Atuagagdliutit - 15.12.1970, Blaðsíða 34

TEKNIK If / try i) \J j y S
og mmm MUr
VIDENSKAB 3 MJM

Danskerne finder trøst på
bunden af egosuppen
Fedme den hyppigste sygdom i den vestlige verden, påpeger læger.
Af Jens Jørgen Kjærgaard.
København (RB-special).
I de rige lande dør vi af forspisning. I u-landene dør man af sult. Det
er den dramatiske, fundamentale sandhed om livet på jorden, påpeger
medicineren Mogens Iversen og psykiateren Mogens Jacobsen i bogen
„Mad, mund og menneske", som netop er udsendt af Gyldendal. Fedme
er den hyppigste sygdom i den vestlige verden, og oftest forekommer
den i USA, Holland og Danmark, hvor halvdelen af befolkningen alle-
rede i aldersklassen 30-39 år vejer mere end 10 pct. over idealvægten.
Der er en hel del visdom i den
makabre talemåde, at man graver
sin grav med fortænderne, siger
de to læger. En overvægt på 10
pct. øger dødeligheden hos mænd
med 13 pct., og for de mænd, der
er 30 pct. overvægtige, stiger dø-
deligheden med 40 pct. De tilsva-
rende tal for kvinder er lidt min-
dre. Hvis en afmagring gennem-
føres, bliver man et „bedre liv“.
Overdødeligheden for en gruppe
mennesker med en overvægt på
25 pct. faldt fra 30 pct. til 9 pct.
motorit - pumpit
generatoritdlo
MOTORER-PUMPER
GENERATOR AN LÆG
■
dieselmotore centrifugal- 3" Membran- PM Generator-
silåinarmik nig- pumpe nangmi- pumpe anlæg
dlusagaK Lister nérdlune mitdlu- type E
aissartoK agssangnik
ingerdlavdlu- atautsimik påssutagaK
arnlkårujug- 1'/«"-4" Ber- mardloKius- automatiski-
ssuaK pitsag- nardimiksilåi- samigdlumt uvdluinertu-
ssuardlo. a- narmik nigdlu- sumnigdlit migdlunit in-
rigiss.1'/1 hk- sagkamik benzin-, die- gerdlatitagaK.
nit. 102 hk- benzinmoto- sel- imalumt angiss. 2 KVA
nut. riligtut - 8"-t el-motorilig- -nit1460 KVA
!§;! tikitdlugit si- tut. -nut.
léin. nigdlus.
IIP diesel imalu-
III nit el-mot6ri-
i! ligtut.

jj§ jpAVå • -
g m
mi Lister Selvansugende 3" Membran- PM Generator-
luftkølet centrifugal- pumpe anlæg
dieselmotor pumpe type E
Hl Manuel betje-
Enestående 1*/i"-4" med Enkelt eller ning eller hel-
driftssikker- luftkølet Ber- dobbelt vir- autom. drift.
hed og kvali- nard benzin- kende med Str. fra 2 KVA
1 tet. Str. fra motor - indtil benzin-, die- til 1460 KVA.
17«-102 hk. 8" med luftk. sel- eller el-
IH diesel- ell. el- motor.
II! motor.
is...i
i.
tim
111
efter affedningen, sammenlignet
med en gruppe, der beholdt de
mange kilo.
LIVET SKAL NYDES
Iversen og Jacobsen understreger,
at de ikke er asketiske prædikan-
ter, der føler sig moralsk kaldede
til at svinge svøben over deres
buttede medborgere. Det er langt
fra nydelsen, de har noget imod,
men de former for nydelse, der
truer sundheden på en sådan
måde, at det er svært at nyde
tilværelsen i dens helhed.
Det er et privat spørgsmål, om
man vil leve kort og hårdt, hvis
det kan gøres uden gene for an-
dre, siger lægerne. Folk må gerne
æde sig ihjel eller vælge en tidlig
narko-død, hvis de ønsker det.
Men de skal vælge frit, ikke i
blinde, og i vort samfund kom-
mer overvægten hos langt de
fleste mennesker snigende med en
næsten mystisk ubønhørlighed,
og størsteparten af de tykke dan-
skere ville meget gerne undvære
de overflødige pund.
EVNE TIL SELVBEDRAG
Menneskets tilpasningsevne er en
kostelig ting, som vedgår alt,
hvad vi finder i dyreriget, men
den medfører desværre også, at
vi alt for let affinder os med de
små og snigende forandringer.
Hvis vi fra den ene dag til den
anden fik lagt 15 kg til vor vægt,
ville vi blive så forfærdede og
deprimerede over vort udseende,
vor langsommelighed og forpu-
stethed, at det alene var nok som
tilskyndelse til en afmagring.
Men når vægtstigningen sker over
5-6 år, gram for gram, lader vi
os overliste. Vi slår os til tåls og
lærer at lyve over for os selv.
Ved nærmere eftertanke kunne
man godt have forudsagt, at den
usunde overspisning ville blive
et problem i det moderne vel-
standssamfund. Vi får ikke mo-
tion nok, og der er mange til-
skyndelser til at spise for fedt og
overdådigt. Tænk på de mange
møder med spisning bagefter,
repræsentationsfrokoster, den pri-
vate selskabelighed og æderiet i
biografens mørke og foran TV-
apparatet, hvor særligt konstrue-
ret bestik gør det muligt at for-
sluge sig uden generende afbry-
delser i underholdningen.
UNYTTIGE KURE
Mange brave danskere med vægt-
problemer gør utallige forsøg med
sære mirakeldiæter, piller og ap-
parater, som giver masser af
penge i kassen hos visse fabri-
kanter, men ikke affeder andet
end tegnebøgerne. Det eneste,
som virkelig hjælper, er et be-
vidst og konsekvent opgør med
vort samfunds madglæde, hvor
det veldækkede og bugnende
bord er et statussymbol, og med
de mange apeller til den menne-
skelige dovenskab, som biler og
elevatorer frembyder.
Mange overvægtige klamrer sig
til fejlagtige ideer om, at de er
blevet tykke på grund af stof-
skiftefejl, og ikke på grund af
overspisning. I en spændende
amerikansk undersøgelse sam-
menlignede læger to grupper
gymnasiepiger. Den ene gruppe
var fed, den anden normalvægtig,
men ellers var grupperne ens-
artede, hvad angår alder, skole-
klasse og social status. De tykke
piger spiste ikke så meget som de
slanke, men til gengæld rørte de
sig ikke nær så meget. Deres
legemlige aktivitet svarede til en
tredjedel af de normalvægtiges,
og derfor var der altså overskud
på deres kaloriebudget.
SVÆRT AT GENNEMFØRE
Det er vigtigt at fastholde, at
overspisning i vort samfund først
og fremmest må tilskrives tradi-
tion, miljø, opdragelse, vaner og
den uheldige balance mellem
kropslig aktivitet og fødetilbudet.
Folk ved godt, at de vil tabe sig
ved at spise noget mindre — og
ved at bevæge sig noget mere.
Problemerne ved en frivillig af-
fedningskur ligger slet ikke i
ukendskab til, hvad der skal gø-
res, men i den manglende evne
til at gennemføre den nødven-
dige kur.
Denne manglende evne til at
føre beslutningerne igennem er
ofte forbløffende, ja den kan være
forskrækkende for en selv. Man
bliver deprimeret og overtroisk,
når uforklarlige kræfter løber
om hjørner med en. Men Iversen
og Jacobsen håber, at de med
deres bog kan gøre en stor del
af disse faktorer synlige, så de
kan bekæmpes, imødegås og
endda forudses og vendes til egen
fordel. De overvægtige får at
vide, at de gør klogt i at være
mistroiske over for deres egne
motiver og undskyldninger. De
må også gøre sig klart, at de
måske helt ubevidst har en til-
skyndelse om at sabotere den
slanke linje.
JAMES BOND OG PATTEBØRN
Mogens Jacobsen og Mogens Iver-
sen understreger også den kends-
gerning, at der knytter sig meget
stærke følelser til det at spise og
drikke. Føde er en lige så funda-
mental betingelse for livets op-
retholdelse som vejrtréekningen,
og vi erindrer dybt på bunden af
vort sind den tryghed og ro, som
vi oplevede ved moderbrystet i
den tidligste barndom. Mange af
disse følelser er fortrængt, men
de spøger stadig i forklædt, sym-
bolsk form hos det voksne men-
neske. Spisning fremkalder den
gamle følelsesrefleks, og derfor
kan det være så svært at be-
tvinge appetitten. Man tror, det
blot gælder om at sige nej tak til
en flødeskumskage, men i virke-
ligheden forlanges det, at man
siger nej til kærlighed og tryg-
hed.
Når James Bond tænder en
cigaret efter den nervepirrende
ildkamp, og når direktøren midt
under vanskelige forhandlinger
tager sin cigar i munden, er det
vel de færreste, der heri ser
voksne mænd dulme sindets uro
ved i deres dybe ubevidste følel-
sesliv atter at patte på moder-
brystet. Men dette synes ikke
desto mindre i høj grad at være
tilfældet. Ligeledes har man sagt
om alkoholister, at det er menne-
sker, der aldrig er blevet vænnet
fra flasken.
Det folkelige udtryk trøste-
spisning indeholder en væsentlig
sandhed. Trange dæmpér deres
sjælelige spændinger gennem
overspisning, mens andre forfal-
der til alkoholisme, kæderygning
eller misbrug af hash og medicin.
POLITISK VÅBEN
For fuldstændighedens skyld pe-
ger de to læger på det forhold, at
småbørn ikke alene oplever mun-
den som et redskab, hvormed de
opnår føde og trøst, den er også
et våben, hvormed de kan ud-
trykke mishag og bide, når vre-
den stiger. Disse tidligere reak-
tionsmønstre kan føres videre til
voksenalderen i mere eller min-
dre forklædt form. Der er men-
nesker, der mere angriber en
bøf end spiser den. Der var en
kendt politiker, der yndede at
afgøre vigtige stridsspørgsmål
over en god middag. Men jo vre-
dere han blev i diskussionens løb,
jo voldsommere spiste han. Han
tyggede, så det knagede, og stop-
pede efterhånden så meget mad i
munden, at det helt blokerede
hans temperamentsfulde udtalel-
ser.
Interviewundersøgelser har vist,
at englændere og amerikanere
mere betragter fedme som tegn
på viljesvaghed, latterlighed og
usundhed, mens tyskerne sna-
rere ser på overvægten som et
tegn på magt, indflydelse og
social styrke. Denne germanske
betragtningsmåde er næppe helt
udryddet her i landet. Krop skal
der til, siger man. Se engang på
vort folketing. Hvor mange af
de ærede medlemmer har holdt
deres idealvægt?
iijiii
li
■
■

i; mi
DK 9700 BRØNDERSLEV. TLF. (08) 82 02 55-TELEX 9749
TELEGRAMADRESSE: CEMENTINDUSTRI
If

De store afstande gør det i højere grad til en
tillidssag afhandle bil...
flest køber FORD
hos
SCAfclADAM
Bestil Deres nye Ford i god tid, så den holder
klar i København når De kommer hjem på ferie.
Udvalget og betjeningen
gør, at flest handler person-,
vare- og lastvogne hos os.
Skriv efter brochurer og
priser på de FORD-modeller,
De er interesseret i.
Vor Grønlands-repræsentant,
Kurt Molge, sørger for,
at De får omgående svar.
Vi sælger gerne med
50% i udbetaling og resten
over 18 måneder.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V-Telex6363
Telegramadr.: Scaniadam
34