Atuagagdliutit - 20.11.1975, Blaðsíða 3

fT) BRUGSEN
<07 -sunauna?
En del af personalet ved åbningen af brugsen NQk i 1969.
Brugsen Nuk angmarmat sulissut ilait 1969-ime.
Hvad er en brugs?
Det er en forening, der har til
formål at skaffe medlemmerne
bedst mulige varer til de lavest
mulige priser.
Hvem ejer brugsen?
Det gør de mennesker, der er
medlemmer af brugsforeningen,
mgen enkelt person ejer den,
det er medlemmerne i fælles-
skab.
Hvem bestemmer?
Medlemmerne vælger på den
årlige generalforsamling en be-
styrelse, der leder foreningen.
Bestyrelsen skal rette sig ef-
ter, hvad generalforsamlingen
bestemmer.
Bestyrelsen ansætter en dag-
hg leder, der sørger for det
Praktiske arbejde med indkøb
°g salg, han kaldes uddeler.
Uddeleren skal rette sig efter,
hvad bestyrelsen bestemmer.
Hvor kommer
Pengene fra?
Elvis ikke medlemmerne indbe-
taler tilstrækkeligt med penge
Ved indmeldelsen, må forenin-
9©n i begyndelsen låne de nød-
yndige penge til butik, hylder,
maskiner og varer. Bestyrelsen
kan på medlemmernes vegne
låne penge hos Erhvervsstøtte,
bank eller sparekasse.
Hvad er dividende?
For at være sikker på at kunne
klare sine udgifter, må en brugs-
forening lægge et beløb til den
pris som foreningen betaler for
vårene.
Når året er gået og alle for-
eningens udgifter til fragt, løn-
ninger, lys, varme, kørsel, ren-
ter o. s. v. er gjort op, kan man
se årets resultat.
Regnskabet bliver forelagt på
generalforsamlingen så alle
medlemmerne kan følge med i
foreningens resultat.
Hvis der er et overskud, bli-
ver det fordelt til medlemmerne
i forhold til, hvor meget det en-
kelte medlem har købt hos
brugsforeningen.
Derfor skal medlemmerne
samle mærker sammen, for at
man kan se, hvor meget den
enkelte har købt for.
En del af overskuddet bliver
stående i foreningen og udbe-
tales efter 10-15 år. Det er pen-
ge, som foreningen kan arbejde
med, så den ikke behøver at
låne så meget. På den måde
spares udgifter til renter af lån.
brugsen sunauna?
tåssauvoK peKatigtgfik ilaussor-
tat niorxutigssanik sapingisamik
pitsaussunik akikitsunigdlo pisi-
agssaKartinigssånik sujunerta-
KartoK.
brugsen kia pigå?
brugsforeningimik ilaussortat pi-
gingnigtuput, inungmit atausf-
narmit piginexångilax. ilaussor-
tat pexatigTgdlutik atautsimut
pigåt.
kikut aulajangissarpat?
ukiumortumik generalforsam-
lingexarnerme ilaussortat besty-
Formanden for Holsteinsborg
Brugs tolk Peter J. Mathiasen på
brugsforeningskursus i 1968.
Sisimiut Brugsiåne sujuligtaissox
oxalugte Peter J. Mathiasen kursu-
sertune 1968-ime.
relsigssamingnik xinersissarput,
bestyrelsivdlo pexatigtgfik axu-
på.
generalforsamlingime aulaja-
ngigausimassut bestyrelsip ma-
litagssarai.
bestyrelsip brugsenime uv-
dluinarne ingerdlatsissugssax —
uddelere — atorfinigtitarpå.
tåussuma niorxutigssanik pisior-
tornex tuniniainerdlo isumagi-
ssarai. bestyrelsip aulajanglgai
uddelerip maligtugssauvai.
aningaussat sumingå-
mt pissarpat?
autdlartitsinialernerme ilaussor-
tat nåmagtunik akiliutexarsimå-
ngigpata tauva pexatigigfiup
autdlartinigsalernermine ani-
ngaussat taorsigagssarsiarissa-
riaxarpai pisiniarfigssamut, ili-
ssivingnut, maskinanut niorxu-
tigssanutdlo atugagssane. ilau-
ssortat sivnerdlugit bestyrelse
aningaussanik taorsigagssarsi-
niarsi'nauvox Erhvervsstøttimit,
bankimit sparekassimitdluntt.
dividende sunauna?
aningaussartutit matusinauju-
mavdlugit brugsforeningip nior-
xutigssat Qis:arissartagkane a-
kitsutexartitariaxarpai.
ukiox niuverfiussox xångiukå-
ngat pexatigigfiuvdlo niorxutig-
ssat agssartornerinut (fragt), su-
lissut akigssarsiåinut, xåumar-
xutinut, kiagsarnermut, angat-
dlåssinermut, taorsigagssarsiat
erniåinut il. il. aningaussartQtit
akilerérångagit tauva ukiup xå-
ngiutup xanox ingerdlasimanera
takunexarsinaulersarpox.
ukiumortumik generalforsam-
lingexarnerme nautsorssQtit sar-
xåmiunexartarput — taimailiv-
dlune ilaussortat tamarmik pe-
xatigtgfiup xanox ingerdlasima-
nera takusinauvdlugulo maling-
nauvfiginiåsangmåssuk.
sivnexartornexarpat sivnexar-
torutit ilaussortanut avguåune-
xartarput brugsforeningimingme
ukiup ingerdlanerane xanox pi-
siaxartigisimanere najorxutara-
lugit.
taimåitumik ilaussortat pisigå-
ngamik mærkit pissartagkatik
katerssortariaxarpait, tåukunu-
natiguinarme takunexarslnaung-
mat ilaussortat atausiåkåt ukiup
ingerdlanerane xanox agtigissu-
nik nalilingnik pisiaxarsimaner-
sut.
sivnexartorutit ilait pexat:gTg-
fingmérxårtinexariardlutik ukiut
nut atisåt tuniunexartarput, tå-
15 xångiunerisigut ilaussorta-
nut aitsåt tuniunexartarput. tå-
ssåuput aningaussat uvdluinar-
ne ingerdlatsinermine pexatigtg-
ne ingerdlatsinermine pexatigig
fiup atorfigssaxartitai taorsigag-
ssarsiniaxåtårpatd låru manane.
taorsigagssarsiausimassume er-
niåinut sipårutauvdluartarput.
hestyrelsimut ilaussortat kursusertut 1968-ime
Brugsen K’axortox, Julianehåb.
K’axortume Brugsen, K’axortox.
, MWtf tfflt tøftøfff i ftøt