Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.01.1975, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 30.01.1975, Blaðsíða 8
Nungme sulivfig- ssuaK 1974-ime amigartusaoK tunitsivigssat ajornakusGlernerat angnermik pissutau- SSOK sårugdlit kinguariartut. ajornartorsiutit tamåko — åma sårugdlit tulåuneKartartut kingu- ariarnerat — pissutausimåput ni- orKUtigssiornerup ilåtigut avdlå- ngortineKarsimaneranik. sulivfig- ssup maskinai sårugdlingnik nior- Kutigssiornormut nautsorssussåu- put, sårugdlitdle tikiuneKartut 1973-ime 4.000 tonsiusimassut 1974-ime ikileriarsimaput 2900 tonsinångordlutik. kisiånile auli- sagkat avdlat sordlo Kérnat, su- lugpågkat Kaleratdlitdlo amerdle- riangåtsiarsimåput. — ilåne kilisautit tikitarput su- lugpågkanik Kaleralingnigdlunit 70—80 tons useKardlutik. taimåi- tOKarnigsså takordlorsimångika- luarparputdlunit. sårugdlit kingu- ariarnerat niorKutigssiornikut a- jornartorsiortitsilersimavoK, tai- måikaluartordle aulisagkat avdlat tulåuncKartut suliariniartarpavut pisinaussarput nåpertordlugo. ilå- tigut agssangnik nerpiaivfiliorsi- mavugut sujornagut rejelerivfé- rausimassume, åmåtaordle sårug- dlingnik tarajorterisimavugut angnertungåtsiartunik. saoK Nungme sulivfigssuarmut. 1973-imile iluagtitsivfiuvdluarsi- mavoK sivneKartorutausimavdlu- ne 2,9 mill. kr.-nik. niorKutig- ssiagssat sulivfigssuarmut tulåu- neKarsimassut 1974-ime åpariarsi- måput 1500 tonsinik ukiumut su- julianut naleridutdlugit, 7.000 ton- sinit 5.500 tonsinut, åmåtaordle 1974 agsut ajornartorsiorfiusima- vok niorKutigssiat tuniniarnerata tungåtigut. — 1974-ime nautsor- ssutit sule inerneKångitdlat, Kula- rissagssåungilardle amigartorutit angnertusaKissut. ukoK tåuna sit- dlimatinik atuipilorfiussugssau- vok, sulivfigssup pissortå, Martin Nedergaard, Atuagagdliutinut o- KarpoK. — tamatumunga mingneru- ngitsumik pissutauvoK tunitsivig- ssaKarniarnerup ajornakusornera, Martin Nedergaard nangigpoK. å- mame niorKutigssiorfit taimåitut avdlat silarssup ilaine avdlane taimatut ajornartorsiorput. ani- ngaussarsiornikut ajutorneK nu- nane tamane atutoK åma måne malungniusimavoK. nunat tama- låt akornåne aulisagkanik niorKu- tigssianik tuniniaineK ajalusorsi- mavoK. sujorna akiussut måna ta- kordlugåinångorput. sårugdlit nerpé Kerititat USA-mut tunine- Kartartut 40 pet. anguvdlugo aki- kitdlisimåput. måna misigssorta- riaKalerpoK sårugdlit nerpinik Ke- rititanik Europamut tuniniaisso- KarsinaunersoK. rejet sangminerugait. kilisautit kisingajangmik måna sårugdlingnik tulåussuilerput, så- rugdlingniarnerdlo sule kingua- riartorpoK. måna ukiuncrane re- jerniarneK kalåtdlit aulisartut sangmineruvåt. kuttererssuit 12 rejenik tulåussuiput, tåukuninga 1 ^l* 'y&h Til marts har Martin Nedergaard været driftsleder på Godthåb Fiske- industri i 10 år. Han rejser hjem i løbet af 1975, afhængigt af, hvornår man finder en afløser. Siden starten har GIF givet overskud tre gange, og et par gange har der været balance i regnskabet. — martsime Martin Nedergaard ukiuinik KullnguissaoK NGngme sulivfigssuarme pi- ssortauvdlune. 1975-ip ingerdlanerane autdlartugssauvoK kingorårtig- ssaKaleriarune. sulivfigssuaK atulernerme kingorna pingasoriardlune sivneKartorsimavoK mardloriardlunilo amigartoruteKaranilo sivneKartoru- teKarsimanane. 8 Nungmit sivnerilo K'eKertar- ssuatsiainit. Martin Nedergaardip nautserssutigå rejerniarneK ang- nertusiartUinarumårtoK. fabrike periart'igssaKardluarpoK rejenik niorKutigssiornigssamut, isserssu- ardle akornutausimaKaoK aulisar- tunut, Pårhiut avangnåne Siornap avatånut kilisagkiartartunut. nutårsiagssatut misiligutaussu- mik autdlarnerneKarsimavoK så- rugdlit tinguinik idvdlertussarmi- unik niorKutigssiorneK, ilimanar- pordlo tamåna iluagtitdluarumår- tOK. niorKutigssiagssanik amigaute- KaraluartoK fabrike månamut u- ningane ingerdlasimavoK sulissu- nigdlo soraersitaussoKarsimångi- laK, sujornale aussåkut sulissug- ssaileKineKarsimaKaoK. K'eitertar- ssuatsiaine ingmikortoKarfik ilå- ngutdlugo uvdlut tamaisa inuit majuartarfiussane naussorigsaine«. Kiname Shensi-me naussong- saissut KåKat sivingarnine majuartarfiussaliordlutik nautitsissaria- Kartarput. taimailiortaleramigdle nautitatik amerdlisisimaKait. sia- lup narssat aserorneK ajorpai, kugssiniliatdle atordlugit imeK ingerdlatitaussardlune. 130—140 fabrikime sulissorineKar- put. — sujunigssaK sule isumavdlu- arnångeKaoK. sulivfigssaerusima- neK nunane tamane angnertusiar- torpoK, inuitdlo Kangatut akigssa- Kartigiungnaerput. pisissartut akit ilisimårinerulersimavait, nerissag- ssat akikinerussut piumaneruler- simavdlugit. neruigpugutdle ani- ngaussarsiornikut ajutorneK ani- gorsinaujumårdlugo, Martin Ne- dergaard naggasivoK. Julut. GFI's leder rejser — I 1974 har vi måttet tære på reserverne, siger le- deren af Godthåb Fiskeindustri, Martin Nedergaard 1974 bliver et „minus"-år for Godthåb Fiskeindustri. 1973 var derimod et „plus"-år med en om- sætning på 27,5 mill. kr. og et reelt overskud på 2,9 mill. kr. I 1974 faldt råvaretilførslen med 1500 tons fra 7.000 tons i 1973 til 5.500 tons. Fabrikken har des- uden i 1974 haft meget store af- sætningsvanskeligheder. — Vi har endnu ikke tallene for 1974, men der er ingen tvivl om, at der bliver tale om et stort underskud. 1974 bliver et år, hvor man i stor udstrækning har måttet tære på reserverne, siger fabriksleder Martin Nedergaard, GIF, til Grønlandsposten. — Det skyldes ikke mindst de vanskelige afsætningsvilkår, fort- sætter Martin Nedergaard. — Problemerne er i øvrigt de sam- me verden over for alle virksom- heder af samme slags som GIF. Den økonomiske krise, som præ- ger alle lande, mærkes også her. Det internationale marked for fi- skeprodukter er mere eller min- dre brudt sammen. Priserne fra for et år siden kendes ikke mere. Der er sket et prisfald på op til 40 pet. for blokkene, som afsæt- tes til USA. Nu må man orientere sig, om man kan komme ind på det europæiske marked, bl.a. for torskeblokkenes vedkommende. Disse problemer samt svigtende tilførsler af torsk har givet an- ledning til en delvis omlægning af produktionen. Maskinerne er beregnet for torskeproduktion, men tilførslerne af torsk er faldet fra 4.000 tons i 1973 til 2.900 tons i 1974, hvorimod der var tale om en betydelig fremgang for andre fiskearter som havkat, rødfisk og hellefisk. — Vi har været ude for, at de store trawlere kom med en last af rødfisk eller hellefisk på 70—80 tons. Det er noget, vi ikke har drømt om. Det giver produktions- problemer. Men vi prøver på at klare tilførslerne af disse fiske- arter så godt vi kan. Vi har bl.a. indrettet et håndfiletteringsanlæg i den tidligere lille rejefabrik. Desuden har vi i det omfang, det lader sig gøre, produceret salt- fisk. Det er kun trawlerne, som efter- hånden lander torsk, og tilførs- lerne er stadig i tilbagegang. Nu i vinterperioden er de grønlandske fiskere mest beskæftiget med rejefiskeri. Der er 12 kuttere, som lander rejer til fabrikken, de 8 er fra Godthåb, resten fra Fiske- næsset. Martin Nedergaard reg- ner med, at rejefiskeriet vil ud- vikle sig. Der er gode forhold for rejeproduktion, men den strenge kulde har været meget generen- de for fiskerne, som henter fang- sten bl.a. fra felterne ud for Fre- derikshåb. Isblink og Fiskenæs- set. Som noget helt nyt har fa- brikken startet en produktion af torskelever, og det ser ud til at falde heldigt ud. Trods skiftende tilførsler har fabrikken hidtil kørt konstant, og der har ikke været afskedi- gelser. Tværtimod var der sidste sommer stor mangel på arbejds- kraft. Med afdelingen i Fiske- næsset beskæftiger fabrikken 130—140 personer dagligt. — Udsigterne er stadig meget pessimistiske. Depressionen præ- ger alle lande. Arbejdsløsheden breder sig, og folk har ikke mere så mange penge mellem hænder- ne. Forbrugerne er blevet mere prisbevidste og lægger forbruget om til billigere madvarer. Men vi håber at kunne overleve kri- sen, slutter Martin Nedergaard. Julut KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN Til Godthåb Fiskeindustri er der i løbet af 1974 tilført 2300 t. torsk, 670 t. havkat, 516 t. rødfisk, 660 t. hellefisk, 27 t. helleflynder, 42 t. uvakker, 120 t. industrifisk og 360 t. rejer. I samme periode er der til afdelingen i Fiskenæsset indhandlet 600 t. torsk og 118 t. rejer. — Nungme suliv- figssuarmut 1974-ip ingerdlanerane tulåuneKarsimåput sårugdlit 2300 tons, KérKat 670 tons, sulugpågkat 516 tons, Kaleragdlit 660 tons, natår- nat 27 tons, Qgkat 42 tons, ajornikut Kajussausiagssat 120 tons rejetdlo 360 tons. ukioK tåuna K'eKertarssuatsiaine ingmikortoKarfingmut tunine- Karsimåput sårugdlit 600 tons rejetdlo 118 tons. *

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.