Atuagagdliutit - 13.11.1975, Síða 16

Store uranforekomster
sporet i Østgrønland
Prøver fra Hudson Land-området indeholder op til
2000 gram uran pr. ton bjergmasse. Statsgeolog
Bjarne Leth Nielsen fortæller om GGU’s systemati-
ske uranefterforskning i Grønland
GGU’s systematiske uranefter-
forskning i Østgrønland har givet
resultat. Ved Kap Franklin på
Gauss Halvø i Hudson Land er
fundet et område med høj radio-
aktiv stråling. Flere prøver inde-
holder op til 2000 gram uran pr.
GGU
ton granit. Gennemsnitskoncen-
trationen af uran i bjergarterne
her er på ca. 50 gram pr. ton.
Til sammenligning er de gennem-
snitlige uranmængder i Kvane-
fjeldet 300 gram uran pr. ton,
men visse steder i Kvanefjeldet
er koncentrationen dog langt hø-
jere.
Det er lederen af GGU’s uran-
efterforskning i Grønland, stats-
geolog cand. scient. Bjarne Leth
Nielsen, der giver disse oplysnin-
ger, som først nu offentliggøres.
Bjarne Leth Nielsen tilføjer, at
nu forestår det egentlige felt-
arbejde i Østgrønland.
VI LEDER IKKE I BLINDE
Om den systematiske uranefter-
forskning siger han:
— I Grønland, så vel som andre
steder, er der uran overalt, men
i meget små mængder. I grøn-
landsk granit findes gennemsnit-
ligt 3—5 gram uran pr. ton. Vi
kender de geologiske processer,
der resulterer i større uran-
koncentrationer. Derfor leder vi
ikke i blinde efter den grønland-
ske uran.
— GGU’s målsætning er en sy-
stematisk undersøgelse af uranen
overalt i Grønland. Beslutningen
herom er truffet på internationalt
plan i 1970—1971, da man kunne
forudse den begyndende knaphed
på uran. Normalt gives tilladelser
til uranefterforskning ikke til
private selskaber. Derfor beslut-
tede den danske stat da også selv
at forestå eftersøgningen i Grøn-
land.
TRE INTERESSANTE OMRADER
I GRØNLAND
Bjarne Leth Nielsen fortæller, at
udgangspunktet for efterforsk-
ningen var en analyse af, hvor i
Grønland, der var bedst chancer
for at finde store uranforekom-
ster. — Jeg udarbejdede dengang
en oversigt, hvori tre områder
blev fremhævet:
1. Sydgrønland — nærmere be-
stemt fra Nanortalik til nord
for Ivigtut.
2. Området omkring Sdr. Strøm-
fjord.
3. Den centrale del af Østgrøn-
land.
I Sydgrønland kendte vi Kvane-
fjelds-uranforekomsten. I Ivig-
tut-området vidste vi, at der
stedvis var radioaktiv stråling,
men hovedsagelig fra stoffet Tho-
rium (radioaktiv stråling fore-
kommer i forbindelse med stof-
ferne uran, thorium og kalium).
I Nanortalik-området registre-
rede vi geologiske forhold, der til
en vis grad opfylder betingelserne
for urankoncentrationer. Og i
Sdr. Strømfjord-området er der
også potentielle muligheder for
uran-mineraliseringer.
SÅDAN STARTEDE
URAN-EFTERFORSKNINGEN
I Østgrønlands meget varierede
geologi er der på samme måde
områder med geologiske forud-
sætninger for uran i større mæng-
der, men her måtte vi tage hen-
syn til, hvor det var muligt at
arbejde.
Da vi startede uran-efterforsk-
ningen havde vi ikke stor eksper-
tise i urangeologi i GGU, men
GGU’s gruppe af urangeologer
begyndte at deltage i en række
internationale symposier og kur-
ser samtidig med, at vi indledte
et meget udbytterigt samarbejde
med atomstationen på Risø. Sam-
arbejdet med Risø blev udbygget
til direkte prospektering. Vi kun-
ne trække på atomstationens eks-
pertise bl.a. på det instrument-
mæssige område og analysen af
bjergarterne for uran samt data-
behandlingen. GGU’s urangruppe
forestod prospekteringsplanlæg-
ningen og udførelsen samt den
geologiske fortolkning af resul-
taterne.
SAMARBEJDET MED RISØ
I dag er vi tre geologer i GGU,
som beskæftiger sig med uran-
geologien i Grønland, oplyser
Bjarne Leth Nielsen. I samarbej-
det deltager også tre fysikere på
Risø. Sidstnævnte gruppe har og-
så manifesteret sig gennem mø-
der i den internationale atom-
energikommission — specielt på
det måletekniske område.
Efterforskningsstarten i Grøn-
land var primitiv. I 1970 lagde vi
ud i Østgrønland med luftbårne
undersøgelser med gammaspek-
trometre installeret i fly. Fra fly-
ene målte vi radioaktiviteten fra
fjeldene. For at lave målinger
skal mange betingelser være op-
fyldt. Der skal flyves langsomt i
en højde af ca. 100 meter over
jordoverfladen. Vi startede med
en simpel form for data-registre-
ring første år og fulgte disse må-
linger op med et arbejde i felten
det følgende år. På samme tid
konstruerede teknikerne på Risø
et nyt og mere avanecret gamma-
spektrometer.
TRE ÅRS SYSTEMATISKE
MÅLINGER
Området i Østgrønland strækker
sig fra Scoresbysund til Bessels
Fjord. Når man overflyver et så
top of
the stereo-line
from
TANDBERG
TR 2075
Det er ikke krukkeri, at vi taler engelsk i overskriften. TR 2075 er
Tandbergs svar på amerikanske ønsker om en stereo
radio/forstærker i allerhøjeste klasse - et svar, der overgik de store
forventninger. TR 2075 har verdens bedste data. Store ord?
Forlang den yderst saglige brochure og døm selv.
FM/AM stereo-radio og-forstærker på absolut højeste plan.
KUPON
Indsend venligst i frankeret kuvert til:
MUSIKHUSET V JOHS. LUND. 3920 JULIANEHÅB. Telefon 38133, telex 91112.
Send specialbrochure for TANDBERG TR 2075.
NAVN:_____________________________________
ADRESSE:
Statsgeolog Bjarne Leth Nielse
GGU’s kontaktmand til den inte
nationale atomenergikommission.
stort område, ser man ikke fore
komsterne som sådan fra lufter
men registrerer via instrumen
terne større del-områder med et
radioaktivitet, der er højere en<
gennemsnittet. Efter tre års sy
stematiske målinger fra fly va
dette arbejde overstået, og v
havde i Østgrønland indkredse
en række del-områder med for
stærket stråling — op til 4—-:
gange gennemsnitsstrålingen.
På dette tidspunkt tog vi f0
på to nye efterforskningsmetoder
nemlig geokemisk prospekterinf
og „detajlflyvning" over områ-
derne med helikopter. I helikop-
teren fandt vi hurtigt frem til d£
områder, der havde høj stråling'
og ved de geokemiske under-
søgelser af materiale fra områ-
derne var vi i stand til at bekræf-
te flymålingerne og få nye vink
om uranets udbredelse. Geokemi'
en er en meget væsentlig ar-
bejdsform i undersøgelserne 1
Østgrønland, hvor vi nu er nået
til det egentlige feltarbejde.
Denne systematiske indkredsning
af urankoncentrationer i Øst'
grønland har som sagt givet re-
sultat, fortsætter statsgeolog
Bjarne Leth Nielsen. — Dels har
vi fundet et område med hoJ
gennemsnitsstråling samt de sæ^'
lige bjergarter med kraftig strå-
ling. Området ligger i Kap Frank-
lin på Gauss Halvø i Hudson
op til 2000 gram uran pr. tor1.'
Gennemsnittet i bjergarterne 1
dette område er 50 gram uran P1'
ton. Vi skal nu finde ud af, olT1
der kan spores andre område!
med de høje koncentrationer a
uran. Vi skal også nærmere have
fastlagt de geologiske processen
der har skabt koncentrationen-
Til sammenligning er de gennein'
snitlige uranmængder i Kvane-
fjeldet 300 gram uran pr. t°3j
men visse steder er der op 1 ^
4500 gram uran pr. ton i Kvane
fjeldet.
Efterforskningen efter ur3lJ
fortsætter. I år er flyveunder
søgelserne i Sdr. Strømfj01’3,
området begyndt. Der synes
a*
være en del „anomalier” i om
rå-
dets geologi, mener Bjarne De
Nielsen. Undersøgelserne i år ha
drejet sig om strækningen mc ^
lem Sdr. Strømfjord og Eged®^
minde. Næste år gælder unde1
søgelserne området mellem God
håb og Egedesminde.
— De systematiske uran-undef^
søgelser i Sydgrønland indled®
formentlig i 1978 i området n?®^
lem Nanortalik og Frederiksh0 ^
Men udover disse store og syst
matiske undersøgelser har 3 ^
GGU’s geologer geigertællere r°®
på deres ekspeditioner, og de hi"
ges regelmæssigt. , r
Langtidsplanlægningen
uraneftersøgningen i Grønla ^
tids-
går frem til 1980. På dette
punkt vil det meste af Vestg10
land være gennemsøgt fra fl^’
tf-
ef)®1'
(Næste uge: Uranen i Kvan1
det).
16