Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 31.10.1974, Side 12

Atuagagdliutit - 31.10.1974, Side 12
atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu Kommunikations-debatten: Forslag til bedre udnyttelse af de givne bevillinger Af Finn Bønnelykke Kære Holst Jørgensen! Som journalistkollega synes jeg næsten pr. definition, at det er yældigt godt, du rejser nogle spørgsmål omkring kommunika- tionen i Grønland (AG 17. okto- ber). Jeg er enig i din påstand om, at der er nogle gevaldige skævheder i kommunikationen (der er for lidt af den, ikke mindst af den skriftlige) men jeg er lidt uenig i din konklusion, der groft sagt lyder: Flere penge til AG løser problemerne, kære venner. Jeg er så langtfra tilhænger af nogen generel sparefilosofi på trods af, at landet stander i øko- nomisk våde, men jeg er ikke de- sto mindre af den opfattelse, at det, du efterlyser, kunne opnås ved en bedre udnyttelse af de forhåndenværende resourcer og bevillinger. Sagt endnu stærkere: Der sker et betydeligt resource- spild indenfor den trykte presse. For nu at blive ved AG vil jeg hermed give dig et par tips til en ny artikel om de såkaldte skæ- ve kommunikationsforhold. Un- dersøg for det første, om det på nogen måde er tidssvarende, at AG produceres på det, der im- mervæk hedder Sydgrønlands BOGtrykkeri og som netop over- vejende har karakter af bogtryk- keri og kapacitet og udstyr der- efter. Hvorfor laves AG ikke som off- set-blad og med foto-sats? Ifølge mine egne erfaringer fra et dansk dagblad med disse produktions- metoder er denne produktionsform langt billigere end den, som AG i kraft af BOGtrykkeriet er tvun- get til at benytte sig af. Undersøg for det andet, hvor mange penge der vil kunne spares på papir-kontoen, hvis AG som følge af en overgang til off-set og film skiftede fra det nuværende meget dyre og fine papir til no- get billigere. Undersøg for det tredie de gene- relle produktionsforhold og ikke mindst regnskabsforhold omkring den statsejede virksomhed Syd- grønlands BOGtrykkeri, hvis stør- ste kunde AG vistnok er. Hvor stort et overskud beregner BOG- trykkeriet sig på baggrund af hvilken omsætning og på bag- grund af en sammenligning med tilsvarende virksomheder i Dan- mark? (Du ville kunne nå frem til ret så interessante konklusio- ner. Forhør dig også hos BOG- trykkeriets vist ikke særligt be- gejstrede storkunder Det grøn- landske Forlag og skoledirektio- nen). Jeg mener på forhånd at kende en væsentlig del af svarene på disse spørgsmål. Hvis Sydgrøn- lands BOGtrykkeri (og dermed indirekte AG) fik ny teknik a la den skitserede samt en kritisk gennemgang af regnskaberne med fjernelse af evt. urimelig for- tjenstberegning, ville meget være anderledes. Jeg vil vove den påstand, at med meget beskedne engangsin- vesteringer og andre ændringer i stil med de skitserede skulle det være muligt at udsende AG knap og nap to gange om ugen inden- for de nuværende bevillinger og til samme pris for abonnenterne. Og dermed ville noget af den skæve kommunikation vel være rettet op? Hokus pokus filihankat! Venlig hilsen. Finn Bønnelykke. Gronlandsposten onsker at bringe et stort antal læserbre- ve hver uge. Derfor beder vi om, at indsendernes skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. Hunde- mordet Jeg har stor medlidenhed med mennesker, der bliver berøvet et dyr, som de holder af. Jeg vil henstille til politiet i Godthåb, at I næste gang, I likviderer en hund, underretter ejeren på en hensynsfuld måde. Når et men- neske har overtrådt loven, bør man nøje overveje, hvilken straf der skal bruges. Når det drejer sig om en klog og velafrettet hund, så mener jeg, det er helt utilladeligt, at politiet myrder hunden, uden at ejeren kan af- værge det. TB (en dyreven) Kommunikations- debatten Ned med AG! Hr. redaktør! Jeg plejer at læse Grøn- landsposten ved min eftermid- dagskaffe om torsdagen i Ma- gasinets cafeteria. Sidste torsdag bragte De en artikel på side 2 af hr. Jørgen Holst Jørgensen, der blandt andet omtalte pressens vilkår i Grønland. Da jeg havde læst den omtalte artikel, viste jeg den til -malermester N. N., der sad ved samme bord som jeg. — Hvad mener du om dette jammersminde, spurgte jeg. — Ja, det' er det sædvan- lige, svarede han, statsinstitu- tionerne, der i forvejen lever af socialhjælp, jamrer over, at de intet kan udrette, fordi be- villingerne ikke er store nok. Grønlænderne har efterhånden lært deres lektie: Alt kan kø- bes for penge, selv kultur. Kast nogle tusindkronesedler i hovedet på redaktørerne, så skal I se kulturen blomstre! Her har vi to „rigtige" avi- ser — de duplikerede „skole- blade" regner jeg ikke med — her har vi statens Grønlands- post og den private SermitsiaK. Grønlandsposten jamrer og tér sig: „AG kæmper mod stærkt stigende udgifter og alt for lidt spalteplads .. man har sultet den skrivende presse bevil- lingsmæssigt .. de beløb, der afsættes, dækker næppe halv- delen af papirprisen .. derfor kan vi ikke udgive et blad af bare nogenlunde akceptabel al- sidighed og omfang" og så vi- dere af samme bøtte. De stats- ansatte vasker deres hænder, og putter dem i lommen. Men se til SermitsiaK, der er en privat forretning og ikke modtager understøttelse af den rare onkel Staten. Til trods for, at de kun sælger halvt så mange aviser, til trods for, at den kun koster 2 kroner og til trods for, at deres annoncepri- ser er meget lavere end Grøn- landspostens, så er SermitsiaK et sundt økonomisk foretagen- de, der lønner sine medarbej- dere ordentligt og giver et pænt overskud. SermitsiaK går fremad med syvmilestøvler og stiler endda mod at gøre Grøn- landsposten rangen stridig som landsavis. SermitsiaK jamrer ikke over manglende evner og bevillinger, men er stolt af — i et land, hvor „intet kan be- tale sig" — at drive en avis på rigtig forretningsmæssig basis. Hvor Grønlandsposten mø- der problemer og flyder om- kring i dødvande, har Sermit- siaK et klart mål — og succes! SermitsiaK har good-will, ikke alene i radioen, hvor den cite- res ustandselig, men også hos læserne, der bogstaveligt talt står i kø for at få fat i bladet fredag morgen. Så populært er SermitsiaK, at redaktøren lige- frem kan satse på en hel del frivillig arbejdskraft — selv blandt skolelærere! — Og hvad er så din kon- klusion? — Nedlæg Grønlandsposten og træk alle statstilskud til lo- kalaviser tilbage, selvfølgelig. Alfred Toft, Nuk. Religionen bør styrkes I vores barndom var religions- undervisningen udmærket. I vore dage synes jeg, at Blå Kors burde forlange, at religionsundervisnin- gen styrkes. Ungdommen og bør- nene er ved at udvikle sig i for- bryderisk retning. Den moralske undervisning mangler i nutidens Grønland. Man beskæftiger sig med ligegyldige ting. F.eks. kom- mer en hel by i kog, når der skal være kommunalvalg eller lands- rådsvalg. Højrøstede og endeløse diskussioner. Mon ikke det var klogere at drøfte den kriminalitet, der foregår, mens man diskuterer politik? Hansine Gabrielsen Invester i fast ejendom - og afskriv underskudet på skattebilletten! □ Byggegrunde □ Sommerhusgrunde □ Villaer □ Sommerhuse □ Ejendomme □ Landbrug □ Forretninger anvises overalt i Jylland! Sæt kryds ved Deres interesse, send os an- noncen og Deres navn og adresse, så modtager De omgående uforbin- dende tilbud og økonomisk oversigt. \ bergnuinns 1 ejetulomskot NØRREGADE 17.7800 SKIVE ' TLF. (07)521866 -på een betingelse Regard Serien Blå Regard (Amorina) . Regard m/creme (RegardoV Regard Form (Congard) Danmarks mest solgte 12

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.