Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.09.1974, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 12.09.1974, Blaðsíða 14
Sådan gennemføres fredning i Grønland Af fung. kontorchef Lars embedet, Godthåb. I sidste nummer af AG omtalte jeg de fortidsminder, som umid- delbart er fredet ved den nye fredningslov. I den følgende skal jeg gøre rede for de muligheder loven åbner for at foretage fred- ning af bestemte emner. Fredning af dyr m. m. vil nor- malt ske efter lov for Grønland Vesterbirk, landshøvding- om erhvervsmæssig fangst, jagt og fiskeri, men fredningsloven gi- ver et supplement til erhvervslo- ven, idet det nu er muligt al frede vildt, som ikke har en egent- lig erhvervsmæssig interesse. — Fredning af dyr efter fredning- loven vil derfor mest tjene vi- denskabelige, undervisningsmæs- sige og historiske formål. I samme forbindelse bestemmer loven, at der kan foretages fred- ning af ubeboede områder og lo- kaliteter, hvor nyplantninger eller udsættelse af dyreyngel skal ske. Een af de regler i frednings- loven, der formentlig vil blive benyttet mest, er bestemmelsen om fredninger til bevarelse af ka- rakteristiske landskaber og grøn- ne områder til gavn for befolk- ningens almindelige brug. Ikke mindst omkring og i åbentvands- byerne med deres hastige vækst vil behovet for at sikre at ikke alle skønne områder „ødelægges'1 af byggeri snart dukke op. Lige- ledes vil de øgede muligheder for fritidssejlads med hurtige bade betyde, at det kan blive nødven- digt at frede bestemte landområ- der f. eks. for at sikre de fælles jagt- og fiskerimuligheder etc. Fredning af et landomrade kan også ske af videnskabelige og hi- storiske grunde. Som eksempel pa omrader, som kunne tænkes at blive fredet er omrader i Amera- likfjorden i Godthåb kommune, hvor der findes såvel spor efter tusindeår gamle eskimokulturer som rester af nordboernes ophold på samme steder. Efter lovens øv- rige bestemmelser er selve for- tidsminderne som allerede nævnt totalfrcdet, men i adskillige til- fælde vil det være formålstjenligt at frede de omrader, fortidsmin- derne er i, ikke mindst også fordi vore forfædre ofte valgte at bo pa de skønneste steder. Et andet motiv til at frede et bestemt om- rade kan være dette omrades værdi som f. eks. yngleplads eller fældeplads. Som eksempel kan nævnes, al der i Grønland i dag kun er tre hvalros-landingsplad- ser, hvor hvalrosserne søger til i fældetiden. Jagt pa disse steder kan være direkte ødelæggende Nautiske instrumenter - Yachtudstyr Bestil vort 100 siders katalog med pris- liste. — Pris kr. 10.- i frimærker eller check. I. STENGAARD MEYER Kastrupvej 180 2300 København S Tlf. (01) 58 30 45 DREJER DET SIG OM FLYTNING? — kontakt specialisten — ADAMS TRANSPORT CO. A/s Danasvej 30 tlf. 317400 DK-1910 København V. Telegramadr. „ADAM". pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske destinationer. modtagelse af sendinger fra Grønland for ekspedition, møbelopbevaring i egne magasiner. VIL DE HENTES I LUFTHAVNEN? Vognene bringes til lufthavnen. Skriv eller ring om tilbud og priser. Vi kan tilbyde følgende: Mercedes Beni 200-8, Volvo 145 herregårdsvogn, Volvo 142, Consul 2000, Consul 1700 Coupé, Rekord 1,9 SH, Escort, Kadett, VW 1300, Mascot. Volvo 154, Express. G rønl ands-specialisten Meget billige betingelser. Forudbestilling. Abildgaard Amager Autoudlejning Ole Siewartz Nielsen Farvehandel v Irving Jensen Blok H 202 3900 Godthåb Backersvej 15 3920 Julianehåb Tlf. 2 13 10 2300 Kbh. S Tlf. 55 10 60 Helve tla BOLCHER er de bedste si'iknarKat pitsaunerpåt Avs 1 / i A • i nemme poser -12 forskellige slags — pugssiarigsut V — åssiglngitsut 12 J Kirkeruinen i Hvalsø er et typisk eksempel på en bygning, som automå' tisk er fredet ved ikrafttrædelse af den nye fredningslov, som kontorcrie Lars Vesterbirk har redegjort for som besvarelse af spørgsmål til AG 5 læserbrevkasse. for bestanden. Det skal i denne forbindelse nævnes, at de grøn- landske kommunalbestyrelser i samarbejde med videnskabsmænd undersøger, hvilke omrader inden for de respektive kommuners grænser der ønskes fredet. Bygningsfredning er allerede omtalt tidligere, men alligevel skal det nævnes her, at der kan tages skridt til fredning af et be- stemt hus selv om dette ikke er AGs Brevkasse Grønlandsposten Box 39 3900 Godthåb bygget for 1900 eller stadig er i brug. En sådan fredning vil f. eks. kunne forekomme som følge af historiske kendsgerninger, som knytter sig til en sådan bygning. Med hensyn til varder er for- holdet det, at de findes i betyde- lig mængde overalt i Grønland. Vore forfædre har været meget flittige til f. eks. at afmærke sejl- ruter, men kun en lille del af varderne har egentlig historisk interesse og kan anses for. fred- ningsværdige. Disse varder vil imidlertid kunne fredes, hvis der fremsættes begrundet ønske her- HVAD KAN FREDNING MEDFØRE? Oftest vil en fredning betyde, at der enten udgives et ordensregle- ment for færden i et bestemt om- råde eller at jagt, indsamling af planter, gravning, brydning af mineraler begrænses eller forby- des. Kun i ganske ringe omfang vil en fredning berøre en enkelt privatperson. Dette kan dog fore- komme ved bygningsfredning, hvis fredningsmyndighederne på- lægger en husejer at føre sit hus tilbage i den oprindelige skikkelse eller at istandsættelse af en eller En annonce i GP.ØNLANDSPOSTEN giver kontakt til mange tusinde kunder ovor hele Giønland anden art skal gennemføres- sådanne tilfælde vil privatmande11 dog kunne rejse et erstatnings HVORDAN REJSES EN FREDNINGSSAG? Loven bestemmer, at fredning sag kan rejses overfor landsh00^ dingen. Det er hermed sagt. landshøvdingen er frednings0®’11 dighed i Grønland. Sagen **a_ rejses af et ministerium, Grøn__ lands Landsråd, en kommunal130 eller dt styrelse eller af en forening ^ institution, som bliver godkeh^ hertil af ministeren for Grønla110 Bade grønlandske og danske f°r, eninger og institutioner kan op1 denne godkendelse. . Hvis man derfor som prlv mand ønsker en fredning gennet^ ført, må man henvende sig ^ een af de nævnte institutioner først og fremmest til sin kornn10 nalbestyrelse eller til Grønla11 Landsråd, som så vil videresen sagen til landshøvdingen. Finder landshøvdingen al j ønsket fredning bør foretages s • ' eøc A° han bekendtgøre den foreslå0 ( fredning i Statstidende og med angivelse af en fredning, genstand og omfang. Han s ligeledes underrette de menn sker, hvis rettigheder kan tsen at blive berørt af en frednin^ Endelig skal han forelægge san1 lige fredningssager for landsra og for den stedlige kommunal styrelse, hvis fredningen er grænset til en enkelt komrnun0^ Hvis der ikke senest 3 må111^ der efter bekendtgørelsen af ningen fremkommer protes ^ kan landshøvdingen gennernf01^ fredningen og offentliggøre den Hvis der protesteres elles 1 ^ ses erstatningskrav, foreski loven derimod, at sagen skal 1 lægges for Ministeriet for G> land, som så træffer den eø v lige afgørelse. Erstatnings** som ikke umiddelbart kan a000^. leres vil kunne indbringe? domstolene. Udover de allerede gen110^,, gåede regler indeholder loven ^ stemmelserne om nationalp01 jt, i Nordøstgrønland samt n ^ detailrcglcr om forretningsg‘10(jC,- i en fredningssag. Da disse ,0^.n- er af størst betvdning for de 111 ‘ i j L digheder, der er involvere^ fredningssag, er der næppe g1 i -i i ni til at gennemgå disse i detal Hi' n cl liv- 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.