Atuagagdliutit - 31.01.1980, Qupperneq 3

AG
(få
GRØN LAN DS POSTEN
9*in®o^»8U'®SOKarfik annoncelTssarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
*'U83. Postgiro 0 85 70. ag'41"'**"*'' --------- ------------------:* -----—
mut i tT”‘»"v' '»wiw. ayuiay.■ up angmassarfé atauslngornermit tatdlimångorner-
dleK-L* ^ama —17. igdfoKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
d|uK: klrJ9usingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
Kiterivi ak'ssu9ssauvc^une årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Ajjnonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
KJf®1, Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
JSVhavn telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce*
gSfjjng i Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
13*-17 åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
An Jndleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
nsvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
åmerineK
pissariussoK
.:F- saPåtip akiinerane uvane aut-
artisåput åmeriviup kalåtdlinit tigu-
eKarnigsså pivdlugo atautsimfnerit.
^lerivik ulutarfingmik, tåssa Kituli-
aissarfingmik Kavdlunåtut taigute-
J^araluarpoK, taigutdle tåuna eixu-
9'laK tåssa åmit tåssane taimågdlåt
rr°meKartarmata, måssa ulunig-
samut maskinat pissariaKartfneKar-
ut tamarmik pigineKaraluartut. åmit
uneKartalisagpata tamåna pisinau-
°k politikfkut auiajangernikut ait-
..?*• tåssa taima angnertutigissumik
JJSe.Kartar'aKarP0K puissit amisa
PassuneKartarnerat pivdlugo KGH-
P Periausia uvaguvtinut påsisima-
saKarpiångitsuvtinut KuianåinartOK
vdlångortisinaujumavdlugo.
tåssame åmit pingasoriardlutik i-
arPik6rtariaKartarput Danmarkime
kitsorterneKarsinaujumavdlutik.
aJUgdlermik nunavtinut Danmarfci-
[Put nagsiuneKartarput, tåssane ing-
^'kftrtiterneKartardlutik. åmit erru-
Øagssat kajortivigsimassut ajungi-
t 'gsutdlo atautsim&rtitdlugit K'aKor-
Urnut nagsiuneKartarput tåssanilo
rrorneKarsinardlutik Ålborgimut u-
IertineKartardlutik.
KGH-ip tungånit OKautigineKar-
P°K åmit torKåinartumik K'aKortu-
mut åmerivingmut nagsiutisagalua-
råine akisuvatdlårtOK, ingmikortiter-
Kågagssaungmatame. taimailiornig-
ssamutdlo nunavtine påsisimang-
nigtoKarsimagunångilaK. måssale å-
minik ingmik&rtiterineK ukioK kau-
jatdlagdlugo inungnik arfinilingnik
suliagssaKartitsisinaugaluarpoK, ta-
månalume asigssuinagagssåungi-
laK, nunavtine sulivfigssaKarniarneK
ajornakusortarmat, pingårtumik u-
kiup Kåumataine.
pissariuvatdlåmik amernik påssu-
ssissarneK amernut akitsorsautau-
ssaKaoK. tusagkat maiigdlugit pini-
artut tamatumunåkut 70 kr. arner-
mut atautsimut nautsorssutdlugo å-
naissarpait, tåssame tåuko åmit su-
liarineranut atugkat akinit ilångauti-
gineKartarmata KGH-imut tugtine-
Kartardlutik.
taimailiornerdle ingerdlajuåinarsi-
nåungilaK. uvdlumikut periarfigssa-
KarpoK åmit inerdlugit tåssa ulorér-
dlugit påssusinauvdlugit nunavtine,
avåmut tuniniarneKalingineråne. tai-
maingmat akitsorsautaussumik i-
kangneK. tåssa puissit amTnik pinga-
soriardlune imarpikut ikåriussissar-
neK, taimaititariaKarpoK. tamånalo
pissariaKarpoK åmeriviup kalåtdlinit
tiguneKarnera peKatigalugo.
En latterlig
administration
j.1^- 1 næste uge begynder forhand-
lerne om overdragelse af skind-
9arveriet på grønlandske hænder.
arveriet er et misvisende navn. Det
ruges nemlig kun til skindvask, selv
[P det har alle til garvning nødven-
'9e maskiner. Og garvning kan kun
®9ynde efter politisk beslutning.
a meget skal der til for at forenkle
»meget tunge og for uforstående
tøstændig latterlige administrativ
Psapparat, som KGH praktiserer
sd hensyn til behandling af grøn-
ne sælskind.
Skindene skal nemlig tre gange
'/®r.Atlanten før de kan komme på
ktion i Danmark. Først bliver de
ndt fra Grønland til Danmark,
Va°.r de bliver sorteret. Skind til
i Si ning, helt gule og næsten rene
u, lem bliver sendt til garveriet i
v a*°.rt0K, Julianehåb, hvor de efter
skning returneres til Ålborg,
sn siger, at det er for dyrt at
nøe skind direkte til det grønland-
es RarverK Det skal J° først sorte-
I ' °9 der er åbenbart ingen i Grøn-
rj der har forstand på det. Sorte-
m_® kan ellers give arbejde til 6
f0rnd årsbasis. Og det er ikke at
re a9te • Grønland, hvor det kan væ-
v/i^.Vaart at finde beskæftigelse især i
V|Pfermånederne.
rer T- ornstændelige proces fordy-
sj skindene urimeligt meget. Efter
de 7nif m'ster fangerne på den må-
ad r kr- Pr. skind, der trækkes fra i
fremlniStrationsomkostn'nger- Men
rp 9an9småden er kørt igennem
nn„ ge år, uden at der kan rokkes
n°9et ved det.
pissagssanik uparuagaK
tungaveKångitsungilaK
— mamiasutigåra aulisagartagssanik isu-
maKatigingniat aulisartortaKångitdlufnarne-
rat, taima OKarpoK KNAPP-ip hovedbesty-
relsiane iiaussortausimassoK, Ulrik Rosing,
Nuuk.
Men det kan ikke blive ved i det
uendelige. I dag har vi i Grønland
muighed for at garve skind, inden de
sendes ud på markedet i Europa.
Derfor må denne leg med at sende
grønlandske skind tre gange over
Atlanten holde op. Det må ske sam-
tidig med garveriets overdragelse på
grønlandske hænder.
Lov om skibsfart
gælder nu også
for Grønland
Folketinget vedtog i sidste uge,
at »Lov om forholdsregler til
skibsfartens betryggelse« også
skal gælde for Grønland. Det har
man faktisk troet, at loven gjor-
de, lige indtil Grønlandsret i 1979
afsagde en dom, hvoraf det frem-
gik, at loven ikke gælder for
Grønland.
Den pågældende lov er vedta-
get af Folketinget i 1951, altså før
grundlovsændringen i 1953, som
gjorde Grønland til en ligestillet
del af det danske rige. .Og for love,
der er vedtaget før grundlovs-
ændringen, gælder, at de kun om-
fatter Grønland, hvis det udtryk-
keligt er anført i lovteksten.
Loven indeholder bl. a. bestem-
melser om, hvordan førerne af ski-
be skal handle i tilfælde af fare på
søen, pligten til at hjælpe nød-
stedte skibe og besætninger, kra-
vet om kendskab til internationa-
le søfartsregler m.v.
-h.
— infitigssarsioriukut Kutdlersa-
rissavta Lars Emil Johansenip a-
torfigssanångitsutut issigå auli-
sartup atausinaup issornartorsiu-
tå sårugdligtagssanik aulajangi-
nermik. isumaitarpunga aulisar-
tumut taima misiligtagaKartigi-
ssumut akissut tåuna somusåipa-
sigpatdlårtOK. Atuagagdliutine
uparuagaK tungaveKangitsungi-
laK. Kenertat avatdlit timane kig-
dleKångitsumik sårugdlingniarsi-
nauneK angis&rujugssuarmik
tugdlåsimårutiginenarpoK, tamå-
nalo pivdlugo sinerissap avatåne
sårugdligtagssat 20.000 tonsinar-
nut kigdlilerneKarsimåput. tama-
tumunga pissutausimagunarpoK
mingnerussunik angatdlatigdlit
sårugdligtaisa tamardluinarmik
timerpagsigsume pissaussutut i-
ssigineKarnerat, måssa taimåi-
ngitsoK, taima OKarpoK KNAPP-
ip hovedbestyrelsiane iiaussor-
tausimassoK Ulrik Rosing.
Nuuk.
Mikael
Heilmannip
OKausé
erKortuput
Manitsume aulisartut peKatigig-
fianit OKauseKaut imåitoK tigusi-
mavarput:
— avatåne pissagssarineKartut
pivdlugit Mikael Heilmannip A-
tuagagdliutine nr. 4-me OKauseri-
ssai unersflkumaneKarput erKor-
dluinarmata. basishnia påsissari-
aKarpoK KeKertamit avatdlermit
avatdlermut ikardloKarsimagpat-
dlo ikardlungmit ikardlungmut
nuissartumut. tåussuma avatåne
pissagssat 20.000 tons nungugpa-
ta aKhteralait auhsariutitdlo ang-
nerit aulisåumik aulisarfigissar-
tagkamingnik måtuneKåsåput.
tåussuma aulisariutinit angnernit
aKåteralangnut pingårnerpau-
ssarpoK peKalernera najorKutara-
lugo avatåne ikangnerne aulisåu-
mik aulisalertarneK.
1980-ime årKigssiissineK atusa-
gåine igdloKarfingmut atautsi-
mut nautsorssOneKarsinåuput
2.000 tons, uvfale 1979-ime igdlo-
Karfit ilaisa 7.000 tons angusima-
gait.
aulajangersagkame aulisariutit
angnerussut erKarsautigineKarsi-
mångitdlat, 1979-ime Manitsup
kommuniane bundgarninik pissat
pingasorarterutåinauput 1978-
ime pissanut nalenuutdlugit. tå-
ssa 1979-ime sårugdlit kinguaria-
rujugssuarput kilisautit pissait
emåisångikåine. isumaKarnar-
pordlo tyskit sulugpaugarniartu-
ssårdlutik avativtine sårugdlit
pulassugssaugaluit ukiOnerane
nungorértarait.
Manitsume aulisartut peKati-
gigfiata erssemigsarumavå nå-
lagkersuissut nalusimagunaråt
basislinia sumut kigdleKartOK.
taimåitumik auhsartup misihgta-
gartup Atuagagdliutine OKauseri-
ssai måne aulisartut peKatigit ta-
persersorumavait erKortunerilo
ugpernarsarumavdlugit.
avdlångortmigsså
ajornakusaoK
nangigpordlo: timerpagsigsume
kigdleKångitsumik sårugdlingni-
arsinautitauneK ima påsemune-
KarpoK månåkut 1979-ime pisi-
massutut aulisariutit angneru-
måt sårugdhngniarnerat unigti-
neKåsångitsoK. kisiånile årdleru-
sungneK tungaveKangiangitungi-
laK, OKartariaKåpgilardlo aulisar-
toK atausinaK taima isumaKar-
tOK.
nålagkersuissuvta erssersituåi-
narpåt isumaKatigingniamigto-
KarsinaussoK, uvangale ajorna-
kususangatipara månåkutut pi-
ssagssinerup maunåinåkut avdlå-
ngortineKarnigsså. neriåtigivdlu-
inarparale sujornartut avatåne
aulisarneK unigtineKåsångitsoK.
tamåname aj ortoruj ugssCl vok .
1979-ime sårugdhgigsårsima-
Kaugut. sårdlo Nhngme 2115
tons tunineKarsimåput, tåukulo i-
ssigineKardlutik KeKertat avat-
dlit timåne pissausimassutut, u-
kiunile sujusingnerussune pisso-
Kartarneratut bundgarnerssor-
neK iluagtingitsusagaluarpat,
tauva sårugdhgtagssat pingitsd-
ratik avatåne pissaussariaKåså-
put. tamånalo emarsautigingit-
sårtariaKångilaK.
isumat sarKumerali-
sasimåput
— Lars Emil Johansen OKarpoK
aulisartut sujunersuineratigut
taima tungaveKardluartumik au-
laj angissoKarsimassOK.
— tåuna uvanga unigfigisima-
vara. KNAPP-ip isumaKatiging-
niarnerata nalåne Københavnimi-
simavunga, taimanilo Kastrupi-
me nåmagt&rpåka nålagkersui-
ssuvut Bruxellesimut isumaKati-
gingniariartordlutik autdlalersut,
atorfiligtatik pingasunguatsiar-
tut ilagalugit. aperåka avdlanik i-
laKånginersut akuerssiputdlo. tu-
pigåra nunavtine piniartut auli-
sartutdlo kåtuvfianérsumik ila-
Kångingmata, nalunginavkume
tåuko angnerussumik piumassa-
Karaluartut, imaKalo iluaKutausi-
naugaluartoK ilautineKartågpa-
ta. inernerale avdlausimåsångika-
luarpatdlQnit auhsartortaKångit-
dluinarnerat mamiasutigåra.
— imaKa mardluinauvdluse nå-
magigtaitdliorpuse?
— tåssaKa! — pissagssanik au-
lajanginerup radiukut tutsiutar-
nerat agsut tusarnersågausima-
vok, Kularnångilardlåna tamana
pivdlugo OKauseKarumasinauga-
luit nipanginarsimassut. m&nale
isumat samumeralisasimåput.
månakut sulivfigssuit suliag-
ssaileKiput sårugdligtagssat si-
pårneKartuarmata. auhsartuto-
Kausimavdlunga ilimagipilutara
unauvoK: bundgarnerssorneK ilu-
agtingitsQsagpat sårugdlit sumit
aineKåsåpat? kisiåne KeKertat a-
vatånit!
Julut.
Pensionen sikret for alle
uanset alder og erhverv
med Privat-pension
rP
O)
Er De selvstændig erhvervsdrivende, of-
fentligt ansat, eller er De over 50 år, som er
aldersgrænsen for selvpension, kan De
med fordel starte en Privat-pension.
For Deres opsparing køber vi garanterede
pantebreve, der lægges i depot for Dem i
Bikuben.
Pantebreve giveren meget høj effektiv ren-
te. Og af de beløb, der kommer som ydel-
se på pantebrevene, er afdragene normalt
skattefri.
For at Deres Privat-pension rigtig skal bli-
ve til penge, hjælper vi Dem til hurtigt at
kunne købe de første pantebreve. Når De
har opsparet 10.000 kr. på en særlig
konto, kan vi tilbyde Dem at låne 30.000 kr.
@ Bikuben
3