Atuagagdliutit - 20.11.1975, Blaðsíða 22

nagguveKatigit
Dene-kut
nalunaerutåt
ECKutiginartuvoK Kalåtdlit-nunå-
ta landsrådiata tungavigssatut
aulajangigånut nalerKutisavdlugo,
tåssa landsråde aulajangermat
nunap atå inuisa pigigåt, 19. juli
1975 Dene-folket åipagssånik ge-
neralforsamlingeKarnermingne ‘
nalunaerutånut. taimåitumik AG-
p Dene-folkit nalunaerutåt OKau-
sertai tamåkerdlugit sarKiimiupå:
uvagut, nagguveKatigit Dene-
kut Nordvestterritoriane naju-
gagdlit, pissagsavigtitut aulaja-
ngiutarput ingmivtinut issigisi-
nåusassugut inuiaKatigigtut, å-
malo silarssuarmit taimåitutut i-
ssigineKåsassugut.
ilungersuterput unauvoK, inui-
aKatigit Dene-kut Canadap nå-
lagkersuissuinit inugtarissåinitdlo
inuiagtut issigineKåsassugut, å-
malo silarssuarme inuiangnit av-
dlanit nålagkersuissuinitdlo.
sordlutaoK Kanga Europa euro-
pamiut nunatuarisimagaluaråt,
Afrikalo afrikamiuinarnik inoKar-
simagaluardlune, taimatutaoK i-
poK silarssuarme nutåme, Ameri-
ka avangnardlerme kujatdlermilo
inutuausimavdlutik Indianerit I-
nuitdlo. Amerika sordlo silarssup
nunavigtaisut avdlatut någdliug-
t.itausimavoK nunasiaKamiamer-
mit nålagauvfigssuniarnemitdlo.
inuiait avdlat nuna tigussarisima-
våt, amerdlanertigut pissauneK
pingitsailissutigalugo, takornar-
tatdlo inuianativut Kunussiariler-
simavait. kulturitorKat ilencutor-
Katdlo aserortigausimåput.
nunasiaKarniarneK nålagauvfig-
ssuångorniameritdlo måna toKu-
simåput inuiaKatigit nutåt erniu-
nerånik imalunit makendgtitau-
nerånik nunap inuvigisimassaisa
nunasiaKarniarnerup arssakuinit
nikuinerisigut.
sordlutaoK Europame nanig-
ssaussut Europame nunat europa-
miunit nålagkersuissugdlit euro-
pamioKatimingnut, taimåtaoK må-
na Afrikame Asiamilo pilersimå-
put afrikamiut asiamiutdlo nåla-
gauvfé afrikamiunik asiamiunig-
dlo nålagkersuissugdlit axutsissu-
nik afrikamioKatimingnik asiami-
OKatimingnigdlo.
afrikamiut asiamiutdlo, silar-
ssup pingajuata inue, sorssugdlu-
tigdlo ajugausimåput ingmingnut
nålagkersornigssamut pingitsora-
tik pissagssamingnut, pingitsora-
tik issigineKartugssaunermingnut
akuerineKardlutik ingmikut inui-
agtut ingmikutdlo nålagauvfigtut.
kisiå silarssuarme nutåme (A-
merikame) nunap inuvé taima
pivdluarnartigissumik nalauta-
Karsimångitdlat, agdlåt Amerika-
me kujatdlerme méssa tåssape
nunap inuvé avdlanit tassanitu-
nit amerdlanerugaluaKissut. nåla-
gauvfingmik atautsimigdlunit na-
nigssaussoKångilaK indianerit nå-
lagkersugåinik indianerinik inug-
taKardlutik.
Amerikame sumilunit nunap i-
nuvé angussaKarsimångitdlat pi-
ngitsoratik pissagssamingnik
nangmingneK aulajangisinauler-
nermik pingitsoratigdlo pissagssa-
mingnik silarssuarmit avdlamit
ingmikut nagguvexartutut inuiau-
ssututdlo issigineKarnigssamik.
kisiåne nunap inuvé Canadame
ikingnerussutenartitdlugit tauva
Nordvestterritoriane nunap inuvé,
Dene-folket ama Inuit tamåne
najugaKartunit amerdlanerussu-
teKarput.
Dene-folket ingmingnut issigi-
put nunap ilånut atavdlutik. nuna
tåuna tåssauvoK Canada, kisiåne
Canadap nålagkersorneKamera
Dene-folkit nålagkersuineringilåt.
nålagkersuissut tåuko Dene-folki-
nit Kinigåungitdlat. tåssåuput pi-
ngitsailinikut Dene-folkinut nå-
lagkersuissungorsimassut.
uvagut, Dene-folket, sorssutigi-
ssarput tåssauvoK akuerineKåsa-
ssugut inuiaKatigigtut Dene-tut
silarssuarme nålagkersuissunit i-
nuiangnitdlo. sordlutaoK påsigig-
put, piviussoKartoK avdlatut ajor-
nartumik nålagtariaKagkavtinik,
sordlo nunaKartoK taineKartumik
Canada, tauva aulajangiuparput
pingitsorata pissagssarigigput
nangmineK aulajangissugssauner-
put inuiagtut ingmikortutut aku-
erineKardlutalo tåssaussugut inu-
iaKatigit Dene-kut.
uvagut, Dene-folket, silarssuit
sisamåta ilagåtigut, sordlulo si-
larssuarme inuiait nålagauvfitdlo
avdlatut ajornartumik akuerssi-
ssariaKarsimassut, silarssuit pi-
ngajuåne inuiait inussut atavdlu-
tigdlo pingitsoratigdlo inuiagtut
pissagssaKardlutik, taimatutaoK
uvdloK nagdliukumårpoK, silar-
ssuit sisamåne inuiait akuerine-
Kardlutigdlo atarKineKalerumår-
nigssåt. akiorniagagssaK Dene-
folket åma silarssup nåpitå, tå-
ssauvoK ajugauvfigalugo avKutig-
ssaK nanissariaKartoK inuiait De-
net inuiagtut akuerineKarnigssåt.
silarssuarmut Kinuterput tå-
ssauvoK, ikiomiåsagåtigut silar-
ssuarmioKativut peKatigilemig-
ssånut inigssinigssarput, taimai-
livdluta ingminut tungassut au-
lajangivfigisinångordlugit ingmi-
kut nagguveKartutut inuiaussu-
tutdlo.
ujagarput tåssauvoK kivfåu-
ngitsunigssaK nangminerdlo aula-
jangisinauneK Canadap nålagauv-
fiata iluane nuname ingmikut av-
gornerussume. tåssa isumarput,
piumassaKarnivtigut nunamik pi-
gissaKarnermut apencutine nå-
pertuivdluartumik aulajangine-
KarKUvdlugo Dene inuiangnut.
isumaKatiglssutigineKartoK na-
jorKutagssatut malitagssatut Fort
Simpson-ime, Nordvestterritorier-
ne, Dene-folket åipagssånik gene-
ralforsamlingeKarneråne 19. juli
1975.
Værkstedsbygning i 2 etager
for tiden indrettet som tømrerværksted, opført i beton, be-
liggende i Sukkertoppen til salg.
Bruttoetageareal 411 m2.
Bygningen er velegnet til mange formål.
Nærmere oplysninger om indretning, inventar og pris samt
finansiering ved henvendelse til
Advokat Anners P. Dahl
Box 36, 3900 Godthåb
tlf. 2 13 70 — kontortid 9-16.
Godthåb
Godthåb TV 20.—26. november
sisaméngorneK — torsdag
19,15 Odderen. Engelsk pro-
gram om odderen i dens na-
turlige miljø og i frit fangen-
skab i naturreservat.
pamiortOK. tuluit filmiliåt
pamiortup pissusivingmisut
inoriausianik.
20,05 Benoni og Rosa. Norsk
TV-serie efter Knut Ham-
sun-roman.
nangeKåtårtoK Knut Ham-
sun-ip oKalugtualiå.
21,00 Swingfestival. Duke,
Count og the King of Swing.
Jazzoptagelse fra 1974.
Kitangnermik nagdliutor-
siortut.
21,50 TV-avisen.
tatdlimångorneK — fredag
19,15 Ungdomsredaktionen. Re-
portager fra hverdagen om-
kring dig.
inusugtorsiutit.
19,55 Roger Daltrey svinger
mikrofonen. Program om en
engelsk rock-sanger.
Roger Daltrey alikusersui-
ssok. tuluk erinarssortartoK.
TV
20.15 Vovenalse. Program om
filmens professionelle vove-
halse.
sapisiatårtartut.
21,05 Sana-revy.
22,00 TV-avisen.
arfiningorneK — lørdag
19.15 Ingrid og Lillebror.
19,40 Huset på Christianshavn.
20,05 Mennesker langs en å.
Portræt af Skjern Å.
inuit kup sinåmiut.
20,35 Hvor guldet kalder. Ame-
rikansk film.
kulte pilerisårigångat.
22,10 TV-avisen.
sapåt — søndag
19,15 Godnat. Polsk tegnefilm
om en mus.
polenimiut titartardlugo fil-
miliåt terissamik.
19,40 Naturkalenderen.
pingortitalerissut.
19,55 Sidste promenadekon-
cert. Optagelse fra Royal
Albert Hall i London.
avKusinlnarme nipilerssor-
neK kingugdleK.
20,45 Filmredaktionen.
filmilerssårut.
21,35 Den våde høne. Under-
holdningsprogram,
alikusersut.
22,00 TV-avisen.
mardlungorneK — tirsdag
19,15 Godnat. Genudsendelse
fra 23.11.
autdlakåterxitaK.
19,40 Tillykke, Johann Strauss.
Fødselsdagskoncert i anled-
ning af 150-året for Wiener-
komponistens fødsel.
Johann Strauss-ip inungor-
neranit ukiut 150-ingortor-
siordlugit eriniainik nipiler-
ssortut.
20,55 Skæbnefloden.
22,20 TV-avisen.
pingasungorneK — onsdag
19,15 Ante. 4. afsnit i serien
nangeKåtårtoK Ante piv-
dlugo.
19,40 NATEK-magasinet. TVs
naturvidenskabelige må-
nedsmagasin,
pingortitamik ilisimatut
suliait.
20,25 Det syvende segl. Svensk
film fra 1956, instruktion
Ingmar Bergmann.
svenskit filmiliåt Ingmar
Bergmann-ip suliå.
22,00 TV-avisen.
Denefolkets erklæring
Det er interessant at sammenligne
Grønlands Landsråds principbe-
slutning om, at Grønlands under-
grund tilhører den lokale befolk-
ning, med den principvedtagelse
som indianerne i Nordvestterrito-
rierne, Canada gennemførte den
19. juli 1975 på Dene-folkets ge-
neralforsamling. Derfor bringer
AG Dene-erklæringen i sin fulde
ordlyd:
Vi, Dene-folket i Nordvestterri-
torierne, fastholder vor ret til at
anse os selv som en nation, og af
verden blive anset som sådan.
Vor kamp gælder anerkendelse
af Dene-nationen fra Canadas re-
gerings og befolknings side, og fra
befolkningerne og regeringerne
ude i verden.
Ligesom Europa engang var de
europæiske folks eneste hjemland,
og Afrika det eneste hjemland for
de afrikanske folk, således Den
nye Verden, Nord- og Sydameri-
ka, for indianere og inuit’erne.
Den nye Verden har ligesom an-
dre verdensdele lidt under koloni-
alismen, og imperialismen. Andre
folk har besat landet, ofte med
magt, og fremmede har under-
tvunget vort folk. Gamle kulturer
og livsvaner er blevet tilintetgjort.
Kolonialisme og imperialisme er
nu døde eller døende. De seneste
år har været vidne til nye natio-
ners fødsel eller genfødelse af
gamle nationer ud af kolonialis-
mens aske.
Ligesom man i Europa finder
europæiske lande med europæiske
regeringer der styrer europæiske
folk, således finder man nu også
i Afrika og Asien afrikanske og
asiatiske lande med afrikanske og
asiatiske regeringer der styrer af-
rikanske og asiatiske folk.
De afrikanske og asiatiske folk,
Den tredie Verdens folk, har
kæmpet for og vundet retten til
selvbestemmelse, retten til aner-
timerssoKatiglt
kåtuvfiåne
ilaussortauvit?
tauva tamatigut
AG pisiarQk. G.I.F.
nangmineK AG-me
aviseKarpoK
kendelse som særskilte folk og
anerkendelse som nationer.
Men i Den nye Verden har de
indfødte folk ikke haft så god en
skæbne, end ikke i de sydameri-
kanske lande hvor de indfødte ud-
gør den overvældende majoritet af
befolkningen. Der er ikke et land,
hvor den indianske befolkning
har et indiansk styre.
Mens de indfødte udgør en mi-
noritet I Canada, så udgør de ind-
fødte i Nordvestterritorierne, De-
ne-folket og inuit’erne, befolk-
ningsmajoriteten i Nordvestterri-
torierne.
Dene-folket anser sig selv for
at være en del af et land. Dette
land er Canada. Men Canadas sty-
re er ikke Dene-folkets styre.
Nordvestterritoriernes styre er ik-
ke Dene-folkets styre. Disse styrer
er ikke valgt af Dene-folket. De
er blevet Dene-folket påtvunget.
Hvad vi, Dene-folket, kæmper
for er anerkendelsen af Dene-
nationen fra verdens regeringer
og folk. Og idet vi erkender, at
der findes realiteter som vi er
tvunget til at underkaste os, for
eksempel at der findes et land
kaldet Canada, så fastholder vi
vor ret til selvbestemmelse som
et særskilt folk og anerkendelse
af Dene-nationen.
Vi, Dene-folket, er en del af
Den fjerde Verden, og ligesom
verdens folk og nationer er ble'
vet nødt til at anerkende eksi-
stensen af og de rettigheder, som
tilkommer folkeslagene der ud-
gør Den tredie Verden, på samme
måde skal også den dag komme-
da Den fjerde Verdens folkeslag
vil blive anerkendt og respektere •
Den udfordring, som Dene-folke
og verden står over for, er a
finde vejen frem til anerkendel-
sen af Dene-nationen.
Vor bøn til verden er, at den
vil hjælpe os med at finde erl
plads i verdensfællesskabet, hvor
vi kan udøve vor ret til selv-
bestemmelse som særskilt f°‘
og nation.
Hvad vi søger er da uafhæn-
gighed og selvbestemmelse inden
for landet Canada. Dette er hva
vi mener, når vi kræver en ret-
færdig løsning af jordspørgsmå-
lene for Dene-nationen.
Vedtaget som principerklæring
i Fort Simpson. Nordvestterrito-
rierne, på Dene-folkets anden
generalforsamling den 19. jul
1975.
Grønland skal have
den første
milliard oliekroner
— Det vigtigste for os (dansker-
ne) vil være, om vi kan få vort
energiforbrug dækket gennem
sådanne (grønlandske) oliefore-
komster, sagde grønlandsminister
Jørgen Peder Hansen ved et poli-
tisk møde i Dageløkke på Lolland
for nylig.
— Det vil give os mulighed for
at få vor valuta styrket ad denne
vej. Men den første milliard me-
ner jeg under alle forhold skal
gå i grønlændernes kasser,
det gælder om, at grønlæn-
fordi
derne
får deres egen økonomi, s:
ministeren videre.
agde
at
Ministeren pegede også Pa> ,
r ska*
øniæh'
ikke
Grønlands naturressourcer
udnyttes sammen med gri
derne så forsigtigt, at det - ,
splitter det grønlandske sam^gt
ad. Samtidig så Jørgen Pe j
Hansen gerne, at en påvisning
olie ved Grønland kunne få j
batten om atomkraftværker
Danmark til at forstumme.
22