Atuagagdliutit - 28.04.1977, Side 14

atautsimTneK isumag-
ssarsivfiuvdluartOK
taissagssat ilagåt aulisartut GTO-p amutsiveKarftnit
akiligagssat agdiagartåinik påsinardluartunik tunine-
Kartalernigssait
kalåtdlit aulisartut åma Kalåtdlil-
nunåne imåtigut angatdlatinik i-
luarsaissarfit akornine pissusiu-
ssutigut akornutaussumik Kingor-
dliortarnerit aussap aggersup i-
ngerdlanerane Kångiutisåput: a-
mutsivingne iluarsaissarnerit su-
liarineKartartut akiligagssartaisa
agdlagartait — regningit — nu-
tångordlutigdlo akilissugssanit a-
toruminarnerussungusåput, tai-
matut agdlagpoK GTO-p nutår-
siagssanik nalunaerutigingnigtar-
tOKarfia.
— sujunigssame akiligagssat
agdlagartåt nalunaerssuivfigine-
Hus på 173 kvm
til kr. 100.000
findes ikke, men vort velholdte 8-årige hus på 73 m2, sælger
vi til denne alligevel lave pris, på grund af flytning.
Det indeholder: Vindfang m. garderobe — entre, sove-
værelse og stue med nyt fast tæppe — mod. el-køkken —
flisebadeværelse — nyt oliecentralfyringsanlæg — indbygge-
de skabe — stor terrasse — gode tilbygningsmuligheder. Ga-
ragen, som er velisoleret og radiatoropvarmet, er velegnet til
mange formål, f. eks. værksted eller hobbyrum. Med indgang
fra entreen, laves der nemt et par værelser. Huset er centralt
beliggende i Jakobshavn, i roligt kvarter, med pragtfuld ud-
sigt over byen og Diskobugten.
BRC., box 116, Jakobshavn, tlf. 4 30 37 efter kl. 18,00
Grønlands Televæsen søger
Teleelever
Er du mellem 16 og 22 år?
Har du — eller får du i år — realeksamen, udvidet teknisk
forberedelseseksamen eller lignende uddannelse?
Kunne du tænke dig en uddannelse inden for GRØN-
LANDS TELEVÆSEN (GT) med fremtidsmuligheder i en
tjenestemandsstilling?
Send en håndskreven ansøgning til telegrafbestyreren i din
by SENEST 15. MAJ 1977 med oplysninger om din skolegang
og vedlagt dine eksamenspapirer og skoleudtalelser.
Telegrafbestyreren inviterer dig så til en samtale, hvor du
får alle oplysninger om uddannelsen.
Når din ansøgning er behandlet, modtager du — senest
den 1. juni — meddelelse om du er antaget.
Uddannelsen påbegyndes den 1. august ved TELESKOLEN
i Julianehåb.
Uddannelsestiden er 3 år og afsluttes med eksamen for
teleelever.
I uddannelsestiden vil du, udover kurserne ved TELE-
SKOLEN, komme til at gøre tjeneste ved een eller flere
telestationer, dog fortrinsvis med fast tilknytning til een af
stationerne Egedesminde, Godthåb eller Julianehåb.
Vi sørger for bolig til dig. I Julianehåb bor du på telesko-
len og i Godthåb og Egedesminde sørger telestationerne for
indkvartering i den tid, du gør tjeneste disse steder.
Betaling for kost og logi sker i henhold til de gældende
bestemmelser.
Når din elevtid er færdig, bliver du MEDHJÆLPER på
prøve i 2 år, inden du normalt fastansættes som TELEASSI-
STENT i den grønlandske tjenestemandslov’s S. lønramme.
Når eleveksamen er bestået, vil der være mulighed for en
uddannelse som RADIOTELEGRAFIST, en uddannelse, der
foregår på TELESKOLEN og som varer ca. 1 Vs år.
Lønnen i elevtiden er for tiden således:
1. års teleelever .......... 1519,98 kr. pr. måned
2. års teleelever .......... 1857,76 kr. pr. måned
3. års teleelever .......... 2026,64 kr. pr. måned
Ansøgning modtages gerne fra interesserede, der forven-
ter at bestå real- eller udvidet teknisk forberedelseseksa-
men i 1977.
VELKOMMEN TIL UDDANNELSE OG FREMTID I
GRØNLANDS TELEVÆSEN
TELESKOLEN
BOKS 162 . 3920 JULIANEHÅB
KartalisaoK akiligagssat ingmikor-
tut tamarmiussut agdlagsimavfi-
nik, taimailiornikut aulisartut na-
lorninatik takusinaussalisavåt ilu-
arsainermut nalunaeKutap akune-
re Kavsit atortugssatdlo sut årid-
tagssanut åssigingitsunut atorne-
Karsimanersut, oKarpoK GTO-p
amutsivingnut ingmikortortaKar-
fiane ingmikut ingeniøriussoK
Knud Larsen, kisalo åma akili-
gagssat agdlagartåt kalåtdlisut
Kavdlunåtutdlo agdlangnertaKar-
talisaoK, atågutdlo aulisartut su-
liamik akiligagssamigdlunit ilua-
ringningikunik onartugssaussup
nåmagigtaitdliorfigssamik sumiv-
fia takusinaussalisavåt.
åmåtaoK Kaumame uvane suju-
singnerussukut amutsivingne su-
julerssuissut Sisimiune atautsi-
mlneråne pilersimassut iliusigssat
nutåt ardlaKartut atutilisåput, i-
låtigut sordlo måko:
1) aulisartut amutsivitdlo akor-
nåne atåssuteKartarneK sule
pitsaunerussungorterKing-
niardlugo amutsivingne atau-
siåkåne værftudvalginik piler-
sitsissoKåsaoK. tamåna amutsi-
vingme sujulerssuissup nang-
mineK iliuseKarneragut pisaoK,
udvalgimilo ilaussortåusåput
sivnissut KNAPP-imit åma
GAS-imit kisalo amutsiviup
KutdlersaKarfianit åma suli-
ssartut akornånit pissut. amut-
siviup iluane ajornartorsiutit
udvalgip ingerdlåinartumik a-
tautsimissutigisinaussåsavai.
2) sapingisamik piårtumik amut-
sivik atauseK amutsivitdlunit
mardluk iluarsartuneKåsaput
angatdlatinik inussutigssarsiu-
tinik glasfiberiussunik iluarsai-
sinångortitdlugit. amutsivit
tåuko sulivfiup pissusigssainik
suleriausigssainigdlo piumassa-
rineKartut sukangnersut malig-
tarisavait. kisalo åma eritar-
sautigineKarpoK sulissartut
ingmikut iliniagaKarsimångit-
sut iluarsaeriautsimut tåssunga
nutåmut iliniartiniardlugit.
3) aulisartut amutsivitdlo akor-
nåne isumaKatigissutausimavoK
amutsivit taimågdlåjugatdlar-
tumik niorKutigssautigisinau-
gait motorit sukasuliat Kalåt-
dlit-nunåne måna atorneKarta-
lersimassut åssigingissutsimi-
kut amerdlåsutsimikutdlo kig-
dleKartut. åmåtaoK aulajanger-
neKarsimavoK motorit tåuko
nutåt erKarsautigalugit amutsi-
veKarfit iluarsaissalernigssåt a-
nguniarneKåsassoK, tåssa amut-
sivit atausiåkåt motorit ingmi-
kut itut atausiåkåt pingårneru-
titdlugit iluarsåutarsinaussåsa-
vait. motorit sukasuliat avdlat
ingmikut itut amutsivit sule-
Katigingnerisigut nangminer-
ssortunigdlunit suleKateicarm-
kut iluarsarneKartåsåput.
4) amutsiveKarfingne sananeicar-
tartut angatdlatit nummerbådit
åssiglngitsut 6—8-ussut pivdlu-
git påsissutigssaussumik akit-
dlo agdlagsimavfiånik katalo-
giliomeKåsassoK aulajangiune-
KarsimavoK. kataloge amutsi-
veKarfingnut atorfeicarfingnut-
dlo avdlanut påsisimassat nå-
pertordlugit aulisartunik atå-
ssuteKartartunut nagsiuneitar-
tåsaoK. (tamatumunga atatit-
dlugo GTO-p amutsivingnut
ingmikortortaKarfiane nalune-
KångilaK angatdlatit Kalåtdlit-
nunåne sananeKartartut Kissuit
nummerbådit akimikut Dan-
markime sananeKartartunut a-
ngatdlatinut taimåitunut glas-
fiberiussunut unangmigdlersi-
nauvdluartut).
5) erKarsautigineKalersimavoir a-
mutsiveKarfingne sulissartut
kalåtdlit iliniartitaoncingnig-
sså. utarKisaugatdlartumik a-
mutsiveKarfit kigsautait piv-
dlugit påsissutigssat katerssor-
dlugit autdlartinenarsimåput,
kigsautigissatdlo tamåko er-
hvervsuddannelsimut nagsiti-
neKåsåput, tåussumalo GTO
suleKatigalugo kursuseKartar-
nigssat åssigissaitdlo pissaria-
KartineKartut autdlarnisavai.
amutsivingne sujulerssuissut a-
tautsimlneréne pingårtitagssatut
OKautigineKarpoK amutsivingne
suliarissartagkat avdlat pingåru-
tenånginerussut iliniartitsissar-
nertaoK ernarsautigalugo amer-
dlisarneKartariaKartut. tåssame
påsinarsisimavoK saniatigut su-
liarissartagkat tamåko amutsivit
iluine iliniartitsinerme pingåru-
teKartartut.
Værftsleder-mødet
gav mange nye ideer
Bl. a. får fiskerne nu specificerede regninger fra
GTO-værfterne
I løbet af sommeren forsvinder et
irritationsmoment i forholdet mel-
lem de grønlandske fiskere og
værfterne i Grønland: Regninger
for arbejde udført på værfterne
får en ny og mere kundevenlig
udformning, skriver GTOs Presse-
afdeling.
— Regningerne vil i fremtiden
blive specificeret, så fiskerne ikke
behøver at være i tvivl om, hvor
mange timer og hvilke materialer,
der er medgået til de forskellige
dele af en reparation, siger sek-
tionsingeniør Knud Larsen, GTOs
værftssektion. Desuden får reg-
ningerne tekst på både grønlandsk
og dansk, og forneden på dem vil
fiskerne finde adressen på den
myndighed, de kan klage til, hvis
de er utilfredse med arbejde eller
pris.
På værftområdet er i øvrigt en
række nye initiativer undervejs,
udsprunget af beslutninger på
værftsledermødet i Holsteinsborg
tidligere på måneden, bl. a. føl-
gende:
1. For yderligere at udbygge
kontakten mellem fiskere og
værfter nedsættes værftsudvalg
ved de enkelte værfter. Det sker
på værftslederens initiativ, og ud-
valgene skal omfatte repræsen-
tanter for KNAPP og GAS samt
for værftets ledelse og arbejdere.
Udvalget skal løbende kunne
drøfte lokale værftsproblemer.
2. Så snart som muligt vil et
eller to af værfterne blive indret-
tet til at kunne reparere glasfi-
berbåde (erhvervsfartøjer). De på-
gældende værfter skal opfylde ret
strenge krav til arbejdsmiljø og
produktionsgang. I øvrigt overve-
jes det, om man kan uddanne
ufaglærte til denne nye type re-
parationsarbejde.
3. Der er mellem fiskerne og
værfterne opnået enighed om, at
Gamle mønter og pengesedler sælges
Salgskatalog fremsendes gratis på forlangende.
MØNTSTUEN
Studiestræde 47 . DK-1455 . København K
Rørlægger - Holsteinsborg
Til etage- og typehusbyggeri søges 2 unge velkvalificerede
rørlæggere. Ansøgning til:
RØRLÆGGERMESTER KNUD KIRKENSGAARD
Postbox 75 . 3911 Holsteinsborg
værfterne kan nøjes med at la-
gerføre et begrænset antal fabri-
kater af de nye hurtigtgående mo-
tortyper, der nu vinder indpas i
Grønland.
Desuden er det besluttet, al
værfterne hvad angår reparation
af disse nyere motorer, skal sigte
på en specialisering, så at det en-
kelte værft koncentrerer sig om
reparation af enkelte motortyper.
Reparationen af andre typer hur-
tigtgående motorer må herefter
klares ved samarbejde med andre
værfter eller med private.
4. Det er besluttet at udgive et
katalog med oplysninger og pris-
liste over de 6-8 typer nummer-
både, som nu produceres på værf-
terne. Kataloget vil blive sendt
til værfterne og de institutioner,
som erfaringsmæssigt har kontakt
med fiskerne. (I GTOs værftssek-
tion konstaterer man i den for-
bindelse med en vis tilfredshed,
at priserne på de af træ byggede
grønlandske nummerbåde er kon-
kurrencedygtige med priserne på
lignende bådtyper udført i glas-
fiber på danske bådeværfter).
5. Der er overvejelser i gang
om nye efteruddannelser for ar-
bejderne på de grønlandske værf-
ter. Foreløbig er der taget skridt
til at indsamle oplysninger om
værfternes ønsker, og disse øn-
sker vil derefter blive tilstillet
erhvervsuddannelse, som i sam-
arbejde med GTO etablerer de
fornødne kurser mv.
På værftsledermødet blev det i
øvrigt pointeret, at man også ud
fra uddannelsesmæssige hensyn
bør øge sekundærproduktionen
ved værfterne. Denne produktion
bar nemlig med sin bredde vist
sig væsentlig for den interne ud-
dannelse på værfterne, slutter
GTOs pressemeddelelse.
14