Atuagagdliutit - 06.12.1979, Qupperneq 8

AG
»De faderløses
fader« fylder 80
år 16. dec.
En sjælden grønlandspioner fyl-
der 80 år den 16. december. Det er
Suko eller K’ilaluvarniaK, hvidfi-
skefangeren, med det — blandt
grønlændere aldrig brugte — dø-
benavn, Andreas Lund-Drosvad.
Hans livs eventyr er spændende
som få. Ingen udsendt i dag hu-
sker så meget fra det forsvundne
Grønland som han.
Han var nybagt lærer, da han
for 57 år siden kom til ManitsOK,
Sukkertoppen, som huslærer hos
fiskemester Nielsen. Fiskemeste-
ren var tillige en statsansat hval-
fanger. Ved Agpamiut fik han en
hel masse hvidehvaler i garn. Det
varede ikke længe før den nyan-
komne unge mand lærte fagets fi-
duser. Han nedsatte sig som hval-
fanger og udstedsbestyrer langt
mod nord i Prøven ved Uperna-
vik.
Da oprandt nye tider på det lil-
le sted med overflod af mattak og
kød. Snart blev Suko udstedets
socialforsorg. I den lange mørke-
tid arrangerede han store ædegil-
der, hvor menuen stod på suaus-
sat og kød. Inden længe vandt
han befolkningens hjerter men
også det smigrende tilnavn: atå-
tanångitsut atåtåt, de faderløses
fader.
Som barn har jeg beundret Su-
ko, når han med sit flotte hunde-
spand og iført bjørneskindsbuk-
ser, hvide kamikker og renskinds-
pels ankommer til vort lille ud-
sted Uvkusigssat i UmanaK-
fjorden. Tænk, denne KavdlunåK
har fanget flere hvidehvaler end
nogen grønlænder! Der må være
noget særligt ved ham.
Det var der også. Suko er en in-
Socialhjælper
Sisimiut kommuniata inunnik isumaginninnermi allaffiani so-
cialhjælperitut atorfik imaluunniit isumaqatigiinneq malillu-
gu inuttassarsiunneqarpoq.
Aningaasarsiat atorfinitsitaanerlu maleruaqqusat 27/9-1977-
meersut malillugit pissaaq.
Illoqarfiup avataaniit qinnuteqartoqassappat ilaqutariit
amerlassusai malillugit inissarsinissamut ikiuukkumavoq,
taamatuttaaq angalanermut nuunnermullu aningaasartuutit
akilerneqarnissaat isumaqatigiissutigineqarsinnaapput.
Qinnuteqaateqartut annertunerusumik paasisaqarusukkunik
socialinspektør Elisæus Kreutzmann, tlf. 1 40 77, lok. 55-
imut saaffiginnissinnaapput.
Qinnuteqaat paasissutissanik qanoq ilinniagaqarsimanermut
sumilu sulereersimanermut kiisalu ilinniagaqarsimanermut
allagartat, suliffigisimasallu oqaaseqaatai ilanngullugit kin-
gusinnerpaamik 28/12-1979 nallertinnagu uunga nassiunne-
qassapput:
Sisimiut Kommune
Postbox 95 C;
3911 Sisimiut Jbtehi
iklngune KununguaK 100-ngortorsiorneKarmat Suko erfalassumik tunissuteKarpoK llullssane katerssugausivigtåmut. tåssa erfala-
ssulertoK junip 7-iåne 1979.
På vennen Knud Rasmussens 100 års dag skænkede Andr. Lund-Drosvad et til flag til fødehjemmet i llullssat, Jakobshavn. Her
hejser han flaget foran museet den 7. juni 1979. (åss. foto: Jørgen Bovin).
teressant person med mange jern
i ilden. At han er en fængslende
personlighed og en gudbenådet
fortæller erfarede jeg på en af
sommerens skønne sejladser.
Hans dagbøger fra 1922 til hen i
50-erne er en kulturhistorisk skat
for Grønland. Intet under, at Na-
tionalmuseet er interesseret i dag-
bøgerne.
På utallige måder har Suko
ydet sit bidrag til udviklingen i
Grønland. Man har lyttet til den
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur el-
ler brille til reparation.
nalunaerKutårnat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago...
sutdlivivtine moderniussume na-
lunaerKutårKat issarussatitdlunit
suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - 7620Lemvig
erfarne mand. Det gjorde man og-
så, da han foreslog Søndre
Strømfjord som et godt sted til at
anlægge en landingsbane på. I ju-
li 1923 var han derinde sammen
med 30 kajakker og 6 konebåde.
Det var den skønneste tid i hans
liv. Da skød han et stort rensdyr.
Skindet bruges idag som væg-
tæppe hos Tukan Teatret i Fjalt-
ring. Tukan er netop en af de
mange, som Suko omfatter med
særlig interesse.
Gennem årene lykkedes det for
Suko at samle et helt museum af
grønlandsk kunst. Samlingen er
nu kommet museerne i Uperna-
vik, Jakobshavn, Sukkertoppen
og Godthåb til gode. På sin grøn-
landstur i sommer besøgte han
den to-etages stokværksbygning
fra det syttende århundrede, som
nu solidt er genopført i Kirkebug-
ten i Sukkertoppen og indrettet
til frilandsmuseum. I det hus boe-
de han selv som huslærer i 1922.
Huset rummer i dag nogle af Su-
kos skønne samlinger. Men også
grønlænderhuse i Danmark har
han betænkt. Hans jagttrofæer
og nogle af hans bedste skulptu-
rer i ben og vægsten findes nu i
grønlænderhuset i Holstebro.
En god skribent er han også.
Han har udgivet bøger og digt-
samlinger om Grønland. I dag er
der rift om skildringerne af usæd-
vanlige grønlændere. Disse har
Suko udgivet som privattryk i be-
grænset og nummereret oplag.
Men han har også haft føling
med, hvad der rører sig hos grøn-
lændere og har deltaget i grøn-
landsdebatten i danske og grøn-
landske blade. Så tidligt som i
1924 skrev han således om grøn-
landsk Siumut i et dansk blad. Og
i AG har han gennem mange år
været en varm fortaler for spiri-
tusforbud.
Det blev ikke farvel til Grøn-
land, da han rejste sydpå. Gang
på gang kom han tilbage til lan-
det i sommermånederne, hvor han
sammen med ornitologen Finn
Salomonsen ringmærkede hun-
dreder af søfugle.
På sine ældre dage bosatte Su-
ko sig på Gran Canaria »for at
pleje sin gigt«. Men han brød ikke
forbindelsen med Grønland. Han
korresponderer livlig med sine
venner, og han er i sit es, når han
på sin solrige ø får besøg af efter-
kommere af ungdomsvennerne.
Fra AG ønsker vi ham hjertelig
til lykke med det ærværdige run-
de tal.
Julut
erinarssoKatigfngneK
ukatarineKalerdlitoK
Vilhelm Lynge.
Vilhelm Lynge, K'anortu-
me erinarssoKatigingnik
sujulerssuissQK AG-mit Ki-
nuviginenardlune nunavti-
ne erinarssoKatigigtarneK
erinarssornerdlo pivdlugit
erinarssornerup ukiua i-
luagtitdlugo ernarsauter-
ssorsimavoK.
K’ANGA: ilitsorilerpugut kalåle-
Kativut inbssautsimikut nangmi-
nerssorniardluaKalutik — pikorig-
dlutigdlo inbnertik atordluarniar-
torsshgåt. nunavta — imavtalo
pigssarititai napåssutigivdluar-
dlugit angisumik ingmingnut piu-
mavfigalutik inussut. taimatut-
dlo inunermingnut penatigititdlu-
go erinarssuatårnermik tugsi-
arnermigdlo nuånarissanardlu-
tigdlo pingårtitaKardluinartu-
ssut.
mérauvdluta nunaKarfivtine
palasenarfiussume —»Katånguti-
gingniat« (nbrdlit) nunanarfigisi-
massåne Agdluitsume inungorsi-
massugut angumerisimassavut
kinguline emartulåsavåka.
AgdluitsOK palasenarmat ernå-
miuminit ornigarneKardluartarsi-
mavOK. taimåitumigdlo ilagiu-
ssutsip tungåtigut sulivdluarni-
artunik tåssanltOKarsimavdlune.
nunanarfit ardlaligssuit taimani-
kut Agdluitsup palasenarfianut
atåput, taimåitumigdlo nagdliu-
tunik ilagiussutsimut tunganeru-
ssunik pissoKåsatitdlugo umiat
ardlaligssuit Kajarpagssuitdlo ti-
kerartarsimavdlutik. taimalo eni-
terukångamik asule tarfiniåinar-
tarsimångitdlat, unangmissanå-
tårnernigdle iliusenartoKartarsi-
mavdlune, sordlo: arpaliutdlutik
OKilanemisåunerit enitarnerit —
nornunerit — kalagtut arssarne-
rit (isingmikåtarneK) Kåinanik ki-
ngussaKåtårnerit — sukaniune-
rit, sorpagssuitdlo ingerdlånenar-
tarsimavdlutik. kisalo puigunait-
sorsiavta ilåtut ernaimassarpara:
silame inugpålugssuit atautsi-
mortut nåKasungnånguanut pior-
tuteriardlutik — ardlarigdlutik a-
kilerigdlutik erinarssonåtautdlar-
mata, akianltut nipangertutdlo —
igdlua tungårutut agpitardlutik,
ilumume issigissat tusåssatdlo
mérauvdlune tupingnardlutigdlo
nuånissusé. taimane pissutsit tai-
måiput!
isumaliu terssut
MANA: sbrnguname pissutsit
avdlångorsimaKaut.
atortorigsåruterpagssuit nipi-
lerssuterpagssuitdlo kussanå-
ssutsimikut pitsaunemissautut
kalåtdlinit piginenalersimåput.
(nåme taimane) taimåitumigdlo a-
ma inussausen avdlångorsimaKa-
lune. atugarigsåleriartorneK pi-
gigsåleriartornerdlo måna putdla-
vigissarianalersimåput, — aanga
inussausen takornartångulersi-
mavdlune, ilame ilisimanéruka-
lugtuinalersimavdlune. taimane
nunavta inuisalo nipåinerat sing-
nagtuinångulersimåput. uvavti-
nutdlo uvdlut ukiutdlo nutåt åma
avdlaussunik piumassanartut i-
8