Atuagagdliutit - 31.10.1974, Side 12

atuartartut agdlagait
læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Kommunikations-debatten:
Forslag til bedre
udnyttelse af de
givne bevillinger
Af Finn Bønnelykke
Kære Holst Jørgensen!
Som journalistkollega synes jeg
næsten pr. definition, at det er
yældigt godt, du rejser nogle
spørgsmål omkring kommunika-
tionen i Grønland (AG 17. okto-
ber). Jeg er enig i din påstand
om, at der er nogle gevaldige
skævheder i kommunikationen
(der er for lidt af den, ikke mindst
af den skriftlige) men jeg er lidt
uenig i din konklusion, der groft
sagt lyder: Flere penge til AG
løser problemerne, kære venner.
Jeg er så langtfra tilhænger af
nogen generel sparefilosofi på
trods af, at landet stander i øko-
nomisk våde, men jeg er ikke de-
sto mindre af den opfattelse, at
det, du efterlyser, kunne opnås
ved en bedre udnyttelse af de
forhåndenværende resourcer og
bevillinger. Sagt endnu stærkere:
Der sker et betydeligt resource-
spild indenfor den trykte presse.
For nu at blive ved AG vil jeg
hermed give dig et par tips til
en ny artikel om de såkaldte skæ-
ve kommunikationsforhold. Un-
dersøg for det første, om det på
nogen måde er tidssvarende, at
AG produceres på det, der im-
mervæk hedder Sydgrønlands
BOGtrykkeri og som netop over-
vejende har karakter af bogtryk-
keri og kapacitet og udstyr der-
efter.
Hvorfor laves AG ikke som off-
set-blad og med foto-sats? Ifølge
mine egne erfaringer fra et dansk
dagblad med disse produktions-
metoder er denne produktionsform
langt billigere end den, som AG
i kraft af BOGtrykkeriet er tvun-
get til at benytte sig af.
Undersøg for det andet, hvor
mange penge der vil kunne spares
på papir-kontoen, hvis AG som
følge af en overgang til off-set og
film skiftede fra det nuværende
meget dyre og fine papir til no-
get billigere.
Undersøg for det tredie de gene-
relle produktionsforhold og ikke
mindst regnskabsforhold omkring
den statsejede virksomhed Syd-
grønlands BOGtrykkeri, hvis stør-
ste kunde AG vistnok er. Hvor
stort et overskud beregner BOG-
trykkeriet sig på baggrund af
hvilken omsætning og på bag-
grund af en sammenligning med
tilsvarende virksomheder i Dan-
mark? (Du ville kunne nå frem
til ret så interessante konklusio-
ner. Forhør dig også hos BOG-
trykkeriets vist ikke særligt be-
gejstrede storkunder Det grøn-
landske Forlag og skoledirektio-
nen).
Jeg mener på forhånd at kende
en væsentlig del af svarene på
disse spørgsmål. Hvis Sydgrøn-
lands BOGtrykkeri (og dermed
indirekte AG) fik ny teknik a la
den skitserede samt en kritisk
gennemgang af regnskaberne med
fjernelse af evt. urimelig for-
tjenstberegning, ville meget være
anderledes.
Jeg vil vove den påstand, at
med meget beskedne engangsin-
vesteringer og andre ændringer i
stil med de skitserede skulle det
være muligt at udsende AG knap
og nap to gange om ugen inden-
for de nuværende bevillinger og
til samme pris for abonnenterne.
Og dermed ville noget af den
skæve kommunikation vel være
rettet op?
Hokus pokus filihankat!
Venlig hilsen.
Finn Bønnelykke.
Gronlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Hunde-
mordet
Jeg har stor medlidenhed med
mennesker, der bliver berøvet et
dyr, som de holder af. Jeg vil
henstille til politiet i Godthåb, at
I næste gang, I likviderer en
hund, underretter ejeren på en
hensynsfuld måde. Når et men-
neske har overtrådt loven, bør
man nøje overveje, hvilken straf
der skal bruges. Når det drejer
sig om en klog og velafrettet
hund, så mener jeg, det er helt
utilladeligt, at politiet myrder
hunden, uden at ejeren kan af-
værge det.
TB (en dyreven)
Kommunikations-
debatten
Ned
med
AG!
Hr. redaktør!
Jeg plejer at læse Grøn-
landsposten ved min eftermid-
dagskaffe om torsdagen i Ma-
gasinets cafeteria.
Sidste torsdag bragte De en
artikel på side 2 af hr. Jørgen
Holst Jørgensen, der blandt
andet omtalte pressens vilkår
i Grønland. Da jeg havde læst
den omtalte artikel, viste jeg
den til -malermester N. N., der
sad ved samme bord som jeg.
— Hvad mener du om dette
jammersminde, spurgte jeg.
— Ja, det' er det sædvan-
lige, svarede han, statsinstitu-
tionerne, der i forvejen lever
af socialhjælp, jamrer over, at
de intet kan udrette, fordi be-
villingerne ikke er store nok.
Grønlænderne har efterhånden
lært deres lektie: Alt kan kø-
bes for penge, selv kultur.
Kast nogle tusindkronesedler i
hovedet på redaktørerne, så
skal I se kulturen blomstre!
Her har vi to „rigtige" avi-
ser — de duplikerede „skole-
blade" regner jeg ikke med —
her har vi statens Grønlands-
post og den private SermitsiaK.
Grønlandsposten jamrer og tér
sig: „AG kæmper mod stærkt
stigende udgifter og alt for lidt
spalteplads .. man har sultet
den skrivende presse bevil-
lingsmæssigt .. de beløb, der
afsættes, dækker næppe halv-
delen af papirprisen .. derfor
kan vi ikke udgive et blad af
bare nogenlunde akceptabel al-
sidighed og omfang" og så vi-
dere af samme bøtte. De stats-
ansatte vasker deres hænder,
og putter dem i lommen.
Men se til SermitsiaK, der er
en privat forretning og ikke
modtager understøttelse af den
rare onkel Staten. Til trods
for, at de kun sælger halvt så
mange aviser, til trods for, at
den kun koster 2 kroner og til
trods for, at deres annoncepri-
ser er meget lavere end Grøn-
landspostens, så er SermitsiaK
et sundt økonomisk foretagen-
de, der lønner sine medarbej-
dere ordentligt og giver et
pænt overskud. SermitsiaK går
fremad med syvmilestøvler og
stiler endda mod at gøre Grøn-
landsposten rangen stridig som
landsavis. SermitsiaK jamrer
ikke over manglende evner og
bevillinger, men er stolt af —
i et land, hvor „intet kan be-
tale sig" — at drive en avis
på rigtig forretningsmæssig
basis.
Hvor Grønlandsposten mø-
der problemer og flyder om-
kring i dødvande, har Sermit-
siaK et klart mål — og succes!
SermitsiaK har good-will, ikke
alene i radioen, hvor den cite-
res ustandselig, men også hos
læserne, der bogstaveligt talt
står i kø for at få fat i bladet
fredag morgen. Så populært er
SermitsiaK, at redaktøren lige-
frem kan satse på en hel del
frivillig arbejdskraft — selv
blandt skolelærere!
— Og hvad er så din kon-
klusion?
— Nedlæg Grønlandsposten
og træk alle statstilskud til lo-
kalaviser tilbage, selvfølgelig.
Alfred Toft, Nuk.
Religionen
bør styrkes
I vores barndom var religions-
undervisningen udmærket. I vore
dage synes jeg, at Blå Kors burde
forlange, at religionsundervisnin-
gen styrkes. Ungdommen og bør-
nene er ved at udvikle sig i for-
bryderisk retning. Den moralske
undervisning mangler i nutidens
Grønland. Man beskæftiger sig
med ligegyldige ting. F.eks. kom-
mer en hel by i kog, når der skal
være kommunalvalg eller lands-
rådsvalg. Højrøstede og endeløse
diskussioner. Mon ikke det var
klogere at drøfte den kriminalitet,
der foregår, mens man diskuterer
politik?
Hansine Gabrielsen
Invester
i fast
ejendom
- og afskriv underskudet
på skattebilletten!
□ Byggegrunde
□ Sommerhusgrunde
□ Villaer
□ Sommerhuse
□ Ejendomme
□ Landbrug
□ Forretninger
anvises overalt i Jylland!
Sæt kryds ved Deres
interesse, send os an-
noncen og Deres navn
og adresse, så modtager
De omgående uforbin-
dende tilbud og
økonomisk oversigt.
\ bergnuinns
1 ejetulomskot
NØRREGADE 17.7800 SKIVE '
TLF. (07)521866
-på een
betingelse
Regard Serien
Blå Regard (Amorina) .
Regard m/creme (RegardoV
Regard Form (Congard)
Danmarks mest solgte
12