Atuagagdliutit - 27.09.1979, Blaðsíða 23

AG
STOL-rute til Canada
hvis der er et behov
Fungerende direktør for Grønlandsfly, Ole
Steen Jensen, tror dog kun på 3— 5 forbin-
delser o sommerhalvåret
— Der kan udmærket oprettes en
ruteforbindelse mellem Nuuk
(Godthåb) og f.eks. Frobisher Bay
i Canada med DASH-7 flyet, siger
fungerende direktør for Grøn-
landsfly A/S, Ole Steen Jensen, til
AG. — Jeg tror imidlertid det vil
være urealistisk at regne med
passagerer til mere end f.eks. 3-5
ruteflyvninger mellem Grønland
og Canada hver sommer.
SAS har indtil 1985 koncession
på al flyvning til og fra Grønland,
og det vil i givet fald blive SAS,
der skal forhandle med de cana-
diske luftfartsmyndigheder om
oprettelse af en fly-rute Grøn-
land-Canada, tilføjer Ole Steen
Jensen. Efter 1985 er det muligt,
at Grønlandsfly selv kan foretage
sådanne forhandlinger.
Ole Steen Jensen oplyser, at
Grønlandsfly allerede har drøftet
muligheden for en rute med re-
præsentanter for det grønlandske
landsstyre, men at der kun har
været tale om at sondere mulighe-
derne. — Skulle der i midlertid
være interesse for at gå videre
med sagen, så tror jeg som nævnt
der kan blive grundlag for 3-5 fa-
ste forbindelser hvert år, siger
Ole Steen Jensen.
Han gør opmærksom på, at det
kan være en langvarig og besvær-
lig sag for luftfartsmyndigheder-
ne at nå til enighed i sådanne sa-
ger. — Hvis SAS og Grønlandsfly
får tilladelse til en rute mellem
Nuuk og Frobisher Bay, så vil de
canadiske luftfartsmyndigheder
uden tvivl kræve en tilsvarende
rettighed for et canadisk selskab.
— Hvad vil billetten Nuuk-Fro-
bisher Bay i givet fald koste så-
dan omtrentligt?
— Det har vi ikke regnet på, og
det er faktisk ganske umuligt at
sige noget om. Det afhænger helt
af flytypen, passagerbelægningen
og adskillige andre faktorer, slut-
ter Ole Steen Jensen. -h.
inerssuarme akunftarfingme tikitunut autdlartunutdlo inigssap ilå. talerpigdliuvoK rrri-
tarfiup pissortå Ole Wiirtz, AG-mik Sermitsiamigdlo takusaisitsissoK. suna tamarme
ilissanik ulivkårpoK, Ole Wurtzile erKigsisimavdIufnarpoK OKardlunilo uvdlut sisamat
Kångiugpata nugterneK inertsassoK.
Et glimt fra ankomst- og afgangshallen i terminalbygningen. Til højre ses lufthavnschef
Ole Wiirtz, der viste AG og SermitsiaK rundt på området. Der var et syndigt rod alle
vegne, men Ole Wiirtz var helt afslappet og sagde, at der skulle flyttes ind fire dage se-
nere.
Fra rypeterræn til landingsbane
Flyvning til Sdr. Strømfjord hver dag kl. 8 og
til NarssarssuaK hver lørdag.
Lufthavnen i Nuuk (Godthåb) er
et imponerende anlæg. Fra af-
stand ligner den en ulykke, en
mægtig skærvebunke, der er dyn-
get op på kanten af Lille Malene,
fem kilometer fra byen. For folk,
der ikke har forstand på den
slags, virkede det helt skørt, da
de efterhånden som arbejdet tog
form, blev klar over, hvor lan-
dingsbanen skulle placeres. Men
nu er den der altså og tager sig ud
som det den er — en fremmed
vækst i et uberørt landskab, som
vi om nogle år ikke mere kan hu-
ske.
Men når det er sagt, må man
konstatere, at lufthavnen er et
ganske smukt anlæg. Beliggenhe-
den er fantastisk, og rejsende til
Nuuk bliver ved indflyvningen u-
undgåeligt bjergtaget af fjorden
og landskabet. Heller ikke Nuuk
ser værst ud fra den synsvinkel.
For en uge siden var AG på be-
søg i lufthavnen, og på det tids-
punkt var der et slemt roderi alle-
vegne. Det er ubegribeligt, at ind-
vielsen skal kunne finde sted alle-
rede på lørdag. Lufthavnschefen,
Ole Wiirtz, viste rundt, og han
var ikke det mindste nervøs. — Vi
flytter ind på mandag, sagde han
(det var altså i mandags), — og så
skal vi nok være klar til lørdag.
Terminalbygningen
Terminalbygningen rummer alt
fra ankomst- og afgangshal til ad-
ministrationskontorer, meteoro-
log, luftfartstilsyn, kiosk, m.m.m.
I ventesalen bliver dtr 72 sid-
depladser, og der bliver stå-borde
ved kiosken. Her kan der købes
alle gængse kioskvarer, pølser,
bøf, kaffe og te. Og ventetiden bli-
ver kortere med de nye STOL-fly.
Helikopterne gennemfører f.eks.
65 af 100 planlagte flyvninger,
mens STOL-flyene kommer op på
85. Der bliver ikke grund til u-
standseligt at udsætte flyvnin-
gerne, så passagererne pines af
ventetidens og rejsefeberens ud-
marvende spændetrøje.
Det er staten — i praksis KGH
— der driver lufthavnen. Hver
maskine, der starter, skal betale
en afgift til Handelen, men det
drejer sig kun om et par hundrede
kroner.
Der er planlagt en flyvning
hver dag i den kommende vinter,
nemlig kl. 8 om morgenen, og der
skulle således være de allerbedste
muligheder for at nå Danmarks-
maskinen i Sdr. Strømfjord.
Fra rypeterræn til
»stuegulv«
Startbanen er et imponerende
bygningsværk. Terrænnet her
var tidligere fyldt med landskabs-
mæssige gryder og knolde og små
slugter, hvor selv gamle, affældi-
ge mennesker i de gode rypeår
kunne humpe rundt og skyde fug-
le. Nu er det plant og glat som et
stuegulv, forvandlet til en 950
meter lang og bred asfaltbane,
hvor STOL-flyet kan lande blidt
og behageligt.
Mellem hangaren og landings-
banen er der et enormt areal med
tingmissartunut mitarfingme nutåme ilaussunut akungnigtarfik tingmissartut unfngassarfiata tungånut mardlungnik matOKarpoK.
åipå ilaussunut autdlartugssanut åipålo ilaussunut autdlartugssanut.
Terminalbygningen i den nye lufthavn har to passagerporte ud mod fly-holdepladsen. Den ene er for ankommende passagerer, den
anden for afrejsende.
holdeplads til to STOL-fly og et
antal helikoptere. Hangaren er
Grønlands største bygning. Der-
om er der slet ingen tvivl. Herinde
er der plads op til flere idrætshal-
ler og altså også en flyvemaskine
eller to.
Ved siden af terminalbygnin-
gen har KGH en garagebygning,
der skal give plads til brandbil og
andet kørende materiel. Her er
nød-elværk, vandværk og mange
andre nødvendige ting, som skal
være med til at holde flyveplad-
sen i gang.
For passagererne vil den ny ter-
minalbygning betyde meget stør-
re komfort. Der bliver bedre plads
og bedre service. Der er kuffert-
transportører, som man kender
det fra lufthavne andre steder i
verden. Passagererne slipper næ-
sten for at bære.
Danmark/Island/
Nuuk-direkte flyv-
ning
Hvis der skulle opstå et politisk
ønske om endnu større fremskridt
for lufttrafikken til og fra Nuuk,
så er der mulighed for at forlænge
banen mod syd med op til en halv
kilometer. Og det vil betyde, at
man kan lande med de såkaldte
mellemdistance-fly, der f.eks. kan
flyve fra København via Keflavik
til Nuuk — uden om Sdr. Strøm-
fjord.
Det er imidlertid ikke sikkert,
at en sådan udvikling overhove-
det er ønskelig, og lufthavnsche-
fen mener, at den kun kan sættes
i gang efter politisk initiativ. Men
muligheden er der altså.
Lufthavnen råder over et in-
strument-landingssystem, som
gør det muligt at starte og lande i
betydelig dårligere vejr, end heli-
kopterne kan. Ved hjælp af en se-
rie faster antenner kan flyene pej-
le højde og position, så landingen
bliver nemmere.
Lufthavnen er som sagt et im-
ponerende anlæg. — På lørdag er
der åbent hus, og det er nok den e-
neste gang, befolkningen får mu-
lighed for at se det hele, siger luft-
havnschef Ole Wiirtz. Både han
og Ag mener, det er ulejligheden
værd.
Tag ud og se det!
-den.
tingmissartunut erKåssissarfik napassuliamit nåkutigingnigfiussumit. åma tingmissar-
tut merérdlutik silåinarme unfngassarfiata teKerKuata ilaminfngua erssfpoK.
Hangaren fcet fra kontroltårnet. Man ser også et lille hjørne af den plads, hvor flyene
parkerer efter landing.
23