nedgangen i per capita-lev-
nedsmiddelproduktionen i udvik-
lingslandene medfører ikke nød-
vendigvis et formindsket levneds-
middelbrug, siger SOFA. Under-
skud kan kompenseres med im-
port eller udnyttelse af eksiste-
rende lagre. Men, tilføjer rap-
porten: „De tilgængelige data un-
derstreger dog, hvor vanskeligt
levnedsmiddelproblemet er i ud-
viklingslandene samt betydningen
af uafbrudt medvirken fra rege-
ringernes side for at løse det“.
200 MILLIONER TONS RIS
Her følger nogle data til sam-
menligning af 1969 og 1968 for en
række betydningsfulde landbrugs-
produkter:
— Risproduktionen satte ny re-
kord med 200 millioner tons.
Denne fremgang skyldes både
gunstige vejrforhold i de største
risproducerende lande og fort-
satte teknologiske fremskridt,
ikke mindst den stadig større ud-
bredelse af rissorter med stort
udbytte.
— Hvedeproduktionen faldt
med seks procent. Nedgangen var
almindelig i industrilande og
lande med en centraliseret øko-
nomi, mens flere asiatiske og la-
tinamerikanske lande tegnede sig
for en rekordagtig hvedehøst.
Blandt de sidstnævnte var Indien,
Pakistan og Argentina.
— Kødproduktionen steg skøns-
mæssigt to procent sammenlignet
med en gennemsnitlig stigning på
fire procent for 1960-erne.
— Mælkeproduktionen forblev
uændret. Stigninger i Det fjerne
Østen, Oceanien og Latinamerika
blev opvejet af nedgange i De
forenede Stater, Vesteuropa og
Sovjetunionen.
— Sukkerproduktionen steg
med fem procent efter en ned-
gang i 1968.
— Produktionen steg med ca. to
procent til en rekord på 1,1 mil-
lioner tons.
— Kaffe- og kakao-produktio-
nen blev rettet op efter det lave
niveau i 1968.
inussutigssat pivdlugit ajornartor-
siutit ilungersornarnerpausi-
mangmata. nauk inussutigssanik
niorKutigssiornerup 4 procentimik
Kagfariarnigssånik ilimagingning-
neK 1968-imingarnit 1 procenti-
mik mingnerusimagaluartoK tai-
måitoK ukiune 10-ne avguaKati-
gigsitsineK 2,6 procentimik ang-
nerusimavoK.
(kisitsisine taineKartune ki-
ngugdlerne Japan ilautineKångi-
laK nunatut sulivfigssualigtut i-
ssigineKarmat, taimåtaoK Kinap
nunavigtå, téssånga kisitsisinik
sarKumersoKarsimångingmat).
sule pingåruteKarneruvoK 5
procentimik Kagfariaut isumang-
naitsoK 1969-ime Indiame angu-
ssarineKartoK. åma nunat avdlat
inussutigssanik pisiortortartut,
sordlo åssersutigalugit Ceylon,
Indonesien, Pakistan, Sydkorea
åma Malaysia angussaKardluarsi-
måput karrinik niorKutigssiorne-
rup angnerulersiniarnera pivdlu-
go sulinertik pissutigalugo.
Kangiane ungasigsume KaKor-
terKassunik niorKutigssiorneK 6
procentimik KagfarKigpoK Kaju-
ssiagssanigdlo niorKutigssiorneK
10 procentimik iluaKutigalugit
karrit ilaisa nutåt angnertoKissu-
mik pigssarsissutausimanerat,
tåukulo agsorssuaK isumavdluar-
figineKarput. taiméitordle nunane
tåukunane inussutigsat Kagfari-
autåt katitdlune 4 procentlnauvoK
pissutigalugit nerssutauteKarner-
me angnikinerussumik Kagfariau-
tit åmalo suaussiagssanik åmalo
inerititanik pulingnik nioncutig-
ssiornerme nåkariarneK.
nunat sujuarsagagssat avdlat
Latinamerikap nunalerinerme
niorKutigssiornera tamarmiussoK
1969-ime angnikitsuinarmik Kag-
fariauteKarsimavoK 1968-ime a-
ngussarissat ajortut kingornagut.
nunap tamatuma ilarujugssua
1967-ip kingornatigut panerner-
ssuarmit ajoKuserneKarsimavoK.
Kangiane Kiterdlerme nunaleri-
mkut niorKutigssiat tamarmiussut
Kagfariautåt 1 procentlnauvoK, i-
nussutigssanigdlo niorKutigssior-
neK KagfarsimångitdluinarpoK.
Afrikame nunap avgornerine
åssiglngitsune karrinik katerssu-
inerme angussarissat åssiglngit-
sorujugssuput. inussutigssanigdlo
niorKutigssiorneK tamarmiussoK
1 procentimik nåkariarsimasori-
narmat tamåna nalunaeKutauvoK
Afrikap avangnåne-kitåne silap
pissusisa pitsåungitsunerånut.
nunane ineriartortitagssane i-
nussutigssanik niorKutigssiorne-
rup inukutårtumik nåkariarsima-
nerata inussutigssanik atuinerup
migdleriarnigsså nagsatarissaria-
Kångilå, taima SOFA OKarpoK. a-
migartoruteKameK taorserneKar-
sinauvoK niorKutigssanik erKU-
ssinikut imalunit sitdlimatit pi-
gineKarérsut atorneKarneratigut.
kisiåne, nalunaerume ilåssutau-
vok: „kisitsisit pigssarsiarineKar-
sinausimassut taimåitoK ersser-
Kigsarpåt nunane ineriartortitag-
ssane ajornartorsiut inussutigssa-
nut tungassoK KanoK ajornaku-
sortigissoK åmalo tamåna iluarsi-
niardlugo nålagkersuissut tungå-
nit suleKataujuarnigssap pingåru-
teKåssusia".
200 milliorner tons
KaKorterKassut
måne ilautineKarput 1969-ip å-
ma 1968-ip sanigdliuneKarnigsså-
nut nunalerinerme niorKutigssiat
pingåruteKardluartut ardlagdlit
pivdlugit kisitsisit ilait:
— KaKorterKassunik tunissag-
ssiorneK aitsåt taima agtigaoK 200
millioner tonsiugame. sujuariar-
nermut tamatumunga pissutåu-
put silap pissusé pitsaussut nu-
nane KaKorterKassunik nautitsi-
ssartut angnerssåine teknikimut-
dlo tungassutigut sujuariartorfiu-
juartune, mingnerungitsumik Ka-
KorterKassut ilaisa angnertumik
pigssarsissutaussartut angnertu-
nerussumik siaruariartuinarnerat.
— Kajussiagssanik tunissagssi-
orneK 6 procentimik nåkariarpoK.
nåkariaut malungnarneruvoK nu-
nane sulivfigssualingne åma nu-
nane eKiterusimassumik aningau-
ssarsiorfilingne, kisiåne nunat
Asiamitut åma Latinamerikami-
tut ilait aitsåt taima angnertuti-
gissumik Kajussiagssanik kater-
ssuisimåput. kingugdlit taineKar-
tut ilagait Indien, Pakistan åma
Argentina.
— neKinik niorKutigssiorneK
migssiliutdlugo 2 procentimik
KagfariarsimavoK 1960-ikune av-
guaKatigigsitdlugo Kagfariåumut
4 procentiussumut sanigdliutdlu-
go.
— imungmik niorKutigssiorneK
avdlångorsimångilaK. Kangiane
ungasigsume, Oceanime Latin-
amerikamilo KagfariautaugaluaK
igdluatungilerneKarsimavoK
USA-me, Europap kitåne Sovjet-
unionimilo nåkariautinit.
— sukunik niorKutigssiorneK
1968-ime nékariarnerup kingor-
natigut 5 procentimik Kagfarsi-
mavoK.
— citronikunik åssigissåinigdlo
niorKutigssiorneK nunane tama-
ngajangne KagfarKigsimavoK.
— tinik niorKutigssiorneK 2
procent migssiliordlugit Kagfari-
arpoK aitsåt taimak amerdlatigi-
ssunut 1,1 mili. tonsinut.
— kavfinik kakao-migdlo nior-
KutigssiorneK iluarsineKandgsi-
mavoK 1968-ime angussat angni-
kitsut kingornatigut.
HOTEL HVIDE FALK
JAKOBSHAVN ILULISSAT
Det nye turisthotel i Diskobugten tilbyder i vinterperioden 1. november — 28.
februar en særpris for ophold med fuld pension til kr. 95,00 pr. person på dob-
beltværelse alt includeret (uden drikkevarer).
De får et dejligt møbleret værelse med bad og toilet.
Pensionen består af:
Morgenmad: Complet - Middag og aftensmad: Suppe eller Hors d’oeuvres va-
riees - Stege eller fiskeret (efter valg) ost eller dessert — Kaffe.
Særlige arrangementer for jul og nytår foretages.
De bydes hjertelig velkommen.
Diskobugtime takornarianut hotele nutåK.
ukiGnerane 1. novemberimit 28. februarimut ingmlkut akeKartitsiniarpoK najugaxar-
nerme nerissagssat tamaisa ilångutdlugit inungmut atautsimut kr. 95,00 inime mar-
dlGtarlssame sut tamaisa ilångutdlugit (imigagssat pinagit).
atusavat ine kussanartunik peKusersugaK uvfartarfilik anartarfiligdlo.
nerissagssat imåisåput:
uvdlåkorsiutit: tamarmiussut - uvdlup KerKasiutit åma unukut nerissagssat.
Suppe imalunit Hors d’oeuvres variees - sujatat imalunit aulisagkanit nerissag-
ssiat (nangmineK Kinigkat) (mugssuaK imalunit kinguleragssat - kavfe.
jGtdlimut ukiutorKamutdlo ingmlkut Itunik årKigssussineKartåsaoK.
tikitdluarKunexangårputit.
FAO:
Landbrugsproduktionen
stagnerede i 1969
For første gang i tolv år fandt der i 1969 ingen stigning sted i verdens
samlede landbrugs-, fiske- og skovbrugsproduktion, hovedsageligt på
grund af en nedgang i industrilandene, „hvor man snarere har over-
25