Atuagagdliutit - 18.11.1976, Blaðsíða 23

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Hvad mener Grønland?
Hvis det ved lov fastsættes, at udbyttet fra mineral-
og olieudnyttelse tilfalder landskassen, vil der ikke
længere være grund til at strides om ejendomsretten
til Grønland og dets undergrund, skriver Bendt Lynge
Dette spørgsmål har sat sindene
i bevægelse. Hjemmestyrekom-
missionens formand har nævnt,
at råstofspørgsmålet snart er det
eneste spørgsmål, som endnu ikke
er afklaret i kommissionens ar-
bejde. Der for er det på sin plads
at give sit besyv med, mens tid
er.
Først må vi erindre, at rigs-
fællesskabet blev grundlagt gen-
nem grundloven af 1953, hvor § 1
hedder:
„Denne grundlov gælder for al-
le dele af riget."
Før i tiden var Grønland som
bekendt koloni. Men vore gamle
politikere har med rette set det
fornuftige i den ny ordning og
accepteret grundlovsændringen.
Det vil sige, at rigsfællesskabet
ikke kan ophæves uden ændring
af grundloven. Vi, som er så gam-
le, at vi har oplevet såvel koloni-
tiden som tiden efter 1953, kan
tale med om de positive sider af
den ny status: Meget hurtigere
udvikling, mange flere bevillin-
ger end tidligere, større velstand
og større lighed (omend med vis-
se mangler). Danmark har for-
pligtet sig gennem rigsfællesska-
bet overfor Grønland, ligesom
Grønland har sine forpligtelser
overfor Danmark. Ethvert sam-
arbejde kræver gensidige forplig-
telser uden hvilke, der hurtigt
kan opstå splittelse parterne imel-
lem.
Og nu til hjemmestyreperspek-
tiverne. Det er mest nærliggende
at se på den danske minelov, når
man skal udarbejde en minelov
for Grønland, Og jeg mener, at
den danske minelovs bestemmel-
ser er blevet overført til mine-
loven for Grønland af 16. juli
1969, hvad angår ejendomsforhold
til ressourcerne. Der står nem-
lig kort og godt, at staten ejer
evt. råstoffer i Grønlands under-
grund. Det er et spørgsmål, hvad
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet,, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
GRØNLANDSPOSTEN
der her forstås med „staten". Er
det Danmark alene eller Danmark
og Grønland tilsammen, man ta-
ler om? Minelovens paragraf 1 og
2 er meget unøjagtigt formule-
ret, og hvis der skal være sam-
arbejde indenfor rigsfællesskabet
bør det klart fremgå af loven, at
Grønland også har medindflydelse
på ressourceområdet. Landsrådet
har øjensynlig forstået staten som
Danmark alene, hvorfor man na-
turligt nok fra landsrådets side
slog til lyd for, at grønlænderne
også er medejere af landets res-
sourcer. (Rådet sagde ganske vist,
at grønlænderne alene ejer res-
sourcerne, sikkert fordi man i
kampens hede et øjeblik glemte
rigsfællesskabet).
Skal man undgå tovtrækkeri
omkring Grønlands rigdomme, bør
man indføre tilføjelse til mine-
lovens paragraf 1 og 2, således at
det klart fremgår, at Grønland
og Danmark i fællesskab ejer res-
sourcerne og samarbejder om ud-
nyttelsen. Og så undgå, at der
står noget, hvem der er ejeren.
Hvis loven allerede nu havde haft
denne ordlyd, havde landsrådet
ikke reageret så stærkt uden tan-
ke for rigsfællesskabet. Kravet
om ejendomsret virker umiddel-
bart tiltlaende, men ved nærme-
re eftertanke rummer den farlige
aspekter. Ændrer man mineloven
som skitseret ovenfor, vil man
gøre dette krav overflødigt. Lov-
fæstes det, at udbyttet fra under-
grundens udnyttelse tilfalder
landskassen, vil det ikke længere
være grund til at strides om,
hvem der ejer Grønland.
Fastholdes kravet om ejendoms-
retten, kan det få ødelæggende
konsekvenser for rigsfællesskabet
og samarbejdet vore to lande
imellem, og så vil de unge poli-
tikere sætte de gamle kloge poli-
tikeres værk over styr på grund
af deres stædighed.
Danmark har gennem mange år
utrætteligt kørt Grønland med
anvendelse af mange pengemidler.
Men det kan måske blive træt-
tende for Danmark i længden,
når de nye unge politikere og
ungdommen som sådan hele tiden
viser uvilje til samarbejde (jfr.
Glistrups politik).
Derfor er det på tide, vi for-
tæller de unge politikere, at de
skal opgive deres stædighed, in-
den den får uheldige konsekven-
ser for vort land.
B. Lyngre
(Indlæggets fortsættelse kommer
i næste nummer).
Grønlands billigste
gennemforede polarstøvler
til børn, damer og herrer.
Fra 68.00
BEST. NR. 1
Sputnik har eneforhandling af
denne skønne støvle
Str. 26-27-28-29-30 31-32-33-34-35-36-37
PRIS 59.00 I 64.00
74.00
kamigpait ukiorsiutit
Kalåtdlit-nunåne akikmerpåt
ilupaKutigdlit
mérKanut, arnanut angutinutdlo
akikinerit 68.00
8 dages FORTRYDELSESGARANTI:
Svarer varen ikke til Deres forventninger returnerer
De dem blot inden 8 dage, og De modtager omgående
Deres penge retur.
uvdlut 8 ernarsarfigssåuput:
piniagkatit isumangnut nalerxut'mgigpata uvdlut 8 xå-
ngiutinagit uterfinarsinauvatit, tauva erninax akiliu-
tigissaraluatit ilingnut utertinexåsåput.
)tfBTlLBu0
EA'-jri
MOTOR-JAKKE
SORT P.V.C. GENNEMFORET
normal pris 298.00
SÆRPRIS.........
178.00
ingmikut neaerorut
motor-jakke
xernertoK
ilupaxutilik
akexaraluartox 298.00
måna taimågdlåt................
178.00
Str. 44-46-48-50-52
PRIS 178.00
BEST. NR. 2
STR. VAREART ANTAL
AFSENDER
NAVN_____
GADE.
BY---
I ilsputnik
3922 NANORTALIK
TELEFON 3 33 30
Box 120
23