Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.01.1975, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 30.01.1975, Blaðsíða 5
Marmorilik (5) Informationen utilstrækkelig i Marmorilik Tre udsendte fra Danmark fortæller om jobbet — og ensomheden — i minebyen Kabelbanens to „personvogne" ved startstedet i minebyen. Herfra glider de i løbet af tolv minutter op til indgangsåbningen i Den sorte Engel. Kabelbanen må ikke anvendes, når vindhastigheden når over 50 km. i timen. — silåinakut majuvfasit inungnut angatdlåssfssutait mardluk igdloKarfingme autdlartarfingmingne. tå- ssångånit minutit 12 atordlugit mgilimeKernertume isårfssanut tikftarput. majuvfat atorneKartås'ångilax anore nal. ak. 50 km-tut såkortutigtiitdlugo. — Det er en lidt for tilfældig og utilstrækkelig instruktion, vi får i starten. Det hold danske arbej- dere, som jeg ankom til Marmo- rilik med, nåede frem til mine- byen om aftenen. Dagen efter var vi i gruberne. Instruktionen fore- går på engelsk samtidig med, at man arbejder. De allerførste dage var vi beskæftiget ved malm- transporten — mest for at vi skul- le vænne os til mørket og gru- berne, fortæller en af' de udsendte danske minearbejdere, Svend Christiansen, 26 år. Han er fra Svendborg og har arbejdet i mi- nebyen siden 23. oktober i fjor. — Var det et chok at komme fra det milde Fyn til Marmorilik? — Nej, for mig var det faktisk en positiv overraskelse. Jeg hav- de hørt en del om forholdene, og jeg regnede med, at de var værre. I perioder er det fysisk meget hårdt arbejde, men det er ikke hårdere, end at mænd med nor- male kræfter og arbejdsevne kan klare det. Jeg selv er uddannet i kolonialbranchen, men har gan- ske vist i en periode arbejdet på Svendborg Skibsværft, og jeg sy- nes, jeg klarer arbejdet godt. Mit job er på en af dieselboremaski- nerne. LIDT TEORETISK UNDER- VISNING UDBEDES — Hvad er det især du efterlyser m.h.t. information og instruktion? — Når vi kommer, burde vi nok have en indgående orientering om bjærgværksdriften og de arbejds- funktioner, der udføres i Marmo- rilik. Men man savner også — i hvert fald meget i starten — en grundigere instruktion i det dag- lige arbejde. Når man arbejder med boringer og sprængninger i fjeldet, var det ganske godt at vide noget om risikoen, metoder- ne, o.s.v. Og det kan man ikke få samling på uden nogle timers teori i fred og rro. FRITIDEN VÆRRE END ARBEJDET — Hvad er din mening om sik- kerhedsforanstaltningerne i gru- berne? — Umiddelbart vil jeg betegne dem som minimale, men jeg har ikke megen forstand på det. Der går et mundheld her, som lyder noget i retning af, at en bolt (til at fæste sikkerhedsnet under grubelofterne) koster 8 dollar, men en ny mand koster kun 90 øre (et frimærke). — Fritiden? — Den er et større problem end arbejdet. Jeg ville gerne ha’ et par ekstra overtimer hver dag — vi arbejder i forvejen ti timer dag- ligt. Jeg læser aviser, ser en film, går i sauna en gang imellem. Me- get mere er der ikke at foretage sig. Boligforholdene er for snæv- re. Vi bor sammen to og to på værelser, der er ca. 9 kvadrat- meter. På den anden side kan det måske tvinge een ud af isolatio- nen, som ellers kunne være en fare. Alligevel håber vi alle, at vi snart får et værelse pr. mand. — Hvorfor er du her? — Vel af samme grund som de allerfleste andre — for at tjene en skilling. Jeg regner med at være her i to år, og når de er gået, skulle grundlaget for en mere sikker økonomi for familien være skabt. Jeg har kone og to børn. Det værste her er hverken arbej- det eller fritiden, men savnet af børnene og kone. TONEN ER BARSK Henning Christensen, 33 år, ar- bejdet i vaskeriet i minebyen. Gratis vask hører med til be- kvemmelighederne. — Jeg har været her siden 1972. Jeg tror, at danske, der ikke tidligere har været i Grønland, skal være indstillet på en vold- som omvæltning, hvis de får job her. En del klarer ikke omstillin- gen. Jeg tager hatten af for dem, der erkender det og rejser hjem efter en måneds tid eller to. Der er eksempler på, at de, der ikke vil være bekendt at gi’ op, løber ind i svære problemer — drik- keri, ødelagt familieliv o.s.v. Fra canadisk side er tonen barsk. Man har fået øjnene op for den store arbejdsløshed i Dan- mark, og man ved, hvad det be- tyder for en dansk arbejder, hvis han ikke opholder sig her i to år, nemlig fuldt skattetryk. Under disse forhold er det svært at få noget igennem, som gør tilværel- sen lidt lysere for arbejderne. Nu sker der noget m.h.t. velfærds- tjenesten, men det går langsomt. Henning Christensen slutter: — Mange føler sig ensomme i Mar- morilik. Ingen kommer rigtig hin- anden ved. Jeg har arbejdet i Thule, hvor vi var opdelt i min- dre grupper, der var fælles om en dagligstue, køkken, badevæ- relse, m.v. Der var et godt kam- meratskab i grupperne. Man kun- ne prøve noget af samme system i Marmorilik. HUSK... når De flytter til/fra GRØNLAND så har Dansk Mobeltransport For- ening, faste, landsdækkende pris- aftaler med Ministeriet for Grøn- land for enhver flytning stor som lille. Henvend Dem til det af vore med- lemmer, der geografisk er nær- mes Deres bopæl. Medlemsfortegnelse kan rekvireres på foreningens kontor eller ved henvendelse til Ministeriet for Grønland. Dansk Møbeltransport Forening Sommerstedgade 7 1718 København V. Telefon (01) 21 24 14. STAVNSBUNDET SOM DANSKERNE Nikolaj Olsvig, 34 år, født i Grøn- land, gift i Danmark, 3 børn, ud- dannet kleinsmed og i Marmorilik på „udsendt" kontrakt. — Jeg startede i juli i fjor, men efter tre måneder i gruberne blev jeg bange for turen i svævebanen over fjorden. Så fik jeg lov til at arbejde i minebyen. Jeg har den fordel, at jeg har forbindelse med både den danske gruppe og den grønlandske gruppe, og stort set synes jeg, at der er et godt kam- meratskab. Ingen „rotter sig sam- men" mod andre. Jeg er som de øvrige danske udsendte stavnsbundet i Marmo- rilik i to år, hvis jeg skal have lidt ud af det økonomisk. Forre- sten er fidusen ikke så stor. I Ballerup havde jeg en timeløn på 33,80 kr., hvoraf jeg beholdt ca. 21 kr., når skatten var trukket. Her tjener jeg 26,75 kr. i timen. Hvis jeg skal beskattes „på dansk" af dem, er der kun 19 kr. tilbage. Ekstraindtægterne her skal hen- tes på overarbejde. FOR MANGE HØVDINGE — FOR FÅ INDIANERE Forresten, når vi snakker løn, så synes jeg, det er en uretfærdig- hed, at danske, der søger til Mar- morilik fra kystbyerne i Grøn- land, lønnes som udsendte — og ikke på lokalløn som grønlandske arbejdere. Det kan da vist ikke være lovligt? — Hvordan er ledelsen i Mar- morilik, hvis du sammenligner med en dansk industrivirksom- hed? — Der er for mange høvdinge og for få indianere! H. Ififl sIM i Svend Christiansen på vej ind i badekabinerne efter en ti-timers arbejds- dag. — Svend Christiansen nal. ak. Kulit sulerérsimavdlune uvfartarfit ilånut iseriartortoK. Petter's for fiskeflåden. . . Petter’s hydrauliske spil. Petter’s olieovne. Alt i hydraulisk ud- styr for fiskerbåde. Rør, slanger, koblinger, pumper, motorer. Installationer og service. BRANLACO-MARINE Box 118 . 3900 Godthåb . Tlf. 2 24 60 Deres garanti for godt grej til sportsfiskeri JAGUAR 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.