Atuagagdliutit - 13.11.1975, Blaðsíða 6

Kommunikations-
problemerne er
uløste efter den
store tv-beslutning
og samtidig er der skabt alvorlig tvivl om grundlaget
for beslutningen, TV-betænkningens løsning 3
Hvordan ser kommunikations-
situationen ud efter landsrådets
beslutning om at vælge TV-
betænkningens løsning 3?
Det første, man noterer sig i
den nye situation, er, at beslut-
ningen muligvis er truffet på et
fejlagtigt grundlag. Få dage efter,
at landsrådet behandlede sagen,
fremstod sagkyndige teknikere i
Godthåb TV med erklæringer om,
at løsning 3 under ingen omstæn-
digheder kan virkeliggøres for de
4,6 mili. kroner i anlægsudgifter
og 2,5 mili. kroner i årlige drifts-
udgifter, som TV-betænkningen
giver udtryk for. — Det vil koste
mindst 20 mili. kroner i anlægs-
udgifter og ca. 5 miil. kroner i
årlige driftsudgifter, erklærede
radiotekniker Arne Mortensen,
Grønlands Radio, og den svenske
TV-tekniker Bengt Erichsson, der
nu er ansat i GTO.
betænkningen. Alligevel sker det
utrolige, at en GTO-tekniker da-
gen før landsrådets TV-debat af-
fyrer en helt afgørende oplysning,
som ryster grundlaget for lands-
rådets drøftelser. Oplysningen gik
ud på, at der i dag er fine mulig-
heder for — uden de helt store
udgifter — at indføre trådløs TV
i Grønland via UHF-kæden. I
virkeligheden er dette forslag
ensbetydende med, at løsning 4
kan gennemføres for det samme,
som løsning 3 vil koste!
Hvordan kan GTO tillade sig
at spille landsrådet på næsen på
den måde? Svar udbedes ...
STOR BESLUTNING —
INTET OVERBLIK
HVAD SKAL DER KOMMUNIKE-
RES GENNEM TV?
Det næste, man noterer sig, er,
at landsrådet ikke har givet ret-
ningslinier for, hvad man egent-
lig vil med et udbygget TV i
Grønland. Der var spredte be-
mærkninger om flere grønland-
ske udsendelser, skole-TV på
grønlandsk m.v. Men det var
umuligt ud af landsråds-debatten
at slutte, hvorfor landsrådet fin-
der TV-udbygningen så vigtig,
at der kan afsættes så mange
millioner til formålet. Hvad er
det, man vil kommunikere gen-
nem TV? Ingen ved det.
Det fjerde, man noterer sig, er
at landsrådet — trods forslag fra
OdåK Olsen og et par andre
landsrådsmedlemmer — gennem-
førte beslutningen om TV-udbyg-
ning uden at have overblik over
kommunikationssituationen i
Grønland og uden at have en
målsætning for den samlede kom-
munikation og en prioriterings-
liste for investeringerne. Dette
kan meget let komme til at be-
tyde, at landsrådet nu må erken-
de, at alt, hvad der kan skrabes
sammen af offentlige penge til
kommunikation i Grønland de
næste 20 år blev brugt onsdag
den 22. oktober 1975, da lands-
rådet slog ned på TV-løsning nr.
3.
STORE BEFOLKNINGSGRUPPER
LADES I STIKKEN
GTO SPILLER LANDSRÅDET
PÅ NÆSEN
Det tredie, man noterer sig, er
GTO’s rolle i sagen. Så vidt vides
har GTO flere gange været råd-
spurgt om tekniske problemer til
brug ved udarbejdelsen af TV-
Det femte, man noterer sig, er
det tynde landsråds-flertal, som
står bag beslutningen. Landsrådet
har 17 medlemmer. 9 stemte for
løsning 3, 3 stemte for løsning 2,
og 3 landsrådsmedlemmer havde
ladet forstå, at de ikke kunne
inumarigsarKigit
frisk
>
op igen
med
niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
deltage i afstemningen. Forslaget
havde nemlig ingen betydning
for deres valgkredse Angmagssa-
lik, Scoresbysund og Thule, hvor
et TV-system af den planlagte
art næppe får nogen fremtid og
hvor man i dag end ikke kan
hore Grønlands Radio med nogen-
lunde sikkerhed.
Og samme situation har man
stort set i bygderne. Det vil sige,
at landsrådets beslutning ikke
forbedrer kommunikationsforhol-
dene i de områder og hos de be-
folkningsgrupper, som allermest
har brug for forbedringer. Udbyg-
ningen af TV kommer først og
fremmest de dobbeltsprogede i
byerne til gode. Det er vand på
befolkningskoncentrationsmøllen.
Chefen for Godthåb TV- Steffen Heilmann, følger landsrådets TV-debat
i studiet i Godthåb Lukkede Telenet.
NQp TV-anut xutdlersax, Steffen Heilmann, maligtaringnigtok NQngme
TV-kut landsrådime oxatdllneK pivdlugo.
Nødråb fra
150 forældre
KOMMUNIKATIONS-
PROBLEMERNE ULØSTE —
PENGENE BRUGT
Man må erkende, at Grønlands
kommunikationsproblemer efter
landsrådets TV-beslutning fort-
sat er store og uløste, og samtidig
er der nu langt færre økonomiske
muligheder for at gøre noget ved
sagen. Situationen er, 1) at man
har en radio, der langt fra er
udbygget — den kan ikke høres
alle steder i Grønland, 2) man
har en trykt presse, som bliver
mindre og mindre — flere lokal-
blade er afgået ved døden, mens
landsrådet diskuterede 20 eller
30 millioner kroner til TV — og
3) man får nu et fantastisk kost-
bart TV, som landsrådet ikke
rigtig ved, hvad man skal bruge
til.
150 grønlandske og danske for-
ældre vedtog på et fællesforæl-
dremøde i Atuarfik Samul Klein-
schmidt i Godthåb et nødråb til
skoledirektionen. Nødråbet skyl-
des den alvorlige lærermangel,
som flere skolefolk gjorde rede
for på mødet.
LÆRERMANGLEN
Skal dette virkelig være enden
på kommunikationsdebatten i
Grønland? Forhåbentlig ikke.
Hvis det viser sig, at TV-udvalget
er blevet så groft misinformeret
af teknikerne, som den nævnte
debat i Godthåb TV syntes at
afsløre, så må der ganske enkelt
laves en helt ny TV-betænkning,
og landsrådet må behandle TV-
sagen forfra.
Det giver rådet mulighed for
en ny vurdering af OdåK Olsen’s
forslag om at lade et udvalg un-
dersøge det grønlandske sam-
funds kommunikationsbehov og
at udforme en kommunikations-
politik med prioritering af de
enkelte mediers evt. udbygning.
Dette er og bliver den mest
fornuftige løsning, og flere lands-
rådsmedlemmer, bl.a. landsrådets
formand, støttede også delvis
tanken under TV-debatten. Ska-
de, at der ikke kom noget kon-
kret ud af det. Men det må kunne
nås endnu.
AG’s redaktion
Forældrene opfordrer i sin ud-
talelse skoledirektionen til at fo-
retage henvendelse til lands-
rådet, Grønlandsministeriet, Un-
dervisningsministeriet og lærer-
organisationerne og gøre dem be-
kendt med forældrenes udtalelse
og samtidig forlange, at de fire
instanser ikke skyr nogen mulig
anstrengelse for at søge lærer-
manglen i Grønland afhjulpet, så
børnene sikres den bedst mulige
uddannelse i fuld udnyttelse af de
muligheder, skoleloven rummer.
Forældrene lægger vægt på, at
skoledirektionen anmoder lands-
rådet om snarest muligt at tage
stilling til problemet.
Ledende skoleinspektør Jan Ba'j
stiansen orienterede om skolerne
i Godthåb i tal. Heraf fremgik
at der i Godthåb mangler 34 læ'l
rere. Der er 2100 elever, 113 lse-j
rere og 14 vikarer. Jan Bastiansen
sagde, at selv om man slap billig*
med hensyn til timenedskæringe*
er situationen alligevel meget al'
vorlig. Tallet for de manglende
lærere bygger på overtimer, ot
ikke-besatte stillinger.
Jan Bastiansen sagde, at der e*
rigelig grund til „ubehersket peS'
simisme“ med hensyn til næste
år. Der vil rejse en del lærere
og det bliver vanskeligt at ansæt'
te nye.
Forældrene peger på, at den
bruttoløn-nedgang, der er tale om
for udsendte lærere fører til, at
disse langt fra tilskyndes til at
søge tjeneste i det grønlandske
skolevæsen. Forældrene mener,
der må ske en opadgående regu-
lering for alle lærere, der virker
i det grønlandske skolevæsen —
ikke mindst for de grønlandske
lærere, af hvilke mange for tiden
virker i det danske skolevæsen.
Forældrene mener, at der bør
skabes adgang til mindst tre års
orlov for danske lærere, hvis or-
loven bruges til tjeneste i det
grønlandske skolevæsen. Foræl-
drene ønsker, at der skabes mu-
lighed for at bringe information
ud om det grønlandske skolevæ-
sen, om dets situation og behov,
og at denne information ikke bare
tilvejebringes fra grønlandsmini-
steriet, men også fra skoledirekti-
onen i Grønland.
Årsagerne er bl.a., at når de*
er rigeligt med lærere i Danmark
er lærerne bange for at forlad*
et sikkert job dér til fordel for e*1
usikker tilværelse i Grønland. -"I
Især når det ofte giver et nega'
tivt resultat i lønposen, sagde B3'
stiansen. — Alligevel er der alts^
lærere i Danmark, som vil påtagc
sig en indsats i Grønland, sel'
om de går ned i løn, men de til'
skyndes ikke ligefrem til det, na*j
de i dansk presse ustandseligt IS'
ser, at de faktisk er uønskede
eller når de læser om den dårlig
service på forskellige område*1
f.eks. tandpleje. Mange finder de*
meget lidt attraktivt at bliV*|
dansk lærer i Grønland.
Skoledirektør John Jensen sag'!
de, at nok er det slemt i Godthåb
men i mange andre byer er de‘
meget værre.
Han fortalte også, at skoledi'j
rektionen i løbet af denne måne1*!
vil samles med Grønlandsmini'
steriet og Danmarks Lærerfo*'
ening. — Hvis det her lykkes a1
klare en række forhold, er de*
grund til at tro, at situationen V>*
blive betydelig bedre, end Ja*1
Bastiansen frygter.
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
På et direkte spørgsmål fra s®'
len sagde John Jensen, at det e
HOLBÆK
helt nødvendigt, at landsråde’
højt og klart udtaler, at Grønlan
har brug for danske lærere, og
deres tilstedeværelse og gern*

umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
er stærkt ønsket, indtil man
Grønland selv er i stand til at op'
fylde den kommende skolelod
personale-behov.
-den-
6