Atuagagdliutit - 12.09.1974, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb — Telf. 2 10 83 — Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jergen Fleischer. Køben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Bladforlagene, Dr. Tværgade 30, 1302
Kbhvn K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.: HARFENCO. Annoncechef
Henry Jessen, reklamekonsulent Børge Briiel. Annonceafdeling
for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Telf.
210 83. kingusingnerpåmik tuniussivigssax mardlungornex sarxu-
merfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest
tirsdag ugen før udgivelse.
kalåtdlit imartik
narssautigåt
J. F. normorume uvane erxartor-
nexarput Kangåtsåp kommuniata a-
vatåne rejerpagssuit. nunat tama-
låt aulisartue måna erKavtine rejer-
niarråtorssuput, sordlume åma
1930-kunitdle sårugdlingniarråsima-
ssorssuit, ukiut mardlugsuit xångi-
utut pérunera tikitdlugo. tamåna er-
xarsautigssingitsungilax.
imap nigdlertinera kisime pissu-
gunångilaK sårugdlit måna oxalug-
tuåinångulermata. avdlamiunit pi-
niapilugaunerat angnertumigtaox
pissutåungitsorunångilax. kalåtdlit
aulisartut uvdlumikut taima ajor-
nartorsiortigisagunångikaluarput
sårugdlit perugtulermata (kåner-
ssuarne aulisaKataunigssamut peri-
arfigssaKarsimagaluarunik. kapisi-
lingniarnerup unigtineKarnera iku-
matigssavdio akitsornerujugssua
aulisartunik taima agtigissumik er-
xuisimåsångikaluarpox pivfigssau-
gatdlartitdlugo politikerit isumang-
.naitdlisarsimagaluarpåssuk nunavta
nåpertutumik aulisarnikut kigdle-
KarfeKarnigsså.
måna sårugdlit tåmarput rejexar-
fitdlo nungutsuitsungitdlat, sordlo
aulisagkanik ilisimatox Erik Smidt
Kanigtukut OKartoK. sujorna nu-
navta erKåne rejet 11.000 tons pi-
ssarinexarsimåput. ukioK måna pi-
ssarinexartugssat Erik Smidtip a-
merdleriåsangatipai, tusagkatdlume
kingugdlit nåpertordlugit tamåna i-
limanardluinarpoK.
ilumortox måna xanordlunit ute-
Kåtårtigigaluaråine ajoxutaunaviå-
ngilax: imartik kalåtdlit narssauti-
gåtdlusoK. imaK ukiut tamaisa ine-
rituminik tunississarpox, sordlo
xavdlunåt naussorigsaissut nar-
ssautitik taima pigssarsivigissa-
rait. uliaxarnigssånik isumavdluar-
nex avdlauvdluinarpoK, uliame er-
niorsinaungilax. nunavta erxåne u-
massut tåssåuput tåssaujuåsavdlu-
tigdlo isumavdlutivut.
aulisagkanik i I isi matut oxausé
nåpertordiugit avåmut 50 sømil a-
nguvdlugo avasingnerussumutdlo
agdlåt rejexarfexarpox. tåuko ig-
dlersortariaxarput nunat tamlåt au-
lisartuisa piniapilungnerånut. xav-
dlunåt kalåtdlitdlo politikerisa pi-
ngårnerpåtut suliagssarissariaxar-
påt ICNAF påsitiniåsavdlugo nu-
navtine aulisarnikut kigdlexarfiup
avasigdlisinexarnigsså pissariaxar-
tox kalåtdlit nåpatigssaxarnigssåt
isumangnaitdlisaivfigisinaujumav-
dlugo. sårugdlit tåmarneråtutdle pi-
ssoxarxisångilax!
Havet skal være
Grønlands mark
J.F. I dette nummer af bladet be-
rettes om enorme rejeforekomster
ved felterne ud for Kangåtsiax
kommune. Internationale fiskere
deltager nu på livet løs i det grøn-
landske rejseeventyr, som de gjor-
de under torskeeventyret i 30’erne,
til det ebbede ud for nogle år si-
den. Det giver stof til eftertanke.
Det er sikkert ikke alene klima-
forværringens skyld, at torsken nu
så godt som er en saga blott.
Overfiskningen har uden tvivl sin
store andel. De grønlandske fiske-
res situation i dag havde været
noget helt andet, hvis de havde
haft mulighed for at tage del i
torskefiskeriet på bankerne. Lak-
sestoppet og den store stigning
i brændselsolie havde ikke ramt
fiskerne så hårdt, hvis politikerne
i tide havde sikret Grønland en
rimelig fiskerigrænse.
Nu er torsken borte, og reje-
felterne er ikke uudtømmelige, som
fiskeribiolog Erik Smidt fornylig
sagde. Sidste år blev der fanget
ca. 11.000 tons rejer ved Grøn-
land. Erik Smidt forventer stigning
af fangsten i år, hvilket de sidste
meldinger klart antyder.
Det kan ikke siges tit nok: Havet
er grønlændernes mark. Det giver
afgrøde hvert år, som marken gør
det for den danske bonde. Det er
ikke tilfældet med de forventede
olierigdomme. Dyrelivet omkring
Grønland er og bliver vor egent-
lige reserve.
Efter havbiologerne strækker
rejefelterne sig ud til 50 sømil
og længere ud. Disse felter skal
beskyttes mod international rov-
drift. Det må være danske og grøn-
landske politikeres fornemste op-
gave at overbevise ICNAF om, at
en udvidelse af det grønlandske
søterritorium er en nødvendighed
for at sikre grønlænderne en rime-
lig eksistensmulighed. Vi skal ikke
have torsken om igen!
Reje-eventyr ud
for KangåtsiaK
15 skibe fra Norge, Portugal, Spanien og Italien
skovler rejer i lasterne.
I øjeblikket foregår et sandt rej-
seeventyr på de store felter ca. 15
sømil ud for Kangåtsiax distrikt.
Fabriksskibet „Villa Bassa“, der
ejes af den danske storfisker,
Basse Mortensen, var i sidste uge
i Godthåb, hvor man beretter om
de enorme forekomster. I løbet af
9 dage har skibet fanget 72 tons
rejer. Fiskeriet går for fuldt drøn
med deltagelse af 15 skibe bl.a.
fra Norge, Portugal, Spanien og
Italien.
I sidste nummer af Kangåtsiax
avis „Inugssuk" slår landsråds-
medlem Nikolaj Karlsen til lyd
for tanken om bedre udnyttelse
af de store forekomster ved etab-
lering af en rejefabrik i Kangåt-
siax by.
— Jeg synes, at det kommu-
nale arbejdsmarkedsnævn virke-
lig bør gøre noget ved denne sag,
skriver Nikolaj Karlsen. Der er
nu flere muligheder end tidligere,
da det er muligt at få statstilskud
til initiativtagere, der vil etablere
sig på andelsbasis. Men man kan
også undersøge, om de private fa-
briksejere er interesseret i tan-
ken.
Nikolaj Karlsen skriver, at da-
værende landsrådsmedlem Ed-
vard Reimer i slutningen af
60’erne kom med et forslag om en
rejefabrik i Kangåtsiax.
I 1971 genfremsatte Karlsen
forslaget, ligesom han på KGH’s
fiskerimøde i år gentog sit for-
slag. — Men som sædvanlig frem-
førte man fra KGH’s og ministe-
riets side, at fabrikkerne i Disko-
bugten havde tilstrækkelig kapa-
citet, hvorfor det endnu ikke var
rimeligt, at staten etablerer een
til, slutter Nikolaj Karlsen.
Julut
niarråtorssut
umiarssuit 15, norgemit, Portugalimit, Spaniamit Ita-
liamitdlo pissut tupingnåinartumik rejenik Kalortut.
Kangåtsåp erxåta avatåne 15 sø-
milisut avasigtigissume måna re-
jenik nuånissårtorssuput. umiar-
ssuax fabrikiussox „Villa Basse",
xavdlunåp aulisartorssup Basse
Mortensenip pia, sapåtip akunera
kingugdlex Nungmlpox, inugtaisa
oxalugtuaralugit rejerpagssuit ar-
dlivfigssaxångitsut, uvdlut xuli-
ngiluat ingerdlaneråne umiar-
ssuax rejenik 72 tonsersimavox.
rejerniarråtorssupungox umiar-
ssuit 15 pexatauvdlutik, ilåtigut
Norgemit, Portugalimit, Spania-
mit Italiamitdlo aggersut.
Kangåtsåp avisiane „Inugsuk“-
me normorume kingugdierme
Landsrådsmedlem Nik. Karlsen: —
Det kommunale arbejdsmarkeds-
nævn bør gøre noget ved sagen. —
landsrådimut ilaussortax Nik.
Karlsen: — kommunivtine atautsi-
mititaliap suliagssax pimorutdlugo
sangmissariaxalerpå.
landsrådimut ilaussortap Nikolaj
Karlsenip sangmivå rejexarfig-
ssuit pitsauncrussumik iluaxuti-
ginexarsinaunigssåt Kangåtsåp ig-
dloxarfiane rejelerivfexalernikut.
— isumaxarpunga kommunivti-
ne atautsimititaliap arbejdsmar-
kedsnævnimik tainexartartup su-
liagssax pimorutdlugo tamaviår-
dlune sangmissariaxalerå, inuit a-
kornåne oxatdlisigerussåginarna-
go, Nikolaj Karlsen agdlagpox. ta-
matumane periarfigssat måna su-
jornagornit isumavdluarnarneru-
lersugssåuput, tåssa pigingnexati-
gigdlune pilersitsiniarnerme nåla-
gauvfik taplssutexarsinaulisang-
mat. åmåtaordle påsiniarnexarsi-
nauvox sulivfiutigdlit nangminer-
ssortut ikiortiginiarnexarsinau-
nersut.
Nikolaj Karlsen agdlagpox tai-
manikut landsrådimut ilaussor-
taussox Edvard Reimer 1960-kut
nåjartulerneréne landsrådime
sarxumiussaxarsimassox Kangåt-
såp kommunexarfiane rejelerivfi-
nguamik pilersitsissoxarnigssånik.
tamåna Nikolaj Karlsenip 1971-
ime sarxumiuterxigsimavå, suju-
nersutdlo nangerxigsimavdlugo
ukiox KGH-ip aulisarnermut tu-
ngatitdlugo KNAPP-imik atautsi-
méxatexarnerane. — kisiåne
KGH-ip xutdlersaxarfianit mini-
sterexarfingmitdlo pexataussunit
tainexarpox Diskobugtime nur.a-
me sulivfigssuit nåmarérsut, tai-
malo nålagauvfiup taima itumik
pisårnigsså nalerxutingikatdlar-
tox, Nikolaj Karlsen naggasivox.
JuluU
sulexati-
gmgmkut
J. F. kapisilingniarnex piår-
patdlåmik unigtlnexarsimat-
siåinartox kalåtdlit aulisartut
sule avdlamik xuarsårtlne-
xarput, ikumatigssat tåsså-
ngåinax akitsorujugssuarma-
ta.
nunavtlne akinik aulajangi'
ssartutut KGH xaxutigortu-
mik pingårutexarpox. KGH-
ip akigititai sinerlssame ta-
marme atorput. nålagauvfiup
ingerdlatarssuata akit aula-
jangertarpai kalåtdlit politi-
kerit xulautTnardlugit.
sujorna kapisilingniarner-
mik unigtitsinertutdle måna
politikerit misigssuivfigissug-
ssångorpåt akitsuinerit xa-
nox ilioråine matussutigssa-
xarslnåusanersut. KGH-'P
aulajangiutdlulnarpå kalåt-
dlinut aulisartuarxanut ben-
zina akiklnerutlnexåsångit-
sox. landsrådile avdlatut i-
sumaxarpox ånilångatigine-
xarmat akitsuinex avdlanu-
taox sun;ukumårtox.
KGH-ip kisermåussivdlune
akinik aulajangissarnera ka-
låtdlit politikerinut Ikarnar-
tuvox. taimaingmat KGH-ip
kalåtdlitdlo politikerit akiti-
gut sulexatigingnigssånik
Jonathan Motzfeldtip sujå-
nersutå avxutigssauvox a-
kitsuinertigut xuarsårtitsi-
ssarnermut assagtunexarnig-
ssamut.
KGH skal
samarbejde
J.F. Umiddelbart efter det
alt for tidlige laksestop ram-
mes de grønlandske fiskere
af endnu et chok. Brænd-
selsolie-prisen steg vold-
somt og pludseligt.
Som prispolitisk faktor har
KGH en enestående stilling
i Grønland. KGH’s priser
gælder overalt i landet. Den
store, statsdrevne virksom-
hed fastsætter priserne hen
over hovederne på de grøn-
landske politikere.
Ligesom ved laksestopPet
sidste år skal politikerne nu
til at finde ud af, hvordan
der kan kompenseres f°r
prisstigningerne. KGH står
stejlt på, at de små grøn-
landske erhvervsfiskere ikke
skal favoriseres. Men lands-
rådet er af en anden meningi
da man er bange for, at stig-
ningerne vil smitte af på an-
dre områder.
KGH’s monopol på at fast-
sætte priser i Grønland er
en torn i øjet på de grøn-
landske politikere. Derfor er
Jonathan Motzfeldts forslag
om et samarbejde mellern
KGH og de grønlandske P0'
litikere vejen frem for a
skåne det grønlandske sam-
fund for prischok.
Ølhandlerne
skal lukke
TUijus
Tanzanias præsident •' o(j
Nyerere har advaret sit fo]k ,,t
øldrikning. — Det er umul'F
forene landets nationale uCl •„
ling med øldrikning, siger P1 tjj
denten, som har givet ordie j
at mere end tusind ølhandlcr
Tanzanias hovedstad, Dar e-s .
laam, skal lukke fra 1. oltto r<>
Det vil fremover ikke mere v ,
tilladt at åbne nye øludsalt? 1
vedstaden.
2