Atuagagdliutit - 21.07.1977, Page 21

Spiritusmisbruget:
En kompensation
for umyndiggørelse
— Et totalt spiritusforbud i Grøn-
land vil ikke have nogen mening,
hvis man ikke samtidig griber ind
overfor de problemer, der er
grunden til drikkeriet, siger soci-
ologen Leif Sølling, der for få år
siden foretog en omfattende spi-
ritusundersøgelse for landsrådets
ædruelighedskommission.
Leif Sølling siger, at spiritus-
misbruget er en kompensation for
umyndiggørelsen af den grøn-
landske befolkning, og han fort-
sætter:
Det er danskerne, der træffer
beslutninger, og indretter en ver-
den, som grønlænderne ikke kan
bestemme over. Men når man
drikker, kan man selv bestemme
farten, og det er også muligt, at
særlige grønlandske kulturtræk,
traditioner for fest og samvær og
fantasi, kan overleve i drikkekul-
turen.
Hvis væsentlige og værdifulde
dele af livet i Grønland er forvist
til drikkesituationer, så må man
føre dem ind i en aktiv kultur-
politik på en mere menneskevær-
dig måde. Man må fremme hjem-
mestyretankerne, også med risiko
for et ringere funktionsniveau,
Økonomisk og teknisk.
Hvis man indfører spiritusfor- .
bud uden sådanne perspektiver,
vil det fastlåse samfundets til-
stand med agressioner mellem
dem, der beslutter, og dem, der
besluttes for. Det er en erfaring
fra andre dele af verden, at det
kan føre til en pludselig stigning
i voldshandlinger og kriminalitet,
og en voldsom stigning i antallet
af delirium tremens.
Men det nuværende spiritusfor-
brug er med til at få forholdene
til at fungere, ved at gøre livet
tåleligt under utålelige livsvil-
kår, siger Leif Sølling.
— I den senere tid har der væ-
ret diskussioner i Danmark om,
hvorfor der ikke har været vold-
somme frihedsbevægelsesaktioner
i Grønland, som andre steder i
verden.
Jeg kunne være så provokato-
risk at foreslå den forklaring, at
det måske er,: fordi vi har tilladt
et alkoholforbrug af den størrelse,
at agressionen, hadet, er vendt til
selvdestruktion.
— Vil det så være tilrådeligt
at standse forbruget?
— Det må afgøres af den grøn-
landske befolkning selv.
Leif Sølling siger, at sundheds-
væsenet i Grønland er direkte
medansvarlig for udviklingen. Det
spiller absolut ikke nogen uskyl-
dig rol'le som den, der kommer
bagefter og lapper, når teknokra-
terne og økonomerne har lavet
samfundsudvikling. • Sundhedsvæ-
senet foregøgler befolkningen, at
der findes en separat del af til-
værelsen, som har noget med
kroppen at gøre, og at der kan
problemerne løses. Derved ska-
bes en kunstig verden, som giver
tryghed og sikkerhed. Samfundets
problemer eksporteres over i
sundhedsvæsenet og maskeres. Li-
gesom de gamle inuitmasker, der
gjorde de usynlige kræfter syn-
lige. Samfundets problemer bliver
til kroppens problemer: Vold,
kønssygdomme, alkoholisme. Der-
ved forankres befolkningens u-
myndiggørelse, den fastlåses i af-
hængighed af sundhedsvæsenet.
— Men hvad ville der ske, hvis
sundhedsvæsenet holdt op med at
behandle vold og kønssygdomme
og alkoholisme?
— Ja, hvilke radikale foran-
dringer i samfundet skulle der
til, for at forhindre, at hele be-
folkningen gik til grunde i så til-
fælde? På mange måder eksiste-
rede der et sundt samfund i Grøn-
land, før der kom et dansk sund-
hedsvæsen.
Leif Sølling oplyser, at det gen-
nemsnitlige spiritusforbrug i
Grønland er dobbelt så højt pr.
indbygger som i Danmark. Men
jo længere væk man kommer fra
Nuuk jo færre danskere er der,
og jo lavere er kriminaliteten og
spiritusforbruget.
Over halvdelen af forskellen
mellem Danmark og Grønland
stammer fra danskernes merfor-
brug. Der er især mange danske
mænd i alderen 25—50 år. I den
aldersklasse er der flere danske
mænd end grønlandske mænd i
Grønland. Leif Sølling har bereg-
net, at danskernes forbrug er
over 50 pct. højere end grønlæn-
dernes. De grønlandske mænd
drikker omtrent lige så meget
som mænd i Danmark, mens
grønlandske kvinder drikker mere
end kvinder i Danmark. Men
grønlændernes forbrug giver væ-
sentligt større sociale og økono-
miske problemer, fordi indkom-
sterne er mindre, og spiritussen
dyrere, og fordi alkoholforbruget
går lige ind i den grønlandske
kulturkonflikt, slutter Leif Søl-
ling.
KN.
månåkut imigagssamik atuissarneK pfssutsinik ingerdlatseKatauvoK ind-
neK nåmaginångitdlumartoK nåmaginakånersångortitdlugo, Leif Sølling
OKarpoK.
Det nuværende spiritusforbrug er med til at få forholdene til at fungere
ved at gøre livet tåleligt under utålelige vilkår, siger Leif Sølling.
inusugtut najugaicarfig-
ssanik pilerssåruteKarneK
inusugtunut inigssiat Ungbo-nik
taineKartut atorungnaersineKar-
nerisigut avdlamik periarfigssae-
runeK pivdlugo mana pilerssåru-
tigineKalerpoK inusugtut akiliv-
dlutik najugaKarfigalugulo neri-
ssaKarfigisinaussåinik kommuni-
mut atassumik pilersitsinigssaK.
inungnik isumagingningnerme
KutdlersaKarfiup inusugtut aki-
livdlutik najugaralugulo nerissa-
Karfigisinaussånut kommunimut
atassunut landsrådimit ilerKorer-
Kussagssamut migssiliusiaK akue-
rerKåmerpå. migssiliusiaK åssi-
glngitsunut OKauseKarfigitineKa-
ratdlåsacK landsrådimutdlo ukia-
ro atautsimlnigssåne sarKumiune-
Kåsavdlune.
inusugtunut inigssiat Ungbot a-
ningaussanut tungassut pivdlugit
atorneKarungnaerput. taimane ta-
måko ardlaKartut Kalåtdlit-nu-
nåne pilersicrtcrneKarput inger-
dlataKarfiuvdlutik ingmingnut
pigissut, tungaviussukutdlo ing-
mingnut ingerdlatisinåusasut,
taimågdlåt pissortatigortumik a-
kilerneKåsavdlutik inungnik isu-
magingningnerme sulissugssatut
(perorsaissutut) iliniarsimavdlutik
Planer om oprettelse
af ungdomspensioner
Der er nu planer om oprettelse af
kommunale ungdomspensioner,
som skal udfylde det tomrum, der
«r opstået efter nedlæggelsen af
Ungbo-institutionerne.
Arbejds- og Socialdirektionen
har netop tiltrådt et udkast til
landsrådsvedtægt om kommunale
ungdomspensioner. Udkastet skal
nu til høring hos forskellige in-
stanser og vil blive forelagt
landsrådet på dets efterårssam-
ling.
Ungbo-institutionerne blev ned-
lagt af økonomiske grunde. I sin
tid blev der oprettet en række af
disse institutioner i Grønland som
selvejende institutioner, der prin-
cipielt skulle hvile i sig selv bort-
set fra lønninger til socialpæda-
goger, der afholdtes af de offent-
lige kasser.
Men institutionerne viste sig
ikke at være økonomisk bæredyg-
tige, og landsrådet vedtog derfor
principielt, at de måtte nedlæg-
ges, når de gav underskud. Dette
har efterhånden medført at alle
disse institutioner bortset fra
Ungbo i Pamiut har måttet ned-
lægges. Det har resulteret i et
vaccum i anbringelsesmuligheder
for unge, der ikke er i stand til
at etablere et selvstændigt hjem.
Derfor er tanken om kommunale
ungdomspensioner opstået.
En af de væsentligste forskelle
mellem driftsformen for disse
pensioner og Ungbo er, at der
kun kan ske indkvartering i pen-
sionerne efter henvisning fra en-
ten et socialt udvalg, skolevæse-
net, erhvervsuddannelsen, sund-
hedsvæsenet eller kriminalforsor-
gen, og at den henvisende myn-
dighed hæfter for betaling for
kost og logi.
pensionernes
På den måde skal
økonomiske bære-
dygtighed sikres.
Det offentlige skal ifølge udka-
stet til landsrådsvedtægt om pen-
sionerne afholde udgifterne til
pædagogisk tilsyn, men de unge
skal principielt selv betale for
kost og logi. Hvis de ikke har mu-
lighed for det — f. eks. hvis de er
uddannelsessøgende — sikrer den
myndighed, der har henvist dem
til pensionen ikke blot for op-
hold, men også lommepenge, hvis
størrelse fastsættes af Arbejds-
og Socialdirektionen.
Etableringsudgifter til de kom-
munale pensioner indgår ikke i
de unges betaling, men afholdes
fuldt ud af kommuner, landskasse
og stat.
Eventuelt underskud fordeles
også mellem de offentlige kasser.
tåssane atorfeKartitaussut ani-
ngaussarsiåinut aningaussartu-
taussut.
ingerdlatsivfitdle tamåko påsi-
narsiput aningaussatigut ing-
mingnut napatisinåungitsut, tai-
måitumigdlc landsrådip tunga-
viussumik isumaKatigissutigå a-
migartoruteKårunik taimaitine-
Kåsassut. tamatuma kingunerisi-
mavå ingerdlatarineKartut tamå-
ko tamarmik — Påmiune Ungbo
kisime pinane — taimaitineKarta-
riaKarsimanerat atcrungnaerdlu-
tik. tamåna kinguneKarsimavoK
inusugtunik sule nangmingnér-
dlutik angerdlarsimavfeKalersi-
nåungitsunik sumivfigssaKartitsi-
ungnaernermik. . taimåitumigdlo
najugaKarfit inusugtut akilivdlu-
tik nerissaKarfigisinaussåinik
kcmmunimut atassunik pilersitsi-
nigssamik encarsaut pilersimavoK.
akilivdlune najugaKardlunilo
nerissaKarfiussugssat Ungbo-vdlo
ingerdlåneKarnerisa akornåne å-
ssigingissutausscK pingårnerussoK
tåssa låukunane akilivdlune ne-
rissaKarfiussune najugaKarnig-
ssaK aitsåt ajornångingmat inung-
nik isumagingningnermut udval-
gimit, atuarfeKarfingmit, inussu-
tigssarsiutinik iliniartitaunermut
pisscrtaKarfingmit, nakorsanar-
fingmit imalunit pinerdlugtulior-
neK pivdlugo isumagingnigfingmit
perKuneKarnikut, pisscrtaKarfig-
dle inusugtumik tåssunga inig-
ssérKussisscK nerissanameranut
najugdKarneranutdlo akiliuteKar-
nigssamut akissugssåusacK. tai-
mailicrnikut najugaKardlunilo a-
kilivdlune nerissaKarfiussugssat
ingmingnut aningaussatigut napa-
tisinaunerat isumangnaitdlineKå-
sacK.
akilivdlune nerissaKarfiussug-
ssat pivdlugit landsrådimit iler-
KcrerKussagssamut migssiliut na-
jorKutaralugo perorsainermut (i-
liniartitsinermut) iliniarsimassu-
mik nåkutigdlissutitaKarnigssa-
mut aningaussartutit pissortati-
gortumik akilerneKåsåput, inu-
sugtutdle nangmingneK nerissatik
najugaKarnert.igdlo akilertåsavait.
taimailiorsinåungigpata — sordlo
iliniartuvdlutik — tauva pissor-
taKarfit avdlatdlunif OKartug-
ssaussut inusugtumik tåssunga i-
niggsisimassut inigssitamik naju-
gaKarnera pinarnago åmale kau-
ssarfingmioKartlsavåt, tåukulo
KanoK angitiginigssåt inungnik i-
sumagingningnermut Kutdlersa-
Karfingmit aulajangerneKåsaoK.
kommunime akiliuteKardlune
najugaKarfigssanik nerissaKarfig-
ssanigdlo pilersitsinerme ani-
ngaussartutit inusugtut akiliutåi-
nut ilånguneKåsångitdlat, tamar-
migdle kommuninit, landskassimit
nålagauvfingmitdlo akilemeKå-
savdlutik.
ingerdlatsinerme amigartorne-
Kåsagaluarpat åma taimatut pi-
ssortatigortumik aningausseri-
vingnut avguarneKåsåput.
GRØNLANDSPOSTEN
landsdækkende
to-sproget
MERC 200
Salg, Service
Reservedele
SUKKERTOPPEN MARINE
Postboks 70 . 3912 Sukkertoppen . Tlf. 1 3212
21