Atuagagdliutit - 20.11.1975, Blaðsíða 19

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Erkendelse
(Tilegnet AngmalortoK Olsen)
JeS er dybt skuffet og yderst mål-
løs over, at der endnu (vågn dog
°P!) ikke har været nogen egent-
lig reaktion på AngmalortoK Ol-
Sen’s indlæg i diverse blade. Det
kan vi (der bor på Grønland) sør’-
Pae ikke være bekendt. Endelig er
der her en mand (en grønlænder?)
som ved, hvad han taler om, en
'hånd, som har ordet i sin magt,
°g som „står op“ og bruger det.
Sådan en mand kan vi da ikke
tøde „køre sit eget løb“. Han skal
da bakkes meget kraftigt op,' så-
ledes at alle han ord, som måske
en dag kan læses i alverdens avi-
Ser> kan blive levende og forhå-
bentlig være med til at skabe no-
i stedet for bare at dø hen
1 en gammel avis (AG) et eller an-
det mærkeligt sted.
Jeg vil kalde A. Olsen forsynets
^and. Tænk, at sådan en mand
vjl tage grønlændernes sag op på
sådan en sober, saglig og menne-
skelig måde. Det er da et stort
held. Det er egentlig fantastisk, at
han i det hele taget gør det, at
han i det hele taget er i stand til
det. a. Olsen har jo levet hele sit
hn i velfærdsstaten Danmark
sammen med alle dette lands bag-
dele og ulemper. Der har han le-
Vet i ca. 30 år! Det er utroligt, at
han har kunnet holde til det. Det
da godt, at han har „levet" der
Sa længe, så ved han jo, hvad han
taler om, og så skidt med, om han
Lørdag den 1. november på dansk
°§ søndag den 2. november på
Grønlandsk blev det i radioavisen
roeddelt, at landsrådet havde ud-
peget et medlem til et ankenævn
1 ansøgningssager for svanger-
skabsafbrydelse. Stor var forbav-
selsen, da speakeren fortalte,
hvem landsrådet havde udpeget
Som deres repræsentant, nemlig
LAS’s repræsentant i landsrådet
0<låK Olsen med borgmester Pe-
ter Thårup Høegh som suppleant.
Efter loven om svangerskabsaf-
brydelse, lov nr. 232 af 12. puni
1974 skal ansøgning om afbrydelse
af svangerskab indgives til et
samråd, som kan bevilge eller af-
slå ansøgninger. Samrådets afgø-
re kan ankes til et ankenævn,
hvortil landsrådet skulle udpege
et medlem.
Svangerskabsloven er en af de
tøeget få love, som helt specielt
har interesse for kvinderne. Da
lovforslaget i 1973 kom offentligt
.em, gik kvinderne derfor aktivt
ltld for at få viden om loven. Lo-
y.en angik jo direkte kvinderne,
^vinderne ville gerne vide, hvilke
u!emper og hvilke fordele loven
v'lle medføre for derefter at kun-
he give deres mening til kende
for at kunne danne sig en me-
hing om, de ønskede loven gen-
^mført eller ikke.
Forslaget blev drøftet på 3 fa-
hhlieplanlægningsseminarer, der
var arrangeret af en familieplan-
J^Sningskomite i samarbejde med
vmdeforeningerne og Grønlands
Plysnings Forbund. For at kunne
a^kke Grønland så meget som det
11 kunne lade sig gøre blev semi-
. arerne afholdt i Nord-, Midt- og
sFdgrønland. Ved disse semina-
er deltog ikke alene kvindefore-
'hgsrnedlemmer, men også kvin-
i de 30 år engang imellem mistede
forbindelsen til Grønland. Det ses
jo tydeligt, at han har udnyttet
tiden under sit lange ophold syd-
på til rigtig at sætte sig ind i sine
landsmænd’s (grønlændernes)
kvaler og problemer, således at vi
nu her har en mand (grønlænder),
som er overbevist om, at grønlæn-
dernes liv og levned fuldstændig
er blevet ødelagt af „de fede" dan-
skere, som han selv har måttet
leve blandt i ca. 30 år.
Dette må tale for sig selv.
Hvad har denne mand ikke
„stået model til"?
Er blevet dansk gift, fået børn
som blev tvunget til at gå i de
danske skoler (grønlandsk-sproge-
de skoler findes jo desværre hel-
ler ikke endnu i det sydlige), har
måttet lære dansk perfekt o.s.v.
De ca. 30 år i Danmark har sam-
tidig tærret i den grad på A. Ol-
sens fædrelandssprog, at han nu
heller ikke selv længere behersker
dette. Ved offentlige møder, bliver
han (desværre) tolket af sine egne
landsmænd!
Men hvis jeg kender A. Olsen
ret, så varer det sikkert ikke læn-
ge, før han igen behersker sit mo-
dersmål fuldstændigt. (Det må da
være trist, at skulle ha’ andre til
at tolke, når man skal tale med
sin egen mor?!
Jeg vil gerne understrege, at
selvom A. Olsen har levet ca. 30
der og mænd, der ikke var med-
lemmer, men som interesserede
sig for og beskæftigede sig med
samfundsproblemer. Meningen var
den, at deltagerne, når de kom
hjem til deres hjembyer skulle
lade den viden de fik på semina-
ret gå videre til andre. Dette skete
også.
Forslaget blev også gennem-
drøftet med sagkyndig bistand på
et Dansk Kvindesamfundskursus
for grønlandske kvinder i Dan-
mark sommeren 1973. Her drøfte-
de man fordelene og ulemperne
og sammenholdt dem. Drøftelser-
ne mundede ud i en resolution,
hvor kursusdeltagerne anbefalede,
at svangerskabsloven blev sat i
kraft i Grønland. Resolutionen
blev sendt til landsrådet og til et
distriktslægemøde i Godthåb. Da
ingen landsrådsmedlemmer så
vidt vi ved, har gjort noget for
at drøfte lovforslaget om svanger-
skabsafbrydelse med deres væl-
gere, må vi gå ud fra, at landsrå-
dets vedtagelse hvilede på kvin-
dernes aktive behandling af for-
slaget.
Derfor finder vi anledning til at
kritisere landsrådets valg af med-
lem til ankenævnet. Vi kan godt
forstå, at landsrådet udpeger med-
lem og suppleant med bopæl i
Godthåb, eftersom ankenævnet af
praktiske grunde har sæde i Godt-
håb. Men vi vil kraftigt gøre
landsrådet opmærksom på, at der
i Godthåb er adskillige meget vel-
egnede kvinder, der kunne have
gjort en god indsats i ankeudval-
get.
Amalie Hammeken
Gudrun Chemnitz
Theresia Reitz
Helene Risager
Mette Abeisen
Guldborg Chemnitz
år i Danmark, og selvom, som
man (desværre) hører mange sige:
„Han har sit på det tørre", så vil
jeg alligevel understrege, at han
må være den rette mand til at
orientere andre om de faktiske
forhold her på Grønland (også
selvom han har været væk fra
Grønland i ca. 30 år.) Det kan der
da ikke herske nogen som helst
tvivl om!?
Jeg vil i denne forbindelse ger-
ne citere et digt, som, der siges,
skulle være tilegnet A. Olsen,
Men det må jeg på det kraftigste
mane i jorden.
Du kan pudse dine sko og bære
et sæt tøj,
du kan re’ dit hår og se nydelig ud
du kan gemme dit ansigt bag et
smil,
men een ting kan du ikke gemme,
at du er krøbling inden i.
Du kan bære en maske og male
dit ansigt,
Jeg har med stor interesse læst
artiklerne i AG nr. 40 og 41 skre-
vet af AngmalortoK Olsen og må
jo desværre nok give nam ret i
for mange af de omtalte ting.
Jeg har i godt to år arbejdet på
Thuie-oasen og har som følge
heraf ikKe til daglig haft omgå..g
med grønlændere. Det nar inter-
esseret mig meget at møde eski-
moerne, når de kom til Dundas på
hundeslæde eller i små både, og
jeg har derfor tilbragt en hel del
af min fritid med at besøge dem
i fangerhytten, ligesom flere af
dem har besøgt basen.
Ud fra dette kan jeg oplyse
AngmalortoK og andre i Sydgrøn-
land om, at heroppe har dansker-
ne og eskimoerne det bedste for-
hold til hinanden.
Det er min overbevisning, at
dette gode forhold bunder i, at vi
på basen ikke indgår som en slags
overklasse i det grønlandske sam-
fund, og at de få af os, der har
kontakt med eskimoerne, er de,
der interesserer sig for deres leve-
måde og mentalitet.
Meget af det (om jeg må bruge
ordet) „had", som jeg kan forstå,
der findes grønlændere og dan-
skere imellem i en by som bl. a.
Godthåb, formoder jeg kunne lø-
ses fra højere sted. Jeg anser det
for naturligt, at udsendt arbejds-
kraft får mere i løn end de lokale,
men hvorfor så meget mere?
Hvad med om man lavede en
regulering og gav danskerne lidt
mindre. Man kunne da bruge det
sparede beløb til at hæve grøn-
lændernes løn. Det ville uden tvivl
give grønlænderne større lyst til
at arbejde samt forbedre forholdet
mellem grønlændere og danskere.
Der er nok nogle danskere, der
vil sige: „Så var jeg f.... ikke
taget herop."
Rigtigt! Men så er det heller ik-
ke dig, Grønland har brug for.
Hellere lidt færre danskere, hvis
det i stedet kun er dem, der har
en interesse for Grønland og dets
folk, der er her. Det er trods alt
dem, der kan lære fra sig, og jo
før vil den indfødte kunne klare
arbejdet.
Den danske regel om skattefri-
hed i Danmark efter to års ophold
i Grønland er heller ikke med til
at forbedre forholdet de to folk
imellem, da det jo mange gange
du kan kalde dig selv: „den hu-
mane race",
du kan bære en smoking med hat
og stok,
men een ting kan du ikke gemme,
at du er krøbling inden i.
Du kan gå i kirke og synge en
salme,
dømme mig på grund af min hud-
farve,
du kan leve på en løgn hele dit liv,
men een ting kan du ikke gemme,
at du er krøbling inden i.
(Lennon-71)
A. Olsen er selv grønlænder(?)
og derfor selvfølgelig grønlænder-
mand.
Den viden, som A. Olsen har
tilegnet sig under sit ophold, (lan-
ge ophold) i Danmark, er natur-
ligvis langt mere værd end det
han (desværre) er gået glip af i
det samme tidsrum ved ikke at
bo her på Grønland, blandt grøn-
lændere og blandt deres proble-
mer. Det kan man jo tydeligt se
bevirker, at en håndværker, der
er kommet op til et bestemt styk-
ke arbejde og måske står arbejds-
løs efter, lad os sige et år, vil søge
at få noget andet arbejde heroppe
det sidste år. Ikke fordi han føler
for at være her, men af hensyn
til skattefriheden i Danmark. Kan
han ikke få arbejde som snedker
eller hvad han nu er, så er der
måske arbejde at få som chauffør,
og det vil være naturligt for ham
at tage det, frem for at rejse til
Danmark og betale måske 54 pro-
cent i skat af det, han har tjent
det første år.
Det vil være lige så naturligt
for den arbejdsløse grønlænder at
oparbejde et „had" til den pågæl-
dende, og det vil hurtigt brede sig
til at omfatte danskere i al al-
mindelighed. Dette uheldige for-
hold kunne undgås ved at lade
danskere, der arbejder i Grønland,
nøjes med at betale skat til Grøn-
land og lade dem være skattefri
i Danmark uanset hvor kort tid,
de er i Grønland.
I AG nr. 42 skriver J.F. sin fore-
løbig sidste af de mange „tord-
nende" ledere bladet har bragt
mod „den alt for milde kriminal-
lov".
Det hævdes, at „lovløshed og
ondskabsfuldhed florerer", at der
„er noget råddent i Grønland",
der kaldes „en syg nation".
Det tilkommer ikke mig at tage
stilling til disse vurderinger, men
der er noget, jeg ikke forstår:
J.F. opregner en række for-
hold, der er årsag til sygdommen.
Vi får at vide, at kirken har mi-
stet sit tag i befolkningen og at
djævelen er død. Meningen med
livet er der gået inflation i, og
målet med samme er der åben-
bart ingen der tænker på. Kri-
minaliteten er en reaktion mod
en voldsom udvikling, danisering
i hans lange, saglige, sandfærdige
og objektive/subjektive (streg selv
ud) skildring af Grønlands (grøn-
lændernes) forhold til Danmark
(danskerne). Det er alligevel utro-
ligt, at han kan!
Jeg mener derfor, at hele denne
„realistiske“ oplysningskampagne
og kamp for Grønland og for
Grønlands befolkning fra A. Ol-
sens side ikke, som det så kraftigt
er blevet påstået fra anden side,
er en nøje fastlagt plan, som til
sidst gerne skulle resultere i en
plads i landsrådet. Det ville være
en alt for billig måde at gøre det
på. Det kan kun være af idealisti-
ske grunde. Hvordan kan det væ-
re andet?
Jeg er derfor helt overbevist
om, at denne idealistiske status
fra A. Olsens side selvfølgelig er
til gavn for Grønland og dets be-
folkning, selvom også den frem-
føres af en mand, som faktisk har
levet hele sit liv i Danmark.
Venlig hilsen Per Wiberg.
Det tror jeg, begge parter ville
være bedre tjent med. Grønlæn-
deren kunne få pladsen som
chauffør og ville ikke oparbejde
det omtalte „had". Danskeren
kunne komme hjem til sin familie
og betale skat i Danmark et år
før end han ellers ville komme til
det — og han ville da mindes det
år, han havde på Grønland, som
en god tid.
Med hensyn til Den Sorte Engel
forstår jeg ikke, at grønlænderne
skal have mindre i løn end dan-
skerne, da grønlænderne jo må
lide samme afsavn som danskerne.
Det må da være naturligt med lige
løn for lige arbejde, men det må
være op til de danske arbejdere
dernede at kræve samme løn for
deres grønlandske kolleger. Det
ville være helt utænkeligt, at de
grønlændere, der er ansat her på
basen, skulle have mindre i løn
end os danskere. Her findes ingen
forskel.
Preben Lorentzen.
og dansk dominans. Folket er
magtesløst og mere eller mindre
fordærvet på grund af spiritus.
Jeg er ikke sikker på, at J.F.
har helt ret i, at årsagsforhol-
dene er så ligetil, som han be-
skriver det. Men når han nu me-
ner det, så forstår jeg ikke, at
han samtidig kan tro på, at en
eventuel skærpelse af kriminal-
loven kan have nogen synderlig
virkning.
Hvor er logikken? Man har
sjældent hørt om, at en grasseren-
de folkesygdom kunne helbredes
ved en mindre ændring i et be-
handlingsprogram. Det sker kun
når helt nye, mirakuløse midler
er opfundet. Forebyggelse er sta-
dig den mest sikre metode.
Peter Sigsgaard
Jakobshavn
En fadæse
Giv danske lidt mindre i
løn - grønlændere lidt mere
Forebyggelse er
stadigvæk bedst
19