Atuagagdliutit - 13.06.1974, Blaðsíða 6

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Hjemmestyreudvalgets
arbejdsform kritiseres
Vi ved alle, at færingerne har
været heldigere end os med hen-
syn til Fællesmarkedet. I kraft
af deres løsere tilknytningsfor-
hold til Danmark har de været
i stand til selv at afgøre, hvor-
vidt de vil være med i det euro-
pæiske økonomiske samarbejde. I
kraft af deres hjemmestyre har
de allerede afgjort sagen, idet de
for et halvt års tid siden sagde
nej til EF.
Dette har sat sindene i Fælles-
markedet i bevægelse. Ikke så
meget på grund af færingernes
nej, men på grund af, at EF er
bange for, at afgørelsen vil smitte
af til andre nationer inden for
Fællesmarkedet. I denne forbin-
delse tænkte man også på Grøn-
land og forhenværende markeds-
minister Ivar Nørgaard kom bl. a.
med denne bemærkning:
„Regeringen (Hartling) er i
færd med at spille hasard med
Grønland. Stærke kræfter i Grøn-
land ønsker Grønland ud af EF“.
(Notat 1.-8. februar 1974). Det er
dog ikke alene Knud Hertlings
partifælle, der er bange for et
hjemmestyre i Grønland, et hjem-
mestyre, der er i stand til at få
Grønland ud af EF, men jeg er
bange for, at den politik, som Ivar
Nørgaard således gav udtryk for,
ikke alene er hans, men hele so-
cialdemokratiets, Knud Hertling
indbefattet.
Endnu er det ikke helt tyde-
ligt præciseret, hvilket hjemme-
styre, man gerne vil have i Grøn-
land, og så vidt jeg ved, har
hjemmestyreudvalget endnu ikke
sagt, om man stiler imod et hjem-
mestyre inden for EF eller et
hjemmestyre i stil med Færøernes,
altså uden for EF, dog med en
frihandelsaftale med dette. Dette
hænger nøje sammen med kravet
om udvidelse af fiskerigrænsen
omkring Grønland, idet det efter
de gældende bestemmelser i EF
bliver svært at holde EF-fiskere
uden for den udvidede fiskeri-
grænse.
El-installationsforretning
til salg i Sukkertoppen
I firmaet beskæftiges konstant 7 svende. — Indkvartering
for 6 mand kan mdefølge. — Overtagelse kan ske primo 1975,
på favorable vilkår.
I/S KONTAKTEN
Postboks 4 . 3912 Sukkertoppen
Pedershaab
Iuftkelede dieselmotorer
- er kendt for deres enestående driftssikkerhed og kvalitet.
Motorerne starter under alle klimatiske forhold. Motorerne kan leveres
sammenbygget til komplette aggregater med f.eks. generatorer,
pumper og kompressorer etc. Lister dieselmotorer fra 6-155 hk.
Forlang yderligere oplysninger og tilbud.
Leveres til
følgende formål:
Dumpers
Gravemaskiner
Vejtromler
Generatorer
Blandemaskiner
E
Pumper
Kompressorer
Trucks
Spil
Transportører
Jbdmhmb
\ mmkmfabrik%
Motorafdelingen • 9700 Brønderslev
tlf. (08)820255 ■ telex 60749
Den egnsudviklingspolitik, som
EF for tiden praktiserer, får også
indflydelse på det kommende
hjemmestyre, idet en egnsudvik-
lingshjælp til Grønland inden et
evt. hjemmestyre i Grønland kan
bruges som pression, hvis vi øn-
sker Grønland ud af EF. Alt for
stor godtroenhed fra landsrådets
side med hensyn til EF-bevilling
til egnsudvikling i Grønland let
kan resultere i et endnu fastere
greb om Grønland og dermed det
grønlandske samfund.
Man skal have disse ting i bag-
hovedet, når man skal diskutere
det kommende hjemmestyre.
Men endnu en faktor spiller
endnu en rolle for det kommende
hjemmestyre: Tiden.
Selvom jeg på et tidligere tids-
punkt har skrevet om denne del
af emnet mener jeg, at det spil-
ler så stor en rolle, at det ikke
kan være nok med een kom-
mentar.
Det hjemmestyreudvalg, som
tidligere grønlandsminister Knud
Hertling nedsatte efter at have
fået kolde fødder med hensyn til
EF-afstemningen i Grønland, skal
som bekendt arbejde i flere år,
nærmere betegnet i 5 år. Mange
husker måske, hvor lang tid det
tog for landsrådene i 1948 at tage
stilling til, hvorvidt Grønland skal
integreres i det danske rige. Det
tog nemlig kun to dage, og Hans
Hedtoft tog hjem for at påbegyn-
de forberedelserne. Færingerne fik
deres hjemmestyre efter formelt
at have drøftet sagen i l'/a år.
Hvad med vores hjemmestyre?
Som bekendt skal udvalget ar-
bejde i ca. 4-5 år, hvorefter ud-
kastet skal drøftes blandt den
grønlandske befolkning, før drøf-
telsen af dette sker i landsrådet,
som til den tid nok endnu fun-
gerer som et rådgivende organ
over for folketinget. Derefter skal
forslaget forelægges folketinget,
hvor dette skal behandles i tre
behandlinger. Dette vil tidligst ske
omkring 1980. Og hvad kan der
ikke ske i mellemtiden?
Jeg er bange for, at EF vil
vinde i det lange løb. Ikke med
magt, men ved almindelig benyt-
telse af EF’s regler med hensyn
til egnsudvikling og med hensyn
til kapitalens fri bevægelighed
(Luxembourgmanden i Narssax!)
inden for Fællesmarkedet, for slet
ikke at tale om arbejdskraftens
bevægelighed (olie- og mineral-
udvinding). Jeg er bange for, at
det hjemmestyre, vi engang får,
bliver et haltende hjemmestyre,
hvor beslutningerne træffes i
Briissel, et hjemmestyre, der i
sammenligning med Færøernes
ikke er et hjemmestyre, men en
lej en bil
til opholdet i Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75
rTTTTTTl
funktion for EF’s centrale orga-
ner!
Derfor må der handles hurtigt.
Holder vi os til den nuværende
beslutning om hjemmestyreudval-
gets arbejdsform, kan det let ende
med en katastrofe for den grøn-
landske hjemmestyretanke, en
tanke, der udsprang af ønsket om
større medbestemmelsesret.
Hjemmestyreudvalget er for ti-
den det vigtigste udvalg i Grøn-
landspolitikken, ja, udvalget er
lige så vigtigt som selve lands-
rådet. Alligevel har man den for-
nemmelse, at hjemmestyreud-
valgsmøderne betragtes af mange
som en bibeskæftigelse for lands-
rådsmedlemmerne. Sådan må det
ikke opfattes. De største forvent-
ninger påhviler dette udvalg. Ud-
valget må forstå sin besøgelsestid.
Det kan jo ikke være menin-
gen, at udvalget skal beskæftige
sig med embedsmandsarbejde,
som for det meste består i udar-
bejdelse af lovudkast fra en kom-
petent forsamling, hermed menes
landsrådet. Udvalget skal „bare"
komme med et forslag, hvorpå
hjemmestyret skal bygges, og
dette forslag skal så behandles
hos landsrådet, hvorefter forsla-
get kommer som hastesag i folke-
tinget. Dette er nødvendigt, hvis
Grønlands eksistens som et selv-
stændigt land ikke skal trues af
udenforstående enkeltpersoner el-
ler selskaber eller økonomiske
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
landsenheder, der kun tænker pa
profit på bekostning af den tredje
verdens uselvstændighed!
Landsrådet må til efterårssam-
lingen tage hjemmestyreudvalgets
arbejdsform op til ny overvejelse.
Landsrådet må fremskynde udval-
gets afgørelse, således at dette kan
komme i gang med formuleringen
af et grønlandsk hjemmestyre.
En spændende konference kom-
mer til at ske på Knud Rasmus-
sens Højskole i Holsteinsborg. Det
er mit håb, at foranstående be-
tragtninger også tages op på dette
vigtige møde, hvor den alminde-
lige grønlænder kommer til at
møde de personer, der i kraft af
deres politiske position vil komme
til at afgøre vores fremtid —
vores selvstændighed eller vores
bundethed til fremmed.
Thue Christiansen.
Narko-misbrug
i Danmark kan
ikke afvises
I AG nr. 5 var der et kraftigt
svar på mit indlæg om de unges
misbrug af narkotika og spiritus
under ophold i Danmark. Man
sagde endda, at det ikke passer.
Derfor mener jeg, det vil være
på sin plads, at jeg giver forkla-
ring på, hvorfor jeg har skrevet
indlægget. I begyndelsen af 1970
hørte vi, at de unge grønlændere
i Danmark er begyndt at nyde
narkotiske midler. Især vi, der
har med ungdomsforeningerne at
gøre, hørte det. Når de unge
vendte hjem fra Danmark i som-
merferien fortalte de vidt og
bredt om, at de nød narkotika.
Jeg har selv hørt om det adskil-
lige gange i sommeren 1973. I
slutningen af året blev jeg klar
over, at det ikke er ualmindeligt,
at mindreårige grønlændere hæn-
ger på værtshusene i Danmark.
Jeg har diskuteret emnet med
grønlændere i Danmark, og vi er
enige om, at problemet er langt
mere alvorligt, end vi var klar
over.
PUGOAARDSOADE 21. KØBENHAVN V.
Først da besluttede jeg mig for
at skrive. Men altså først efter
ved selvsyn at have konstateret
problemets alvorlige karakter.
Jeg var nok klar over, at nogle
ville være uenige med mig, men
jeg havde ikke forudset, at man
ville afvise problemet helt og
holdent.
Jeg havde egentlig regnet med,
at skolevæsenet havde reageret
på mit indlæg. Jeg mener, det er
sørgeligt, at de mennesker, der
nyder godt af udviklingen i Grøn-
land, og som vel på en måde er
ansvarlige for følgerne af de un-
ges Danmarksophold, åbenbart af-
viser problemet og desuden lader
andre udtale at det er de unges
egen skyld, når de falder i det
fuldsændigt anderledes indrette-
de danske samfund.
Når nogen peger på et problem,
kan man da ikke bare være lige-
glad, og man kan da i hvert fald
ikke uden videre påstå, at pro-
blemet ikke eksisterer.
I midten af 60’erne talte man •
om spiritusproblemet, og hovedar-
gumentet for at afvise det var,
at problemet var et overgangs-
fænomen, som løste sig selv, når
folk havde lært at omgås spiri-
tus.
Men i mellemtiden har spiritus
ødelagt meget for mange menne-
sker i Grønland. På samme måde
kan man om nogle år se tilbage
på de unges narkotika. Men sa
er det bare for sent.
Johan Joelsen.
6