Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.10.1974, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 17.10.1974, Blaðsíða 7
Politisk beslutning om uranen i 1977 energikrisen har skabt øget interesse om uranen fra Kvanefjeldet 1 1980'erne bliver der mangel på Uran, hvis man alene baserer pro- duktionen på de hidtil kendte Produktionssteder. Derfor arbej- der man med kraft på at få over- blik over verdens totale uranfore- komster. Kvanefjeldsuranen i NarssaK er derfor igen kommet i søgelyset. Man mener, at den del af uran- forekomsten i Kvanefjeldet, der Indeholder mest uran pr. ton, er "landt de forekomster, der har interesse. AG's korrespondent i NarssaK, p Corfitz Sørensen, har talt med °rmanden for atomenergikom- missionens uranforsyningsudvalg, Professor Henning Sørensen, der i år har været leder af GGTJ-lej- ren i Dyrnæsbugten ved NarssaK. Henning Sørensen fortæller, at man regner med, at der er 16.000 tons uran, hvoraf ca. 2/3 kan ud- vindes med de hjælpemidler, man kender i dag. — Skulle interessen for uran stige yderligere, siger Henning Sørensen, er der ligeså meget uranmalm i Kvanefjeldet og de omliggende områder, men blot med et lavere uranindhold end den gode del af Kvanefjeldet. Det er energikrisen, der har skabt den ny situation, og arbej- det på at skaffe et klart billede af forekomsterne i Kvanefjeldet vil gøre det muligt at træffe poli- tisk beslutning om udvindelse eller ej i løbet af tre år. Henning Sørensen siger til vor korrespondent, at der hidtil har været uran nok til at dække be- hovet over hele verden. Men der vil i de kommende år blive byg- get mange atomkraftværker, og behovet for uran vil derfor stige. ØKONOMIEN Omkostningerne ved brydningen og bearbejdningen af uranen fra Kvanefjeldet skal naturligvis og- så tages med i overvejelserne om udvindingen. Derfor har der i sommer været besøg af engelske mineeksperter. Deres arbejde skal i november afsluttes med en rap- port om, hvordan en eventuel mi- ne skal placeres, og om der skal foretages flere undersøgelser. — Det er f.eks. vigtigt, at en eventuel mine ikke anlægges oven på den del af den dårligere uran, radiut inerterKu- tit ajoKutaussut Kalåtdlit-nunåta Radiuanut Kutdlersaicarfik sulilerpoK P'artiniardlugit radiukut tusarnårniarnermut åmalo tlrtgrnissartunut umiarssuarnutdlo isumangnaitdlisai- j^'Utinut akornusersuissartut påsineicalermata radiu- kut autdlakåtitsissutérarpagssuit "uJajainiat radioe", tåssa radio a- °rdlug0 atåssuteKautit inerterKu- taussut måna Kalåtdlit-nunåne J^a ajomartorsiutinut ilångusi- J"aPut. sordluna amerdliartuinar- ut> tåukulo Kalåtdlit-nunåta Ra- lQatigut autdlakåtitsinerit åmalo ^dioKarfingne avdlane autdlakå-- , . inerit akornusersuinångilait, ls'ånile åma navianartorsiortitsi- jjjjt radiukut isumangnaitdlisauti- **¦ tingmissartunut umiarssuar- utdlo atortunik avdlanigdlo pi- sariaKavigsunik inuiaKatigit ra- lukut kivfartuneKarnerånut, tai- rna ¦ isumaKarpoK RadioKarnermut «utdlersaKarfik. kalåtdlit atuagagssiaisigut Te- massen annoncetigut ajornartor- Urnik navsuiauteKarpoK. navsui- ^rneKarput, radiukut autdlakåtit- ssutit sut inatsisitigut akueri- aUssut, kingunerdlutigineKarsi^ s.aussut sut radiukut autdlakåtit- sutit inerterKutaussut atorne- rnerisigut, amalo inatsisinik a- rtunik uniorKutitsinerit unior- "tsissunut KanoK kinguneKarsi- Ussut akilisitsinertigut arså- lrigningnertigutdlo. „¦p" Påsisinaussavut nåpertordlu- tj,. radiut inerterKutaussut untri- tolkutårput Kalåtdlit-nunåne a- riB-neKartut' sujugdlerpåmik pi- sarnerpåmigdlo atorneKardlutik kjneKartartut walkie-talkies a- tajerineKartunit såkortunerusut, rria OKarpoK telegrafinspektør rad- ^e*sen> Kalåtdlit-nunåne rnitl0Karnermut KutdlersaKarfinS- l^u " ,avdlanigtaoK pissusisigut a- Ka rineKartunit såkortunerussut, au P0lc' åssersutigssaKarpugutdlo dlitrnUSe.rsuissarnerinut Kalåt- tau~nUnåta radiuaSut autdlakåti- radrtrtUnUt' GTO_p nangmineK r>e r* * atassuteKautamit' taxa- cjj^, adiunut, nangminérdlutik ra- MssH atassuieKarnermik sang- nut ^^gnut akuerineKarsimassu- ' Dandinik imivdlune nålaoru- tinut, åmalo mingnerungitsumik radiukut isumangnaitdlisautinut tingmissartornerme umiartorner- milo. agsorssuaK ajunårutausi- nåuput tusarnårfiussune ajutu- lernermut autdlakåtitanik, autdla- kåtitsissutit inerterKutaussut i- ngiaisinaussarmata ajunålersut autdlakåtitåinut tusarneKarsinau- jungnaersitdlugit. amalo ersissu- tigineKarsinauvoK autdlakåtitsi- ssutit tamåko inerterKutaussut a- kornusersuisinaussut radiukut sangmivigsiutinut Kalåtdlit-nu- nåne tingmissartut sangmivigsiu- titut atugåinut. ajoraluartumigdle pissutsit i- måiput inerterKutaunane radiut taimåitut tuniniarsinaunere, må- ssa inatsisitigut inerterKutauga- luartut atormgssait. nalungilar- put, Kalåtdlit-nunåne autdlakå- titsissutit taimåitut niorKutigine- Kartartut Sverigemit pissut, akue- rineKarnigssamut erKutingitsut i- nuinarnit atorneKarnigssamut, så- kortumigdle mianerssorKUSsuti- gårput atorneKarnigssait. neriungneruvugut inuit tamåko pisiarissarait inerterKutaussut a- tordlugitdlo nalugamiko inerter- Kutaunerat. taimåitumik annonci- tigut kalåtdlit avisisigut påsissu- tigssiorpugut OKalugtuaralugit sut piumassarineKartut radiukut aut- dlakåtitsissutit akuerineKåsagpa- ta. peKatigititdlugo inåpavut inuit nalornissortut najugkamingne ra- dioKarfingnut ilitsersorneKarKuv- dlutik sågfigingnigtarKuvdlugit. — ardlaleriardluta annonceli- ssåsaugut, kingornagutdle — tå- ssa ukiaK måna — sukanganeru- ssumik iliulisaugut radiunik iner- terKutaussunik atuissunut. Dan- markime akilisitsissutaussartut a- ngissuseKarput 300 kr-nit 2000 kruninut. ¦ÉÉIk ...I J#.,É Æ «^^ M 1 ly, 1 »«¦ 1 1 i Mil mi ^ En gruppe NarssaK-beboere studerer mineindgangen på Kvanefjeldet. Kuånerssuarne piaivfiup isåriå narssarmiut issigingnåråt. som måske skal udvindes senere siger professor Henning Sørensen. To ingeniører arbejder samtidig på Atomstation Risø, for at finde nye og mere effektive udvindings- metoder. Det er i dag muligt at udvinde ca. 2/3 af uranen fra overflademalmen, mens man fra den dybere lisaende malm er be- tydeligt længere nede i udvindel- sesgrad. Ingeniør Emil Sørensen, der har opfundet udviklingsmetoden, hå- ber at kunne forbedre den. Han har i sommer været ved Kvane- fjeldet for at indsamle prøver af den ringere malm til forsøg. A. E. SØRENSEN REDERI 113IIL. Svendborg Medarbejdere til vvs-firma Værkfører/formand — der har kendskab til ¦ ledelsesmæssige funktioner, og som evt. senere kan kvalificere sig til partner- skab antages straks. 2 rørlæggere antages til vvs-installationsarbejde. 1 montør antages til reparationsarbejde, med evt. deltagelse i nattevagtsordning. Skal have kendskab til oliefyrsreparationer. 1 medarbejder, gerne ufaglært, men med branchekendskab, an- tages til kørsel, oprydning samt salg af materialer fra lager. 1 svejser, der er villig til videreuddannelse i Danmark i bl. a. argon-svejsning, antages omgående. Vi tilbyder gode arbejdsvilkår og god løn til de rette folk, mne kræver sabil og ædruelig fremtræden. Dobbeltsprogede vil blive foretrukket til ovennævnte stillin- ger. Henvendelse til Arka Rosing, eller Henning Steen Nielsen. W9SERVICE Postbox 266 . 3900 Godthåb . Tlf. 2 18 33 2 stk. 19,9 tons stålkuttere for levering i april og december 1975. Længde: 56' Bredde: 4,70 m Dybde: 2,30 m Motor: 230 HK MWM Branlaco-Marine box 118 3900 Godthåb Telefon 2 24 60

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.