Atuagagdliutit - 17.10.1974, Side 7

Politisk beslutning
om uranen i 1977
Energikrisen har skabt øget interesse om uranen fra
Kvanefjeldet
1 1980’erne bliver der mangel på
Uran, hvis man alene baserer pro-
duktionen på de hidtil kendte
Produktionssteder. Derfor arbej-
der man med kraft på at få over-
blik over verdens totale uranfore-
komster.
Kvanefjeldsuranen i NarssaK er
derfor igen kommet i søgelyset.
mener, at den del af uran-
forekomsten i Kvanefjeldet, der
•Udeholder mest uran pr. ton, er
blandt de forekomster, der har
interesse.
AG’s korrespondent i NarssaK,
• Corfitz Sørensen, har talt med
urmanden for atomenergikom-
missionens uranforsyningsudvalg,
Professor Henning Sørensen, der
i år har været leder af GGU-lej-
ren i Dyrnæsbugten ved NarssaK.
Henning Sørensen fortæller, at
man regner med, at der er 16.000
tons uran, hvoraf ca. 2/3 kan ud-
vindes med de hjælpemidler, man
kender i dag. — Skulle interessen
for uran stige yderligere, siger
Henning Sørensen, er der ligeså
meget uranmalm i Kvanefjeldet
og de omliggende områder, men
blot med et lavere uranindhold
end den gode del af Kvanefjeldet.
Det er energikrisen, der har
skabt den ny situation, og arbej-
det på at skaffe et klart billede
af forekomsterne i Kvanefjeldet
vil gøre det muligt at træffe poli-
tisk beslutning om udvindelse
eller ej i løbet af tre år.
Henning Sørensen siger til vor
korrespondent, at der hidtil har
været uran nok til at dække be-
hovet over hele verden. Men der
vil i de kommende år blive byg-
get mange atomkraftværker, og
behovet for uran vil derfor stige.
ØKONOMIEN
Omkostningerne ved brydningen
og bearbejdningen af uranen fra
Kvanefjeldet skal naturligvis og-
så tages med i overvejelserne om
udvindingen. Derfor har der i
sommer været besøg af engelske
mineeksperter. Deres arbejde skal
i november afsluttes med en rap-
port om, hvordan en eventuel mi-
ne skal placeres, og om der skal
foretages flere undersøgelser.
— Det er f.eks. vigtigt, at en
eventuel mine ikke anlægges oven
på den del af den dårligere uran,
radiut inerterKu-
tit ajoKutaussut
^alåtdlit-nunåta Radiuanut KutdlersaKarfik sulilerpoK
P'artmiardlugit radiukut tusarnårniarnermut åmalo
t'ngmissartunut umiarssuarnutdlo isumangnaitdlisai-
J^'utinut akornusersuissartut påsineKalermata radiu-
*ut autdlakåtitsissutérarpagssuit
’,ujajainiat radioe“, tåssa radio a-
°rdlugo atåssuteKautit inertencu-
aUssut måna Kalåtdlit-nunåne
/Pa ajornartorsiutinut ilångusi-
; aPut. sordluna amerdliartuinar-
tut,
tåukulo Kalåtdlit-nunåta Ra-
bioatigut autdlakåtitsinerit åmalo
adioKarfingne av(jiane autdlakå-
^ sinerit akornusersuinångilait,
siénile åma navianartorsiortitsi-
ut radiukut isumangnaitdlisauti-
* tingmissartunut umiarssuar-
Ptdlo atortunik avdlanigdlo pi-
ariaKavigsunik inuiaKatigit ra-
P*tut kivfartuneKarnerånut, tai-
a isumaKarpoK RadioKarnermut
KutdlersaKarfik.
je^a^åtdlit atuagagssiaisigut Te-
massen annoncetigut ajornartor-
Unaik navsuiauteKarpoK. navsui-
sjrneKarput, radiukut autdlakåtit-
s Ssutit sut inatsisitigut akueri-
aussut, kingunerdlutigineKarsi-
^aussut sut radiukut autdlakåtit-
sutit inerterKutaussut atorne-
arnerisigut, åmalo inatsisinik a-
unik uniorKutitsinerit unior-
tinut, åmalo mingnerungitsumik
radiukut isumangnaitdlisautinut
tingmissartornerme umiartorner-
milo. agsorssuaK ajunårutausi-
nåuput tusarnårfiussune ajutu-
lernermut autdlakåtitanik, autdla-
kåtitsissutit inerterKutaussut i-
ngiaisinaussarmata ajunålersut
autdlakåtitåinut tusarneKarsinau-
jungnaersitdlugit. åmalo ersissu-
tigineKarsinauvoK autdlakåtitsi-
ssutit tamåko inerterKutaussut a-
kornusersuisinaussut radiukut
sangmivigsiutinut Kalåtdlit-nu-
nåne tingmissartut sangmivigsiu-
titut atugåinut.
ajoraluartumigdle pissutsit i-
måiput inerterKutaunane radiut
taimåitut tuniniarsmaunere, må-
ssa inatsisitigut inerterKutauga-
En gruppe NarssaK-beboere studerer mineindgangen på Kvanefjeldet.
Kuånerssuarne piaivfiup isåriå narssarmiut issigingnåråt.
som måske skal udvindes senere
siger professor Henning Sørensen.
To ingeniører arbejder samtidig
på Atomstation Risø, for at finde
nye og mere effektive udvindings-
metoder. Det er i dag muligt at
udvinde ca. 2/3 af uranen fra
overflademalmen, mens man fra
den dybere liggende malm er be-
tydeligt længere nede
sesgrad.
udvindel-
Ingeniør Emil Sørensen, der har
opfundet udviklingsmetoden, hå-
ber at kunne forbedre den. Han
har i sommer været ved Kvane-
fjeldet for at indsamle prøver af
den ringere malm til forsøg.
luartut atormgssait. nalungilar-
put, Kalåtdlit-nunåne autdlakå-
titsissutit taimåitut niorKutigine-
Kartartut Sverigemit pissut, akue-
rineKarnigssamut erKutingitsut i-
nuinarnit atorneKarnigssamut, så-
kortumigdle mianerssorKussuti-
gårput atorneKarnigssait.
neriungneruvugut inuit tamåko
pisiarissarait inerterKutaussut a-
tordlugitdlo nalugamiko inerter-
Kutaunerat. taimåitumik annonci-
tigut kalåtdlit avisisigut påsissu-
tigssiorpugut OKalugtuaralugit sut
piumassarineKartut radiukut aut-
dlakåtitsissutit akuerineKåsagpa-
ta. peKatigititdlugo inåpavut inuit
nalornissortut najugkamingne ra-
dioKarfingnut ilitsersorneKarKuv-
dlutik sågfigingnigtarKuvdlugit.
— ardlaleriardluta annonceli-
ssåsaugut, kingornagutdle — tå-
ssa ukiaK måna — sukanganeru-
ssumik iliulisaugut radiunik iner-
terKutaussunik atuissunut. Dan-
markime akilisitsissutaussartut a-
ngissuseKarput 300 kr-nit 2000
kruninut.
Medarbejdere til vvs-firma
Værkfører/formand — der har kendskab til ledelsesmæssige
funktioner, og som evt. senere kan kvalificere sig til partner-
skab antages straks.
2 rørlæggere antages til vvs-installationsarbejde.
1 montør antages til reparationsarbejde, med evt. deltagelse i
nattevagtsordning. Skal have kendskab til oliefyrsreparationer.
1 medarbejder, gerne ufaglært, men med branchekendskab, an-
tages til kørsel, oprydning samt salg af materialer fra lager.
1 svejser, der er villig til videreuddannelse i Danmark i bl. a.
argon-svejsning, antages omgående.
Vi tilbyder gode arbejdsvilkår og god løn til de rette folk,
mne kræver sabil og ædruelig fremtræden.
Dobbeltsprogede vil blive foretrukket til ovennævnte stillin-
ger.
Henvendelse til Årka Rosing, eller Henning Steen Nielsen.
yVSSEkVICE
Postbox 266 . 3900 Godthåb . Tlf. 2 18 33
sissunut KanoK kinguneKarsi-
tort
Kutit;
^aUssut akilisitsinertigut arså-
Ogningnertigutdlo.
Påsisinaussavut nåpertordlu-
radiut inerterKutaussut untri-
to'^btårput Kalåtdlit-nunåne a-
n 5*eicartut, sujugdlerpåmik pi-
t_.arrierPåmigdlo atorneKardlutik
lCuneKartartut walkie-talkies a-
tajerineKartunit såkortunerusut,
^ OKarpoK telegrafinspektør
racj. ■ Nielsen, Kalåtdlit-nunåne
rhit1°KarnermiU KutdlersaKarfing-
ljy ' avdlanigtaoK pissusisigut a-
Kar lneKarturut såkortunerussut,
au P°K’ åssersutigssaKarpugutdlo
cUitrr'USerSUissarnerinut Kalat_
taa nunåta radiuagut autdlakåti-
radiOk'tUnUt, GTO'p nangmineK
be -U . atassuteKautainit, taxa-
cJi^^b’Pbut, nangminérdlutik ra-
rniSgU*:. atåssuteKarnermik sang-
nut JnSnut akuerineKarsimassu-
andinik imivdlune nålaoru-
7