Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 06.12.1979, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 06.12.1979, Blaðsíða 6
Risø bygger uranfabrik som forsøg Anlægget bliver i givet fald model for uranfa- brikken ved Kvanefjeld ormalet malm indeholdende 340g uran Rørslange Temperatur: 300°C Mens debatten om uranudvinding er ved at komme i gang i Grøn- land, forbereder man i disse dage i en nedlagt reaktorbygning på for- søgsstation Risø opbygning af et uranudvindingsanlæg, der skal behandle ca. 5000 tons malm fra Kvanefjeld. Det sker efter en helt ny teknik* der benævnes CPL- metoden. Den er gennemprøvet med godt resultat i laboratorie- model. Nu opbygges et større an- læg, der kan blive model for et eventuelt uranudvindingsanlæg i Narssaq. Uranudvindingsanlægget er en del af det samlede udviklings- program for uranudvinding fra Kvanefjeld, som Forsøgsanlæg Risø påbegyndte i 1978, og som finansieres med 36,3 mill. kr. fra Handelsministeriet i perioden 1978-1982. CPL-metoden Projektets leder, Jørgen Jensen, Risø, fortæller: - Vi indledte projektet i 1978. Forinden havde vi på grundlag af de tidligere undersøgelser indstil- let til Handelsministeriet at fort- sætte et udviklingsprogram, der skal belyse de økonomiske, tekni- ske og miljømæssige forhold ved eventuel uranudvinding fra Kva- nefjeld efter den nævnte CPL- metode. — CPL-metoden går ud på at udvinde uranen fra malmen ved sodaudludning under tryk. Det er en kendt metode, men det nye er, at vi anvender den på Kvane- fjeldsmalmen under langt højere tryk og temperaturer end ved de kendte metoder. Hidtil har kun været gennemført processer på op til 160 grader celsius. Vi har sat temperaturen op til 280 gra- der og øget trykket. Og så viste det sig, at uranen kunne udskilles fra malmen. Metoden er gennem- prøvet under laboratorieforhold. Nu bygger vi et anlæg i »pilot- skala« for at se, hvordan metoden fungerer der. 5000 tons malm brydes Jørgen Jensen fortæller, at labo- ratorieforsøgene sluttede i foråret 1979 med gunstige resultater. Det, man nu er i gang med, er pro- jektets anden fase. Den varer til 1982 og omfatter brydning af ca. 5000 tons malm fra Kvanefjeld, opbygning af forsøgsanlægget i Det opløste uran bundfældes som sort urankoncen- trat IIO; Udbytte. 300g uran af 1 ton malm svarer til 50000 kWh åjuna »principdiagram« uranimik pigssarsiniardlune atortOKarfingme Roskildep erKåne misiligaissarfingme Risøme måna sanane- Kalersugssame KanOK ingerdlatsinerit pingårnerssånik takutitsissoK. suliaringnilernex Kulåne autdlartitarpoK Kuånerssuarnit sag- fiugagssaK seKumarigsungortitaK igaussarssuarnut akutigigsitsivfingnut imiuneKåsavdlune. tauva sagfiugagssaK tåssångånit pumperneKartarpoK suvdlulingnut sangujorårdlutik inigssisimassunut, tåssanilo uran naxitsineK kissardlo atordlugit ingmikortine- KartarpoK. taimailiorérnikut imerpalassoK uranimik akulik ivsingerumut pumperneKartarpoK, tåssanilo imerpalassoK salTssutigi- ssaK imerpalassordlo uranertalik ingmikortineKartarput. tauva imerpalassoK uranigssartalik avdlamut ingerdlatenongneKartarput pumperdlugo, tåssanilo angisumik naidtsinikut kissardlo angisoK atordlugit uran urandiozyditut (kage kajortOK) ingmikortineKar- tardlune. Dette er et »principdiagram«, der viser hovedprocesserne i det uranudvindingsanlæg, der nu skal opbygges på forsøgsstation Risø ved Roskilde. Processen starter foroven, hvor den formalede malm fra Kvanefjeld fyldes i blandekar. Herfra pumpes malmen ind i et rørslangesystem, hvor uranen under tryk og temperatur udskilles. Efter denne proces pumpes den uranholdige væske til et filter, hvor udludningsresterne og uranvæsken adskilles. Den uranholdige væske pumpes til en brintfældningsautoklave, og her udskilles uranen som urandioxyd under højtryk og temperatur og med grundstoffet nikkel som katalysator. den tidligere reaktorbygning, det såkaldte pilot-anlæg. Og projek- tet afsluttes med rapportering, der omfatter resultaterne af for- søget og en vurdering af de øko- Bekendtgørelse om licens til torskefiskeri på fiskeriterritoriet ved Grønland I henhold til §§ 2 og 4 i lov nr. 413 af 13. juni 1973 for Grønland om erhvervsmæssigt fiskeri, fangst og jagt, som ændret ved lov nr. 624 af 22. december 1976 samt ved lov nr. 597 af 17. december 1976 om Danmarks Riges fiskeriterritorium, fastsættes: § 1. Bekendtgørelsen omfatter erhvervsmæssigt fiskeri efter torsk, som drives på fiskeriterrito- riet ved Grønland af personer og selskaber med grønlandsk fiskeribevis. § 2. Fiskeri efter torsk med fartøjer over 80 BRT må kun ske efter licens fra ministeren for Grønland, eller den han bemyndiger hertil. Stk. 2. Ansøgning om licens skal være rigsombudet i hænde inden 15. december 1979. Stk. 3. I forbindelse med licensen kan der foretaget en fordeling af fangstmængden mellem de autoriserede. Stk. 4. Licensen betinges af, at fangsten landes ved produktionsanlæg i Grønland. Stk. 5. Licensen kan betinges af, at fartøjet senest fra 1. juni 1980 har 60 pet. grønlandsk besæt- ning. Stk. 6. Ministeren for Grønland kan suspendere torskefiskeriet i henhold til licensen indtil vi- dere eller for en afgrænset periode. Stk. 7. Når den totale kvote for torsk er opfisket, kan ministeren for Grønland indstille fiskeriet. § 3. Licensen udfærdiges til en bestemt indehaver for et bestemt fartøj. Stk. 2. Licensen og de deri indeholdte rettigheder kan ikke overdrages. Stk. 3. I tilfælde af indehavers død, eller i tilfælde af, at det licenshavende fartøj sælges eller li- der totalforlis, tages licensen op til fornyet overvejelse med henblik på kanstatering af, hvorvidt de oprindelige betingelser i øvrigt for licensudstedelsen fortsat er opfyldt. Er betingelserne ikke opfyldt, bortfalder licensen. Stk. 4. Licensen skal opbevares ombord. § 4. Overtrædelse af §§ 2 og 3 i bekendtgørelsen eller af vilkårene i de licenser, der er udstedt i henhold til § 2, kan medføre advarsel eller bøde. Sager herom behandles i øvrigt efter reglerne i lov for Grønland om erhvervsmæssigt fiskeri, fangst og jagt. §5. Bekendtgørelse nr. 149 af 5. april 1979 ophæves den 1. januar 1980. Ministeriet for Grønland den 9. november 1979 Jørgen Peder Hansen/Christian Jensen nomiske, tekniske og miljømæssi- ge konsekvenser af uranudvin- ding fra Kvanefjeld. Pilot-anlæg igang 1981 Jørgen Jensen venter, at pilot- anlægget kan sættes i drift i løbet af 1981. Til den tid vil de ca. 5000 tons uran være transporteret fra Kvanefjeld og knust til fint pul- ver, klar til at putte i pilot- anlæggets maskineri. Her tilsæt- tes pulveret vand og kemikalier, opvarmes og sættes under tryk og bearbejdes, til uranen udskil- les. Karakteristisk for den grøn- landske uran er, at den er meget hårdt bundet til malmen. Slutpro- duktet af denne proces er stoffet urandioxyd eller — som fagfolk kalder det — yellow cake. Gul ka- ge. Vigtig del af beslutnings- grundlaget Om den afsluttende rapport, som Risø skal aflevere, når hele udvik- lingsprojektet er afsluttet i 1982, siger Jørgen Jensen: — Vi vil i rapporten komme med forslag om de tekniske an- læg, der kræves for at begynde uranudvinding, vi vil belyse for- delene ved een, tre eller måske endnu flere produktionslinier ved uranfabrikationen, vi opregner det skønnede energiforbrug, vandforbruget, vi beregner an- lægsomkostninger, mandskabs- behov, vedligeholdelsesudgifter, transportudgifter o.s.v. På den måde regner vi os frem til den om- trentlige produktionspris pr. kilo uran, og herefter skulle det så væ- re muligt at beregne, om uranud- vinding i Grønland er rentabel. — Er rapporten tænkt som det egentlige beslutningsgrundlag for ja eller nej til uranudvinding? — Rapporten vil udgøre en vig- tig del af beslutningsgrundlaget, men der skal gennemføres under- søgelser inden for miljø, minedrift og infrastruktur m.m., før der er skabt grundlag for politikernes stillingtagen, slutter projektleder Jørgen Jensen. -h. En bil i julen i København? Kun nye modeller, — 24 typer fra Fiat til Mercedes Eget kontor i Københavns lufthavn Fordelagtige uge- og månedspriser, — også uden kilometerbegrænsning irport Indhent tilbud på iangtidsleje Skriv eller ring efter prisliste. ental Vs Ankomsthallen Kbhvn's lufthavn 2770 Kastrup Tlf.: 01-50 90 65

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.