Atuagagdliutit - 28.04.1977, Page 10

Nanortalik foråret 1977 — Nanortalik 1977-ime upernåkut — Nanortalik foråret 1977 — Nanortalik 1977-ime upernåkut — Nanor
Kalåtdlit-nunåne sulissartut kå-
tuvfiata Nanortalingme ingmikor-
tortaKarfiane sujulerssuissunut i-
lausscrtat pingasut, sujuligtaissoK,
sujuligtaissup tugdlia aningausse-
rissordlo, isumaKatigigput Nanor-
talingme kommunip inungnut i-
kiutit sivisumik sulivfigssaerusi-
massunut sukangnerdlune atorti-
kai. — uvagut ima isumaKarfi-
gårput, kalåtdlit kommunine Na-
nortalik tåssausoralugo Kalåtdlit-
nunane tamarme inungnik isu-
magingningnermut atugagssat su-
kangnernerpåmik aKuneitarfiat,
OKarpoK.
AG Nanortalingmut tikerårmat
GAS-ime sujulerssuissut kommu-
nalbestyrelsip inungnik isuma-
gingningnermut udvalgerissainik
atautsiméKateKarniarssariput, a-
jornartorsiutit tamåko pivdlugit.
Nanortalingme GAS-ip sujulig-
taissua, Salomon Jensen: — au-
ssautitdlugo sulivfigssaerusima-
ssunut kommunime tapissuteicar-
toKångisåinangajavigpoK. suliv-
figssaerusimassut navsuiåunenar-
put, ikiorneKarnigssamut periar-
figssaKångitsoK. taorsiutdlugulo
aulisartariaKartut.
ima påsisimavarput inungnik i-
sumagingningnermut agdlagfiup
maligtarissagssat ilerKorencussat-
dlo nåmagtumik ilisimångikai.
kommunalbestyrelse imalunit i-
sumagingningnermut udvalge i-
ssornartorsiorniångilavut. aker-
dlianigdle nåmagisimårparput
borgmester Tage Frederiksenip
KanoK iliuserisså suliagssaKartit-
siniardlune avdlanigdlo suliaitar-
titsiniardlunilo, Salomon Jensen
OKarpoK.
GAS-ip ingmikortortaKarfiata
Nanortaliup igdlonarfia kisiat pe-
KatigigfeKarfigå. kommuneKar-
fiup iluane ingmikut nangminer-
ssortunik peKatigigfeKartiterpoK
Tasiussame, Augpilagtume Nar-
ssaK-kujatdlermilo. Nanortaling-
me ingmikortortaKarfik 82-inik
ilaussortaKarpoK, ilaussortauner-
mutdlo akiliut Kåumåmut 22 kr-
uvok. Nanortalingme ingmikor-
tortaKarfik igdloKarfingme suliv-
fenarfingnik pingasunik isuma-
KatigingnissuteKarpoK. — neriu-
tigårput ungasingitsukut igdlo-
Karfingme amerdlanerussunik isu-
maKatigineKarumårdluta, ilåtigut
nåparsimavingme sulissut pivdlu-
git åmalo kommunime evKiaissut
pivdlugit, sujuligtaissoK CKarpoK.
igdloKarfingme sulivfit angner-
ssåt — isumaKatigtssuteKarfigine-
KartoK — tåssa aulisagkanik su-
livfigssuaK. tåssane aussaunerane
35 migss. sulissarput ukiuneranilo
tåukua agfaisa migss.
igfiortumut ikiorte Amos Frederiksen, 17-inik ukiulik (såmerdleK)
Hans David Poulsenilo, 17-inik ukiulik, uvdlåkut igfiorérdlutik ig-
fiorfingme assaissut. igfiorfik pigingneKatigingnikut pigineKarpoK.
brugsenip igdlorssuartåta ilånlpoK, igfiugkatdlo igfiorfingmérsut
Nanortalingme pingårtineKaKaut.
Bagerimedhjælperne Amos Frederiksen, 17 år (til venstre) og Hans
David Poulsen, 17 år, gør bageriet rent efter morgenens bagning.
Bageriet er et andelsbageri. Det er indrette i brugsens bygning,
og brødet fra bageriet værdsættes i høj grad af folk i Nanortalik.
Ufaglærte henvist
til arbejdsløshed
Arbejdsløhed blandt ufaglærte er
uhyggelig stor i Nanortalik. Ar-
bejdsmarkedskonsulent Johan Fr.
Kleist oplyser, at antallet af re-
gistrerede arbejdsledige pr. 1.
marts 1977 var 116. — Men tallet
er teoretisk. Ikke realistisk. Jeg
tror, vi har mindst det dobbelte
antal arbejdsløse, siger Kleist.
Folk er imidlertid holdt op med
at henvende sig på arbejdsmar-
kedskcntcret fer at søge arbejde.
De ved, at vi intet kan anvise. Den
seneste, jeg kunne anvise et ar-
bejde, var en pige, som blev kiv-
fak i børnehaven. Det er godt tre
uger siden.
Hvis man anslår, at der er ca.
230 arbejdsløse i Nanortalik, så
vil den reelle arbejdsløshedspro-
cent måske blive en af de højeste
i Grønland, for byen har kun ca.
1500 indbyggere. Det er næppe
forkert at anslå, at arbejdsløs-
hedsprocenten til tider er på ca.
50 pct. i Nanortalik.
Det kan Kleist ikke bekræfte
eller afkræfte, for der er ingen
skudsikker statistik på dette om-
råde. — I det års tid, jeg har vir-
ket som arbejdsmarkedskonsulent
i Nanortalik, har jeg erfaret, at
folk mest af alt ønsker at få et
fast arbejde. Men samtidig er de
meget forstående, når jeg må sige,
at jeg ikke kan hjælpe dem. Jeg
har endnu ikke oplevet, at nogen
har afslået at tage et anvist ar-
bejde. Folk er klar over, at med
så få ledige jobs, så må de tage
arbejdet, når det byder sig, siger
Johan Fr. Kleist.
Udover arbejdsformidling be-
skæftiger han sig med ansøgnin-
ger om kursus og uddannelse via
erhvervsuddannelsen. — Der er
stor interesse for uddannelse. I
fjor sendte vi 50-60 på kortere
varende kursus forskellige steder
langs kysten. I år bliver tallet
sikkert det samme. Hertil kom-
mer yderligere et antal personer,
som søger erhvervsuddannelsens
længere varende uddannelser. Jeg
har netop ekspederet mere end 25
ansøgninger fra Nanortalik til den
nye EFG-uddannelse. Den store
interesse kan nok i en vis grad
føres tilbage til de store arbejds-
løshedstal.
Kleist fortsætter: — Desværre
udnyttes den uddannelse, som den
ikiutit sukangnersu-
mik ingerdlåneKartut
Nanortalingme GAS-ip ingmikortua:
lokale arbejdskraft får på kur-
sus, ikke særligt effektivt. Netop
i disse dage (i midten af marts,
red.) har vi besøg af et isolerings-
hold fra GTO, som skal isolere
statens bygninger. Vi har blandt
de arbejdsløse i Nanortalik i hvert
fald fire, som har gennemgået et
isoleringskursus på specialarbej-
derskolen i Nuuk. Det er forkert,
at GTO ikke vil bruge lokal ar-
bejdskraft, men foretrækker et
hold af udsendte isoleringsarbej-
dere. Vi har lignende eksempler
fra byggepladserne i kommunen,
hvor vi har flere bygningsarbej-
dere, der har gennemgået byg-
ningsarbejderuddannélsens trin II
— men som alligevel skubbes til-
side.
Derimod er der praktisk talt in-
gen beskæftigelsesproblemer for
den lokale, faglærte arbejdskraft.
Pr. 1. marts 1977 var der kun fire
faglærte, som ikke havde job,
slutter Kleist.
Arbejdsmarkedskonsulen Johan Fr. Kleist: — GTO — burde benytte lokal
arbejdskraft, når den har relevant uddannelse.
sulivfigssarsiussinermut konsulente Johan Fr. Kleist: — GTO-p najuga-
Kavigsut sulissorissariaKaraluarpai, taimatut illniarsimassugpata.
avdlanut
nagdlersutagssaungitsordlumt
pitsaorugtorame. -
JPS
pi'kunaitsoK
pitsagdle.
sikorssuit plngortitap plssusisa ilagait Nanortalingme inOtigssarsiornermut ajornakusortitsissut. sikut Hå-
ne tunisslssugssaugaluit avssersinaussarpait ilånilo sivisorujugssuarmik aulisarnermut akornutaussardlu-
tik.
Storisen er et af de naturgivne forhold, som gør erhvervsliv i Nanortalik vanskeligt. Dels kan isen blo-
kere for tilførsler, dels kan den genere fiskeriet i lange perioder.
10